Det mystiske RSS feed

Sådan går det, når man indimellem sidder og fedter lidt i sin WordPress bag facaden…
Faktisk skyldtes det min Google Statistics…, og alt det der med om søgeresultater vises med, eller uden www foran…

Pludseligt fik jeg at vide, at mit RSS feed ikke virkede…
Og jeg kunne kun bekræfte det.
Når man bad om (dvs. klikkede på) rss-feedet, så virkede det som om siden hang lidt, for så at genindlæse, som om intet skulle være sket. Der kom intet frem angående rss.

Det virkede igår!!!

Startede med at stoppe alle plugins. Dét hjalp ikke.
Kastede mig straks over koden, header og footer. Kunne ikke finde noget mærkeligt.
Brugte nok en time, med også at surfe rundt efter andres erfaringer med det. Fandt ikke noget som hjalp mig…

Prøvede så at kalde feedet direkte i adresselinjen m. wp-rss2.php. Hov! Det virkede… Prøvede så også ?feed=rss2.
Igen virkede det!?

Holdt musen over det rss feed på siden som nægtede at virke. De første sekunder så det normalt ud.

SŠSŠJEG DÈT!!!

Der stod http://www.soderblom.dk/?feed=rss2, men der skulle stå http://www.soderblom.dk/wp/?feed=rss2.

Hvad var der sket med /wp/ ?

Åh jo!

Tidligere på dagen havde jeg, grundet det der med Google, været inde i på administratorsiderne og ændre i Indstillinger.
Tidligere havde WordPress-adresse (URI) og Blogadresse (URL), begge stået til http://www.soderblom.dk/wp, men nu havde jeg ændret Blogadresse (URL) til http://www.soderblom.dk.

Dérfor blev linket forkert.

Den slags rod skal også opstå indimellem 🙂

Skriv et svar