Løb: Så stod den på intervaltræning igen.

Her sidder jeg så fem timer senere og er en smule træt i hele kroppen.
Jeg ved ikke endnu, om jeg kommer med til Gribskovløbet på søndag. Fordi jeg har en anden aftale, som måske træder i kraft i stedet for… Og den er tvunget til at ha’ førsteprioritet…
Vil ellers gerne benytte de 12,4 km., som et vurderingsløb, inden Helsingørmesterskabet d. 3 november.
Det eneste jeg skal træne efter er hastighed.
Distancen er intet problem, så det er kun dét at kunne gennemføre den med tilstrækkelig høj hastighed.

Så den stod på kortdistanceintervaller.
30 sekunders intervalløb og 60 sekunders jogning.

Det forløb således:

14 gentagelser, fordelt på en let forkortet udgave af min Blå Rute, således at det næsten passer med en hel omgang rundt.
Absolut hårdt nok i sig selv, men fidusen er, at jeg nu tager ruten én gang til rundt.
Blot uden intervaltræning, men med en intensitet IKKE UNDER 85% !

Det er hårdt, men det er i dén grad noget som virker.
Alle muskler i kroppen aktiveres i de hurtige intervaller. Specielt åndedrættet får én på lampen.
Og det efterfølgende tærskelløb gør, at jeg virkelig får hardcore-trænet, at løbe med en høj – meget høj – laktatværdi i musklerne.
For en del vil det nok ikke være god latin at træne på denne blandede måde, men inden de råber op og kloger sig, så skulle de tage at prøve det og tænke lidt efter, hvilke mekanismer, som rent faktisk trænes på denne måde.
Så vil de indse, at det er helt genialt !
Men yderligere bizart er, at jeg også i morgen gennemfører et tærskelløb. Og tilmed på omkring en lille time…
Så er jeg jo så til gengæld tvunget til, at tage det mere roligt torsdag, fredag, lørdag.
Såfremt jeg deltager i Gribskovløbet, er det jo kun en træningssession frem til Helsingørmesterskabet, og det er derfor jeg tager det ganske roligt, at have to hårde træningspas her tirsdag og onsdag.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.