Løb: Intervaltræning påbegyndes.

Som jeg omtalte i sidste indlæg, så skal jeg skifte træningsform til intervaltræning.

Og det bliver 30+4 jeg benytter.
Et godt valg, for at opnå mere hastighed på 5 – 10 km. distancen.

Ud i det gode vejr. Meget løbevenligt.
Først 1½ km. oparmning, så jeg starter med en puls på 60% – 65%.
Afsted, afsted. 30+ sekunder i meget høj hastighed.
Ikke 100%, men tæt deroppe, så jeg kan holde hastigheden hele vejen og endda gerne øge lidt tilsidst.
Fidusen til at øge lidt hastighed til sidst er, at læne kroppen fremad…
Jeg er meget bevidst om løbestil og løbeteknik på 30 sekund intervallerne.
Holde en effektiv lang skridtængde, godt benløft og spark, og armene effektivt med.
Pulsen kom op på 90% – 95% (167 – 172) i intervallerne og altså ikke helt op på maksimalpuls.
Det skyldes blandt andet, at der jo foregår nogle anaerobe processer i musklerne og pulsen først svarer med en vis forsinkelse.
De 4 minutters afjogning gør at jeg føler mig næsten helt restitueret inden næste interval. Pulsen kommer ned på ca. 60%.
Meeen det er en sandhed med visse modifikationer, for musklerne er skam stadig påvirket, selvom den værste laktatbelastning er væk.
4 gentagelser i dagens anledning, omend sidste interval blev lidt kortere end de andre, ca. 5 meter…

Og så kommer hele min gyldne trænerhemmelighed:

Efter sidste interval, afjogger jeg i 2 minutter, hvorefter jeg så løber 2 km. med en belastning på 85%.

Dét er noget der rykker, når det lægges sammen med intervallerne.
Men det gør 5 minutters aktiv afjogning/nedvarmning meget vigtig og ligeledes, at der arbejdes med udstrækninger flere gange, de efterfølgende timer…

At udføre intervaltræning er noget modbydeligt ubehageligt noget, og jeg hader det!
Men bagefter giver det en vidunderlig følelse at have gjort det.
En følelse af præstation og af virkelig at have ydet noget effektivt.

Skriv et svar