Løb: 27 km løbetur og den gravide mave spidser til…

I denne juletid, går der jo nogle gange flere dage mellem, at jeg får løbet en tur.
Det udnytter jeg til, at tage en håndfuld af disse LSD – løb (Long Slow Distance), omend jeg reelt løber dem en smule for hurtigt.
Dog et tempo jeg vil betegne som værende “Ikke hurtigt”.
Pulsen holdes ganske stabilt på 75%…

Disse lange ture, vænner psyken til det, at blive ved med at skulle foretage sig noget over så lang en periode. Tilmed noget monotomt og kropsligt ensidigt kedeligt.
Og så at presse sig selv til blot at fortsætte, selvom den er sulten, tørstig og keder sig…

Men det er også utroligt vigtigt for den støttende muskulatur, korsetmuskulaturen, at være med til at løbe over så lang tid.
Er den muskulatur ikke stærk nok, er der overhængende fare for senere problemer med hofte og ryg.
Og bruskfladerne i knæ, hofte og især din rygs nederste 1/4-del, samt ikke at forglemme fødderne, bliver også først trænet til at udholde de lange distancer, skadefrit…, ved at tage disse længere træningsture.

Jeg når nok kun en enkelt tur til, inden jul.
Efter jul synes jeg ikke længere jeg kan tillade mig andet end korte ture, for Michaela’s gravide mave er nu spidset kraftigt til og junior virker til at være helt klar til at komme ud i lyset.
Terminen er godt nok sat til efter nytår og hun er førstegangsfødende, men alligevel…
Mens jeg var ude og løbe gik hun amok med, at ordne baby-legetøj og barnevogn 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.