Hvalsø 50K

Det skulle være 50K…

Vi var en lille skare, som dukkede op i Hvalsø, klar til start kl. 00:01 !

Corona’en sætter jo sit præg på alt, men instruktioner m.m. var klare og i god stemning.
Cirka 18 glade løbere i mørket, med pandelygter.

To havde tilmed 100 gangs jubliæum på marathon. Flot !

Jeg havde fået sovet en lille time tidligt på aftenen og følte mig egentlig klar, selvom træningen har været nær umulig og jeg har taget 5 kilo på.

Lagde konservativt ud, men efter kort tid, var vi to som lå ude i front.
Ruten var markeret helt fint og der var egentlig ingen grund til nervøsitet for at løbe forkert.
Jeg lå som nummer to, men havde ingen problemer med at holde fast afstand til løberen ude foran. Afstanden vekslede mellem 20 – 50 meter.
Efter første omgang løb vedkommende dog ind til depotet og var der i længere tid, hvor jeg blot nøjedes med at hente et par gels.

Og så var jeg i front og kunne sætte tempoet, så jeg holdet pulsen på mellem 68% – 78% med nogle enkelte ture op på 80% – 82%.
Ingen skavanker i hverken hofte eller muskler, men dog noget brændende fornemmelse i akillesenerne.

For at holde pulsen i det rolige område begyndte jeg at glide lidt bagud i forhold til min ønskede sluttid, men sålænge jeg lå helt alene og fredeligt i front, så gjorde det ikke noget.

Så ville der måske være mere energi til allersidst, hvis nødvendigt.

Kort efter jeg havde passeret 25 km havde jeg et gevaldigt styrt og slog mig ret voldsomt på især venstre knæ og venstre underarm.
Jeg har ligesom prøvet at styrte før, så jeg rejste mig bare op og løb videre.
Men knæet var ikke glad og jeg måtte stoppe helt op nogle gange og humpede så det sidste stykke rundt til depotet.
Mit knæ havde det ikke godt, så efter 28 km valgte jeg at stoppe, da jeg ellers havde skullet gå de sidste 22 km, hvilket ville være tåbeligt.

Min venstre underarm havde også fået et hug.

Men mest hudafskrabning.

Jeg havde ellers tænkt mig at skifte fra Sketcherne til NovaBlasterne, da underlaget i skoven var helt fint og ikke krævede regulære trailsko og fordi det ville være godt for mine akillesenener.

Jeg var så bedre klar til 50K end jeg frygtede og det er blot vægten jeg skal have ned for at alt spiller igen.

Det er da rart at vide.

Også ved dette løb vil jeg rette en stor tak til Hvalsø Løbeklub for arrangementet.
Der er ingen tvivl om, at jeg kommer igen, og igen, og igen 🙂

Mit løberygsæk-projekt 1.