Et nyt spisebord er lykken.

Det største i dag er, at vi har fået et spisebord.
Mine forældre har givet det som gave, i forbindelse med den nye lejlighed.
En større gave, end jeg tror de aner, for det er en helt uhørt luksus pludseligt at kunne sidde ved et spisebord. Noget vi ikke har kunnet i 3½ år.
For de fleste i danmark er det heldigvis en helt almindelig dagligdags ting, at sidde ved et almindeligt spisebord og nyde maden. Men der er enkelte, for hvem det er nødvendigt at fravælge liiige dén ting.
Pladsmangel for vores vedkommende.
Ligesom det er en åbenbaring af en luksus, at kunne tage et normalt brusebad med tilstrækkeligt varmt vand (temperatur OG mængde), i lyse omgivelser, hvor man kan se hvad man foretager sig og ikke hammerfryser, fordi murene er uden isolation og vinduerne er pilrådne og ved at falde ud…
Forskellen mellem standarden, når vi var hjemme og på herbergene på Camino’en, var i virkeligheden ikke så stor, udover at vi delte pladsen med lidt flere mennesker.
Nu føler vi pludselig en anden kvalitet i vores liv, en anden tryghed.
En tryghed jeg ikke selv har haft med hensyn til mine boligforhold i de sidste 10 år !

Med tanke på alle de lejligheder af ekstremt tvivlsom kvalitet, til skyhøje priser i leje og konstant 10 – 20 desperate mennesker, villige til at acceptere hvad som helst, for blot at få noget at være i, så er det Danske boligmarked fuldstændigt skævt.
Jo, de fleste har det godt og bedre, end nogensinde tidligere, men der er en stor gruppe, som befiner sig i en social-situation, som mest af alt minder om tredivernes Danmark.
Og det er sku’ for dårligt, at det skal være op til egne kamp-evner, netværket af venner og bekendte og rent held, om du kan få noget værdigt at bo i, som er økonomisk overkommeligt.
Mange ”ubekymrede Danskere” ville ha’ utroligt godt af at opleve et socialt dyk i deres liv i en 5-6 år, hvor de må afhænde alle deres sociale goder og gode, trygge boligforhold, og måtte leve med en minimal garderobe, hvor alt kun kan købes, når der er udsalg i supermarkederne. Indse, at den billige sofa på loppemarkedet ikke er en mulighed, da det ikke er muligt at få den transporteret hjem…

 

Lære sig, at måtte nøjes og ikke kunne tage den daglige komfort for givet!

Spiste ved et opdækket bord her til aften og var helt vildt lykkelige !!!

 

Skriv et svar