Løb: At finde en egnet 800 m. løbedistance.

Jeg skal ha’ fundet en rimeligt nøjagtig 800 m. distance. Gerne inden for en præcision (CEP 🙂 ) af 5 m.
Og den skal være så vandret, som muligt.

Umiddelbart lyder det ikke som noget, der burde være uladsiggørligt…
Jeg vil mene, at jeg har løbet cirka 10 km. rundt på de omkringliggende cykelstier, for at finde et egnet sted.
Jeg benytter reflekspælene langs vejene til at udmåle den korrekte distance.
Først rendte jeg ind i det problem, at der ikke var nogle distancer, hvor pælene stod 9 stk. i rad (startpæl til slutpæl), men at der var en tendens til, at det hele endte midt i et eller andet lyskryds…, og så lige dét med det vandrette…
Ok, her er ikke noget heromkring, som jeg vil kalde skræmmende bakker, eller lange stejle stigninger, men kuperet nok til at spolere en 800 m. tid, som helst skal være synkron med den ønskede marathon-tid.
Endte med at finde en 800 m. distance langs Overdrevsvejen, mod Kongens Vænge…
Men kun med nød og næppe…
Den har en lille stigning på de første 200 m., så et vandret 300 m. stykke, for derefter at have en svag hældning på de sidste 300 m.

Sammenlagt er slutpunkt nok 1½ meter over startpunkt, så min 800 m. tid er en Worst Case tid…
Men trods alt er det brugbart. Der er ingen grund til at fortabe sig i millimeter præcision, da systemet med den synkrone 800 m. tid og marathon-tiden kun er groft vejledende.
Copenhagen Marathon er absolut ikke særlig vandret og har nogle heftige sving hér og dér…
Da det kun var endnu en ”Bliv bekendt med omgivelserne” tur, havde jeg ikke pulsmåling på. Tog den slutfundne 800 m. distance 3 gange – efter at ha’ løbet adskillige andre 800 m. inden… – og endte på tiden ca. 3:10 for de 800 m.

Der er jo ikke tale om at løbe max., men om at løbe et tempo, som er det maksimale jeg kan holde på samtlige intervaller… Jeg skal kunne holde tempoet alle 4 gange her til start…
Specielt de første 200 m. er småseje…, men da det ligger lige i starten af intervallet og restitutionsløbet er svagt nedad-bakke, så tror jeg at jeg opnår en større samlet positiv effekt.
Men det er kun et positivt gæt.

Gør ingen skade i hverttilfælde…

Føler det lidt værre, at jeg har små 13 – 15 minutters løb derud…
Særligt hjemturen er et problem, da der kommer et stykke, hvor jeg ganske simpelt ikke kan lade være med at give den fuld pedal, et stykke tid inden det sidste lyskryds.
Det er en sænkning, hvor jeg virkelig kan give den pedal, med lækker løberytme, god, lang skridtlængde og svæv.
Og det er altså lige lidt for meget, når jeg kommer lige fra intervaltræning…
Men min indre vædeløber kan ganske simpelt ikke lade være.
Det ligger så dybt i mig, at på sådan et stykke terræn, skal den ha’ alt hvad den kan trække..
Er jeg fornuftig, så vælger jeg at cykle ud til intervalstykket…

 

Og der er jo byens stadion!
Jeg skal i den nærmeste fremtid hen og se, hvordan det er med at få adgang. Det vil være meget rart, rent mentalt.

Skriv et svar