Firefox 4 og faneblade

I forbindelse med opgraderingen af min Ubuntu til 11.04 (inklusive Unity), er jeg kommet over på Firefox 4.0.1.
Det nye layout kræver lidt tilvænning. Især i forbindelse med Unity, men efter nogle dage, så begynder ideen bag, at fungere.
Jeg er jo også en smule Apple-kendt, så måske gør det overgangen lidt lettere for mig… ???

Men altså, jeg er ganske tilfreds og Firefox er kvik og pt. uden sammenbrud og åbentlyse fejl.
Men én ting irriterer mig voldsomt !

Optionen med, at gemme alle de åbne faneblade, når Firefox lukkes, er forsvundet.
Irriterende overraskelse, når de 12 faneblade jeg forventede dukker op, ikke viser sig 🙁

Men heldigvis lader det sig løse.
At man så skal rode med en manuel opsætning, er overkommeligt.

I Firefox’s adressefelt skriver du about:config og trykker på enter.
Tryk på knappen ‘Jeg lover at være forsigtig’ (jomfru-browser…?)

I Filter-linjen skriver du browser.tabs.warnOnClose.
Hvis værdien står til False, så dobbeltklik nede i linjen i browservinduet, så værdien skifter til true.

I Filter-linjen skriver du browser.warn og sikrer, at nedenstående to linjer også står til True.
browser.warnOnQuit,
browser.warnOnRestart

I Filter-linjen skriver du browser.showQuitWarning og sikrer, at den også står til True.

Genstart Firefox og alt er nu blevet bedre 🙂

Skriv et svar