Camino Santiago – Dag 11.

O’Cebreiro – Tricastella
Tirsdag d. 19 september 2006.

Jeg har det lidt bedre. Gjorde godt at få sovet igennem.
Det mest fugtige herberg overhovedet.
Vinduerne er så algebevoksede at det er umuligt at se ud. Først troede vi at gardinerne var fint mønstrede, men viser sig at det er fordi gardinerne er mugne…
Alle virker som om de vil afsted tidligt.
Også os!!!

Udenfor er det koldt. Fugtigkoldt og blæsende. Skyerne haster afsted, under og ved siden af os. Vi er trods alt højt oppe i bjergene.

Morgensol

Flot i den tidlige morgensol.
Jeg lader kroppen køre lidt på autopilot i dag.
Små seks kilometer senere. Når Alto do San Roque og støder på en kæmpe pilgrimsstatue, som i strid blæst skuer mod Santiago. 1270 meter over havet. Tager billeder.

1270 m. højde...

En cykelpilgrim er venlig og tager et billede af Michaela og jeg på statuen.
Fortsætter. Jeg skal ha’ noget energi.
Alto do Poio. Café/restaurant. Sætter os ved de udendørs borde. Mange pilgrimme.
Alto do Poio
Jeg betragter en af dem. Vi har i et par dage gået i skift med ham. Vi skiftes til at overhale hinanden. Han er lille og solbrændt og hjulbenet. T-shirt, beige korte bukser, sandaler og en sløringsmønstret alicebag rygsæk. Og lang vandrestav i træ.
Han stopper ved næsten alle cafeer på ruten og tager sig en øl. Derfor vi skiftes til at overhale…
Jeg betragter suppen han spiser. Dét vil jeg også ha’.
Supergod beslutning. Suppe på friske råvarer. Kan mærke energien komme bølgende tilbage. Tryllesuppe!
Den vil jeg anbefale alle at prøve!
Nedstigningerne begynder. Hårdt for ankler og knæ. Michaela får en vabel, som når at briste. Av!
Passerer gennem en lille by, hvor en bondekone kommer styrtende med en stor tallerken i hænderne. Fyldt med lune pandekager…
Så sent som i formiddags havde jeg gået og snakket om pandekager…
Plastichandske på den ene hånd. Vi sagde ja til en pandekage. Overdrysset med sukker, rullet sammen og stukket i hånden på os. Vi bænkes på et par træstubbe.

Pandekager...

Et par Tyske piger, som vi har fulgtes lidt med bliver også indfanget.
Pandekagerne er gratis, men hun vil ha’ 1 euro i donation pr. styk!!!
Særdeles insisterende!!!
Så er pandekagerne da vist også betalt!
Og de stakkels Tyske piger, som næsten ikke har en rød øre i forvejen…
Skynder os videre, men for pokker hvor smagte det godt!
Også selvom landsbyerne på denne del er lidt mere ko-bemøgede end ellers.

Landlig idyl Landlig idyl

Ruten er smuk og landligt romantisk.

Men underlaget er meget skiftende.
Stenet gangsti
I den næste landsby vil en pensioneret landmand sælge os hjemmelavede vandrestave. Siger venligt nej tak.

Fremme ved Tricastella ligger herberget ved bygrænsen. Ser stille og fredeligt ud. Standarden virker ok.
Blå vesterndøre til alle rummene…
Firemandsstuer, med to køjesenge.
Herberget
Herberget er omgivet af store grønne græsplæner.
Færdig med at flytte ind, vaske tøj, pudse støvler, så ned i byen.
Har fundet et hyggeligt lille sted og får lidt at spise. Vælger rødvin til. Kold.

Glad Michaela

Michaela bli’r lidt småsnalret og løftet i stemningen 🙂
Vi har det hyggeligt og godt.

På vej tilbage til herberget, handler vi ind i supermercado. Brød, tun, ost, juice. Den traditionelle pilgrimsmenu.
Michaela har regnet på vores økonomi, at vi nok skal bruge lidt ekstra.
Vi har brugt lidt mere på mad, end forventet og det bliver langsomt dyrere og dyrere, jo nærmere vi kommer Santiago.

Slæber vores liggeunderlag ud på græsset og vil ligge lidt i solen. Starter meget godt, indtil jeg opdager at vi ligger midt i en kæmpe myretue. Må rykke lidt rundt. Bliver liggende lidt over en halv time og bliver varmet afslappende igennem.
Den lokale kirke holdt en pilgrims celebration klokken 19, som vi desværre gik glip af da vi først fik det at vide 20:30…

Inden vi lægger os til at sove, henviser jeg mine støvler til udendørs udluftning. Deres indvendige miljø er blevet ret gustent.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.