IT- og Telestyrelsen er reklamesøjle for Microsoft

IT-borger.dk, en hjemmeside under IT- og telestyrelsen har et sødt lille “populær-test program”, hvor man kan teste sine IT-færdigheder.
Efter endt test, er der tilmed mulighed for, at få lidt anvisninger på, hvad du kan gøre for, at eventuelt forbedre dine færdigheder !
Og det er da egentligt ganske udemærket !!!
Hvis nogen altså gider gøre sig besværet og gå ind på siden…

Mén !
Hvis du foreksempel bliver foreslået, at du kan forbedre dine evner inden for det at arbejde i et præsentationsprogram, så bliver du IKKE anvist at forbedre dine evner i et præsentationsprogram…
Du bliver henvist direkte til, at arbejde i Powerpoint !
Med online manual !
Microsoft er da ganske sikkert lykkelige for, at staten på denne måde understøtter Microsofts absolutte markedsdominans.
Altid rart for et firma, at have dén slags ministeriel og statslig rygstød.
Alle anbefalinger fra IT-borger.dk er koblet op på Windows platformen.

Jeg er så blot Linux-bruger og har ikke betalt dyre penge for en (begrænset) brugsret til en office-pakke fra Microsoft.

Og dér kommer så det sjove/groteske. For godtnok er den direkte anbefaling f.eks at arbejde med Powerpoint, men i menuen i venstre side (EFTER jeg har klikket på Powerpoint) er der pludseligt et link til Impress fra OpenOffice pakken…(?)
Hvorfor bliver den ikke vist som en del af anbefalingen, på lige fod med Powerpoint ?
Og hvad med de øvrige programmer ?
Der er tips til Word, men intet om andre tekstbehandlingsprogrammer…
Og hvad med den virus-svøbe, som Windowsbrugere lider under, nu da alt i øvrigt kun er Windows underlagt ?
IT-borger.dk er desværre en smule halvkvædet i sin udførelse, men jeg synes dog godt om deres grafiske udtryk, deres navigation og oversigt.
Set fra IT-borger.dk’s og IT- og Telestyrelsens side, så er jeg åbenbart IT-fortabt.
Jeg optræder jo nok hos dem, som en %-del af de, som karakteriseres som IT-analfabeter.
(Der er løgn, forbandet løgn og så statistik !)

Men jeg synes det er betændt betænkeligt, at IT- og Telestyrelsen i dén grad er i lommne på Windows-universet.

At de i dén grad ikke lever op til en ligeværdighed for hhv. Windows, OSX og Linux er skammeligt og sjofelt !

Et bevis på bortødsling af skatteborgernes penge, på et produkt, der udelukkende har til formål, at understøtte en etableret industri og medvirke til at fastlåse markedspositioner.

Skriv et svar