Hvis jeg skulle vælge bil…

Der har været en del bilskriveri på det sidste.

Sådan er det, når tingene driller lidt.
Har kørt de sidste dage og mærket efter, om jeg kan blive tilfreds med sådan en Xantia og tvivler alvorligt på det.

Hvis det er en “efter 1998 model, med hele dynen i luksusudstyr”, så måske…, muligvis…

Så passerer jeg en Alfa 156’er og kan bare mærke suget af længsel i mellemgulvet.
Det er om muligt det smukkeste automobil i verdenshistorien og dejlig at køre i.
2.0TS-motoren er en lille ømfindtlig perle, som kræver omsorg og omhændetagen, men den har en sprudlende glad karakter.

Hvad jeg vil savne i en Alfa 156’er?
Hatchbak muligheden, som jeg brugte hele tiden i 146’eren og nu bruger konstant i Xantia’en.
Alternativet er, at have jydekrog og tagbøjler…
Laver jeg en særlig “lasteramme” til tagbøjlerne, kan der transporteres selv vanskelige ting.

Xantia’en har nogle gode styrker og er man bidt af Citroën undervognen (den RIGTIGE!), er der intet at betænke sig på.

Den kører fint, er absolut komfortabel og i den 16 ventilede 2.0 liters udgave er motoren med på noderne. Designet er neutraltpænt, på dén dér måde, hvor det tiltaler dig mere og mere, jo længere tid du har bilen og kigger på den.
Lidt på samme måde, som det var tilfældet med 146’eren, der dog var noget mere personlig i sit design.

Komforten i 156’eren er ikke samme altopsugende type, men med korrekte fjedre/dæmpere, fælgstørrelse og dækprofil, kan den være imponerende komfortabel, for en sportslig bil.
Der kan være lidt med bøsninger o.l som gør, at den er reelt er en smule mere krævende end Xantia’ens hydrauliske undervogn.
Kørestil og korrekte bøsninger (ikke-originale!) tæller dog en del.

Indvendigt er Xantia’en dog grusomt kedsommelig, på linje med Tyskens Golf II -næsten III.
Så det er virkeligt slemt.
Dørlukkelyden er ikke helt på niveau med Italienerne og Tysken, men ikke så slem, som frygtet for en Franskmand.
Funktionalitet, kvalitet og ergonomi er god og god nok og med hensyn til hvileplads for venstrefoden, bedre end Alfa 156’eren.

Men fraset dét med det særdeles praktiske med hatchback-løsningen, så har jeg intet, der skulle få mig på Xantia-holdet.

Jeg vælger Alfa Romeo 156, som min primære bil !!!

Men som bilnørd, er det så nok?

Næh, jeg vil rigtig gerne eje en eller anden klassiker.
Et godt ord siger: “Enhver klassiker er bedre, end ingen klassiker”.
Ideelt er det korrekt, men medtages hvad jeg kunne ha’ lyst til, at bruge tid og penge på og bevæge mig rundt i, så indsnævres feltet.

Også fordi jeg så er så flabet at kræve, at bilen supplerer Alfa’en, på de punkter, hvor den ikke helt magter opgaven.

Så vi snakker hatchback !!!
Den skal være billig i indkøb = ikke en vildt efterspurgt model, der lige er på mode.
Den skal være billig i dagligt vedligehold = ikke en eksotisk og/eller Italiensk superbil.
Teknisk simpel og overkommelig = ingen avancerede hydraulikundervogn.
Jeg skal føle noget for den andet, end sympati og medlidenhed, hvilket heldigvis udelukker den dødsyge VW-boble.

 

Ved nærmere eftertanke, så vil det være umådeligt lækkert med en Citroën CX Pallas. Dét er sgu’ stateligt !

En mening om “Hvis jeg skulle vælge bil…

  1. Det må være på sin plads med en opfølgende kommentar.
    Jeg er jo nu blevet ejer af en bil, som med lidt god vilje kan kaldes KLASSISK i for af en meget ung youngtimer.
    Honda Prelude 2.0i fra 1986 !
    Hvordan harmonerer det så med de retningslinjer jeg stak ud ovenfor?

    Ikke ret godt.
    Citat: “Så vi snakker hatchback !!!
    Den skal være billig i indkøb = ikke en vildt efterspurgt model, der lige er på mode.
    Den skal være billig i dagligt vedligehold = ikke en eksotisk og/eller Italiensk superbil.
    Teknisk simpel og overkommelig = ingen avancerede hydraulikundervogn.
    Jeg skal føle noget for den andet, end sympati og medlidenhed, hvilket heldigvis udelukker den dødsyge VW-boble.”

    Den er ikke en hatchback. Dog har den foldebagsæde…
    Billig i indkøb. Ja i dén grad. OK!
    Teknisk simpel og overkommelig. Langt fra! Honda ligger på samme niveau som Alfa, men går noget sjældnere i stykker. Sjældenheden er tilgengæld en faktor, som fylder en hel del og gør visse ting, dybt besværlige.
    Føler noget for den? Ja da, den har klaplygter 🙂
    Fronten er ikke helt så smuk, som på 3′ generation, men til gengæld klapper fronthjelmen fremad. Ikke at det er bedre (tværtimod), men det er en smule eksotisk.
    Jeg er utroligt spændt på, hvordan samlivet med den bliver.

Skriv et svar