Derfor har jeg valgt, at vente en . . . → Læs Mere: Ubuntu 10.10]]> Nu har Ubuntu 10.10 været ude i en måned, uden jeg har kommenteret det nærmere.
Det er der flere årsager til.
Primært, at jeg udelukkende betragter Ubuntu’s november udgivelser (.10 versionerne) som værende særdeles problemfyldte.
I årenes løb har mønstreret været, at april udgivelserne er relativt problemfri, men november udgivelserne så til gengæld er fyld med problemer.
Ubuntu 8.10 og 9.10 var en rædselsoplevelse af de helt store.

Derfor har jeg valgt, at vente en månedstid, så andre testere kunne få luset ud i bunken af problemer.
Egoistisk ja, men da jeg ikke har tiden til, at kunne give Canonical (firmaet bag Ubuntu) en ordentlig tilbagemelding på eventuelle problemer, så ville det kun være en gang ukonstruktiv, sur brok, hvis jeg installerede Ubuntu 10.10 og så brokkede mig over diverse knaster.

Det skal lige indskydes, at jeg stadig benytter 10.04 LTS, den langtidsunderstøtte udgave af Ubuntu fra april 2010, på min arbejds pc. Og det er en absolut fornøjelse.
Til dato det glattest fungerende, mest problemfri operativsystem, nogensinde !
Sammenlignet med Mac OSX, som jeg også benytter jævnligt, så er Ubuntu ualmindeligt tæt på, at have samme betjeningsvenlighed/-nemhed.
Den grafiske konsistens og (sterile) lækkerhed er selvfølgelig ikke det samme, men Canonical har fået rykket Linux frem i klassen, så også “ikke kommandolinje nørder” kan benytte systemet.
Vil man hakke i sit system, som var det en Redhat fra de tidlige halvfemsere, så kan jeg anbefale et skift til BSD
Personligt har jeg det med Mac OS’er, at det føles som at lave en lækker middag af pulver og kogende vand.
Det er let og det smager som designeren vil det.
Det er en selvfølgelig min egen helt subjektive vurdering.

Den anden konkurrent, Windows 7 har jeg det lidt anderledes med. Jeg keder mig, når jeg sidder i et 7’er miljø !
Jeg føler det, subjektivt mere betjeningstungt, men det skyldes nok primært, at jeg benytter det ret sjældent. Faktisk kun til mine spil !
Ellers har jeg kun ros til Windows 7, der er et godt evolutionært skridt frem fra Windows XP (SP2+) (Jeg forbigår Vista i tavshed…).

Jeg benytter alle tre styresystemer dagligt, men føler mig mest hjemme i Ubuntu-linux’en og nyder at følge dens konstante udvikling.

Og den positive udvikling er absolut fortsat med denne udgave 10.10 af Ubuntu.
Udgivet den 10.10 i året 2010 !
Så endelig, endelig, endelig har Canonical frigivet en brugbar 10’er udgave !

Min gennemgang af Ubuntu 10.10 bliver ikke særlig dybtgående og relaterer udelukkende til mit eget hardware.
Og så har jeg testet såvel 32 bit desktopversionen og netbook udgaven i Virtualbox, kørende på Ubuntu 10.04 !
Desuden, så installerer jeg på Dansk.

Installationen først:
Her er der virkelig sket en masse.
Den grafiske overflade er ændret og vil for en førstegangsbruger virke enkel, hjælpsom og overskuelig.

Men hvor der virkelig er rykket igennem er på den samlede installationstid.
Hvor jeg på 10.04 bruger ca. 25 minutter for at installere, inclusive opdateringer og restricted extra’s (nødvendige i DK), så bliver det overstået på 15 minutter i 10.10 og såvel opgraderinger og restricted extra’s lægges på automatisk, hvis der sættes to små flueben i installationsvinduet.

Elegant og dejligt.
En væsentlig årsag til den hurtigere installation er, at der hentes filer allerede mens jeg klikker næste og udfylder data i installationsvinduerne.
Det er også muligt at fravælge login, så man kommer direkte ind på skrivebordet, når pc’en tændes. Ikke noget jeg umiddelbart vil anbefale.
Og så har jeg mulighed for at vælge, at få krypteret min hjemmemappe, hvilket jeg altid gør på den bærbare.
Ikke fordi jeg ligger inde med raket-, eller atom-hemmeligheder, men mere af principielle årsager.

OS’et:
Der er finpudset en del på forskellige applicationer og lavet lidt ændringer på, hvilke applicationer, der installeres som standard.
Reelt er det småting, som er ændret og ikke noget der show-stopper overhovedet.
Er du utilfreds med standardpakken, så er det jo blot, at installere noget andet.
Det gøres via Ubuntu Softwarecenter, som jeg stadig synes er et lille skridt tilbage i forhold til Tilføj/Fjern i de tidligere Ubuntu’er…
Men lidt en smagssag.
I al fald er Ubuntu Softwarecenter blevet lidt bedre integreret i 10.10, end i 10.04…

Angående standard, så er der endelig kommet nogle flotte wallpapers med, som standard.
Endelig er Ubuntu langt foran Windows og Apple, på dét område.
Til gengæld har jeg aldrig været fan af Ubuntu’s standardvalg for ikoner, Humanity men benytter Ultimate Gnome, som jeg synes er luftigere og mere elegante.
Der er jo heldigvis friheden til, at vælge
3G forbindelsen virker “Out of the Box” og jeg havde ingen problemer med, at forbinde til diverse åbne, eller sikrede trådløse netværk.

Jeg har jo valgt, at kryptere min hjemmemappe, så det første som møder mig, efter login er et skærmbillede, hvor jeg klikker på “Kør denne handling” og indtaster mit kodeord.

Skriv det lange kodeord ned et ualmindeligt sikkert sted og så du kan finde det igen.
Bemærk, at kodeordet for login og kodeordet for kryptering er det samme i dette tilfælde.
Vil du benytte et andet kodeord til krypteringen, så er det lettest, at vente med at vælge kryptering af hjemmemappen, til efter installationen af Ubuntu er udført.

Jeg gider ikke gå i dybden med diverse hastigheder i OS’et, andet end hvor jeg virkelig synes det batter, nemlig under opstart af pc’en.
I praksis føler jeg ikke den store forskel, hvad enten jeg kører Ubuntu 8.04, 10.04 eller 10.10, men den samlede betjeningsvenllighed og funktionalitet er løbende blevet bedre.
I tidligere linux versioner var det mere reglen, end undtagelsen, at der var problemer med enten lydkort, grafikkort eller netkort, eller diverse kombinationer af disse.
Men, det er godt nok lang tid siden jeg er stødt ind i den slags problemer.
Faktisk vil jeg vove den påstand, at for netværksdelen er Ubuntu simplere end nogen andre OS’er overhovedet. Og med simplere mener jeg lettere at betjene og bedre til at forbinde problemfrit til diverse netværk.

Korte af det lange er, at der ikke er den synderlige forskel på 10.04 LTS og så 10.10.

Det spændende ligger mere i, hvad 10.10 peger mod i fremtiden.?

I Ubuntu 10.10 har jeg fundet to ting, som peger mod komplet nytænkning

Først og fremmest er der kommet en tilføjelse i Ubuntu Softwarecenter, nemlig under punktet “Hent software”, hvor der optræder et helt nyt underpunkt: Til salg”.
Udviklere kan nu pludseligt få deres software lagt tilgængelig, direkte i Ubuntu !
Er dette et brud med det hæderkronede Free Software princip ?

Nej, det er det ikke, men det kan give Linux Softwareudviklere den lille ekstra vitaminindsprøjtning de måske behøver.
Og ganske givet, vil udviklere være mere åbne overfor, at Udvikle til Ubuntu-platformen (og dermed det kommende Unity…).
Forhåbentligt bliver det noget henad Android-market og absolut forhåbentligt ikke et fascistoidt Apple-lignende system !!!

Den anden ting er Ubuntu’s nye brugergrænseflade, Unity.

Ubuntu har som udgangspunkt benyttet Gnome som brugergrænseflade.

(Der er også en KDE variant, som også er virkelig lækker, og som jeg kun kan anbefale.)

Men nu vil Ubuntu til, at benytte sin egen Unity brugergrænseflade.

Foreløbigt er den i brug i netbookudgaven, så jeg vil dedikere et særskilt indlæg til en test af Unity.

(Fortsættes…)

Well, det gjorde jeg altså for et stykke tid siden… Ikke fordi der er noget galt med Kubuntu, men mere sådan bare fordi…

Jeg eliminerede den nederste menulinje og lagde de funktioner dén havde tilknyttet op i den øverste menulinje. Og det fungerer fint. Det er usmart med to menulinjer på en Netbook’s lille skærm . . . → Læs Mere: Opgradere Ubuntu 9.04 til 9.10 på min Netbook]]> Fik jeg fortalt, at jeg havde skiftet fra Kubuntu 9.04 til Ubuntu 9.04 på min kære Samsung NC10 Netbook ?

Well, det gjorde jeg altså for et stykke tid siden…
Ikke fordi der er noget galt med Kubuntu, men mere sådan bare fordi…

Jeg eliminerede den nederste menulinje og lagde de funktioner dén havde tilknyttet op i den øverste menulinje. Og det fungerer fint.
Det er usmart med to menulinjer på en Netbook’s lille skærm !

Nå men, det er altså min Netbook, der skal udsættes for det første installationsforsøg. En opgraddering reelt !

Den nye Ubuntu kom i fredags, men på grund af en defekt bil, som skulle ordnes, så har der ikke været tid til, at kigge på den lille ny Ubuntu 9.10 – Karmic Koala -, før nu.

Jeg åbner Opdateringshåndtering (System – Opdateringshåndtering) og bliver dér præsenteret for, at der er en ny ubuntu tilgængelig, som jeg kan vælge at opgradere til.

Husk, at have opdateret alt, inden du starter opgraderingen !

Når du har klikket Opdater, går der et stykke tid, hvorefter du eventuelt får en advarsel, hvis der er elementer, som ikke umiddelbart kan opdateres. Det kan f.eks være temaer og ikoner…

Og så start processen ellers og kan tage en lille times tid.
Undervejs spørger den om netværkskonfigurationsfilen skal udskiftes, hvilket jeg IKKE lader ske.

== Billede kommer ==

Og det oplyses, at et antal forældede pakker fjernes. Jeg klikker på Fjern.

== Billede kommer ==

Det sidste ryddes op og der genstartes.

== Billede kommer ==

—

Det første jeg bemærker er et helt hvidt, stationært Ubuntu-logo, efterfulgt af en ny splash-screen. Ikke at jeg synes det er synderligt kønt, men det virker rent og effektivt og designet.
Login skærmen indeholder mit navn, hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg vil hellere indtaste mit brugernavn. Jeg føler det giver mig lidt bedre sikkerhed, når jeg skal indtaste et brugernavn, inden password’et.
Jeg logger ind !
Og få sekunder senere er jeg igang.
Alt ligner sig selv fra før.
Forbinder til det trådløse netværk…
Det fungerer.
Afprøver Open Office (version 3.1) og det virker også.

Største ændring er Ubuntu Softwarecenter. Dét som tidligere var Tilføj/fjern programmer.
Det nu gjort mere grafisk og mere tilgængeligt for nye Ubuntu-brugere.
For gamle Ubuntu-brugere er det et nyt udseende og intet galt i det.

Men alt ligner derudover sig selv fra før, inden opgraderingen og lader til at virke, så jeg vil slutte opgraderingsseancen hér.

Hvis du synes, at der er for få illustrative billeder, så har du ret.
De blev desværre slettet ved et uheld…
Beklager.

Asus har formentlig . . . → Læs Mere: Asus e-reader (eee-Reader): Det bedste i mange år]]> Asus er ved, at gøre det igen !
Skaffe os et produkt, som reelt har været savnet længe, men som der ikke har været vilje/forståelse for at skubbe frem.
Asus er på vej med en eBook Reader. En eeeReader…
Som bliver mere anvendlig end de eksisterende og til langt billigere penge !
Det fordyrende i konstruktionen af en eReader er faktisk udelukkende, at der bør stilles krav om en vis mekanisk robusthed.

Asus har formentlig to, eller tre modeller oppe i ærmet (På længere sigt reelt langt flere…).
Om designet er fælles for modellerne ved jeg ikke, men jeg håber det.
Den model jeg har set er den dyreste, som har et unikt design, for eReaders.
Den minder mest om, at du vender din Netbook på højkant, så du åbner den som en almindelig gammeldags papirbog (Analog Fladskærm).
Der er så ikke noget tastatur, men i stedet en skærm i begge sider. En berøringsfølsom skærm !
Dét er en smart og genial idé. Så jeg for eksempel kan læse min tekst på den venstre skærm og skrive notater på et lille skærmtastatur på den højre skærm. Dét er sgu’ en funktionalitet der vil kunne bruges af mange !
Hvor tit læser du ikke ét eller andet og vil så egentlig gerne liiige lave en notits omkring det ?
Det har dog været svært at vride de eksakte data for Asus’s eeeReader ud fra Internettets kroge.
Ved at samle lidt op, hist og pist, bl.a. The Sunday Times of London, hvor en Asus medarbejder fortæller om dual-screen, så apparatet bliver mere som at læse i en almindelig bog og giver muligheden for skærmtastatur i den ene side, indbygget webcam (kan jeg nu godt personligt undvære…) og mikrofon til IP-telefoni, farveskærm (hvad ellers??? Bøger består af meget andet end bogstaver !), og en pris i området US$165 (DKR: 833,25).
Da der desværre er den der grådighedstendens, når tingene skal på det Danske marked, så bliver den nok desværre meget, meget dyrere herhjemme.

Fint nok, den en skrabet Netbook. Bortset fra det faktum, at den har en trykfølsom skærm, hvor der ellers var et tastatur. Muligvis er begge skærme trykfølsomme ?

Det, at den reelt er mere en tilpasset Netbook har fået visse stivstikkere (eReader-fanboy’s) til at vræle op om, at “Den er ikke en rigtig eReader” !
De samme idioter mener også, at en rigtig ereader skal ha’ e-ink skærm !
Muligt, at det er mere læsevenligt, men det er ikke nær så alsidigt som en standard Notebook farveskærm.
Indmaden kan være den samme, som i Asus’s billigste netbook, der behøver ikke være stik til ekstern skærm, der behøves kun et enkelt USB-stik og en SD kortlæser og der behøves ikke nogen kæmpestørrelse harddisk.
Dertil bør der være hovedtelefonudtag, så det er muligt, at benytte lydbøger.
Netværksmæssigt vil det være godt med samme muligheder som i Netbooks. Kablet, trådløs og 3G !
Softwaremæssigt klarer den sig fint med en skrabet Linux, med diverse reader-software, en skrabet browser og noget IP-telefoni/messenger-software, og så en eller anden skrabet notes-funktionalitet.
I en skrabet udgave er der ikke nødvendighed for understøttesle af andet end PDF, EPUB og ren text.
At det kan være særdeles smart med understøttelse af ODF, OOXML og lignende er en anden sag. Blot det ikke virker fordyrende via latterlige licensregler, så er det fint med mig.
I Danmark bør internetforbindelsen i apparatet selvfølgelig begrænses til mindre end 256 Kbit/s for at undgå den der idiotiske medielicens. Men så falder den vel blot ind under PDA feltet og så skal der betales medielicens anyhow !
Og desværre er vores politikere åbenbart ikke i besiddelse af intelligens nok til at forstå, hvor samfundsskadeligt dét er… ?
Og hvor gavnligt det vil være med billige, mulitiplatformsanvendelige eReaders.
Men da de, vores folkevalgte politikere, aldrig har været i stand til at skue fremad og se teknologiske muligheder og være progressivt nytænkende i anvendelsen af teknologi ved f.eks. undervisningsinstitutioner (hvor dette apparat kan være revolutionerende), så holder de jo nok desværre fast i den forkrøblende medieafgift, da de tror at DR er fremtiden !
I starten vil de formater Asus vælger understøttelse til, være den næstvigtigste parameter for succes. Vigtigste er prisen !
Derefter vil de to faktorer bytte orden, omend de er tæt forbundne.
Havde prisen ikke været en væsentlig parameter, så havde de eksisterende eReaders allerede haft en bragende succes.
Til dato vil jeg holde på, at de da ikke har været en total fiasko, men da markedet for eReaders i virkeligheden er større end for Netbooks, så er der gigantiske fremtidsmuligheder.
Men altså, mængden af tilgængeligt læsestof og tilgængeligheden til læsestoffet, på tværs af platforme og operativsystemer,det er absolut altafgørende (Og d.et er hér, kære politikere…,I skal være jeres opgave voksen og være fremsynede på vegne af borgerne !!!)
Jeg kan anbefale følgende link : http://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_e-book_formats#IDPF.2FEPUB

Desuden: Et rigtigt godt tiltag for Danmark vil være, at fjerne Medielicensen, som blot er en fordyrende Internetafgift

Men det kan bedres ved, at fifle lidt med Synaptic. Start Synaptic (System – Administration – Synaptic-pakkehåndtering). I menupunktet Indstillinger, vælger du Arkiver. Fanebladet Ubuntu-software har et “Hent fra” punkt, der sansynligvis står til enten Hovedserver, eller Server . . . → Læs Mere: Hurtigere Repository / Arkiv i Ubuntu]]> Når jeg gennemlæser mine gamle artikler omkring opgradering af Ubuntu så er det tydeligt, at omkring de datoer hvor Ubuntu kommer i ny version, opstår der forstoppelse på serverne.
Hentning af nye filer går MEEEGA langsomt !!!

Men det kan bedres ved, at fifle lidt med Synaptic.
Start Synaptic (System – Administration – Synaptic-pakkehåndtering).
I menupunktet Indstillinger, vælger du Arkiver.
Fanebladet Ubuntu-software har et “Hent fra” punkt, der sansynligvis står til enten Hovedserver, eller Server for Danmark.
Åben dropdownboksen og vælg Andet…
Der åbner en ny side, hvor de i venstre side har de forskellige lande og i højre side har den magiske knap “Vælg bedste server”.
Klik på “Vælg bedste server” og vent, mens der testes på hvilken server, som giver bedste ydelse.
Når testen er gennemført angives den mest optimale server.
Klik på “Vælg”
Klik derefter på “Luk”, derefter på “Luk” igen.
I Synaptic skal du nu klikke på Genindlæs.
Nu er du på den hurtigste server !!!

Men, det er et øjebliksbillede…
Om noget tid kan det sagtens være en anden server, som er den hurtigste.
Derfor foretrækker jeg, at gennemføre proceduren hver gang inden jeg skal ordne store installationer/opdateringer.

At Sputnik lortet så ikke virker i Linux, uanset hvad fanden jeg har hugget og stukket i er aldeles uacceptabelt fra en skatteborgerstøttet medievirksomhed. Hvem er dog de lallende idioter . . . → Læs Mere: TV2 Sputnik – Dødfødt idioti]]> Tak for, at jeg har haft fornøjelsen af, at smide 99,- kr. ud af vinduet til TV2. Oven i alle de skattepenge de også bliver begavet med.
99,- kr. for én måneds adgang til TV2 Sputnik, fordi jeg vil se 24 timers Le Mans !

At Sputnik lortet så ikke virker i Linux, uanset hvad fanden jeg har hugget og stukket i er aldeles uacceptabelt fra en skatteborgerstøttet medievirksomhed.
Hvem er dog de lallende idioter som sluger Microsofts lukkede og utilgængelige formater og systemer og skider alle andre ét stykke ?
Hvad fanden sker der i hovederne på de mennesker ?

Jeg kan åbne Sputnikken i min (Windows)browser og se streamen dér, men jeg kan ikke få lortet til, at åbne i VLC-playeren, trods at der er en “Åbn i ekstern afspiller”-knap på siden.
Amatørlort !!!
Så jeg er tvunget til, at skulle sidde og se på en browserside, forurenet med en masse pladsfyldende lort, som jeg ikke ønsker at glo på.
Jeg vil se de streamede signal med løbet og ikke alt muligt andet.
TV2 medielallerøve!!!

Jeg bestilte TV2 Sputnik og betalte for en hel måned for at se 24 timer… , på en Windowsinficeret pc.(hvor er muligheden for en mobilbetaling for enkeltvise udsendelser ??? (Nåååh, så langt har TV2 ikke tænkt…))
Hjemme har jeg Linuxbokse og måtte sande, at mine penge var smidt ud af vinduet, for der stod INTET under bestillingen omkring, at lortet kun virker på Microsoft Only systemer.

Tak for ingenting, TV2 !!!

Nogle gange er den downloadede fil en .sh fil. .sh : Bourne shell Et eksempel er Woopra.

En .sh fil er såmænd ganske let, at installere, men der skal foretages et lille kunstgreb for, at det er . . . → Læs Mere: Installere .sh fil i Ubuntu]]> Det sker i enkelte tilfælde, at det kan være nødvendigt, at hente og installere et program, som ikke eksisterer i den faste Tilføj/fjern program-bunke.
Hvis det hentede program har ekstension .deb, så er det simpelt installeret via dobbeltklik.

Nogle gange er den downloadede fil en .sh fil.
.sh : Bourne shell
Et eksempel er Woopra.

En .sh fil er såmænd ganske let, at installere, men der skal foretages et lille kunstgreb for, at det er muligt.

Højreklik på filen, vælg Egenskaber, klik på fanebladet Rettigheder/Tilladelser og klik i boksen: Kør som program/Kan køres.
(Dobbeltangivelsen skyldes, at jeg benytter Ubuntu på min stationære pc og Kubuntu på min netbook)

Nu kan du afvikle dit sh script !

Dobbeltklik på .sh filen og vælg Kør i terminal.

Firefox på KDE ligner lort !!! Min GMail i Firefox ligner endnu mere lort !!!

Dog kan der gøres en hel . . . → Læs Mere: Gnome-programmer i KDE]]> Jeg er til Firefox !
Firefox og diverse tilhørende add-on’s er for tiden, den bedste browser for mig.
Jeg er også Kubuntu-bruger.
KDE er en uundværlig brugerflade på min netbook.
Derfor har jeg boret lidt i, hvad der kunne gøres ved netbook’ens KDE installation, så helhedsindtrykket bliver bedre og der spildes minimalt med skærmplads.

Firefox på KDE ligner lort !!!
Min GMail i Firefox ligner endnu mere lort !!!

Dog kan der gøres en hel del for, at få det visuelle til, at virke mere sammenhængende og indbydende.
Jeg kommer her med nogle forslag.
Først så vil jeg foreslå, at du installerer Synaptic Pakkemanager.
KDE’s Adept er ganske forfærdelig og begrænsende…, men du kan dog installere Synaptic fra den.
Så snart Synaptic er blevet installeret, så start Synaptic.
Begynd med, at søge efter gtk-qt-engine-kde4 og installer den.
søg derefter efter gtk2-engines-qtpixmap og installer den.
Derefter det samme for gtk2-engines-qtcurve (installerer en ektra pakke) og kde4-style-qtcurve.
Gtk2-engines-qtcurve gør, at knapper og checkbokse i Firefox får et ordentligt udseende.
Så går du i Systemopsætning -> Udseende -> GTK Styles and Fonts og under GTK Styles, klikker du i “Use another style” og vælger QtCurve. Klik på anvend og genstart din Firefox !
Især for GMailbrugere er forskellen markant !

Filer -> Åbn fil menuen i Firefox kan ændres ved, at skrive about:config i adresselinjen, love ikke at kvaje sig og så skrive ui. i Filterlinjen og dernæst dobbeltklikke i linjen ui.allow_platform_file_picker, så den ændrer værdi til false.
Nu er Åbn fil dialogboksen blevet mere omgængelig.

Derefter vil jeg foreslå, at hente Firefox temaerne (add-ons) Oxygen eller KDE4+Firefox3 og se, hvilken af de to, du synes bedst om.

Download Statusbar er også en Add-on jeg vil anbefale, da du så slipper for ektra åbning af et download vindue. Ingen grund til, at fylde mere på skærmen, end nødvendigt.

Disse små tiltag gør det lettere at leve med Gnome applikationer under KDE. Skrifttyper i f.eks. Firefox bliver langt lettere læselige.
Min netbook har jo ikke de helt store grafiske kræfter og den relativt lille skærm (i forhold til min stationære 22″) stiller nogle andre krav til at udnytte skærmarealet fornuftigt.
Diverse menulinjer, ikonlinjer, m.m. skal ikke optage en masse unødvendig plads.
Bedste fif i den forbindelse er, at sætte F11 til, at maksimere vinduerne.
Funktionen fungerer som default i Ubuntu, men skal sætte manuelt op i Kubuntu.
I Systemopsætning -> Tastatur og mus -> Globale tastaturgenveje, vælg KWin i dropdownmenuen, find handlingen: Gør vindue til fuld skærm, klik en gang i linjen, klik i punktet Indret selv, klik i input… og tast F11.
Nu er F11 sat til sin standardhandling.
Ved at benytte F11, er en 1024 x 600 skærm absolut anvendelig.

Det var alt for denne gang