Hvor primitivt!

Kan det kaldes andet?
Mediehysteriet i disse dage, er koncentreret omkring den famøse fodboldkamp Danmark-Sverige.
Danmarks mest udskældte mand er en fulderik, som rendte ind på banen og ville slå dommeren. Tåbedumt!!! Primitivt!
Og ved gud om ikke det vrimler med primitive tåber, der ønsker at gøre nøjagtigt det samme ved ham!
Hvad er ideen i at være lige så primitiv, som ham der er primitiv?
Enkelte hjernedøde elementer har ligefrem fremsat dødstrusler. De er uden for pædagogisk rækkevidde.
Og så på grund af en sportsgren. På grund af fodbold!
Helt ærligt!!!
Men den primære voldsmand, ham som startede det hele, fik tilskueren til at løbe ind og fik sine 10 holdkammeraters hårde arbejde til at være spildt, ham er der kun rettet en mindre harme imod.
Som professionel sportsmand, formentlig ædru…, og muligt forbillede for mange unge fodbold glade, så burde han gives en total landsholdskarantæne til efter det næste EM er afviklet. Og en klækkelig bøde oveni en civil straffesag.
Vold er vold, ligegyldigt hvor det udføres!
Og fodboldstjerner med millionlønning, kan ikke tillades at opføre sig som små-/skide-fulde fodboldbøller.
Poulsen er primitiv, tilskueren er primitiv og alle de hylende ulve, som nu vil lynche ham er primitive, og forbundene og landstræneren er en flok svagpissere i den sammenhæng.
Smid Poulsen og hans tilsyneladende for stramme pandesnor af holdet og gør det samme, såfremt andre fra holdet udviser samme tåbelighed. Så bliver lunten ikke tændt hos den svage del af fodboldpøblen. Og man kan jo se på fanskarer fra diverse Danske klubber, med deres primitive trang til et stammetilhørsforhold og den medfølgende primitive retorik, larmende og voldelige abeflokadfærd, at de er mentalt svage flokdyr. En lækkerbidsken for enhver folkeforfører.
Og så indse at der skal opgraderes med flere Grønsvær Dørvogtere, selvom det koster penge. Og de skal være koncentreret om publikum og reagere hurtigt, effektivt og i løb, når der så sker noget.
Nå, livet går videre.

Skriv et svar