Men altså, jeg er ganske tilfreds og Firefox er kvik og pt. uden sammenbrud og åbentlyse fejl. Men én . . . → Læs Mere: Firefox 4 og faneblade]]> I forbindelse med opgraderingen af min Ubuntu til 11.04 (inklusive Unity), er jeg kommet over på Firefox 4.0.1.
Det nye layout kræver lidt tilvænning. Især i forbindelse med Unity, men efter nogle dage, så begynder ideen bag, at fungere.
Jeg er jo også en smule Apple-kendt, så måske gør det overgangen lidt lettere for mig… ???

Men altså, jeg er ganske tilfreds og Firefox er kvik og pt. uden sammenbrud og åbentlyse fejl.
Men én ting irriterer mig voldsomt !

Optionen med, at gemme alle de åbne faneblade, når Firefox lukkes, er forsvundet.
Irriterende overraskelse, når de 12 faneblade jeg forventede dukker op, ikke viser sig

Men heldigvis lader det sig løse.
At man så skal rode med en manuel opsætning, er overkommeligt.

I Firefox’s adressefelt skriver du about:config og trykker på enter.
Tryk på knappen ‘Jeg lover at være forsigtig’ (jomfru-browser…?)

I Filter-linjen skriver du browser.tabs.warnOnClose.
Hvis værdien står til False, så dobbeltklik nede i linjen i browservinduet, så værdien skifter til true.

I Filter-linjen skriver du browser.warn og sikrer, at nedenstående to linjer også står til True.
browser.warnOnQuit,
browser.warnOnRestart

I Filter-linjen skriver du browser.showQuitWarning og sikrer, at den også står til True.

Genstart Firefox og alt er nu blevet bedre

Nu er alle Danskerne (+-), blevet tvunget over på et centraliseret login-system. Derfor burde det da være en selvfølge, at uforudsete hændelser, fremprovokeret af manglende adgang til ID-systemet, bør godtgøres af NemID. Ok, jeg er pissehamrende rasende lige nu. Lige så meget på mig selv, som på bankernes latterlige adgangskontrolsystem. Som sagerne står lige nu, så vil jeg blive . . . → Læs Mere: NemID betaler de påførte udgifter, samt svie og smerte !]]> Advarsel: Dette er et surt opstød.
Tilmed selvforskyldt, hvilket blot gør det endnu mere surt

Nu er alle Danskerne (+-), blevet tvunget over på et centraliseret login-system.
Derfor burde det da være en selvfølge, at uforudsete hændelser, fremprovokeret af manglende adgang til ID-systemet, bør godtgøres af NemID.
Ok, jeg er pissehamrende rasende lige nu. Lige så meget på mig selv, som på bankernes latterlige adgangskontrolsystem.
Som sagerne står lige nu, så vil jeg blive fire dage forsinket i mine bankforretninger, da jeg ikke kan komme på netbanken.
Årsag: Min egen fejl i indledende stade.
At benytte personnummer som Brugerid er ikke særligt sikkert eller smart, men det er dog mulit, at lave det om, så der i stedet kan benyttes et selvvalgt brugernavn til brugerid.
Og så slå muligheden for personnummeradgang fra !
Fint nok, men jeg har vel en seks – syv forskellige brugernavne i omløb, af sikkerhedsmæssige årsager. Og selvklart skal brugernavnet til min netbank ikke være mit Steam-, eller News-brugernavn, eller noget andet umiddelbart tilgængeligt.
Og derfor bliver det heller ikke benyttet særlig tit, da en af sideeffekterne af det dér NemId er, at jeg ikke længere benytter min netbank andet end én gang om måneden.
Kun når jeg er tvunget, med andre ord.
Papkortløsningen er ikke synderligt mobilitetsfremmende og ganske tydeligt fremtænkt af individer med fast kontor, ingen fantasi og et konservativt fastlåst liv.
Havde man så blot besluttet sig for Danske Banks ActiveCard system… (og lavet “lommeregneren” i creditcard størrelse…)
Men altså, et login jeg ikke benytter jævnligt og ofte, det bliver glemt !

Absolut intet nyt i det, for mit vedkommende. Et problem, som hænger tæt sammen med tidligere post traumatisk stress syndrom.
Den eneste mulighed jeg efterfølgende gives er, at ændre mit password, sæt mig på min flade og vente de der tre dages tid det varer, inden postvæsenet så dukker op med en kuvert med nyt password.
Hov, der er så også en mulighed for, at benytte mit NemID nummer, som står i det opridelige brev fra NemID.
Til min overraskelse opdager jeg, at jeg er i besiddelse af brevet, lige efter jeg har bestilt nyt password.
Overraskelse, fordi jeg ellers normalt ville have smidt sådan et brev ud…
Nå men, jeg forsøger en ekstra gang, at få adgang.
Og så blev min NemID spærret.
Klart nok, for passwordet er jo lige blevet ændret !
Tanketomt, tankedumt af mig !
Spørgsmålet er nu, om den så bliver åbnet, når det nye password benyttes, eller om der skal gennemføres endnu en langsommelig procedure, så alle regninger bliver yderligere forsinket.
Forsinket grundet et fejldesignet login-system !
Skal jeg til, at anskaffe et nyt NemID-nummer, skal jeg møde op i mit borgerservicecenter, medbringende behørig legitimation.
Det vil reelt koste mig en halv arbejdsdag !
Borgerservice åbner klokken 10 og formodentlig tager ekspeditionen omkring 15 – 20 minutter.
Så jeg kan i heldigste fald være på arbejde på et tidspunkt mellem 12 – 13…
Men hvorfor skal der involveres så mange mennesker og så mange led ?

Grrrrrr….
Konsekvensen af, at regninger nu pludselig bliver betalt for sent, kan være skæbnesvanger i nogle sammenhænge, men NemID systemet ikke indrettet til enkelhed og sikkerhed for brugerne.
Og de holder sig i hverttilfælde uden for alt ansvar.

Og, at deres support er tavse som graven og intet oplyser om, hvorvidt de henvender sig senere, eller hvad der sker, er kritisk.
Eneste jeg modtager er en automatisk “Vi har modtaget din mail”, mail.

Redesign, tak !
Det skal være muligt at få genoprettet sit system on-the-fly og helt uden at involvere diverse post- og kommunal-medarbejdere.
Central opbevaring af nøgler er sygeligt og endnu mere vanvittigt, at give bankerne monopol på en lukket login-løsning, som aldrig vil kunne blive erstattet af noget andet, fordi bankerne altid vil hyle op, at deres system ikke er designet til andet.
Så vi har givet dem reelt monopol og betaler dem så tilmed for, at opretholde det…

Ja, ja, det er noget lort, at jeg glemmer et brugernavn og alle de i glashuse vil selvfølgelig henholde sig til det og blot sige: Det er din egen skyld !
Men selv om jeg så havde kunnet mit brugernavn, så er der stadig et fundamentalt designproblem med nemID, på alle planer.
Og vi betaler for det !!!

Derfor har jeg valgt, at vente en . . . → Læs Mere: Ubuntu 10.10]]> Nu har Ubuntu 10.10 været ude i en måned, uden jeg har kommenteret det nærmere.
Det er der flere årsager til.
Primært, at jeg udelukkende betragter Ubuntu’s november udgivelser (.10 versionerne) som værende særdeles problemfyldte.
I årenes løb har mønstreret været, at april udgivelserne er relativt problemfri, men november udgivelserne så til gengæld er fyld med problemer.
Ubuntu 8.10 og 9.10 var en rædselsoplevelse af de helt store.

Derfor har jeg valgt, at vente en månedstid, så andre testere kunne få luset ud i bunken af problemer.
Egoistisk ja, men da jeg ikke har tiden til, at kunne give Canonical (firmaet bag Ubuntu) en ordentlig tilbagemelding på eventuelle problemer, så ville det kun være en gang ukonstruktiv, sur brok, hvis jeg installerede Ubuntu 10.10 og så brokkede mig over diverse knaster.

Det skal lige indskydes, at jeg stadig benytter 10.04 LTS, den langtidsunderstøtte udgave af Ubuntu fra april 2010, på min arbejds pc. Og det er en absolut fornøjelse.
Til dato det glattest fungerende, mest problemfri operativsystem, nogensinde !
Sammenlignet med Mac OSX, som jeg også benytter jævnligt, så er Ubuntu ualmindeligt tæt på, at have samme betjeningsvenlighed/-nemhed.
Den grafiske konsistens og (sterile) lækkerhed er selvfølgelig ikke det samme, men Canonical har fået rykket Linux frem i klassen, så også “ikke kommandolinje nørder” kan benytte systemet.
Vil man hakke i sit system, som var det en Redhat fra de tidlige halvfemsere, så kan jeg anbefale et skift til BSD
Personligt har jeg det med Mac OS’er, at det føles som at lave en lækker middag af pulver og kogende vand.
Det er let og det smager som designeren vil det.
Det er en selvfølgelig min egen helt subjektive vurdering.

Den anden konkurrent, Windows 7 har jeg det lidt anderledes med. Jeg keder mig, når jeg sidder i et 7’er miljø !
Jeg føler det, subjektivt mere betjeningstungt, men det skyldes nok primært, at jeg benytter det ret sjældent. Faktisk kun til mine spil !
Ellers har jeg kun ros til Windows 7, der er et godt evolutionært skridt frem fra Windows XP (SP2+) (Jeg forbigår Vista i tavshed…).

Jeg benytter alle tre styresystemer dagligt, men føler mig mest hjemme i Ubuntu-linux’en og nyder at følge dens konstante udvikling.

Og den positive udvikling er absolut fortsat med denne udgave 10.10 af Ubuntu.
Udgivet den 10.10 i året 2010 !
Så endelig, endelig, endelig har Canonical frigivet en brugbar 10’er udgave !

Min gennemgang af Ubuntu 10.10 bliver ikke særlig dybtgående og relaterer udelukkende til mit eget hardware.
Og så har jeg testet såvel 32 bit desktopversionen og netbook udgaven i Virtualbox, kørende på Ubuntu 10.04 !
Desuden, så installerer jeg på Dansk.

Installationen først:
Her er der virkelig sket en masse.
Den grafiske overflade er ændret og vil for en førstegangsbruger virke enkel, hjælpsom og overskuelig.

Men hvor der virkelig er rykket igennem er på den samlede installationstid.
Hvor jeg på 10.04 bruger ca. 25 minutter for at installere, inclusive opdateringer og restricted extra’s (nødvendige i DK), så bliver det overstået på 15 minutter i 10.10 og såvel opgraderinger og restricted extra’s lægges på automatisk, hvis der sættes to små flueben i installationsvinduet.

Elegant og dejligt.
En væsentlig årsag til den hurtigere installation er, at der hentes filer allerede mens jeg klikker næste og udfylder data i installationsvinduerne.
Det er også muligt at fravælge login, så man kommer direkte ind på skrivebordet, når pc’en tændes. Ikke noget jeg umiddelbart vil anbefale.
Og så har jeg mulighed for at vælge, at få krypteret min hjemmemappe, hvilket jeg altid gør på den bærbare.
Ikke fordi jeg ligger inde med raket-, eller atom-hemmeligheder, men mere af principielle årsager.

OS’et:
Der er finpudset en del på forskellige applicationer og lavet lidt ændringer på, hvilke applicationer, der installeres som standard.
Reelt er det småting, som er ændret og ikke noget der show-stopper overhovedet.
Er du utilfreds med standardpakken, så er det jo blot, at installere noget andet.
Det gøres via Ubuntu Softwarecenter, som jeg stadig synes er et lille skridt tilbage i forhold til Tilføj/Fjern i de tidligere Ubuntu’er…
Men lidt en smagssag.
I al fald er Ubuntu Softwarecenter blevet lidt bedre integreret i 10.10, end i 10.04…

Angående standard, så er der endelig kommet nogle flotte wallpapers med, som standard.
Endelig er Ubuntu langt foran Windows og Apple, på dét område.
Til gengæld har jeg aldrig været fan af Ubuntu’s standardvalg for ikoner, Humanity men benytter Ultimate Gnome, som jeg synes er luftigere og mere elegante.
Der er jo heldigvis friheden til, at vælge
3G forbindelsen virker “Out of the Box” og jeg havde ingen problemer med, at forbinde til diverse åbne, eller sikrede trådløse netværk.

Jeg har jo valgt, at kryptere min hjemmemappe, så det første som møder mig, efter login er et skærmbillede, hvor jeg klikker på “Kør denne handling” og indtaster mit kodeord.

Skriv det lange kodeord ned et ualmindeligt sikkert sted og så du kan finde det igen.
Bemærk, at kodeordet for login og kodeordet for kryptering er det samme i dette tilfælde.
Vil du benytte et andet kodeord til krypteringen, så er det lettest, at vente med at vælge kryptering af hjemmemappen, til efter installationen af Ubuntu er udført.

Jeg gider ikke gå i dybden med diverse hastigheder i OS’et, andet end hvor jeg virkelig synes det batter, nemlig under opstart af pc’en.
I praksis føler jeg ikke den store forskel, hvad enten jeg kører Ubuntu 8.04, 10.04 eller 10.10, men den samlede betjeningsvenllighed og funktionalitet er løbende blevet bedre.
I tidligere linux versioner var det mere reglen, end undtagelsen, at der var problemer med enten lydkort, grafikkort eller netkort, eller diverse kombinationer af disse.
Men, det er godt nok lang tid siden jeg er stødt ind i den slags problemer.
Faktisk vil jeg vove den påstand, at for netværksdelen er Ubuntu simplere end nogen andre OS’er overhovedet. Og med simplere mener jeg lettere at betjene og bedre til at forbinde problemfrit til diverse netværk.

Korte af det lange er, at der ikke er den synderlige forskel på 10.04 LTS og så 10.10.

Det spændende ligger mere i, hvad 10.10 peger mod i fremtiden.?

I Ubuntu 10.10 har jeg fundet to ting, som peger mod komplet nytænkning

Først og fremmest er der kommet en tilføjelse i Ubuntu Softwarecenter, nemlig under punktet “Hent software”, hvor der optræder et helt nyt underpunkt: Til salg”.
Udviklere kan nu pludseligt få deres software lagt tilgængelig, direkte i Ubuntu !
Er dette et brud med det hæderkronede Free Software princip ?

Nej, det er det ikke, men det kan give Linux Softwareudviklere den lille ekstra vitaminindsprøjtning de måske behøver.
Og ganske givet, vil udviklere være mere åbne overfor, at Udvikle til Ubuntu-platformen (og dermed det kommende Unity…).
Forhåbentligt bliver det noget henad Android-market og absolut forhåbentligt ikke et fascistoidt Apple-lignende system !!!

Den anden ting er Ubuntu’s nye brugergrænseflade, Unity.

Ubuntu har som udgangspunkt benyttet Gnome som brugergrænseflade.

(Der er også en KDE variant, som også er virkelig lækker, og som jeg kun kan anbefale.)

Men nu vil Ubuntu til, at benytte sin egen Unity brugergrænseflade.

Foreløbigt er den i brug i netbookudgaven, så jeg vil dedikere et særskilt indlæg til en test af Unity.

(Fortsættes…)

Jeg frygter den fremtid vi går i møde, hvor en tilfældig pengegrisk og forandringsforskrækket Underholdningsindustri, bliver dikterende fællesnævner for dét som burde have været det mest ligeligt tilgængelige medie i menneskehedens historie. Lige og uhindret adgang til internettets datamængder for alle ! Nogle magtsyge politikere, fanatiske præster, elitære embedsmænd og gridske industrifolk er så af en anden mening og synes de har en ret til vide bedre, hvad . . . → Læs Mere: ACTA: Industrivældet sejrer over folkestyre, demokrati og sund fornuft !]]> Der skal råbes op i tide:

Jeg frygter den fremtid vi går i møde, hvor en tilfældig pengegrisk og forandringsforskrækket Underholdningsindustri, bliver dikterende fællesnævner for dét som burde have været det mest ligeligt tilgængelige medie i menneskehedens historie.
Lige og uhindret adgang til internettets datamængder for alle !
Nogle magtsyge politikere, fanatiske præster, elitære embedsmænd og gridske industrifolk er så af en anden mening og synes de har en ret til vide bedre, hvad du må…, og især IKKE MÅ på internettet…, og fordyre det, så folket malkes og kun de velbjergede opnår de fordele alle burde ha’.
Og ingen tvivl om, at deres ønskedrøm er, at alt hvad der ikke udtrykkeligt er tilladt og godkendt på internettet…, det er forbudt !
Hvor er det trist, at demokrati, folkestyre, frihed og lighed atter skal bankes 200 år tilbage, grundet en lille sygelig elites indskrænkethed…

Jeg frygter, at vores politikere ikke evner at forstå den arv de er sat til at forvalte !
At de ikke forstår deres ansvar overfor det samfund de skal viderebringe til vores efterkommere, vores børn og børnebørn…
Vil de virkeligt medvirke til en udvanding af magtens tredeling (måske ønsker de den ikke, men drømmer om, at politikere har retten til at samle det hele under én hat ?) ?
Vil de medvirke til en centralisering af magt og rettigheder til en snæver elite, som så via love og forordinger i kombination med overvågning og registrering, koster rundt med pøblen ?
Er det kun et spørgsmål om tid, inden politikerne og embedsmændene koger en “Vælger-egnethedstest” sammen som sikrer, at kun en udvalgt befolkningsmængde, som opfylder politikernes kriterier, kan få lov at afgive stemme til folketingsvalgene ?

Well, det gjorde jeg altså for et stykke tid siden… Ikke fordi der er noget galt med Kubuntu, men mere sådan bare fordi…

Jeg eliminerede den nederste menulinje og lagde de funktioner dén havde tilknyttet op i den øverste menulinje. Og det fungerer fint. Det er usmart med to menulinjer på en Netbook’s lille skærm . . . → Læs Mere: Opgradere Ubuntu 9.04 til 9.10 på min Netbook]]> Fik jeg fortalt, at jeg havde skiftet fra Kubuntu 9.04 til Ubuntu 9.04 på min kære Samsung NC10 Netbook ?

Well, det gjorde jeg altså for et stykke tid siden…
Ikke fordi der er noget galt med Kubuntu, men mere sådan bare fordi…

Jeg eliminerede den nederste menulinje og lagde de funktioner dén havde tilknyttet op i den øverste menulinje. Og det fungerer fint.
Det er usmart med to menulinjer på en Netbook’s lille skærm !

Nå men, det er altså min Netbook, der skal udsættes for det første installationsforsøg. En opgraddering reelt !

Den nye Ubuntu kom i fredags, men på grund af en defekt bil, som skulle ordnes, så har der ikke været tid til, at kigge på den lille ny Ubuntu 9.10 – Karmic Koala -, før nu.

Jeg åbner Opdateringshåndtering (System – Opdateringshåndtering) og bliver dér præsenteret for, at der er en ny ubuntu tilgængelig, som jeg kan vælge at opgradere til.

Husk, at have opdateret alt, inden du starter opgraderingen !

Når du har klikket Opdater, går der et stykke tid, hvorefter du eventuelt får en advarsel, hvis der er elementer, som ikke umiddelbart kan opdateres. Det kan f.eks være temaer og ikoner…

Og så start processen ellers og kan tage en lille times tid.
Undervejs spørger den om netværkskonfigurationsfilen skal udskiftes, hvilket jeg IKKE lader ske.

== Billede kommer ==

Og det oplyses, at et antal forældede pakker fjernes. Jeg klikker på Fjern.

== Billede kommer ==

Det sidste ryddes op og der genstartes.

== Billede kommer ==

—

Det første jeg bemærker er et helt hvidt, stationært Ubuntu-logo, efterfulgt af en ny splash-screen. Ikke at jeg synes det er synderligt kønt, men det virker rent og effektivt og designet.
Login skærmen indeholder mit navn, hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg vil hellere indtaste mit brugernavn. Jeg føler det giver mig lidt bedre sikkerhed, når jeg skal indtaste et brugernavn, inden password’et.
Jeg logger ind !
Og få sekunder senere er jeg igang.
Alt ligner sig selv fra før.
Forbinder til det trådløse netværk…
Det fungerer.
Afprøver Open Office (version 3.1) og det virker også.

Største ændring er Ubuntu Softwarecenter. Dét som tidligere var Tilføj/fjern programmer.
Det nu gjort mere grafisk og mere tilgængeligt for nye Ubuntu-brugere.
For gamle Ubuntu-brugere er det et nyt udseende og intet galt i det.

Men alt ligner derudover sig selv fra før, inden opgraderingen og lader til at virke, så jeg vil slutte opgraderingsseancen hér.

Hvis du synes, at der er for få illustrative billeder, så har du ret.
De blev desværre slettet ved et uheld…
Beklager.

Asus har formentlig . . . → Læs Mere: Asus e-reader (eee-Reader): Det bedste i mange år]]> Asus er ved, at gøre det igen !
Skaffe os et produkt, som reelt har været savnet længe, men som der ikke har været vilje/forståelse for at skubbe frem.
Asus er på vej med en eBook Reader. En eeeReader…
Som bliver mere anvendlig end de eksisterende og til langt billigere penge !
Det fordyrende i konstruktionen af en eReader er faktisk udelukkende, at der bør stilles krav om en vis mekanisk robusthed.

Asus har formentlig to, eller tre modeller oppe i ærmet (På længere sigt reelt langt flere…).
Om designet er fælles for modellerne ved jeg ikke, men jeg håber det.
Den model jeg har set er den dyreste, som har et unikt design, for eReaders.
Den minder mest om, at du vender din Netbook på højkant, så du åbner den som en almindelig gammeldags papirbog (Analog Fladskærm).
Der er så ikke noget tastatur, men i stedet en skærm i begge sider. En berøringsfølsom skærm !
Dét er en smart og genial idé. Så jeg for eksempel kan læse min tekst på den venstre skærm og skrive notater på et lille skærmtastatur på den højre skærm. Dét er sgu’ en funktionalitet der vil kunne bruges af mange !
Hvor tit læser du ikke ét eller andet og vil så egentlig gerne liiige lave en notits omkring det ?
Det har dog været svært at vride de eksakte data for Asus’s eeeReader ud fra Internettets kroge.
Ved at samle lidt op, hist og pist, bl.a. The Sunday Times of London, hvor en Asus medarbejder fortæller om dual-screen, så apparatet bliver mere som at læse i en almindelig bog og giver muligheden for skærmtastatur i den ene side, indbygget webcam (kan jeg nu godt personligt undvære…) og mikrofon til IP-telefoni, farveskærm (hvad ellers??? Bøger består af meget andet end bogstaver !), og en pris i området US$165 (DKR: 833,25).
Da der desværre er den der grådighedstendens, når tingene skal på det Danske marked, så bliver den nok desværre meget, meget dyrere herhjemme.

Fint nok, den en skrabet Netbook. Bortset fra det faktum, at den har en trykfølsom skærm, hvor der ellers var et tastatur. Muligvis er begge skærme trykfølsomme ?

Det, at den reelt er mere en tilpasset Netbook har fået visse stivstikkere (eReader-fanboy’s) til at vræle op om, at “Den er ikke en rigtig eReader” !
De samme idioter mener også, at en rigtig ereader skal ha’ e-ink skærm !
Muligt, at det er mere læsevenligt, men det er ikke nær så alsidigt som en standard Notebook farveskærm.
Indmaden kan være den samme, som i Asus’s billigste netbook, der behøver ikke være stik til ekstern skærm, der behøves kun et enkelt USB-stik og en SD kortlæser og der behøves ikke nogen kæmpestørrelse harddisk.
Dertil bør der være hovedtelefonudtag, så det er muligt, at benytte lydbøger.
Netværksmæssigt vil det være godt med samme muligheder som i Netbooks. Kablet, trådløs og 3G !
Softwaremæssigt klarer den sig fint med en skrabet Linux, med diverse reader-software, en skrabet browser og noget IP-telefoni/messenger-software, og så en eller anden skrabet notes-funktionalitet.
I en skrabet udgave er der ikke nødvendighed for understøttesle af andet end PDF, EPUB og ren text.
At det kan være særdeles smart med understøttelse af ODF, OOXML og lignende er en anden sag. Blot det ikke virker fordyrende via latterlige licensregler, så er det fint med mig.
I Danmark bør internetforbindelsen i apparatet selvfølgelig begrænses til mindre end 256 Kbit/s for at undgå den der idiotiske medielicens. Men så falder den vel blot ind under PDA feltet og så skal der betales medielicens anyhow !
Og desværre er vores politikere åbenbart ikke i besiddelse af intelligens nok til at forstå, hvor samfundsskadeligt dét er… ?
Og hvor gavnligt det vil være med billige, mulitiplatformsanvendelige eReaders.
Men da de, vores folkevalgte politikere, aldrig har været i stand til at skue fremad og se teknologiske muligheder og være progressivt nytænkende i anvendelsen af teknologi ved f.eks. undervisningsinstitutioner (hvor dette apparat kan være revolutionerende), så holder de jo nok desværre fast i den forkrøblende medieafgift, da de tror at DR er fremtiden !
I starten vil de formater Asus vælger understøttelse til, være den næstvigtigste parameter for succes. Vigtigste er prisen !
Derefter vil de to faktorer bytte orden, omend de er tæt forbundne.
Havde prisen ikke været en væsentlig parameter, så havde de eksisterende eReaders allerede haft en bragende succes.
Til dato vil jeg holde på, at de da ikke har været en total fiasko, men da markedet for eReaders i virkeligheden er større end for Netbooks, så er der gigantiske fremtidsmuligheder.
Men altså, mængden af tilgængeligt læsestof og tilgængeligheden til læsestoffet, på tværs af platforme og operativsystemer,det er absolut altafgørende (Og d.et er hér, kære politikere…,I skal være jeres opgave voksen og være fremsynede på vegne af borgerne !!!)
Jeg kan anbefale følgende link : http://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_e-book_formats#IDPF.2FEPUB

Desuden: Et rigtigt godt tiltag for Danmark vil være, at fjerne Medielicensen, som blot er en fordyrende Internetafgift

Men det kan bedres ved, at fifle lidt med Synaptic. Start Synaptic (System – Administration – Synaptic-pakkehåndtering). I menupunktet Indstillinger, vælger du Arkiver. Fanebladet Ubuntu-software har et “Hent fra” punkt, der sansynligvis står til enten Hovedserver, eller Server . . . → Læs Mere: Hurtigere Repository / Arkiv i Ubuntu]]> Når jeg gennemlæser mine gamle artikler omkring opgradering af Ubuntu så er det tydeligt, at omkring de datoer hvor Ubuntu kommer i ny version, opstår der forstoppelse på serverne.
Hentning af nye filer går MEEEGA langsomt !!!

Men det kan bedres ved, at fifle lidt med Synaptic.
Start Synaptic (System – Administration – Synaptic-pakkehåndtering).
I menupunktet Indstillinger, vælger du Arkiver.
Fanebladet Ubuntu-software har et “Hent fra” punkt, der sansynligvis står til enten Hovedserver, eller Server for Danmark.
Åben dropdownboksen og vælg Andet…
Der åbner en ny side, hvor de i venstre side har de forskellige lande og i højre side har den magiske knap “Vælg bedste server”.
Klik på “Vælg bedste server” og vent, mens der testes på hvilken server, som giver bedste ydelse.
Når testen er gennemført angives den mest optimale server.
Klik på “Vælg”
Klik derefter på “Luk”, derefter på “Luk” igen.
I Synaptic skal du nu klikke på Genindlæs.
Nu er du på den hurtigste server !!!

Men, det er et øjebliksbillede…
Om noget tid kan det sagtens være en anden server, som er den hurtigste.
Derfor foretrækker jeg, at gennemføre proceduren hver gang inden jeg skal ordne store installationer/opdateringer.