EU-kommissær Franco Frattini er til grin

Det sidste nye fra EU-land, er EU-kommissær Franco Frattini’s ideer om, at forbyde enkelt-ord når der skal søges på nettet.
Ord som bombe f.eks.
Hvad det betyder for “bombe surprise”, tror jeg ikke han har tænkt over.
Jeg tror heller ikke han har tænkt så meget over noget som helst andet.

Lad os lave det tankeeksperiment, at han får held med sit latterlige forehavende.
Brugen af internette er umuliggjort, da adskillige ord nu er ikke eksisterende.
Eksplosion, eksplosiver…, m.m.
Ordbøger på nettet er hermed udelukket.
Diverse kemikalier forsvinder nok også, blandt andet et ord som svovl…, hvilket rammer H.C. Andersen…
Landmændene rammes af at al snak om kunstgødning bliver lukket.
Aviserne kan ikke rapportere om mord, eksplosionsbrande, eksploderede gasinstallationer osv.
Bedemandsfirmaer kan lukke al net-aktivitet, da ordet “død” ikke længere kan benyttes.
Selvfølgelig kan man benytte andre ord, men mon ikke også de terrorister som Franco tænker på, også kan finde ud af dét?

Jeg må ærligt sige, at jeg anser manden for at have et intelligensniveau på samme højde, som kold spaghetti.
Hvordan kan dén slags tågenakker overhovedet blive politiker?
Hvem har bildt ham ind at han er egnet til at sidde i et politiker-job?
Hvordan har han fået bildt folk ind, at han er god at stemme på?

Og så er han EU-kommisær for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhedsanliggender.

I samme åndedrag, så synes jeg at navnene på diverse diktatorer gennem tiden skal forbydes, da de har været/er de største terrorister.
Kim, Adolf, Stalin, Mao, Franco…, f.eks.

Blot så man ikke kan læse om dem og måske se dem som forbilleder…

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.