Linux: fra Gnome til KDE

Sidst jeg benyttede KDE var under SuSE…
Nu er det Kubuntu 8.10.

Forleden ville jeg så, af naturlig nysgerrighed…, se hvad KDE egentlig har at byde på.
Og det ser sgu’ lækkert ud !
Som en krydsning af OSX og Windows 7 !

OK, jeg kører KDE 4.2 (4.1 er standard i Kubuntu 8.10).
KDE er lækker for øjet.
Jeg skulle bruge lidt tid på, at vænne mig til menusystemet, som jeg ikke (stadig ikke) synes om. Primært fordi der mangler en automatisk menuudfoldning ved MouseOver til Kickoff menuopsætningen.
Selvfølgelig er det muligt at benytte klassisk menustil, som virker glimrende med MouseOver, men det passer ikke helt i det grafiske udtryk, så godt som Kickoff gør…
Muligt der er en løsning, men jeg ha ikke fundet den…

Hvorfor jeg blev nysgerrig efter KDE ?
Fordi jeg nu har kastet min kærlighed på en Samsung NC10 netbook.
Det lille skærmformat er ikke velegnet med Gnomes paneler i top og bund.
Der giver det bedre skærmplads, at smide KDE’s panel ud i højre side og så ha’ hele skærmhøjden til rådighed for applikationer.
I den forbindelse kunne det være rart, om det var muligt at flippe panelet, så applikation launcheren kom nederst og dato/klokkeslet kom øverst. Virker mest logisk for min hjerne, om orienteringen var dén vej…
Undrer mig, at det ikke er en del af panelopsætningen, at kunne flippe panelerne…

Og hvad er så bedst, Gnome eller KDE ?
Det er primært en smagssag. Jeg synes umiddelbart, at KDE virker lækrest og grafiskt længst fremme i skoene. Gnome er lidt kedelig, men enkel.

Enkelte ting er så pisse-irriterende i KDE. Tilføj/fjern programmer med Adept installeren er en PAIN !
Bøvlet og irriterende stykke værktøj !
Jeg har så snuppet Gnome’s tilføj/fjern programmer og Synaptic…, men alligevel…
Det mest irriterende er dog, at min uundværlige Firefox ligner lort i KDE.
KFirefox temaet hjælper dog på det: http://ramonantonio.net/kde-firefox/

Skriv et svar