Camino Santiago – Dag 17.

Melide – Arzua
Mandag d. 25 september 2006.

Vågner op, arm i arm.
Efter vi er kommet op, går vi ned i køkkenet for at ordne lidt morgenmad.Morgenmad
Sidder sammen med de Tyske piger. Deres humør er lidt presset. De har regnet forkert på deres dagsetaper, så de er nødt til at få klaret 31 kilometer. Det gør at de så er fremme i Santa Irene og derfra kan tage den sidste etape ind til Santiago.
Det bliver ikke sjovt for dem. De får vores lykønskninger og nogle varme knus med på vejen. Formentlig ser vi dem ikke igen. Lidt vemodigt.

Havde glemt at jeg i aftes havde taget mit tøj ind og pakket det ned, så da jeg her til morgen gik ud til tørresnoren, troede jeg at det hele var stjålet. Underdrenge, sokker, trøjer, selv klemmerne…
Jeg fik klaget og jamret min nød til alle, inden jeg opdagede at jeg altså stadig havde det hele. Pinligt. Fik vist liiige lidt for mange øl i går 🙂

Vi vil ud på terrassen og gøre os færdige.
Ved udgangen står en helt stivnet kvindelig pilgrim. Der er tydelig angst i hendes øjne. Foran hende, i døren står en højbenet, mager og forhutlet hund. Den ser lidt beklemt ud.
På rystende Tysk, fortæller kvinden at hun er angst for hunde. Jeg kalder på hunden, som begynder at logre. Efter at den har snuset til mine fingre, skubber jeg den ud og lokker den med mig hen til bænken, så døren er helt hundefri.
hunden og jeg deler lidt brød. Jeg har mig pludseligt en meget trofast hund.
Viser sig at den hører til nogle unge Spaniere, en gruppe på fire – fem personer. De passer den absolut ikke særlig godt og den må blot klare sig selv udenfor herberget. De er en underlig gruppe. Virker lidt tresseragtige i deres opførsel og påklædning, men slummede på en dårlig autonom måde.
Og så vader de afsted med en indkøbsvogn!!!
Ikke synderligt praktisk i mine øjne. En indkøbsvogn er absolut ikke terrængående. Og så larmer det helt vildt!!!
Himlen er grå og tung og lover regn.

Vi er hurtigt ude af byen og på vej.
Turen går hurtigt.
Vadested
Kuperet og skiftende terræn. Min trofaste marathon-negl giver ondt fra sig.

Klokken er lidt i tolv og vi er fremme i Arzua. Det er tid til en sandwich mixte, cola og kaffe. En lille 6 måneder gammel pige, har fuldstændig slugt Michaelas opmærksomhed.
Vi står i køen ved herberget og venter. En særdeles striks Spansk mutter anviser pladser. Det gør hun fuldstændigt diktatorisk. Begynder folk selv at vælge eller rykke rundt, bliver hun hysterisk.
Gimpe!!!

Vasker tøj i hånden. Jeg får kigget på min tånegl som er rigtig pænt blå 🙂
Føler mig en smule kronisk træt for tiden. Har sovet for dårligt i flere dage. Jeg mangler den sovepose… Så kan jeg jo lære det, kan jeg!!!
Arzua er en lidt større by. Det vil sige flere biler og flere butikker.
Michaela finder flere sko/taske butikker, som vi kigger ind i.
Også en “Alt muligt ragelse” butik.

Køber fire croissanter i supermercado, juice, frugt og kiks.
Noterede mig i supermercado’ets vinafdeling, at der udelukkende er Spansk vin.
Stakkels Spaniere!
Ved en lokal bager supplerede vi med et halvt rundt brød, for 50 cent – Billigt!

Spiser frokost på en lille hyggelig restaurant. Sallado russo og cola. En enkelt kaffe tilsidst.
Snakker om at det vil være genialt at opstille kaffeautomater langs ruten, hvor man kan få ordentlige størrelser kaffe i termokrus med låg.
På vejen tilbage til herberget kommer vi gennem en lille plads, beplantet med træer. Et tæt kor af fugle dominerer hele lydbilledet. De sidder i de tætte trækroner i mørket og synger melodisk og højt.
Michaela optager lyden på sin telefon.
Klokken er 21, da vi er tilbage på herberget.
Går til ro. Jeg er virkelig træt.

Skriv et svar