Er der penge i Open Source?

Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 7 juni 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Nogensinde tænk over hvordan, eller om, man kan tjene penge på open source projekter ?

Nogensinde tænk over hvordan, eller om, man kan spare penge på open source projekter ?

Flere undersøgelser har vist, at det skulle være muligt med en besparelse på op til 50% i open source projekter, i forhold til closed source projekter (beklager, jeg har ikke nogen kilde til påstanden, så…)

Omend jeg umiddelbart synes det lyder lige en tand for fantastisk, så borger det da for, at en besparelse af én eller anden størrelsesorden burde være en mulighed.

Og vi snakker altså besparelse for såvel udviklere, som brugere !!!

For udviklerne er minimerede udgifter altid en god basis for, at generere overskud.

Står du og vil iværksætte et projekt, så er open source miljøet perfekt at benytte som basis for egne softwareprojekter og med rette projektstyring kan der spares voldsomt mange mandtimer, alene grundet muligheden for kodegenbrug. Kodebanken er nær uendeligt stor.

Og oftest særdeles grundigt testet og vurderet.

Når du så er så færdig med dit projekt, at du tør udgive det (eventuelt allerede i Beta-versioner), vil det være naturligt at benytte opnesourcemiljøet markedsførings- og distributionslinjer, som meget vel kan sikre dig det bredest mulige marked, med et minimum af udgifter.

Det letteste projekt er, at klone et eksisterende opensource projekt, udskifte logoer, vrid lidt i stylesheet og design, tilføj/fjern funktionalitet, som du måtte ønske det, m.m.

Men kan der tjenes penge på det ?

Med open source er det vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er licenser, som sælges, men services…

Open source softwaren er frit distribuerbar, hvilket logisk kan sikre en gigantisk brugerbase.

Ud fra denne brugerbase skal du så sikre din indtjening, ved at tilbyde supplerende services.

I sammenhæng med, at du udgiver din software, åbner du et forum, hvor brugerne kan stille spørgsmål og få hjælp.

Hjælp fra såvel andre brugere, som fra dit eget support-team.

Dét at brugere frit kan støtte hinanden giver en stor positiv afsmitning på brugernes generelle holdning til softwaren.

Det sikrer en langt større tolerancetærskel i praksis, at brugerne aktivt kan registrere, at “de ikke er alene”.

Og hvis noget i din software skulle vise sig, at kikse, kan den optjente goodwill være dén faktor, som sikrer dig, at brugerne forbliver loyale, fremfor at flygte skrigende.

Og det er et super godt sted, at fange forskellige fejl, mangler, uhensigtsmæssigheder i dit program, samt få inspiration til fremtidige forbedringer.

En del af den hjælp, som dit eget support-team giver, skal selvfølgelig så være dét du modtager betaling for.

Adgang til et mere struktureret og opdateret supportforum, f.eks., med garanterede korte svartider.

Specialiseret hjælp inden for installation, kørsel, drift og undervisning i virksomheder, der ofte vil være sikre på netop supporten, før de så meget som vil overveje open source software.

Fantasien sætter grænsen for hvilken support du vil tilbyde, men husk på, at det er via mængden af downloads, antallet af gratis installationer, at din succes sikres.

Brugertilfredsheden i alle disse installationer sikres, via kvaliteten af din support, såfremt den basale kvalitet i selve programmet er i orden.

Tilbyder du, for et mindre gebyr, at sikre supporten af installation og drift, samt tilpasninger og mulige udvidelser og undervisning, så har du fat, hvor der virkelig er mange penge at tjene.

Så selvom mange klarer det hele selv, så vil der alligevel komme mange brugere til dig, efter hjælp og støtte.

De færeste virksomheder og privatpersoner har den fornødne ekspertise i, at klare alle aspekter af software, da de ikke er software virksomheder, eller -eksperter.

Og så er der de personer, som læser det ovenstående og ikke fatter pointen !

De vil straks tænke:

Hey, jeg skraber li’e noget open sorce kode sammen, sørger for at et ikke er synderligt brugervenligt og også gerne ustabilt…

Og så tilbyder jeg en hunddyr support til de arme fæhovedbrugere, der er så naive, at bruge min software.

Nej, nej, nej !

Netop systemet med at dit program er frit distribuerbart, sikrer mod det.

For så snart nogen har downloadet det og afprøvet det, så kyler de det langt, langt væk og kommer aldrig tilbage til dig.

Uanset om du så senere laver verdens bedste program !

Rygterne om, at det er noget hø du har lavet, vil brede sig som ringe i vandet, så slutresultatet er, at du står helt uden brugere, der så heller ikke ønsker support.

Jo bedre program du konstruerer, jo større vil din brugergruppe blive og jo flere ønsker dermed support.

Support er jo meget andet, end blot at brandslukke på problemer…!!!

Så jo, der kan absolut tjenes penge via open source, og grebet korrekt an, så kan det også være en vej for virksomheder og privatpersoner, til massive besparelser på softwareanskaffelser !

Skriv et svar