Løb: 2 timers distancetræning.

Formålet med dagens løb er, at undersøge om min tilmelding til Esrum Sø Rundt er rent spild af penge.
Heldigvis ikke kan jeg sige, men det ligger lige på grænsen.
Trods at Esrum Sø Rundt “kun er en forlænget ½-marathon”, så har det en evne til at være en pæn del hårdere end distancen afslører.
Jeg haaader afslutningen, med de stejle stigninger.

Dagens løb blev 22,5 km på 1:56:11.

Min drikkedunk placeret, så jeg kunne slukke tørsten for hver 7,5 km (rundstrækning i Teglstrup Hegn).
Indholdet i drikkedunken er økologisk frugtsaft (Brug for alt i verden ikke kunstig sødet saft til den slags, medmindre du vil smadre din krop…) og cola !!!
Jeg plejer at fylde samme mængde ufortyndet saft og cola i dunken, og så fylde efter med vand, til en tynd blanding.

Perfekt vejr at løbe i med ca. 17 grader, let overskyet og kun let vind.
Så afsted!
Bevidst holde pulsen nede og lade den stige langsomt over de første små 10 minutter.
Derefter holde den i området 140 – 145 slag i minuttet (70% – 75%), og så ellers tøffe derudaf.
Begyndte at småkede mig efter 25 minutter, men havde først lidt ubetydelig træthed efter lidt over en time.
Efter 1:32 begyndte jeg at kunne mærke forstadierne til at gå sukkerkold, men med drikkedunken på hver omgang var det aldrig noget reelt problem.
Efter tre omgange af 7,5 km er jeg da lidt træt.
Men ikke så meget at jeg ikke kunne ta’ 5 km mere…
Problemet næste søndag er at tvinge mig selv til at holde tempoet, og dermed pulsen tilstrækkeligt langt nede.
Også selvom det betyder, at jeg sandsynligvis ender med at gennemføre i den miserable tid af ca. 2:10.
Men det kan ikke være anderledes, når man (jeg) først starter træningen så kort tid før løbet.

Min eneste frygt er at gå sukkerkold, som jeg gjorde sidste år. Det vil jeg modvirke ved at tage et par håndfulde tørret frugt med på turen.
Nu vil jeg analysere pulsmålingerne fra de sidste ture, og så se hvordan jeg optimalt kan udnytte de sidste dage inden løbet.

Skriv et svar