Linux: Så er Ubuntu 7.10 lagt ind…

Havde egentlig håbet, at det kunne udføres som en simpel opgradering.
Men nej!

Ét eller andet vedblev at få online-opgraderingen til at fejle, så til sidst hentede jeg iso’en og brændte den på en installations CD.
Efter at ha’ sørget for, at ha’ nødvendig back-up af alle filer (Dobbelt Check!!!) gav jeg mig i kast med opgaven.
Greb chansen for at smide XP’en ned på en 80 GB partition. Måske nok lidt rigeligt, men så er da plads til lidt spil og lidt…
Resten blev så benyttet til Ubuntu’en. Valgte ikke at benytte Ubuntu’s eget partitioneringsforslag, som jeg ikke helt kunne gennemskue, men tilsyneladende ville det give en masse spildplads på disken???
Manuelt valgte jeg den anbefalede swap-størrelse og udlagde så resten til Ubuntu’en.

Jeg er altså ikke helt gode venner med det der Unix/Linux – filsystem. Måden det hele angives på…
Jeg synes det er for let at komme til at fejle og enten ikke kunne finde ud af at installere videre, eller ikke få udnyttet harddisken korrekt.
Installationen af XP’en (M. SP2…) tager, som sædvanlig en bondegård af tid og kræver at jeg installerer et floppy-drev, så jeg kan installere SATA…
Ellers kan XP ikke se min harddisk…
Men floppy???
Det er maaange år siden jeg sidst har haft sådan en dims i min maskine…, og ellers sker det kun i forbindelse med Windows…

Så er der mere knald på Ubuntu-installationen, som velnok tager 1/4 tid. Og så er langt det meste software tilmed installeret samtidig.
Installerer Automatix(herfra) og Konfigurationsredigering(System-Indstillinger-Hovedmenu).
Automatix sikrer at jeg kan høre DR, nu hvor jeg er tvunget til at skulle betale deres pirat/medie-afgift, vha. ffMplayer modulet.
Konfigurationsredigeringen giver mig mulighed for at tilføje elementer på Skrivebordet, som jeg gerne vil ha’.
Jeg opdager ret hurtigt, at ATI’s officielle driver er noget hø, som gør at de visuelle effekter slet ikke virker…
Så Restricted Drivers Manager ignoreres !!!

I vinduet, som kommer når jeg høreklikker på Skrivebordet og vælger at skifte baggrund, sætter jeg de Visuelle Effekter til det maksimale.
Godt nok er dette ikke Beryl, men jeg er godt tilfreds med de visuelle muligheder.
Får baggrunde, temaer og ikoner puttet på, som jeg vil ha’ det…

Da jeg vil teste med nogle film-filer kommer systemet selv og sørger for at jeg får de korrekte codecs.
Og det virker!!!

Og så er jeg såmænd færdig…

Mere smertefrit end med version 7.04, men det er vel naturligt nok.
At det også er langt mere smertefrit end med Windows, som INTET kan, hvis ikke jeg sørger for at ha’ de nødvendige bundkort/lydkort/netkortsdrivere og som jeg har betalt det hvide ud af øjnene for, synes jeg er beskæmmende !!!

Ubuntu er en ekstremt positiv oplevelse, hvor jeg reelt kun savner to (tre) ting:
Spillene! Alt andet lige, så laver Microsoft altså nogle gode spil !!!
PhotoShop (Elements), som jeg ikke kan undvære…
Og så den lille tredie ting, som er programmet Rename4U, som sikrer at jeg arkiverer mine billeder korrekt (éntydige, forståelige og arkivvenlige filnavne. Dér er min Z2 LAAANGT bedre end Panasonic’en, som benytter nogle ikke meningsfulde fil- og mappenavne.).
Der er programmer til dét i Ubuntu’en også, men de er ikke nær så brugervenlige / alsidige…

Bortset fra dét, så savner jeg absolut intet i Ubuntu – miljøet.
Det er et godt værktøj til min PC !

Jeg skal i den anledning ha’ fundet en eller anden måde at bidrage til Ubuntu’en med.
Penge har jeg ikke overvældende af, men hvis jeg kan bidrage på anden vis, så vil jeg gerne det.
Prøvede at kigge lidt på det med at oversætte programmet, men der var allerede flere meget kompetente personer igang…
Så jeg kigger lidt videre…

Indtil videre vil jeg så anbefale at du får prøvet Ubuntu.

INSERT_MAP

En mening om “Linux: Så er Ubuntu 7.10 lagt ind…

  1. Automatix skulle efter sigende være skyld i mange fejlende versionsopgraderinger af Ubuntu. Hvor besnærende Automatix end virker anbefaler jeg, at man i stedet installerer “Ubuntu Restricted Extras” fra “Tilføj/fjern…” Det er ikke så svært 🙂

Skriv et svar