Camino Santiago – Dag 5.

Itero de La Vega – Fromista
Onsdag d. 13 september 2006.

Op 06:30.
Undrer mig at der ikke er tændt lys, men det viser sig at pæren i loftet er sprunget. Rummets eneste belysning.
Hurtigt i tøjet og ned til morgenmaden, som ikke rigtig er der…
Vores vært er vist ikke stået op, så vi benytter tiden til at pakke rygsække og fylde vanddunke.
Pludseligt breder der sig en lugt af hårdt brændt brød. Michaela går ned for at se efter om det eventuelt er morgenmaden.
Det er det!

En stor mængde brændte flutesstykker, smør og jordbærmarmelade. Og kaffe.
Mens vi spiser bliver vi belejret af et hold killinger. Michaela er en kattemagnet!
Inden vi skal gå, vil Michaela hente mine vaskede bukser, som hænger til tørre udenfor.
Det trækker lidt ud og det viser sig at hun liiige måtte stå noget tid med tre killinger i favnen…
Fire misser
Men vi skal jo også videre…

Vejret er lidt diset og køligt. Godt at vandre i og vi finder da også hurtigt et godt tempo.
Landskabet får noget overnaturligt over sig i disen…

Itero de La Vega i disen

Stopper ved en lille bro over en å, for at rette den ene støvle. Tågen ligger over de gule bare marker.
Ordne snørebånd
Da vi har gået en times tid, letter tågen.
Kort efter møder vi en lille spøjs Spansk mand gående mod os, og meget ivrig for at komme i kontakt.
Hans tøj er overfyldt med Camino pins og han har et utal af Camino halskæder på. Om halsen et skilt, hvor der står : Amigo del Peregrinos.
Trods sprogbarrieren, finder vi ud af at han samler underskrifter fra pilgrimme på ruten. Han har et tykt hæfte, fyldt med korte hilsner fra utallige pilgrimme.
Selvfølgelig skriver vi også en kort, glad hilsen til ham.
Som tak får Michaela et par drivende våde kys på begge kinder. Jeg slipper heldigvis 🙂
Glad vandrer han videre og det gør vi også.

Efter yderligere noget tid, kommer vi til Boadilla del Camino. Den lille by viser sig at indeholde en lille café – restaurant, som er en total blomsteroase.

Blomsteroase

Vi får en cola hver og en snak med en Spansk kvinde, nu bosiddende i USA, hvis mor ejer dette sted.
Tilmed med pool. Dog ikke tilladt for os at tage en dukkert.
Lidt efter kommer den lille mand med underskrifterne også. Han er tydeligt træt og sætter sig for sig selv i skyggen.

Michaelas fødder har det faktisk rimeligt godt i dag. Efter en smuk pause, sadler vi op og bevæger os videre mod Fromista.

Vi snakker og hygger på turen, så egentlig føles den kort.
I en lille lund vi passerer, finder Michaela en tør kæp som hun vælger at forfremme til sin vandrestav.
Michaela og stav
På et øjeblik, når vi udkanten af Fromista. Et slusearrangement. Ikke helt vandtæt…
På begge sider omgivet af solsikkemarker.

Canal de Castilla

Canal de Castilla. Ikke velholdt, men fotogent.
Ind i Fromista.
Finder hurtigt et herberg og bliver indlogeret. Ok forhold, med vaskemaskine.
Så ja, der bliver vasket tøj!
Tager bad og begiver os ud i byen.

På vej i byen

Jeg vil gerne finde nogle billige solbriller, som erstatning for dem jeg havde lagt oppe på bjerget, og Michaela vil gerne ha’ fat i en hårelastik.

Der er nu ikke nogen butikker af den slags, istedet fander vi et sted hvor vi kan få forskelligt microbølgemad. Michaela vælger noget pasta og jeg vælger en ret bestående af fem slags kødboller med sovs og flutes.
Der er vist ikke mere at sige til dét, andet end at det må skylles ned med en liter fadøl.

Tilbage på herberget. Slappe af, vaske tøj og ordne småting.
Derefter ud i byen til vores micromadsted. Denne gang får Michaela en paella med kyllingebrusk, -ben og -fedtstykker. Jeg får en hamrende ringe pappizza. Fadøl hjælper på alt!
Efter dén kulinariske oplevelse, går vi lidt rundt i byen igen. opdager en statue af San Telmo, brusende ned af floden iført tørklæde.
San Telmo i båd
og tager et kig indenfor i den lokale kirke.

Iglesia de San Martin

Køber lidt souvenirs i en nærliggende butik, som også har alt i cykeludstyr.
Mens vi vandrer rundt, kom vi til et område, hvor der er helt vildt gang i en flok fugle. De fløjter og triller, så det er helt naturstridigt. Michaela optager det på sin mobiltelefon. Hun er totalt betaget af det og jeg indrømmer at det lyder godt.
Hjem til herberget, som nu er blevet helt overfyldt af pilgrimme. Folk bliver indlogeret dobbelt i værelserne og på gangene.
Falder i tung søvn, efter at ha’ skrevet i dagbogen.

Skriv et svar