“Cry ‘Havoc!’, and let slip the dogs of war”.

Sidder og ser den gamle sort/hvide udgave af Shakespeares “Julius Caesar”.

Hvor jeg dog elsker det Shakespeare’ske sprog, dets rytme, dets lyd og hvor passer det dog perfekt til sort/hvid celluloid.

Det er en fællesvestlig kultur, vi har glemt og som vi nyder alt for lidt, med dets base helt tilbage til Plutarch.
Savner næsten, at læse Illiaden igen !

Skriv et svar