Løb: Næste løb er Julestjerneløbet.

Det er hermed blevet besluttet, lidt sent, at mit næste løb er Julestjerneløbet i Hillerød.

Tilmed har jeg mulighed for, at prøve den lidt besynderlige løberute af, inden på søndag…

Ruten er 16 kilometer, relativt letløbet terræn, men med nogle langsomme sving, de steder hvor man skal vende i “stjernen”.
Mit mål er, at gennemføre på 01:10 !
Ambitiøst, men ifølge min løbeberegner, så skulle jeg rent faktisk kunne det, med en optimal tid på 01:06.52.
Holder jeg en kilometertid på 4:10, så kommer jeg ind på 01:07:40.
Holder jeg en kilometertid på 4:15, så kommer jeg ind på 01:09:00.
Holder jeg en kilometertid på 4:20, så kommer jeg ind på 01:10:20.
Så jeg ved inden for hvilke grænser jeg skal løbe…
Kilometerafmærkninger…???
Det tvivler jeg på, så jeg skal ha’ fundet en alternativ løsning.

Løb en lille tur går på 3 km. Stille og roligt. Blandt andet omkring Teglgård Sø.
Dén sø tror jeg er perfekt til mine Yasso800, for den er lige en bid længere en 1 km…

Og så var jeg ude på en lidt længere tur i Store Dyrehave, hvor jeg blot ville løbe afsted i mindst én time…
En tur på ca. 14 kilometer…
Det storregnede, da jeg startede, men klarede op og så var der kun lidt vind til at udfordre mig på den sidste del af turen.
Så ganske roligt !

Skriv et svar