Menu

Min nyeste bil, nogensinde !

2015/09/22 - Biler, Indlæg
Min nyeste bil, nogensinde !

Den er såmænd kun 15 år gammel !
Som jeg skrev i “Kan en moderne bil føles Retro ?”, så er jeg aldeles vild med Ciquecento’ens frække firkantede design.
Dens umiddelbare storebror Ceicento synes jeg til gengæld er aldeles grim, med sit opblødte “Japanerdesign” og et sving på C-stolpen, som ødelægger enhver balance i helheden.

Jeg trådte som sagt et skridt tilbage og begyndte så igen at lede efter bil, med mere realistiske søgekriterier.

Udslagsgiveren var “mere end 16km/l”-kravet.
Det begrænser udvalget en del, når der samtidig skal være fire døre og bagklap og foldebagsæde (muligheden for varetransport).
Dertil er det ufravigeligt, at den ikke må være en VW og absolut ikke må være hverken hvid eller sølvgrå !
Sååå…

Frem på scenen trådte FIAT Punto’erne.
Men altså Punto Mk1 synes jeg bare er grim og kedelig.
Punto Mk3 har grimme forlygter og i det hele taget en lidt latterlig front. Men bagpartiet er ok.
Og de er alt for dyre.

Punto Mk2’erne er sådan lidt en gråzone.
De er ikke sådan helt pæne, men heller ikke aldeles forfærdelige. Fronten er faktisk lidt skarp, henad Cinq’ens…
Når vi altså ikke snakker de ældste af Mk2’erne. For i sin sidste aftapning fik den en kølergril, som på ingen måde gør noget godt for bilen.

Så jeg besluttede at se, hvor billigt jeg egentlig kunne få sådan en tidlig Mk2’er.
Trods at det er en af de mest solgte biler på verdensplan, så vrimlede det egentlig ikke med dem herhjemme, til salg som brugt.
Fandt nogle, som bare var prissat for optimistisk og 50% var sølvgrå 🙁

Endte til sidst med to forskellige, begge i Jylland.
Én i en pæn blå metallic og nogenlunde lavt kilometertal og én i bordeaux metallic med højt kilometertal.
Fire ting var udslagsgivende:

  1. Jeg kan ikke forliges med baglygtedesignet på Punto’erne og den bordeaux metallic camouflerer det bedre end den blå.
  2. Prisen. Den bordeaux metallic var 5000,- kr. billigere.
  3. Den bordeau metallic er med trækkrog.
  4. Den bordeaux metallic var nysynet.

Så det blev noget med, at skrive frem og tilbage og se en masse billeder og surfe nettet (især fiatforum.com) og kontrollere reservedelspriser.

Dette var annoncebillederne.

punto01 punto02 punto04 punto03

punto07 punto05 punto06 punto08

Det endte så med, at knægten og jeg tog Xantia’en til Haderslev og kiggede lidt på FIAT.

En FIAT fra år 2000 !
Altså den nyeste bil, jeg nogensinde har ejet 🙂

Det storregnede selvfølgelig på det meste af turen og med kraftig vind.

Heldigvis var det netop tørvejr, mens jeg skulle kigge på selve bilen.

Det første som slog mig var, at forhandleren måtte være Photoshop-mester, da lakken absolut ikke var særlig pæn tæt på og dertil et par småbuler og skrammer, og tydeligt den havde stået stille længe.

Interiøret var storbeskidt !

Men alt lod til at virke. El-ruderne virkede, ingen ABS-fejlmeldinger og samme nøgle i alle døre og tænding 🙂
Fælgene var spritnye stålfælge, men dækkene så lidt medtagne ud.
Motoren virkede ikke pyntet og var tør.

Dug i den ene forlygte bekymrede mig lidt, men det kunne sagtens være det blot skulle varmes væk ved lidt kørsel med lys på. Der var ingen algebegroninger eller sedimenter.

Hev lidt i alting, snusede til den (rygerbil 🙁 ) og afprøvede alle kontakter og greb m.m.

Rust var lidt svært at bedømme, men det virkede ikke som det allerstørste problem, når bortses fra nogle bobler hér og dér.
Dog langt mere end den aldeles rustfri Xantia.

Ingen instruktionsbog, desværre.

Lidt snak og palaver og modregning med at forhandleren tog Xantia’en i bytte og til sidst gik handlen igennem.

Jeg blev pludselig ejer af en Punto og skulle sige farvel til Xantia’en.

Det føltes egentlig lidt hårdt, da jeg var kommet til at synes ret godt om den Franske dame.

Xantia’en blev tømt og FIAT’en blev fyldt og vi gjorde klar til hjemtur.

20150905_121408

Turen hejm ?

Den gik godt.

MEN, i første rundkørsel beviste dækkene, at de absolut intet var værd i regnvejr. Bilen kørte nærmest ligeud 🙁

Derfra gik det ellers stille og støt og roligt hjemover, uden trakasserier af nogen art.

Den var ingen raket, men dejligt lydsvag i forhold til Xantiaen.

Affjedringen var absolut ikke på Xantia-niveau og førersædet føltes temmeligt flad-siddet.

Sporingen er lidt ude af sync…, men der er ingen trækken til højre eller venstre og ingen skævbremsen.

Dagen efter fik den helt nye dæk og blev en hel klasse bedre at køre 🙂