If your Alfa Romeo ain’t completely broke – don’t fix it…, eller…???

Bør omskrives til: If anything is just partially broke – go fix it !

Vandpumpen på V6’eren var begyndt at knurre lidt !

Meeen nu havde jeg jo lovet en kammerat, at han skulle se den…, og jeg var selv ret ivrig efter, at vise den frem (Alfa’en altså).

Det er så skønt, at have Alfa igen, efter 2.0TS’eren brækkede sig 🙂

Derfor tænkte jeg, at den da nok skulle kunne klare de 400km, for lidt fremvisning.

Noget tyder dog på, at overmod og overivrighed straffes 🙂

Lidt forhistorie.

Som sagt har jeg gået og sukket efter en anden Alfa, som erstatning for 2.0TS’eren, der jo stillede træskoene på Center Boulevard, lige foran Bella Center.

Jeg havde ret hurtigt gjort mig klart, at jeg simpelthen ikke gad de fucking 2.0’ere, da de er så ekstremt følsomme for blot den mindste oliemangel.
Ivrig svingkørsel kan endda være nok, da motoren ikke har tørsumpsmøring…
I mine øjne bør 2.0’eren betegnes som en fejlkonstruktion, og i virkeligheden burde FIAT’s bøssede DJØF jakkesæt, de som kvalte Alfa Romeo’s egen dygtige motordivision og kvalte transakslerne, sagsøges langt ned i Helvede for deres styringstyrani, der afstedkommer produkter som denne motor.
Har 2.0’eren haft blot den mindste oliemangel, er den en omkringkørende, ventende katastrofe.

Heldigvis findes der så én af motorhistoriens absolut bedste motorer.
Nemlig den skønne Busso V6 !

At den senere blev erstattet af et noget mere ligegyldigt Amerikaner V6 jern, absolut ikke Alfa…, skyldes også de førnævnte idioter i toppen af FIAT koncernen.
Men, når man ser på hvordan de har behandlet et tidligere agtværdigt og fantastisk bilmærke som Lancia og gjort det til et mærke-luderprodukt og en parodi på sig selv, så er Alfa egentlig sluppet billigt…

Busso V6’eren er et godt eksempel på, hvordan en V6 konstrueres, på hvordan en motor konstrueres, så den på simplest mulig vis, fungerer bedst muligt.
Remdrevene bl.a. !
(Her bør de motoruduelige kopister hos VAG spidse ører, nu hvor de ikke længere kan kopiere NSU, Audi, Lamborghini…!)

Tandremmen på en Busso trækker KUN knasterne !
Hvis vandpumpelejet sætter sig, som det er set hos en hel del VAG-motorer…, og tandremmen derfor flå’s i stykker, så smadrer det IKKE hele motoren!

Alle ekstra-devices trækkes via en selvstændig multirem.
Det kan nu være slemt nok, men det er langt mere stabilt, end man ser på de senere TS-motorer, og på motorer fra flere andre koncerner.

Eneste anke på motoren må være, at den oprindelig er skabt til at ligge på langs i motorrummet.
Når den skal ligge på tværs i motorrummet på en 156’er, er den blevet skohornet på plads og næsten alt servicearbejde er særdeles snævert og gerne hudflående.
At skifte oliefilteret er ofte en blod affære !

Pludseligt dukkede denne 156 2.5 V6’er så op og var til salg!

 

venstreside-cut
Tysk importbil.
Derfor fuldstændig uden elementær/rudimentær dansk standard rustbeskyttelse, men også fuldstændig rustfri !
156’erne ruster absolut ikke værre, end andre biler af samme årgange, men en 14 år gammel bil uden rust er, uanset mærke, et sjældent syn.
V6’eren er kendt for sin robusthed og fravær af fejl, hvis blot folk ikke har pillet for meget.
Er motorgangen i orden og lyden rigtig, er der træk ved lave og høje omdrejninger og intet oliespild fra motoren, så er den oftest god nok.

Denne motor lød i sig selv fint, men havde en lille mis-lyd fra vandpumpen, som harmonerede meget godt med selve motorens kilometertal, hvis den ikke var blevet skiftet ved sidste remskifte.
Kendere vil oftest skifte vandpumpen ved hvert remskifte.

Tandremmen på denne motor har kun kørt 50000km siden skift af den, men for noget over 3 år siden.
Så jeg bestilte alt det nødvendige til remskiftet, inklusive vandpumpe, knastlåse m.m.
Desværre var knastlåsene i restordre, så jeg valgte at udsætte remskiftet en måned (det kræver en børnefri weekend!).

 

motorrum02

Heldigvis har jeg jo stadig Xantia’en, så den brugte jeg i den daglige kørsel i mellem tiden.
Pånær da bilen skulle præsenteres for min kammerat og selvfølgelig min ældste søn !
Afsted det gik.

Silas med på turen og han er glad for bilen og for at skulle ned til storebror 🙂
Da vi ankommer er lyden fra vandpumpen blevet tydeligt værre og jeg har lidt nervøs koldsved !

Alfa’en blev vist frem og stod sammen med sin søster-bil og der blev lagt planer og der blev festet lidt og alt var godt.

Da vi skal hjemad virker det som om, pumpen har fået det helt vildt markant ringere i løbet af natten.
Uuuh jeg var ikke i opløftet stemning over den skramlende lyd 🙁

Tøffer afsted, men efter 18km giver jeg op på bilens vegne og opdager, at motoren koger.
Overrasker mig lidt, da måleren ikke viste mere end lidt over 90, lige inden vi stoppede.
Lidt efter slår køleblæserne til og hamrer afsted for fulde omdrejninger.

Jeg ringer efter min ældste søn, som bor i nærheden og beder ham komme med olie og vand.
Da han kommer, har jeg besluttet, at Alfa’en ikke skal tortureres yderligere, så jeg får den startet med lidt besvær, vender omkring og vil køre hjem til ham med den.
Det skramler værre og værre for hver kilometer, men der mangler trods alt kun 12km, da jeg må ind til siden igen.
Det væltede pludseligt ud med røg bag bilen.

Selvom temperaturmåleren igen kun viste lidt over 90, rå-koger motoren og vandet pisser ud fra vandpumpen.
Der drypper en ganske lille smule olie ned på udstødningen, på udstødningsrørets første vandrette del, lige under motoren.
Blæserne starter igen for fuld hammer.
Jeg sætter strøm på og kontrollerer temperaturen, der nu pludseligt viser 130 !!!

Når pumpen ikke sender kølevæske rundt i blokken, bliver det lokalt overophedet, men henne ved temperaturmåleren er alt helt fint i temperatur. Til at starte med.

Jeg kan ikke umiddelbart ane noget signifikant oliefald i selve motoren, heller ikke når den havde kølet i en små 15-20 minutter.
Men det er absolut tydeligt via røgen fra olien, at olien har været særdeles varm.
Jeg er stadig ikke helt klar over, hvorfra det oliedrypperi kommer.

Indser, at den ikke skal køre længere!
Prøver at starte motoren for eksperimentets skyld.
Den er absolut ikke glad for at skulle igang, men det lykkes dog.
Da det stadig skramler fuldstændigt monstrøst, stopper jeg eksperimentet.

Ringer til min kammerat, der udover sin V6 Alfa også har en Turbo benzin Passat (editor: Jeg havde oprindeligt kaldt Passaten for en diesel 🙂 ). Han vil gerne komme og sæbe mig hjem til min søn, hvor motoren så må gåes igennem.
Aldrig har en 156 V6’er ligget så tæt bag en Passat og ikke kunnet overhale !!!

Var knastlåsene kommet, sammen med remme og vandpumpe og diverse andet, havde vandpumpen allerede været monteret og der havde ingen katastrofe været…

Nu åbner jeg ihverttilfælde op for hele toppen af motoren, så jeg har vished for, hvad der er hvad og mulige konsekvenser.
Som sagt er det en ret robust motor og jeg krydser ved Gud fingre for, at det allerhøjest er en af toppakningerne, der spytter lidt olie ud.
Det ved jeg først, når jeg får åbnet op for det hele.

Hvilket først sker omkring d. 19-20 oktober…

Tidsplanen er sat til, at den nok ikke bliver helt færdig før d. 2-3 november…

2 comments

  1. Kære med alfist og gode ven Ib…

    Din forklaring er næsten helt rigtig, bortset fra at min passat IKKE er en diesel. Men en Turbo Benziner…… 🙂

    Bare rolig. jeg gir en hånd med når den skal laves.

    MVH

    Michael

  2. Ahh, troede altid de der VAG’er var diesel’er 🙂

    Nåh, jeg retter det lige i teksten 🙂

    Blir godt at få skruet V6’eren fra hinanden !

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.