Tjekkisk, Svensk eller Fransk?

Sidder stadig og efterrationaliserer.

Jeg har ikke helt forliget mig med, at tage springet fra Alfa til Citroën.

En stor del af depressionen bunder selvklart i, at jeg blev tvunget ud i bilskiftet, uden at ville det, på nogen måde.

Hvilke optioner jeg havde?
Det skulle være en bil, jeg kunne tage med under armen og ha’ på plader inden for 24 timer.
Grundet usmidighed i klistermærke-prøvepladesystemet, når jeg ikke har mulighed for, at afhente prøvemærkerne i en bil, i normal arbejdstid…, og ikke kan garantere, at den bil jeg kigger på, er den der skal bruges prøvemærker til, så bliver man stavnsbundet til forhandler-biler.

Inden for budgettet og inden for en geografisk rækkevidde, hvor det offentlige mis-transportsystem er anvendeligt i tid og økonomi, havde jeg kun tre (3 !) muligheder.
En Skoda Felicia, en SAAB 9000 og en Citroën Xantia.

skoda felicia 1.3GLXiSaab-9000-CSE-Anniversary-Edition-1997-1920x1080-005 Xantia-1994-01

Felicia har jeg ligesom prøvet og jeg ved, at 99% Feliciakørere er bilignoranter. Så da den var den absolut billigste, var der overhængende risiko for, at den også var totalt udkneppet og ikke ville kunne holde et helt år, endsige sommeren over.
Motoren var den uopslidelige og sløve 1.3 skramlekasse. Simpel og problemfri. Rust kan til gengæld være et kæmpeproblem i Feliciaer’ne. Især i vangerne og i særdeleshed foran baghjulene. Hvis den blot skal holde et år, kan det til dels ignoreres. Bremserne er et notorisk svagt punkt, med caliberudskiftning, ABS reparation  og andet der kan blive irriterende dyrt. Køremæssigt kedeligt understyrende, selv med den lille motor.
Ærligt, var den uinteressant fra start.

SAAB 9000’eren ville blive min første SAAB.
Indrømmet jeg var mest forgabt i den, men den ville strække mit budget lidt ud over smertegrænsen. Og jeg ville ende i bøvl med, at få plader på den.
Dertil er der, utroligt nok, nogle rustfaldgruber med SAAB’erne, man skal være varsom med. Har den været ejet af en ordentlig SAAB-ejer er de nu oftest i ok stand.

Citroën Xantia ville så blive min første Citroën…
Det lokker jo lidt og når det tilmed er med ægte Citroën hydraulikundervogn, så…???
Dette kan dog også blive dyrt, hvis det ikke fungerer.
En bekendt Citroën-fanatiker påstår, at disse undervogne giver den bedste kørsel, Basta!!!
Rust er ofte et relativt lille problem på disse modeller, men der kan være en del el-fejl og plastkvaliteten, inde som ude, er ikke den allerbedste. Det sidste er oftest udelukkende et optisk problem.

Kombinationen af “Bil hér og nu” og økonomien, gjorde udslaget til Citro’nens fordel.

Jeg garnerer det så med, at det giver en mulighed for “Ægte Citroën erfaring”, selvom jeg ikke rigtig har det som et følelsesmæssigt indre krav.
Ville så hellere gøre SAAB erfaringer…
Men SAAB’en ville blive for dyr og uden en skudsikker 100% garanti, at jeg kunne ha’ plader på den, inden for 24 timer.

Nu kører jeg så Citroën Xantia.

Utroligt !!!

Savnet efter min elskede Alfa er voldsomt !!!
Jeg skal ha’ Alfa igen !!!

 

Skriv et svar