Svigerinden skulle flytte i dag.
Fra 7 etage med mikrolille elevator, til 3 etage, kun med trappe…
En gigantisk købmandsdisk, to store sofaer og et sæt glasreoler, var den værste del af læsset.
Hvad der føltes som hundredevis af flyttekasser og sorte sække oven i.
Og kun tre arbejdsduelige mænd…
Svigerinden har sit lille barn at passe og min Michaela er jo højgravid…

Og nu sidder jeg her til aften og er syret totalt til i underarmene…, og stinker gammeltsvedigt…
Lettere smadret oven på en hård festweekend med FætterKusine-gruppen.

Alligevel sidder jeg samtidig og ønsker at vi selv snart kunne få muligheden for at finde noget at flytte ind i.
Vi bor hér i et lille uisoleret aneks, som bliver afsindigt koldt om vinteren, med kun en rusten lille brændeovn til opvarmning i stuen.
Holder man ikke mindst en meter til væggene om vinteren, bliver varmen suget ud af kroppen.
Og så er der svamp i væggene i de voldsomme kuldebroer…

 

Vi har ikke røven fuld af penge, men selv med to indtægter i 23000 (brutto) egnen, har vi ikke en eneste chanse for at komme ind på boligmarkedet…
End ikke til leje, for udbud/efterspørgsel er fuldstændig vanvittigt, så selv små to værelses lejligheder af faldefærdig standard, æder hele den ene nettoløn…
Og bilen halter afsted på ekstra lånt overtid…
Når den bryder uhjælpeligt sammen, bliver mit mulige arbejdsområde mere end halveret.
Med vores lille søn på vej, så bliver jeg sgu’ nogen gange lidt deprimeret over udsigterne.
Boligmæssigt er det jo dog værst.
Det er belastende nok for vores egen sundhed, men for barnet?
For ham er det en meget skidt start…
Og det eneste vi mangler er to værelser, stue, køkken, bad i ikke sundhedsskadelige omgivelser…, og som ikke 50% af vores indkomst…
Tilsyneladende en umulighed i dagens Danske velfærdssamfund anno 2007.
???