Løb: 11 km på blandet isglat

Det begynder at være lyst når jeg løber.
Kun de sidste kilometer er solen forsvundet.
Og det gør en markant forskel, at løbe mens det er lyst, mens jeg kan se omgivelserne.
Det giver lidt mere lyst og glæde til løbet.
Ikke at det går så meget hurtigere, men det skyldes, at jeg har fået mig et seriøst smerteproblem.
Formentlig iskiasnerven…
Troede først det var et genstridigt muskelproblem på hoftekammen, med en lille fibersprængning, el.l.
Men det har nu spredt sig til at gå fra et lille stykke oppe på ryggen, gennem røvballen, ned i låret.
Og den første times tid eller to efter løbeturen, såsnart jeg har slappet af i et enkelt minut, er smerten virkelig intens og jeg humper forpint rundt.
Havde håbet at lidt mere intensitet i træningen kunne løsne op for musklerne, men synes at det nærmest virker omvendt.

Uge km.: 11

(Samlet km.: ~ 122)

Skriv et svar