Mine favoritbiler, sådan cirka.

Egentlig er dette indlæg et, som har eksisteret tidligere, inden et par spasserhackere fik kvast min hjemmeside.

Nu nyskriver jeg det så, da jeg ikke har det oprindelige indhold.

Lad mig starte med den absolutte stjerne:

Maserati-Zagato-A6G2000

Maserati A6G Zagato.
Jeg synes den er så Gudommeligt smuk, at jeg ville forlade kone og børn for den !

Men den er nu ikke stilmæssigt en rød tråd for, hvilke biler jeg ellers er forgabt i.

Nummer 2 på listen vil formentlig være en Lotus Esprit.

Lotus Esprit Turbo

Gerne en Lotus Esprit Turbo, som ovenviste.

Maserati’en og Lotus’en er tydeligt hvert sit formsprog og hver sin stil.

Hvilken bil skal så ind på plads nummer 3 ?

Hold nu godt fast, for det er noget så jordnært som min Alfa 156 sedan.

Alfa 156

156’eren har så meget i sin designstil, der er i overensstemmelse med det samme, som jeg ser i Maseratien.
Nu hvor jeg kender bilen så indgående som jeg gør, kan listen over dens svagheder kort opsummeres.

Jeg savner virkelig, virkelig, virkelig meget et nedfældbart bagsæde !
Der er ikke én eneste kopholder i bilen og generelt er ordentlig aflæggeplads en mangelvare.
Der er et væld af tekniske løsninger, hvor ingeniørerne enten har været spritstive i rødvin og/eller er blevet overtrumfet af bønnetællere, der intet aner om, hvordan biler skal konstrueres.

Da jeg aldrig har ejet hverken en Maserati eller Lotus, kan det jo også sagtens være gældende for dem !

Det har afsetdkommet, at jeg laver kopholdere og aflæggeplads i min egen, flytter oliefilterpaceringen, ændrer luftfilteret og ændrer sprinklervæskebeholderen.
Filtinderskærmene bagerst, mættes i en tynd træbeskyttelsesmaling(!) og generelt fyldes bilen med rigelige mængder antirust !
Jeg vil gerne senere have sæder ombetrukket i en lys beige Alcantara, med mørkgrå stof på siddeflade og nederste ryg. Dertil integreret sædevarme med central knapplacering.
156-grigio-africa-01

Grigio Africa lakken er ikke mit første valg. Kun mit tredie, rent faktisk. Ville helst ha’ den i den ovenover viste mørkeblå metallic og dernæst i den Bordeaux-mørkerøde, som min 2.0 TS’er havde.

alfa-romeo-156-20-ts-16v-02
Men den eneste V6’er til salg, var den mørkegrå metallic.

156-grigio-africa-02

Lakken er dog en tilvænningssag, da den er totalt magisk i forskellig belysning. Aldrig har jeg oplevet en standardlak, som i den grad skifter sin egen farve efter lyset på dagen og omgivelserne.
Det gør også, at den gør sig langt, langt bedre i virkeligheden, end på nogen billeder.
Jeg har desværre været ret dårlig til at tage billeder af min Alfa, pånær når det var noget med, at jeg har et eller andet skilt ad på den 🙂

Nu var det jo ikke så meget min Alfa jeg ville fortælle om, men mere favoritbiler generelt.

Lada Niva.
Lada Niva 00179
Min elskede og savnede Lada Niva.
Har man haft sådan en, bliver den for evigt i hjertet.
Hvis brændstofforbruget ikke var så eksorbitant stort (8km/l – efter hukommelsen…) og næsten umulig at finde til salg, så ville jeg egentlig forbasket gerne ha’ en igen.
Også selvom den på ingen måde er langtursegnet !
I skal heller ikke snydes for et røntgenbillede af den 🙂
niva-x-ray
Karismatisk lille hårdfør sag.

Men nu tilbage til klassikerne.
Jeg husker tydeligt, da Alfa Romeo Alfetta Sedan’en kom på markedet. Jeg var forgabt med det samme.
Den var skarp, elegant og lækker.
Alfa Romeo Alfetta 2.0 (1982)

Det synes jeg stadig den er, men min favoritmodel er med de dobbelte runde forlygter.
Det giver den et meget mere sportsligt udseende, hvor der går lidt for meget Italiensk bogholder i de firkantede forlygter.
alfetta-wreck
Selv i så hærget en udgave, er det vist tydeligt hvad jeg mener.
Kunne jeg finde en ikke-rusteksploderet Alfetta, ville det gøre mig vildt lykkelig, men det tror jeg ikke eksisterer, medmindre det er en totalt renoveret udgave til uhyrlige mængder tusinder kroner. 🙁

Og endelig skal SAAB nævnes.
Jeg er meget stor SAAB fan !
Den gamle 96’er med enten den karismatiske totakter, eller endnu mere den lækre V4’er, var spændende køretøjer, som nød stor respekt.
Men jeg overgav mig til de Svenske ingeniører, da de kom med 99’eren.
Især da de geniale selvoprettende gummikofangere gjorde sit indtog. Det var bare så logiskt korrekt.
En bil, designet så anderledes end alt tidligere og så gennemtænkt og gennemarbejdet i detaljen, at det trodsede alt tidligere set.
Selv i dag er det et særsyn.
saab-99-3iso

Selvfølgelig skal i ikke snydes for et røntgenbillede, som viser den geniale sikkerhedstænkning i bilen.

Saab-99-image-xray

Bemærk en detalje som dørenes underkant, der dækker over indstigningspanelet, så man ikke sviner bukserne ved ind- og udstigning.
I Sverige især, med sine tusinder af kilometer skovveje, er det genialt og klogt.
Samt ombukkede forrude, som minimerer blinde vinkler.
Forklappen som ikke kan springe op når man kører og med sin nedbukkede kant forbedrer aerodynamik og stabilitet ved kollision.
Den firedørs udgave er den sjældne Finlandia og den eneste af modellerne jeg ville gå efter.Med det første facelift (som for Svenskerne betød reelle tekniske forbedringer !) var SAAB 20+ år foran alle andre.
Desværre forstod forbrugerne det overhovedet ikke, diverse biltestere kun til nød og SAAB skulle ha’ reklameret meget, meget mere !

Dertil var det ikke en billig bil og de ignorante konservativt tænkende almindelige mennesker, købte det sædvanlige Tyske lort i stedet for og troede på de Germanske selv-lovprisninger.

SAAB 99 Turbo er i dag et ikon i særklasse, men jeg vil nu stadig hellere ha’ en Finlandia.

Endelig er tiden så kommet til den eneste bil fra Tyskerforetagendet VW.

Nemlig VW Scirocco 1.
Jeg er absolut på ingen måde VW-fan, men netop Scirocco 1’eren er jo, i lighed med Golfen, designet af en Italiener.
Min Scirocco skal helst være en før 78′ udgave, uden de grimme forreste blinklygter, som Tyskerne selvbestaltet krængede rundt om frontens hjørner.
Men gerne én med enkelt-visker på foruden.

Det er en afsindigt smuk bil fra Giugiaro’s hånd, som Tyskerne kun kunne gøre grimmere, og i alle efterfølgende gjorde plat, afskyelig og grim.

VW_Scirocco_I_orange_vr_TCE
VW_Scirocco_I_orange_hr_TCE

Jeg bliver helt varm og glad ved tanken om sådan en Scirocco og ville endda kunne finde mig tilpas bag det lettere stive og upassionerede instrumentbræt.

VW-Scirocco-1-Fahrbericht-02

Hvor jeg ser Sciroccoens design som værende i tæt samhørighed med Lotus Esprit’en og min 156’er som lænende sig op ad Maserati’en, så tror jeg, jeg ville føle en skøn indre tilfredshed, hvis jeg havde min 156’er såvel som Sciroccoen i min besiddelse.
Så har jeg egentlig nok, og ønsker ikke noget nyere og ikke noget ældre.

Konklusionen må på en eller anden måde være, at jeg kan læne mig tilbage og nyde, at jeg har min Alfa og synes den er noget af det i særklasse smukkeste der er designet af biler, til alle tider.
Så tæt i klasse til Maserati A6G Zagato, hvad designet angår.
Desværre ikke lige så gennemarbejdet/gennemtænkt i detaljen.

Men så lader jeg jo min egen personlige indre SAAB-ingeniør slå igennem.
Når han så har været forfærdelsens vej rundt og bandet over hvor bøvlet det er at skifte interiør/instrumentpærer, rystet på hovedet af den manglende aflæggeplads og manglende kopholdere og fnyst over de sikkerhedsmæssigt dårlige baglygter med udelukkende en enkelt pære (min 146’er havde to i hver side), grædt over den idiotiske placering af oliefilteret, den pinlige kvalitet af luftfilterkassen og debile sprinklervæskebeholder, samt den Kinesiske legetøjskvalitet af samtlige el-stik, bare for at nævne det mest åbentlyse, så går han i gang med at ændre på det og opnår noget nær den perfekte bil.
Så vil det kun være det manglende nedfældelige bagsæde, der er en torn i øjet.
Og for svage A-stolper…, til elg-kollision !

Så må jeg se, om der bliver mulighed for en Scirocco…, en dag…

Nødvendige forudsætninger for at kunne eje en klassisk bil

Og her holder jeg mig til den Statsdikterede embedsmandsdefinition af en klassiker, 35 år.

Nå men, jeg er jo bilgal og synes der er så mange skønne gamle biler at vælge mellem.
Kunne jeg finde sådan en gammel Alfetta sedan, så ville jeg være kisteglad.
Alfetta side view

Men hvad afholder mig fra, at køre rundt i bare én eller anden charmerende klassiker ?

Flere ting, når jeg lader det gennemløbe en analyse.

1: klassikeren skal kunne anvendes som helårs-hverdagsbil.
Jeg bor i et boligområde, hvor jeg ikke har mulighed for, at have mere en én bil stående.
Den skal tilmed stå udendørs !
Dette udelukker nogle af de mere skrøbelige klassikere, så som Lancia, Alfa Romeo m.v.
At tilkøbe en eller anden form for opbevaring, med mulighed for umiddelbar afhentning, er ikke på nogen måde økonomisk muligt !

2: Benzinøkonomi !
Jeg har et kørebehov på nærved 30K (tredivetusinde) kilometer om året.
Det giver en mange tusinde kroner forskel, om en bil kører 8km/l eller 16km/l.
Sætter jeg en meget optimistisk benzinpris på 9kr/liter og sætter køredistancen så lavt som 25000km, så giver det for 8 km/l bilen et forbrug på 3125 liter benzin om året og 1563 liter benzin årligt for 16 km/l bilen.
For 8 km/l bilen lægger jeg 28125,- kr hver år.
For 16 km/l bilen lægger jeg 14063,- kr hvert år.

Altså SPARER jeg 14063,- kr årligt !!!

28125 er 130% af min udbetalte månedsløn !

3: Afgifter og forsikring.
Da bilen skal være helårsanvendelig, bliver den med fuld afgift og forsikring = dyr !
Dette punkt er dog meget afhængig af den aktuelle bil og hvor klynkende forsikringsselskabet er (de ved generelt meget lidt om biler).

4: Reservedele og vedligehold.
Dette punkt kan gå hen og blive det altafgørende.
Bilen er en ældre sag, men udsættes for hverdagsslid.
Derfor skal f.eks. bremsedele være til at anskaffe.
Jeg vil sige, at problemerne normalt ligger mest i at anskaffe bremsedele, hjullejer og kobling.
Bremser og hjullejer kan til nød erstattes af andet, via en omfattende ombygning, men det er straks mere problematisk med koblingen, som så skal omkring en specialist og renoveres…
Fjedre og støddæmpere følger herefter.
Fra den snart omfattende mængde af gamle biler, 10+ år, jeg har haft ved jeg, at det er let at løbe ind i reservedelsproblemer. At finde noget så “simpelt” som en luftfilterkasse, eller kontakter til rudehejs, kan blive et problem.
Hvis bilerne var 20 år ældre endnu, ville problemet blot forværres.

Så ja, det kræver først og fremmest en økonomi med et vist råderum. Det har jeg ikke og der går nok 10 år inden jeg er dér.

Hvilken skal det så være ?
Dernæst er det om at vælge den rigtigste klassiker.

Bilen skal have et ry for soliditet.
Bilen skal have været blandt de mest udbredte.

Så ender jeg på sådan noget som Golf 1, Golf 2…
Og så kan det ligesom være helt og aldeles lige meget med en klassiker !!!

Meeen så er der jo lige Giugiaro’s Scirocco.
Den afsindigt smukke Scirocco 1, med de originale blinklys !
siroc
Desværre er priserne på vej op og forsikringskællingerne er uden for pædagogisk rækkevidde.
Så det er næppe realistisk…

Sådan noget som en Corolla er måske så mere oplagt.
Så skal det være en Toyota Corolla E70, som i design har nogle lighedstræk med Alfetta sedan’en.
Altså snakker vi årene 1979 til 1983.
Men trods populariteten, er det svært at skaffe reservedele til normalt behov.

Hvad så med en gammel Lada 2101’er ?

lada2101-960

Reservedele kan stadig skaffes, da det vrimler med modellen i Rusland og der kører en hel del af dem i Tyskland.
Finder jeg en som ikke er pilrådden, kan den ret let rustbeskyttes.
Noget af det vigtigste når man kigger efter en 2101’er er som nævnt rust, dernæst gabene ved pladesamlinger og dør-/klapåbninger. Russerne brugte ikke altid vildt mange kræfter på præcis tilpasning.
Rygterne siger, at eksportmodellerne var bedre lavet end dem til hjemmemarkedet.
Lada’ens største problem, som jeg kender fra min Niva-periode, er benzinforbruget.
Jeg vil forvente, at den går 11 km/l ved standardkørsel, hvilket er i samme region som Xantia’en.
Måske vil en mild motorrenovering, med nye lejer og honing af cylindre hjælpe lidt, men jeg tvivler på, at jeg kommer mange meter over 12 km/l.
Og det er i virkeligheden nok til at ødelægge det hele, hvis jeg skal til at lægge 500,- ekstra om måneden i brændstof.
Skal der siges noget positivt må det være, at jeg ikke vil ha’ den mindste kvababelse mod, at modificere alt hvad det måtte være.
Interiør i læder og plys, efter Singer forbillede (jeg har jo rigeligt med Alfa-sæder jeg kan modificere). Tonede ruder. Isoleret tag og døre. Omfattende lydisolering, el-ruder, el-spejle (indstil og varme), osv.
Kun fantasien sætter grænser.
Med alle modifikationer sat til er det jo næsten kun aircon som måtte mangle 🙂

Jo, det vil jeg ha’ det fint med, men Original Politzei får blødninger ud af alle deres kropsåbninger 😀

Det er så groft overfor mit lille smertensbarn, min 156 V6’er, som så skubbes endnu længere ud i periferien.

Så tror jeg holder fast i sådan en som Punto’en til hverdag, da den er billig.
Skal så bare finde en, som ikke er gennemtæret og slidt ned til sokkeholderne.

… Men jeg bliver så trist af at køre i Punto’en… 🙁

Når en Punto bare er en gammel lortebil !

Jeg byttede jo Citroën Xantia’en over til en Fiat Punto.
Citroën’en var fra 1994. Fiat’en er fra 2000.

Citroën’en havde nogle småskavanker.
Rudehejset i venstre fordør var dødt, helt dødt.
Dørhåndtaget i venstre fordør var knækket indvendigt, hvilket havde smadret rudehejset.
Låsecylinderen i venstre fordør var knækket på en frostfyldt morgen og måttet udskiftes med en anden, hvilket knækkede håndtaget, hvilket smadrede rudehejset…
Og nødvendiggjorde to nøgler til bilen…

Højre sidespejl havde aldrig siddet ordentligt fast, da plasthuset var knækket.
1′-gearet var lige lidt for højt gearet til, at den var egnet til bymæssig kø-kørsel.

Økonomisk en dyr bil, da miljøafgiften var skyhøj og brændstofforbruget lå på 10 – 11 km/l.
Tandremmen på 2.0 L motoren, stod til akut udskiftning.
En ret støjende og vibrerende motor.
Bortset fra de skønne lænestolssæder og tæppebelagte dørsider og gode bredde i kabinen, så en førerplads, som fortjener prædikatet, at være det kedeligste og mest søvndyssende, puttet i nogen bil overhovedet.
Og end ikke særligt ergonomisk !

Stærke sider var dens komfort og forudsigelige køremåde og virkeligt, virkeligt gode plads.
Dertil et karosseri, som viste sig meget rust-modstandsdygtig, hvorimod lakken på plastbagklappen var en dårlig vittighed.

Fiat’en har nogle skavanker.

puntowreck01

Mest irriterende var den elendige latterlige stelforbindelse i baglygterne, som det tog en hel del tid at få fikset ordentligt.
En desideret konstruktionsfejl, som en ansvarlig fabrik havde fyret den pågældende ingeniør for at have udtænkt og testteamet for, ikke at have påpeget og økonomiafdelingen for bare blindt at købe de billigste lortestik på markedet.
Og hvorfor er lygterne ikke monteret, så man IKKE ( = ALDRIG) skal benytte et specialværktøj ?
Jeg vil forfærdelig gerne se en skjorteklædt fimset lille tyndarmet Italiensk ingeniør (gerne ham med ansvar for stiktyper/-kvalitet) stå og skifte pærer i en mørk Nordisk nat, i en hylende snestorm.

Forlygterne er konstrueret, så de formentlig kun kan være relativt tætte, det første år af bilens levetid og tydeligvis ikke designet med henblik på deres endelig placering, forrest i motorrummet.
Påfyldningsåbningen til motorolie er nedsænket i motortoppen, så en tragt er en absolut nødvendighed og dertil kan der kun påfyldes ganske langsomt, da olien ikke kan trænge hurtigt nok videre i motoren.
Hvorfor er kraven til påfyldningshullet ikke hævet blot 10cm højere op og med en udluftningsåbning/-slids ?
Så er en tragt ikke nødvendig og der vil ikke være oliespild.
Så kan man rent faktisk fylde olie på, mens man står i vejsiden, midt om natten i en hylende snestorm.
Samme problematik gør sig gældende, blot værre, for påfyldningen til sprinklervæske. Det kender jeg jo også fra Alfa’en, hvor beholderen blot sidder i motorrummets højre side (venstre, når jeg står og kigger på motoren forfra..), så væskespild ryger ned i tandremmen.
Dertil er Fiat’ens sprinklervæskebeholder latterligt for lille til det Nordiske vintermiljø !

Hvem er den spade af en ingeniør/designer, der synes det har været skidesmart, at skære solskærmene skråt af ?
Det ser da ganske vist mere nydeligt ud, når de er klappet op i loftet, men det gør dem reelt til en ubrugelig vittighed, når vi snakker om lavtstående Nordisk morgensol.
Hvordan kan I (ja, jer hos FIAT !) være så gentagent uintelligente ?
Ejer I virkelig absolut ingen professionel stolthed ?

Hvem Fanden har tænkt, at to afarter af skidengrå var oversmart til instrumentpanelet, parret med sort plast i midterkonsollen ?
Det er grimt (!!!) og ser ufatteligt billigt ud.
Det skal siges, at kontrolgreb til ventilation, elbagrude, lygter, m.m., sidder dejligt håndret, overskueligt og er letbetjente !!!

Hvem Fanden har stået for valg af tekstiler i interiøret ?
Det eneste positive jeg kan sige er, at den blå farve er virkelig pæn og på afstand ser stoffet smart ud i vævningen.
Men dets løshed gør, at det på rekordtid suger støv og pletter til sig og er i særklasse det mindst børne-egnede stof, jeg nogensinde er stødt på i en bil.
Problemet med grim skidengrå plast og elendige valg af tesktiler er et problem jeg også har set på samtlige Panda’er
På ingen tid, ser alt stof bare nusset og slidt og skjoldet ud !

Der er to kopholdere forrest i bilen.
Det er absolut en opgradering fra Alfa’ernes anale fiksering på IKKE at ville ha’ kopholdere, overhovedet.
Men jeg har endnu ikke fundet hverken kopper eller flasker, der er små nok til, at passe ned i holderne… (?)

Elstikket (cigartænderen) sidder i midterkonsollen, så forsædepassageren på ingen måde kan undgå at skubbe til et isat stik og derved afbryde strømmen. Havde I bare flyttet det 2 cm længere mod midten, havde der ingen problemer været !
At bilen så ikke er særlig godt til at levere strøm, kan sagtens skyldes, at generatoren er slidt og gammel.

Og det er et problem bilen slås med generelt, at den er slidt !
Den runder immervæk 300000km lige om lidt og dertil er den åbentlyst aldrig blevet holdt særlig godt.
Det mærkes ved, at samtlige fjedre og dæmpere er totalt slidt op og nær virkningsløse.
Undervognens bøsninger er også smuldret væk, hvilket jo kan undre lidt, når jeg tænker på Xantia’ens, som immervæk var 6 år ældre, men hvis undervogn var i perfekt stand og blot fik smidt nogle nye gaskugler på (Hvilket tog en lille time for hele undervognen).
Det allerværste er dog rust !
Vognbunden er tenderende til, at være rådnet væk og det bagerste løftepunkt i bilens venstre side, er reelt et stort rusthul op i bagerste fodrum.
Xantia’en havde ikke antydning af rustproblem !

Sædepolstringen i førersædet er på tykkelse med et ark papir.
Her er den billige materialekvalitet meget tydelig og sædet er siddet helt fladt allerede.

Men, men, men motoren er en lille perle i gangkultur, forbrugstal og støj.
Lydniveauet og typen af motorlyd er dejligt afdæmpet og behagelig.
At motoren har cirka samme styrke som en gammel hanmyg på stesolid, må jeg simpelthen lære at leve med.
Bilen er så langt fra at være en raket, som tænkes kan og hen over den sydsjællandske højderyg, kan den kun, absolut kun, holde maksimalt 110 i timen på 130 motorvejen.
Hvad angår den indvendige plads, er bilen et lille rumvidunder, hvor der faktisk godt kan proppes 5 voksne ind i den og også være plads til baggage.
Langt bedre plads end i de nye microbiler.
Dertil en anvendelig trækkrog !
Med hensyn til motoren, så lider Punto’en af samme luftfilterkasseidioti som Alfa’erne, at Italienerne har en forkælighed for utallige skruer i en eller anden ekstremrustende kvalitet.

Styringen er endnu mere umeddelsom end Xantia’ens og har særdeles ringe præcision, men til gengæld har den absolut ingen retningsstabilitet og forudsigelighed, som Xantia’en så havde i rigelige mængder.
Fiat’en har elektrisk servohjælp og det er egentlig godt tænkt, men virker som om det ikke var helt færdigudviklet.

Trækkrog, lydniveau i bilen og hverdagsøkonomisk er bilen en forbedring i forhold til Xantia’en.
Ergonomisk en opgradering med hensyn til betjeningsgreb, hvor Xantia’en mest mindede om en sen-70’er bil.

Kørekomfortmæssigt og kvalitetsmæssigt en gevaldig nedgradering i forhold til Xantia’en.
Sædekvaliteten i Punto’en er elendig !

Mest udtalt er nok, at Xantia’en, tiltrods for at den begyndte at vise irriterende svagheder, var en bil som jeg følte glæde ved og nød at køre i, hvor Fiat’en bare gør mig trist/følelsesløs/ligeglad/irriteret.
Fordi der bare er så mange idiotiske designløsninger og så meget bærer præg af at være den billigste fællesnævner og udstråler, at Fiat selv ikke gider gøre sig ordentlig umage og udvise bare en smule stolthed over et bilkoncept, som kunne have været så meget bedre, med så små midler.
Jeg kan godt forstå bilens succes som ny, men jeg kan også godt forstå, hvis ejerne efterfølgende er løbet langt væk og over i Tyskerlejren.

Havde jeg været i testerteamet hos Fiat for Punto’en, var jeg nok blevet smidt ud fordi jeg rent faktisk ville insistere på at gøre mit arbejde.
Men jeg havde også straks påpeget nogle åbentlyse fejl.

Først med hensyn til muligheden af at påfylde væsker i motorrummet, uden ekstraudstyr i form af diverse tragte og et righoldigt udvalg af klude til optørring.
Og hullet til oliepinden skal være tragtformet, så det er muligt at ramme oliehullet i mørke.

Lygterne…
Først ville jeg sende et tæskehold til den ingeniør som har det overordnede lygteansvar !
Så ville jeg kræve at baglygterne konstrueres, så de er servicerbare for en fingersvag kvinde, uden brug af specialværktøj !
Det samme gør sig gældende for forlygterne !
Og så skal der ske en væsentlig kvalitetsforbedring af de forkølede fnadderstik der anvendes i lygterne, så stelforbindelse ALDRIG bliver et problem.

Efter at ha’ spist chips i bilen og drukket kaffe og ladet ungerne spise vaffelis på bagsædet, hvor vi alle krummer og spilder og drypper betragteligt, ville jeg sende et tæskehold til den person som havde ansvaret for tekstilvalget i bilen og derefter kræve en tættere og mere formstabil stoftype.

Og første dag jeg skal bruge solskærmen, vil jeg blive hysterisk og utilpasset og få den ansvarlige pisket på en offentlig plads i Rom !
Og så forklare Italienerne en lille smule om lav Nordisk vintersol og at mellemrummet over bakspejlet OGSÅ godt kan dækkes.

Og så skal påfylningen til benzintanken lige ha’ 0,5cm ekstra i diameteren, så man ikke skal vinkle påfyldningspistolen skævt for at undgå at påfyldningen hele tiden slår fra.
Har de aldrig selv fyldt benzin på bilen, eller er Italienske benzinpistoler tyndere og giver mindre, end i resten af verden ???

Sidespejlene er en smule til den lille side, dog bedre end dem på Alfa 146’eren, men har især i venstresiden en stor blind vinkel.

Men det ville så også være dét !
Med de småting rettet, ville jeg med stolthed lægge navn til bilen og blot bede køberne huske en grundig komplet rustbeskyttelse ved køb.

Så ville bilen i daglig drift kun have ét problem, nemlig den meget store blinde vinkel pga. de brede C-stolper.

Har I overhovedet testet bilen i drift, eller kørte i bare ned på den lokale bodega og drak hjernen ud i rødvin ???

Men den er billig i drift !

NB.
Jeg er dybt irrationel !
Jeg kunne godt tænke mig en årgang 2002 Punto (samme karosseri variant) med et langt, langt lavere kilometertal, ensfarvet instrumentpanel, bedre sæder (polstring og indtræk) og en smule mere styrke i motoren.
Så skal jeg selv lave nye ordentlige stik i baglygterne, sætte en stænkskærm bag på forlygterne og bore et udluftningshul i de klare dækglas, skrue en krave på oliepåfyldningen og et rør på hullet til oliepinden, og så en uoriginal sprinklervæskebeholder med en ordentlig påfyldningsåbning og så vil jeg omkonstruere hele luftfilterkassen, så den kan åbnes og lukkes og monteres med fjederklemmer og ikke de latterlige rustskruer.
Motorrummet vil jeg isolere bedre, så der forhåbentlig kan komme lidt mere og lidt hurtigere kabinevarme…

Hvis kørekomforten og interiøret får bare en smule opad i kvaliteten, er det slet ikke en helt dum bil.

Det bliver aldrig med samme kærlighed som jeg havde til Alfa 146’eren, som bare var så smuk og kørte så godt (men var næsten på Xantia-niveau i røvkedeligt interiør og var lidt en ømskindet ballerina).

Allerhelst en guld-farvet lak…, eller en blå…
puntogold01 puntoblue01
Men helst guld.

Der må godt være lidt smagløst og lavklasseblær over sådan en spand 😀

Aaaarh, tror jeg alligevel snupper en blå 😀

Svend… Psykopat tandlægen fra Helsingør

Her sidder jeg…
53 år med to (2) huller i mine kindtænder.
Begge huller blev “fundet” da jeg skiftede skoletandlæge og kom fra vores almindelige skoletandlæge ( og famillietandlæge og en tandlæge vi havde i famillien ) og skiftede over til oraklet af en overtandlæge i Helsingør Kommune, nemlig svinet Svend !
Børneoverskoletandlægenoget…
Aldrig er jeg blevet så arrogant behandlet af en tandlæge, der åbentlyst mente at han var det eneste orakel i rummet, og aldrig er jeg blevet behandlet af et menneske, der så åbentlyst ignorerede intelligente indlæg og ytringer fra andre.
Psykopati, er mit bedste bud.
Jeg har aldrig haft huller, hverken før eller siden og har ikke været til en tandlæge, siden 1996, hvor en tandlægeven gik mig igennem og absolut intet fandt, siden jeg før det, havde været hos tandlægen i 1984 !
Derfor vil jeg gerne sømme svinet Svend op på en træplade for, at have ødelagt mine tænder med vilje !
Især fordi en tidligere skoletandlæge, blot 6 måneder før, kendte mine tænder stærke og sunde.
Svend hvis du stadig lever, skal du vide du er et ualmindeligt ringe menneske og uanset din selvfedhed er du en komisk kopi af intelligens.
Store idiot !!!
Hvor mange børn har du udsat for din borelidderlighed, uden det reelt var nødvendig.
Jeg er godt klar over, at du vil oppuste din arrogance og forsvare dig med alle tilrådelighed stående midler.
Og måske vidste du ikke bedre ?
Måske ville du bare ikke lytte til en 14 / 15 årig, som den psykopat du er…?
Men du kan ikke komme uden om, at kun du, kun du kunne finde et par huller i mine tænder over en 53 årig periode.

Forklar det, uden at være en svagpik og vaske ansvaret af dig.

Brute Force Attack… II

752 Brute Force Attack’s på de første 12 timer af 1′ juledag !

JAMEN DOG ?

Jeg undrer mig over, om der findes blot en anelse intelligens bag disse angreb ?

Hvad er det jeg ligger inde med, som udøverne ønsker adgang til, og som de ikke umiddelbart kan læse sig til, som alle andre ?

Eller synes de jeg ytrer meninger, der skal undertrykkes ?

Hvor er deres intelligens ?

Jeg kan se at næsten samtlige angreb kommer fra Rusland, så det med at intelligensen mangler og den egoistiske psykopati er årsag til handlingen, er nok ikke så mystisk.
Fordrukne vodkaklovne.

Resten af angrebene er et par stykker, som kommer via Litauen.

Om ikke andet, giver angrebene da mulighed for, at jeg omtaler dem lidt…

Brute Force Attack…

But why ???
Again and again and again and again, and again…

Who ever you are, you are welcome to visit me, explain why you are retards, and then I will happily punch you in the face.

Just show up !
I dare you !!!

Retard idiot psychopaths.

Så er der startet på undervognen

Jeg var godt klar over, at forbremserne trængte til udskiftning og havde derfor indkøbt alt i klodser og skiver.

Men prøv lige at se, hvor nedslidte de gamle klodser reelt var !

Her sammenlignet med en frisk klods.

20150926_122659

Hvordan fanden i helvede kan en forhandler få sådan noget gennem syn og sælge bilen videre med mærkatet “nysynet” ?

Jeg har fået biler afvist på småpetitesser, som lidt overflade rust på bagskiver, noget fuldstændigt uden betydning for sikkerheden, da skiverne var langt fra minimumstykkelse, ikke var skæve og IKKE var tærede, men efter lidt let polering med Autosol, kunne jeg køre bilen igennem omsyn.

Det stinker af korrupte synsmænd, der har lokumsaftaler med forhandlere og udelukkende ser privatpersoner som pengemalkekvæg.

Glemmer aldrig da en synsmand lammetævede sig igennem forreste inderskærm i 146’eren og endelig efter utallige slag fik lavet et lille hul i metallet, men ikke kunne påvise rust .
Det tog mig en uge at rette op og jeg måtte fylde tin i hullet. Sikken idiot og ikke et ord til undskyldning.

En anden har jeg oplevet stå og bore hul i en 3 måneder gammel drivakselmanchet.

Jeg er ikke imponeret !

Nå men, bremserne på sådan en Punto er dæleme enkle at arbejde med. Skivebremser er aldrig svære, men Punto’en er bare det nemmeste jeg har haft mellem hænderne.

Det tog ikke lang tid, så sad der nye klodser og ny skive på.

20150926_143750

Rensede kaliprene af og kontrollerede stempler og gummi og smurte efter.

Så var der også lige det, at jeg skulle skifte de yderste gummibøsninger i krængningsstabilisatoren.
Den gamle var let nok at skrue af sin plads på nederste bærearm og hive ud. Der var ikke meget gummi tilbage 🙂

Her er de gamle bøsninger og en ny. Sikken forskel !

20150927_115818

Jeg lurede lidt på hullet i den nye bøsning, for det er meeeget lille.

Jeg smurte det godt ind i vaseline og begyndte at presse det ind over krængningsstabilisatoren.
Jeg kunne kun komme til med håndkraft.
Halvvejs inde hvor den skulle være, kunne jeg bare ikke få den længere. Prøvede i 20 minutter og intet hjalp.
Tog en 5 minutters pause og tænkte mig om.
Krængningsstabilisatoren er præget af overfladerust og generel alderdom, så hvis jeg nu sleb den glat, smurte den og prøvede igen ?
At få bøsningen af igen tog næsten en halv time !!! 🙁

Kæft den sad fast !

Sleb stabilisatoren blank og glat og polerede og smurte den.
Denne gang valgte jeg så, at bruge sæbevand (meget sulfo og en smule vand) som smøremiddel.
Hvorefter bøsningen ubesværet gled ind på plads.
Lidt vriden med de træstykker jeg benyttede til at tvinge stabilisatoren i korrekt stilling og lidt skubben på bøsningens jernflader med en skruetrækker og jeg kunne ubesværet skrue bøsningen fast igen.

Ubesværet ?

Ikke helt, men det var min egen fejl.

Istedet for at benytte en 13″ top med normal højde, kunne jeg kun lige nå min 13″ top med ekstra højde. Sådan er det, når man ligger på ryggen på et betongulv, jeg bliver hurtig doven.
Når man skruer med sådan en lang top, kæntrer den let, og når den kæntrer, så smutter den også let.

Det gjorde den så også, mens jeg hev hårdt i den.
Og jeg hamrede toppen ind i ansigtet på mig selv.

Lige under øjet, så blodet flød i stride strømme.
Jeg tror jeg skal være rigtig glad for, at jeg ikke hamrede toppen ind i øjet, eller smadrede mine fortænder 🙂

Fik også kigget ekstra på højre, problematiske baglygte.
Problembarnet er selve multistikket…
Der er ingen mulighed for en ordentlig forbindelse til stel, med sådan et amatørstik og billige forbindelser.
De slags VIL fejle.

Igen en nosseløsning fra FIAT !

Driller den igen, eller vil jeg blot føle mig sikker, så er den eneste løsning, at jeg skærer stelforbindelsesdelen af selve stikket og forbinder stelledningen til lygten, med en dedikeret ledning med ordentlig kabelsko.

Jeg fik også kigget meget på højre forlygte og al det vand den var fyldt med.

For at fjerne al duggen borede jeg huller foroven i lygtehuset og et enkelt i husets nederste hjørne (mod bilmidten).
Derefter fjernede jeg langtlyspæren, monterede varmeblæseren, sat på 130gr varme, foran pærehullet i motorrummet og lod den blæse i en halv time.

Al dug forsvandt, men der var stadig en smule vand i forskellige småkrinkelkroge inde i lygten.

Da der er lovet herligt tørvej de næste dage, kører jeg helt uden lygtens bagdæksel, så de sidste vand kan dampe af.

Jeg ved ikke hvorfra vandet er kommet.

De huller jeg borede er tapet til og tætnet.

Overvejer om jeg skal lave en regulær bundplade under motoren, eller splashplader til lygterne, da der jo tydeligvis sprøjter vand op til lygtehusenes bagside.

Første dagen gik med, at ordne stabilisatoren i højre side, forbremsen i højre side, baglygten i højre side og forlygten i højre side.

På andendagen ordnede jeg så det sidste af forbremserne og stabilisatoren og kastede mig derefter over olieskift og luftfilterskift.

Til olieskiftet manglede jeg pludselig en 12mm unbraco, så på sådan en søndag måtte jeg ind til byen og hente en.
Kun Harald Nyborg havde én og den var en af et komplet topsæt…
Oliefilteret drillede lidt, da det var lidt længere end originalfilteret og ingen af mine aftrækkere kunne rigtig få plads.
Den gnalling af en åbning som FIAT har lavet til oliepåfyldning, kunne så ikke klare mere end fire dråber i timen, eller olien løb ved siden af 🙁

20150927_155917

Men luftfilteret drillede stort. Ikke så meget og besværligt som på V6’eren, men fire af skruerne i filterkassen var rustede og kværnede i toppen og skulle bores ud.

20150927_155908

I et hysterisk anfald flækkede jeg et stykke af boksen og måtte lappe hullet men gaffatape. Men åbnet blev den og det gamle filter fjernet.
Jeg glemte helt at tage et billede, men det var tydeligt, at filteret var tudsegammelt og totalt belortet.
FIAT ingeniører er ganske simpelt håbløse amatører og deres løsninger er ofte en fornærmelse mod intelligent liv !

Jeg nåede heller ikke pæreskiftning i instrumentpanelets drejeknapper.

Åh ja, så har jeg prøvet at lime den lille revne som dækskiftemanden lavede i min drivakselmanchet…
Ret spændt på, om jeg kan fikse den på den måde. Selve manchetten er ikke særlig gammel

Med en bil fra FIAT koncernen er der altid et projekt om hjørnet 😀

Min nyeste bil, nogensinde !

Den er såmænd kun 15 år gammel !
Som jeg skrev i “Kan en moderne bil føles Retro ?”, så er jeg aldeles vild med Ciquecento’ens frække firkantede design.
Dens umiddelbare storebror Ceicento synes jeg til gengæld er aldeles grim, med sit opblødte “Japanerdesign” og et sving på C-stolpen, som ødelægger enhver balance i helheden.

Jeg trådte som sagt et skridt tilbage og begyndte så igen at lede efter bil, med mere realistiske søgekriterier.

Udslagsgiveren var “mere end 16km/l”-kravet.
Det begrænser udvalget en del, når der samtidig skal være fire døre og bagklap og foldebagsæde (muligheden for varetransport).
Dertil er det ufravigeligt, at den ikke må være en VW og absolut ikke må være hverken hvid eller sølvgrå !
Sååå…

Frem på scenen trådte FIAT Punto’erne.
Men altså Punto Mk1 synes jeg bare er grim og kedelig.
Punto Mk3 har grimme forlygter og i det hele taget en lidt latterlig front. Men bagpartiet er ok.
Og de er alt for dyre.

Punto Mk2’erne er sådan lidt en gråzone.
De er ikke sådan helt pæne, men heller ikke aldeles forfærdelige. Fronten er faktisk lidt skarp, henad Cinq’ens…
Når vi altså ikke snakker de ældste af Mk2’erne. For i sin sidste aftapning fik den en kølergril, som på ingen måde gør noget godt for bilen.

Så jeg besluttede at se, hvor billigt jeg egentlig kunne få sådan en tidlig Mk2’er.
Trods at det er en af de mest solgte biler på verdensplan, så vrimlede det egentlig ikke med dem herhjemme, til salg som brugt.
Fandt nogle, som bare var prissat for optimistisk og 50% var sølvgrå 🙁

Endte til sidst med to forskellige, begge i Jylland.
Én i en pæn blå metallic og nogenlunde lavt kilometertal og én i bordeaux metallic med højt kilometertal.
Fire ting var udslagsgivende:

  1. Jeg kan ikke forliges med baglygtedesignet på Punto’erne og den bordeaux metallic camouflerer det bedre end den blå.
  2. Prisen. Den bordeaux metallic var 5000,- kr. billigere.
  3. Den bordeau metallic er med trækkrog.
  4. Den bordeaux metallic var nysynet.

Så det blev noget med, at skrive frem og tilbage og se en masse billeder og surfe nettet (især fiatforum.com) og kontrollere reservedelspriser.

Dette var annoncebillederne.

punto01 punto02 punto04 punto03

punto07 punto05 punto06 punto08

Det endte så med, at knægten og jeg tog Xantia’en til Haderslev og kiggede lidt på FIAT.

En FIAT fra år 2000 !
Altså den nyeste bil, jeg nogensinde har ejet 🙂

Det storregnede selvfølgelig på det meste af turen og med kraftig vind.

Heldigvis var det netop tørvejr, mens jeg skulle kigge på selve bilen.

Det første som slog mig var, at forhandleren måtte være Photoshop-mester, da lakken absolut ikke var særlig pæn tæt på og dertil et par småbuler og skrammer, og tydeligt den havde stået stille længe.

Interiøret var storbeskidt !

Men alt lod til at virke. El-ruderne virkede, ingen ABS-fejlmeldinger og samme nøgle i alle døre og tænding 🙂
Fælgene var spritnye stålfælge, men dækkene så lidt medtagne ud.
Motoren virkede ikke pyntet og var tør.

Dug i den ene forlygte bekymrede mig lidt, men det kunne sagtens være det blot skulle varmes væk ved lidt kørsel med lys på. Der var ingen algebegroninger eller sedimenter.

Hev lidt i alting, snusede til den (rygerbil 🙁 ) og afprøvede alle kontakter og greb m.m.

Rust var lidt svært at bedømme, men det virkede ikke som det allerstørste problem, når bortses fra nogle bobler hér og dér.
Dog langt mere end den aldeles rustfri Xantia.

Ingen instruktionsbog, desværre.

Lidt snak og palaver og modregning med at forhandleren tog Xantia’en i bytte og til sidst gik handlen igennem.

Jeg blev pludselig ejer af en Punto og skulle sige farvel til Xantia’en.

Det føltes egentlig lidt hårdt, da jeg var kommet til at synes ret godt om den Franske dame.

Xantia’en blev tømt og FIAT’en blev fyldt og vi gjorde klar til hjemtur.

20150905_121408

Turen hejm ?

Den gik godt.

MEN, i første rundkørsel beviste dækkene, at de absolut intet var værd i regnvejr. Bilen kørte nærmest ligeud 🙁

Derfra gik det ellers stille og støt og roligt hjemover, uden trakasserier af nogen art.

Den var ingen raket, men dejligt lydsvag i forhold til Xantiaen.

Affjedringen var absolut ikke på Xantia-niveau og førersædet føltes temmeligt flad-siddet.

Sporingen er lidt ude af sync…, men der er ingen trækken til højre eller venstre og ingen skævbremsen.

Dagen efter fik den helt nye dæk og blev en hel klasse bedre at køre 🙂

Kan en ny bil føles retro ? (del 2)

Hér ville jeg egentlig have lagt ud med en præsentation af min “nye Cinquecento”…

Jeg er helt vild med det lille firkantede design. Det er skarpt og det er frækt og det er tidsløst.

For ignoranter, der ikke kender bilen, så er det en FIAT Cinquecento jeg snakker om.

fiat-cinquecento-ny bil

Den tænder min trang til, at være far for den 🙂

Derfor var jeg rundt i landet og prøve ganske mange af dem.
Startede med de små 0.9 liters Soleil udgaver (fuldlængde stofsoltag), men efter et par stykker måtte jeg indse, at det slet ikke duede med en så ufatteligt bovlam bil.

Derfor blev det Sporting modellen jeg gik efter.
Den er rimeligt kvik og kan simpelt gøres ganske meget kvikkere 🙂

Dén er en moderne bil, som fra start af, har meget af samme klassikerfølelse, som den tidligere nævnte Autobianchi.
Det er ret fantastisk og jeg kan godt forstå, Cinquecento’en har en meget engageret fan-skare.

Det var SÅ TÆT PÅ at blive til et ejerskab, men trådte jeg et fornufts-skridt tilbage, så måtte jeg erkende et par “snags” på vejen.

Værst var noget så simpelt som pedalerne (?)
Pedalerne sidder så tæt i bunden, at selv en kvindelig Italiensk model-fod, kun med nød og næppe kan betjene én pedal af gangen.
Mine egne brede andefødder (New Balance – den brede læst ! ) kunne dække alle tre pedaler i ét tråd.
Med den megen bytrafik jeg kører til dagligt, ville det gøre mig vanvittig og afstedkomme et større pedalomrokeringscirkus. Men der er bare ikke plads til noget i fodrummet.
Og så pladsen…
Single i byen, uden behov for omkringkørsel af komplette bilværksteder m.m., så er den perfekt.
Min virkelighed er desværre bare ikke sådan 🙁

Så efter at have haft en fast aftale om en topistandsat Cinq’, så røg det lidt på is.

Men jeg synes stadig de er ustyrligt charmerende.

Nå men Xantia’en var jo stadig en dyr fætter, med sine 11 km/l og 1 liter olie pr. 1000km og ret så pebret årlig afgift til “grådige Prins John”.
Og førervinduet kunne stadig ikke åbnes, der skulle stadig bruges to nøgler og ABS-sensoren på højre forhjul fejlede.
Men jeg elsker de dagligstueagtige og komfortable møbler og selvfølgelig den aldeles sublime affjedring.

Så jagten på en slags afløser fortsatte.

Når Folketinget ikke er de intelligente

Når det virkeligt går op for mig, at der ikke eksisterer én eneste i folketinget, der ligger på samme inteligenskvotient som jeg…, at politikernes indskrænkethed også har adskillige negative indflydelser på det demokratiske fællesskab…, så krymper det sig i mig af frygt for mine børns og efterkommeres liv og hverdag.

Jeg er bundsolid i min tiltro til et demokratisk samfund.
Ikke at vi nogensinde har haft det, men vi har dog tidligere bevæge os i den retning.
Jeg tror på det, fordi jeg ved, at almindelige mennesker er i besiddelse af ganske meget sund fornuft.
Sund fornuft er fundamentet !
Dernæst mådehold (for jer politikere, så I forstår det, så er mådehold det modsatte af grådighed).
Mennesker med sund fornuft, udviser mådehold og ansvarlighed.

Jeg betragter JER i Folketinget og ved, at I alle som én ikke formår at udvise hverken sund fornuft eller mådehold…, eller ansvarlighed…

Sørgeligt !

En flok uopdragne curlingbørn er alt I er.
Hvad gør I for den enkelte borger ?
Hvorledes vil I sikre et bedre, ligere, rigere og mere åbent og ærligt samfund for os alle ?

Ydmyghed bør være det første I iklæder jer og taknemmelighed til alle vi borgere, som sikrer jeres nuværende position.

Side 1 of 3812345...102030...Sidste »