Løb: Løbeformen er lidt kvæstet.

Hvis jeg troede at 3 ugers vandring i de Spanske bjerge, med 22kg på ryggen ville forbedre min løbeform, så er jeg nu sørgeligt klogere!
I onsdags tog jeg en lille 5’er, uden andet mål, end at få løbet lidt. Det vil sige uden ur!!!
Ku’ da godt mærke at det føltes lidt tungt. Ikke fordi jeg havde besvær med at få vejret, men mere som om der var hældt et par kilo for meget i løbeskoene (Og nej, jeg har ikke glemt at tømme dem for sand!).
Bagefter havde jeg det temmeligt dårligt og følte mig pumpet i lårmusklerne, og brugte lidt ekstra tid på udspænding.
Fik det ikke bedre og ku’ mærke at mit blodtryk nok var røget lidt op og tog derfor en halv Pamol, sammen med en liter vand. Slog ubehaget hen med, at jeg nok havde presset tempoet mere end jeg formodede og at jeg formentlig var lidt dehydreret…

I dag måtte jeg så op i løbeskoene igen!
Og det var ikke meget bedre i dag…
Gennemløb min 7 km strækning på 31.14. GYS!!! DOBBELTGYS!!!
Det kunne til nød accepteres som min 8 km tid.

Og hva værre er, så er der Esrum sø rundt d. 26. I DENNE MÅNED!

Ok, sidste år var der flere årsager til at min formkurve ramte bunden. Blandt andet det evige bøvl med mine akillesener. Et problem jeg først fik under kontrol her i foråret. Og dér endte jeg med at humpe mig igennem de 26,6 km i den kiksede (for mig) tid af 2.21.24.
Og min ½-marathon tid blev 1.44.01, hvilket er i retning af små 20 minutter mere end hvor jeg burde ligge.
Jeg har løbet Esrum sø rundt løbet i adskillige år, og anser det for et af de bedste løb der er på Dansk grund.
Glemmer aldrig, for vel ca. 10 år siden, da jeg løb det første gang, at jeg oplevede at ha’ syre i benene allerede efter 8 km. Så er der sgu’ langt hjem…
Desværre er der snart for mange med, men succesen er fortjent. Hvor ville det være dejligt om myndighederne ønskede at bidrage til en forbedring af løbernes sikkerhed på landevejsdelen, indtil man når skoven efter Esrum kloster. Allerhelst ved at anlægge den kombinerede gang/cykelsti, som har manglet siden middelalderen (mangler fra Nygård til Helsinge. Helsingør til Nygård distancen har fået DK’s allerbedste gang/cykelsti, men dét krævede også et dræbt barn!!!).

Som sagerne er nu, så ligner dette års anslåede sluttid i betænkelig grad, dén fra sidste år.
Mén…, jeg har ikke problemer med akillesenen mere og min vægt er igen røget ned i et leje, hvor den ikke er det primære problem.
Faktisk, så føles det mere som om min krop har problemer med at omstille sig til et andet bevægemønster. Problemer med at skifte fra at gå mange kilometer dagligt med stor vægt- og terrrænbelastning, til at skulle bevæge sig i relativt let terræn, uden vægtbelastning, men med væsentligt højere hastighed.
Og den konklusion er slet ikke så tåbelig endda. Det er hele energiomsætningsapparatet og muskelfibrene, som nu pludseligt skal arbejde på en anden måde end det er tilvænnet til.
Det interessante bliver at følge denne omstillingsproces.
Min udholdenhed på distancen er jeg ikke så nervøs for, men der skal gøres noget ved hastigheden.
I morgen bliver så en hviledag, hvor jeg blot vil observere hvad lårbasser, læge og sener siger. Heldigvis har jeg ingen problemer med at få ilt indenbords.
Mandag vil jeg så prøve hvad kroppen siger til at starte med at hamre derudaf oppe over syregrænsen 2½ km (efter opvarmning, selvfølgelig) og så 2½ km steady state til afslutning…
Og dét bli’r så med pulsur, så jeg efterfølgende kan lægge mig en realistisk “løb lidt hurtigere plan”.

Skriv et svar