Camino Santiago – Dag 12.

Tricastella – Sarria
Onsdag d. 20 september 2006.

Vi vågner alle ved 01-tiden. Høje Spanske råb og ophidselse. Lidt efter ankommer politiet.
De tager en sindsforvirret Spansktalende mand, José med. Han har antastet vores bekendte to Tyske piger.
Han havde været ret voldsom og på et tidspunkt så ophidset, at han slog over i noget “vrøvlespansk”, som ingen forstod.
Selvom alle prøvede at trøste pigerne, som heldigvis var sluppet uden knubs, så var de selvfølgeligt meget rystede.
Det varede et stykke tid, inden vi alle sov igen.

Lidt over 6 vågner jeg ved lyden af sang. Viser sig at være en gruppe piger, som sidder og synger sammen med de Tyske piger. En god måde at behandle oplevelsen på sammen.
Ligger i sengen og lytter til deres sang.
Står op ved halv otte tiden. Der er nu stille overalt. Pakker og gør klar til at komme afsted.
Der er nu gået en halv time, og jeg vækker Michaela. Vi er de sidste tilbage på herberget.

Oppe i byen veksler vi penge, så vi har en små 100 euro på os.
Morgenmad
Spiser vores brød-tun-ost morgenmad, og jeg får hældt tunolie ned af mig.
Ikke lykken i denne varme uden vaskemaskine 🙂
Der er to mulige ruter at gå. Vi vælger den originale, som godt nok er lidt vanskeligere, men garanteret smukkere.

Smukt terræn

Terrænet er meget kupperet. Ægte bjergterræn.
På vej op af en serpintinervej, passerer vi et par, som ligger og kæler inde på græsset på en mark. Helt opslugte af hinanden.
Smuk og rolig tur, uden de store begivenheder. Hygger og snakker.
Solcreme
Holder rast ved Casa de Franco og sørger for ekstra solcreme.

Fremme ved Sarria.
Storby.
Den sidste del af ruten går meget nedad, hvilket kan mærkes i tæerne.
Sarria
Michaela kan mærke sine hofter og knæ.
Som i Sverige, begynder hun at løbe når det går ned af, for at få det overstået.
Finder et lækkert herberg, Alberque Alvaro, hvor vi har mulighed for at lave vores egen aftensmad.
Internet, hyggelig have og solterrasse.

Vælger ottemandsstuen.
Ømme fødder
En meget smilende og snakkende og meget kraftig Tysk kvinde tager en underkøje overfor vores. Hun er lidt skadet.
Besluttede at finde et supermercado og handle ind, så vi kunne lave vores egen aftensmad. Og ekstra til morgenmad + drikkevarer.
I supermercado møder vi de Tyske piger. Tager en lang snak med dem om aftenens oplevelser.
På vej til apoteket, for at købe lidt ekstra sportstape, møder vi en ældre mand, som spørger om vi er pilgrimme og om vi er på vej til Santiago for at blive gift.
Urtemedicin
På apoteket har de urtemedicin stående i et stort stativ.
Der er de noget længere fremme end i Danmark!

Tilbage til herberget.
Nyder solen, slapper af.Solterrassen

Laver egen varm aftensmad. Tortellini, tun, tomat og parmesan.
Får oplyst at der er lovet storm og muligvis op til orkan i området om aftenen…
Må hellere redde vasketøjet vi har hængt ud. De andre pilgrimme gør det samme…
Efter vi har spist, og mens vi langsomt kan høre vinden tage til i styrke, bliver vi inviteret over i den lille pejsestue.
Pejsestuen
Ligner noget der engang har været et værksted med åbent ildsted. Giver en varm intim stemning.
Sidder der med de andre pilgrimme og får serveret lidt forskellige likører. Løfter stemningen 🙂
Småsnalret kryber jeg lidt senere til køjs.
Det er blæst meget op udenfor.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.