Blandet træning med Martin

Martin er jo hjemme fra Kosovo og skal først tilbage i næste uge.

Og vi er begyndt i træningscenter…
Sports Club i Hillerød har været så venlige, at tilbyde os et korttidsmedlemsskab, som gælder for tiden hvor han er hjemme.
Der er jo ligesom ikke meget, at bruge det til ellers…

Fra Kosovo har Martin et eller andet sammenstrikket muskeltræningsprogram, som ikke ser helt åndsvagt ud, men dog måske nok en smule for kompliceret…, men han benytter det og er glad for det…
Så er jeg også glad 🙂
I går fik vi en gratis prøvetur og i dag tog vi så derhen igen.
Martin gik i gang med sit program og jeg selv tog 20 minutters intensitetsstigende opvarmning på kondicykel, 20 minutter i romaskinen og så 10 kilometer på løbebåndet m. 15.5 km/t.
Og afsluttede med, at spænde rygsækken på ryggen og løbe hjem.

Så jeg har fået løbet både hårdt og langt.
Og jeg kan rigtig mærke, at jeg er totalt slidt i dag.

I morgen er træningsfri, da jeg skal ha’ kigget på et par jobtilbud og hjælpe en veninde med, at sømme nogle lister fast.

Når Martin er taget afsted igen, så går der en måneds tid, hvor jeg ikke synes jeg vil i træningscenter. Og ellers er det kun for Januar – Februar, at jeg synes der kan være et behov…
Vil helst træne udendørs !

Skriv et svar