Camino Santiago – Dag 20.

Monte do Gozo – Santiago de Compostela
Torsdag d. 28 september 2006.

Stod stille og roligt op lidt i syv.
Alle batterier er friskt opladte.
Morgenmaden i fred og ro og hygge.
Den sidste ost, brød, tun i rygsækken 🙂

Vi skal ind omkring det officielle pilgrimskontor med vores pilgrimspas, så vi kan få et ægte pilgrimsdiplom.
Regner med at være der klokken 11.
Våde vagthunde
Udenfor er det gråt og småregner, men vores humør er til gengæld fyldt med solskin. Bedre end hundenes…
Som på det meste af turen faktisk.

Selvom det er et hårdt dyreland, så har Michaela og jeg virkelig nydt denne tur!

Tempelridder

Praza da Concordia Praza da Concordia Praza da Concordia Praza da Concordia

Passerer statuer og monumenter på vej ind i byen.
Finder et herberg, Albergue Acuarius. Lidt rigeligt Christiania-agtigt for mig, men Michaela er vild med det. Så vi bliver her 🙂
Kæmpestor sovesal, med mange tætstillede køjesenge.
Vi dropper rygsækkene på et par sammenstillede underkøjer.

Pilgrimskontoret ligger ikke så langt fra kirken.
Vi stiller os op i den enorme kø, da klokken netop er blevet 11:15.
Kø ved Pilgrimskontoret
Det er tydeligt at stemningen er helt euforisk og samtidig præget af en vis mængde alvor.
Dette er et meget vigtigt punkt for mange.

45 minutter tog det. Og så fik jeg ovenikøbet et Second Grade Bevis!
Et “Du er ikke lige så meget værd som os andre”-diplom!
Grimt papir og grimt tryk, blot fordi jeg ikke ville lyve om hvorvidt jeg er religiøs eller ej.
Pigen ved disken, som betjente mig blev udpræget fjendtlig da hun så hvor jeg havde sat mit kryds. Finke!!!
Hævnede mig ved at anføre at min begrundelse for at gå turen er, at jeg er Viking som sonderer muligheden for rov på ruten 🙂
Ja, det er også barnligt 🙂

Ibs Diplom Michaelas diplom

Heldigvis fik Michaela et “Rigtigt diplom”, så nu har vi ét af hver!
Det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med, selvom jeg endnu engang blev bekræftet at jo større religion, jo mindre sko…
Men vi kender jo dog lidt til religioner i min famillie, så overrasket??? Næh…!
Den søde veninde, som tidligere har foræret mig et lagen blev enormt fortørnet på mine vegne på pilgrimskontoret. Men intet hjalp det. Ekspedienten snerrede blot af os!

Efter at ha’ modtaget diplomerne kan vi lige netop nå over i kirken, hvor Pilgrimsmessen skal til at starte.
Proppet med mennesker.
En fyldt kirke
Messen er et kæmpe skuespil på flere sprog. Kan være flot og betagende, men jeg bliver altid lidt utilpas ved den forlorenhed jeg føler, når sådan noget starter…
En kirke som vælter sig i guld, ædelsten og rigdomme og som mener at den har ret til at diktere mig mine meninger…
En nonne sang virkeligt smukt.
Tydeligt at utallige pilgrimme var utroligt rørt. Det kan jeg forstå!
For mange en stor overvindelse, en stor sejr at nå hertil.
Optrinnet ved det kolossale alterområde er til at følge på store skærme, opsat ned gennem kirken. Et meget smart system.
Alterskærm
Langs væggene sidder der gamle præster i skriftestolene og ser fjerne ud i blikket.

Skriftestole med gamle præster

Hele messen afsluttes med svingningen af den enorme sølvbeholder, fyldt med røgelse.
Et meget berømt optrin, hvis oprindelse jeg desværre ikke har styr på…

Svingning

Dernæst muligheden for en katolsk velsignelse og en oblat.
Den mulighed greb jeg. Den greb vi begge. Jeg følte jeg ville ha’ lidt kompensation for det billige papirdiplom jeg var spist af med.
Den melede oblat klistrede sig uhjælpeligt fast i ganen. Følger der ikke normalt rødvin med???

Så rundt og se kirkens indre. Historisk meget interessant og selvfølgelig meget præget af pilgrimme og korsriddere.
Især at se den oprindelige Sct. Jacob. Ifærd med at udrydde Maurer…

Sct. Jacob rydder ud...

Også den obligatoriske omfavnelse af hans guldstatuen i kirken.
Og se Sct. Jacobs sølvkiste…

Må være tid til en toast et sted i byen.
Foran kirken er der et liv af mennesker og små grupper, der opfører skuespil.
En anden pilgrim er så venlig at foreslå, at tage et billede af os foran kirken.
Foran kirken i Santiago
Vi finder et lille sted, hvor de ovenikøbet er kyndige i Spansk, Engelsk, Tysk og Fransk. Findes den slags i Danmark ? 🙂
Søde og hyggelige og en god toast.

Så utallige butiksbesøg.
Santiago er en spændende og meget flot by at gå rundt i.
Farverigt
Michaela finder sig nogle ting, blandt andet et meget smukt armbånd med små blå sølv-muslingeskaller.
Og en taske, som hun ønskede sig meget!
Falder i snak med flere andre pilgrimme på de små cafeer.

Ikke langt fra vores herberg, ligger der et kæmpestort meget moderne center. Nyt og lækkert!
I centeret fandt hun et par pæne støvler med kort skaft og høj hæl.

Armbånd, taske og støvler er altsammen bestilt til afhentning i morgen.

Og så der søreme også et rigtigt pizzaria!!!
Da der jo er tale om en Dansk nationalret, må vi absolut prøve hvor gode pizzaerne er, nu da det endelig ikke er micro-pizzaer.
Vi sætter os, bestiller grill-pizzaer og drikkevarer, og venter.
Og venter…
Og venter…

Pludselig bliver pizzariaet fyldt med røg og pizzabageren løber forvirret frem og tilbage med en kulsort pizza.
Vores pizzaer var absolut overgrillede 🙂
Som regel synes jeg at pizzaerne hjemme i Danmark skal ha’ 5 minutter ekstra, men dette var måske lidt rigeligt 🙂
Vi måtte pænt vente, men fik så lidt ekstra at drikke.
Og det var ventetiden værd!
De bedste pizzaer jeg om muligt nogensinde har smagt!
Kommer man til Santiago, så er dét stedet at gå hen!!!
Sluttede af med to Irish Coffee med rigtig flødeskum. Lækkert og hamrende hyggeligt. Det giver jo altid en god stemning!
Irish Coffee
Hjem til herberget og gøre klar til at gå til ro.
En fed snorkende mand ligger med sine fødder ind mod mig. De er nok det mest gustent sure jeg i mit liv har oplevet. Han er ikke til at vække og når han et kort øjeblik fjerner fødderne, går der ikke længe før de er tilbage. Selv med ryggen til er deres hørm markant!
Michaela hjælper mig til at slappe lidt af.

Skriv et svar