Løb: Nike Marathon Test 1. Veloverstået.

Rapport fra Nike Marathontest 1.

Det blev en kort gang søvn i nat.

Faldt først i søvn ved 01-tiden og blev så vækket igen 06:00.
Op og gøre klar til at løbe Nike Marathon Test 1.
En 10-kilometer, arangeret af Sparta – en garanti for, at det gøres godt – og med start inde fra Østerbro stadion.
Mange år siden jeg sled kunststoffet tyndt derinde 🙂

Vejret er ganske simpelt tæt på perfekt.
Cyklede til stationen og tog S-toget og var på Nordhavnen Station 08:33.
Så god tid til at få hentet startnummer, chip og få klædt om.

En del mennesker allerede.
Havde heldigvis en hængelås i rygsækken, så jeg kunne få mig et skab i forhallen.
Mens jeg klædte om, kom der flere og flere.
Jeg er lidt overrasket over hvor mange der er villige til at stille op, sådan en tidlig, småkold, men smuk, søndag januar morgen.
Godt humør alle steder.

Selv er jeg ret så spændt på min sluttid.
De sidste par løbeture har jo været noget skravlet noget og jeg er nervøs for, om der sidder ét eller andet i kroppen.
Heldigvis ingen problemer med akillesenen, efter en håndfuld udspændinger i går.

Et par omgange på kunststofbanen for at varme lidt op. Vinden er kold…
Og det er glat…
Enkelte steder er banen faktisk meget glat !

Nogle minutter før start maser jeg mig ind i klumpen af mennesker ved startlinjen.

Jeg er klar…
Starten går og og jeg spæner afsted.
Kun koncentreret om mit eget løb og ikke at ramme en eller anden forhindring undervejs.
Særligt i starten var der lidt trangt, men ret hurtigt tyndede det ud og de lidt langsommere faldt tilbage.
Tiderne fordelte sig således:

1K: 3:48
2K: 3:55
3K: 3:55
4K: 3:59
5K: 3:59
6K: 4:00
7K: 4:05
8K: 4:05
9K: 3:59
10K: 4:02

Samlet sluttid blev: 39:50 !
Så det jeg kan udlede er: Min træning (min form) passer til 5 kilometer løb !
Fra 6 kilometer gik det langsomt den forkerte vej og det pynter kun lidt, at jeg ved 9K får presset mig ned på 3:59.
Den sidste kilometer er et udtryk for, at der simpelthen ikke var mere benzin i tanken…
Det er meget, meget sjældent at jeg ikke formår at give den lidt ekstra kul på de sidste par hundrede meter, ofte den sidste kilometer faktisk…, men der var intet tilbage.
Kæmpede desperat med at finde noget ekstra ilt på de sidste 1000 m.
Med sølle 300 m igen, kunne jeg mærke at der ganske simpelt ikke var mere tilbage, hvor gerne jeg end ville.

Så alt i alt er jeg tilfreds.
Jeg fik min tid under de 40 minutter, som jeg ville og jeg har fået noget formiddabelt effektiv træning ud af det.

Dagen i morgen er det så kun en let lille tur, for at promovere restitutionen.

Glæder mig allerede til Nike Marathon Test 2, som er på 15 kilometer og hvor jeg satser på at holde samme km. snittid som på 10’eren i dag.

Og forresten så gik mit Polar RS200 selvfølgelig i stykker.
For en gangs skyld ikke noget med at den gik i sort og slettede alle data…, næh den tabte såmænd en trykknap… (???)


Nike Marathon test 2
Nike Marathon test 3.

Skriv et svar