Kan en ny bil føles retro ? (del 2)

Hér ville jeg egentlig have lagt ud med en præsentation af min “nye Cinquecento”…

Jeg er helt vild med det lille firkantede design. Det er skarpt og det er frækt og det er tidsløst.

For ignoranter, der ikke kender bilen, så er det en FIAT Cinquecento jeg snakker om.

fiat-cinquecento-ny bil

Den tænder min trang til, at være far for den 🙂

Derfor var jeg rundt i landet og prøve ganske mange af dem.
Startede med de små 0.9 liters Soleil udgaver (fuldlængde stofsoltag), men efter et par stykker måtte jeg indse, at det slet ikke duede med en så ufatteligt bovlam bil.

Derfor blev det Sporting modellen jeg gik efter.
Den er rimeligt kvik og kan simpelt gøres ganske meget kvikkere 🙂

Dén er en moderne bil, som fra start af, har meget af samme klassikerfølelse, som den tidligere nævnte Autobianchi.
Det er ret fantastisk og jeg kan godt forstå, Cinquecento’en har en meget engageret fan-skare.

Det var SÅ TÆT PÅ at blive til et ejerskab, men trådte jeg et fornufts-skridt tilbage, så måtte jeg erkende et par “snags” på vejen.

Værst var noget så simpelt som pedalerne (?)
Pedalerne sidder så tæt i bunden, at selv en kvindelig Italiensk model-fod, kun med nød og næppe kan betjene én pedal af gangen.
Mine egne brede andefødder (New Balance – den brede læst ! ) kunne dække alle tre pedaler i ét tråd.
Med den megen bytrafik jeg kører til dagligt, ville det gøre mig vanvittig og afstedkomme et større pedalomrokeringscirkus. Men der er bare ikke plads til noget i fodrummet.
Og så pladsen…
Single i byen, uden behov for omkringkørsel af komplette bilværksteder m.m., så er den perfekt.
Min virkelighed er desværre bare ikke sådan 🙁

Så efter at have haft en fast aftale om en topistandsat Cinq’, så røg det lidt på is.

Men jeg synes stadig de er ustyrligt charmerende.

Nå men Xantia’en var jo stadig en dyr fætter, med sine 11 km/l og 1 liter olie pr. 1000km og ret så pebret årlig afgift til “grådige Prins John”.
Og førervinduet kunne stadig ikke åbnes, der skulle stadig bruges to nøgler og ABS-sensoren på højre forhjul fejlede.
Men jeg elsker de dagligstueagtige og komfortable møbler og selvfølgelig den aldeles sublime affjedring.

Så jagten på en slags afløser fortsatte.