Løb: 8 km. træning

I et tempo, som nu her til aften måske viser sig lidt for opskruet.

Jeg synes at jeg har for svært ved at tage mig sammen til at komme afsted ud og løbe.
Og det straffer jeg så ig selv for, ved at løbe lidt hårdere , end jeg måske burde…

Virkeligt godt løbevejr i dag, da jeg endelig kom afsted.

8 km. + 2 km.
De 8 km. tog jeg i pulsområdet 83% – 90%.
Bemærkede igen i dag, at mine lårmuskler giver lidt ømhed fra sig…
Jeg undrer mig lidt over dét, for jeg mener ikke intensiteten de sidste par dage har været høj nok til dét…
Løberytmen er blevet bedre og lettere gennem de sidste par uger, men der mangler lige en lille bid til, før det rigtige løbersvæv, som jeg betegner det, indfinder sig.

De 8 km. tog 31.52 og det vil jeg ikke klage over.
Men har lidt hovedsnurren her til aften. Et bevis på at jeg har anstrengt mig mere end jeg troede.
Selvom jeg er imod det der med løbefri dage, så er det måske meget godt at jeg ikke kan løbe i morgen, men skal agere flyttemand igen.

Blot kedeligt at det ikke snart er Michaela og jeg som skal flytte.
Vinteren nærmer sig og den manglende isolering, svampen og den dårlige brændeovn som eneste opvarmning er ikke et sted for en gravid kvinde. Og da slet ikke et sted for et lille nyfødt barn, når vi kommer til Januar måned…

Oveni har vi så min arbejdssituation…
Jeg er sgu’ da vist den eneste i DK, som ikke kan komme i arbejde i disse tider…
Lort!!!

Skriv et svar