Min vej til Linux

Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 23 maj 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Hvad ligger der egentlig bag, at jeg i dag er gået over til Linux og gerne er ambassadør for det ?

For at kunne give et fingerpeg, så tror jeg, at jeg er nødt til, at grave tilbage i tiden, til mine første erfaringer med computere.

Og så tage den derfra !

De første computere.

Min første computer var noget hjemmesammenflikket noget med en z80 processor inden i, nemlig en Nascom.

Blandt mine klassekammerater i min gymnasieklasse, var der således hele to af disse maskiner.

NasCom

Blev aldrig helt godt, men havde dog åbnet en helt ny verden for mig.

På gymnasiet havde vi Regnecentralens maskiner (piccolo), med et programmeringssprog (Comal80, som trods lovprisninger – selv den dag i dag – ikke var stort andet end et forsøg på, at få noget Basiclignende til at være mere “Ingeniør-rigtigt”. (Hvorfor ikke benytte Basic, som de fleste ville ha’ en chanse for at lave noget med hjemme og så supplere med Pascal, som var mere “ægte”? Men dén slags praktisk tænkning har aldrig rigtig virket i EDB/IT verdenen herhjemme)) som ikke var til nogen brug andre steder, men det var nu ikke gymnasiets fejl, så bortset fra, at det var spændende og facinerende, så gjorde det mig også voldsomt irritabel.

Jeg kunne jo godt se, at hvis EDB skulle være sådan noget, så ville jeg da aldrig få en computer hjem på mit eget værelse.

Og dét var hvad jeg inderst inde ønskede skulle være muligt.

Senere fik jeg så fat i en Sharp-maskine, med integreret skærm og kassettebånd-station.

Sharp MZ80K

Med den startede min lyst til programmering for alvor.

Men hvad jeg egentlig kunne udrette på maskinen var temmeligt begrænset, så da jeg faldt over Spectravideo 328 var jeg begejstret.

Spectravideo SVI 328

Den bankede alt hvad der ellers fandtes på den tid.

Især de dér Commodore-maskiner var jo helt til grin.

Specravideoen kunne udvides til noget seriøst og kassettebåndstationen var uligt mere stabil, end Commodores.

Plus at jeg kunne lægge programmer på nogle dongler (eprom-æsker), som blot sattes i et stik på computeren for at være klar.

Spectravideo Cartridge

De var stinkende dyre, men helt geniale.

I betjeningsvenlighed er jeg stadig ikke stødt på noget så godt !!!

Og så havde den fuldt tastatur med nummerisk, som vi alle har i dag, og ordentlige taster.

Dén gang var det en sjældenhed.

Og tilmed skærmbillede i farver !!!

Maskinen opnåede en vis popularitet i Tyskland og Norge, men i Danmark blev alt snart domineret af den noget ringere Commodore.

Danskerne som folk, har nu aldrig været gode til at gribe forkanten af teknologien, uanset hvad de selv går rundt og tror !

Reklame og Branding får dem ukritisk til at æde alt !

Men det var uhyggeligt besværligt at skulle via Norge, eller Tyskland for at anskaffe tilbehør, programmer, hjælp med mere…

Og alle de forskellige maskiner der fandtes i de dage, de passede jo overhovedet ikke sammen på nogen måder. Alle var lukkede omkring deres egen lille verden og ville ikke snakke med de andre.

Faktisk var Spectravideo’en en af de få maskiner, som via udvidelsesstik, kunne bringes til at snakke med andre computere i et netværk, med Spectravideo’en som centralenhed (en udvidelseskasse, som kunne rumme det hele !) og samlingspunkt.

Spectravideo Centralenhed

Så vidt jeg husker, var det via RS232… (?)

Og så var det min første erfaring med Microsoft !

Via den indbyggede Microsoft Basic (tilmed Extended…) !!!

 Spectravideo Basic

Den hyggede jeg mig med i lang tid, men Basic’en var altså noget sløv at arbejde med, så da jeg via Tyskland fik fat i en dongle med Pascal ændrede billedet sig.

Den var på nogle områder lidt sværere tilgængelig, blandt andet med de evige erklæringer af variabler…, men afvikledes mindst fire gange hurtigere og kunne en masse ting.

At Pascal metoden tvang én til at gennemtænke sin programmering, inden man satte sig til tasterne, i modsætning til Basic’en, hvor man tit blot kastede sig anarkistisk over tastaturet, var jo i virkeligheden en stor fordel.

Tænk før du taster, gælder altid !

På det punkt har Basic ikke været en god opdrager af de kommende programmører.

Ikke at det er Microsoft’s fejl, men Microsoft har valgt, til og med dén dag i dag, at lade sig være Basic-inficeret !

Kan det være én af årsagerne til, at deres kodning er så tung og ikke synderligt effektiv ?

Tænk om Microsoft havde omfavnet Pascal istedet og i særdeleshed Borland og Borlands compilere ???

Men sådan kan man jo kaste alle mulige tænkte scenarier op i luften…

Ind på scenen kom så pc’en !!!

I en lang periode var jeg splittet mellem at prøve at få fat i Spectravideo-udgaven.

Spectravideo SVI 838

(Spectravideo er i dag bedst kendt, som VIA)

eller investere i en bambus-pc…

Meeen skal også indrømme, at jeg var totalt fortabt i Amstrad og Atari maskinerne !!!

Med pc-konceptet kunne jeg straks se muligheder og et lavere prisniveau, så det blev en bambus.

Umiddelbart virkede pc- designet mere primitivt end mange af de andre computere fra den tid, men det var skalerbart og der var rasende hurtigt en skov af producenter, som producerede alverdens dimser og udvidelser til dem.

Genialt !!!

Pc’en var en harddiskløs sag med to styk 5.25″ floppydiske og ikke mindst et Hercules grafikkort !

Udseendet på den var meget henad Amstrads dengang meget populære pc-linje.

Amstrad PC1512

Hercules’en var et grafikkort som rykkede, omend det var monokromt !

Så i starten var det en smule begrænset hvor meget jeg havde vundet i forhold til Spectravideoen, men det med udvidelsesmulighederne trak.

Og især, at det var til at skaffe i Danmark og samtidig (relativt) betalbart.

Så havde den også en Turbo-knap, så den kom helt op på 8MHz (eller var det 12 MHz?) !!!

Efterfølgende anskaffede jeg en harddisk, som kostede det hvide ud af øjnene.

Det første farvegrafikkort kostede hen ad det samme og uden at ville hænges op på det, så mener jeg det var 256 farvers.

Og så var Spectravideo’en udspillet.

Dyrt at være på forkant :-)

Styresystemerne

Styresystemet på pc’en var DOS ver. 1.1.

At komme fra Z80 maskinerne med deres Instant-On og andre finesser var noget af en omvæltning.

Men DOS var let at lære at mestre og i løbet af kort tid kom der mange forskellige programmer og så var der selvfølgelig Basic!

Jeg følte selv, at jeg havde større muligheder for, at “Nørde” med DOS-maskinen, så den endte med at være yndlingen.

Microsofts DOS blev senere skiftet til en Eagle-DOS, som var bedre på en del punkter, omend det fortaber sig lidt i glemslens tåger, hvilke punkter det var…

Meget sansynligt har den også været billigere end Microsofts DOS…

Af mange årsager var der derefter en stilstand i nyanskaffelserne.

Indtil jeg kastede mig over en 486DX2′er (33/66 MHz).

Det var omkring starten/midten af 1991(?)… Og hjemmebygget af indkøbte løsdele.

Det var heeelt vildt !

Muskeldyret over alle muskeldyr dengang :-)

Så skulle der programmeres !

Og der var for alvor begyndt at komme spil !

Og Windows !

Version 3.0, men den blev hurtigt skiftet til en 3.1., så snart det lod sig gøre, engang i 92…

Windows 3.0 var mild sagt en prøvelse…, og det samme var 3.1.

Dengang
krævede det tålmodighed og utallige disketteskift, som man helt har glemt i dag.

Styresystemet var virkelig noget lort !

Sammenlignet med Spectravideoen, var det egentlig mest sådan, at grafiske finesser og lækkerier var byttet, for stabilitet og hastighed.

Så selvfølgelig begynder man at kigge sig omkring efter alternativer.

Uden at kunne finde noget brugbart.

Windows 3.11 var en gave sendt fra himlen.

Endelig en stabilitet man kunne regne med.

Faktisk det mest stabile styresystem frem til Windows 98.2 (Den første udgave af 98′eren var lige så grusomt ustabil og bøvlet som Windows 3.1 havde været… Ligner det et mønster,når vi nu efterfølgende kigger på XP og på Vista (som så stadig mangler sin SP2) ? )

Men smertefrit var selv 3.11 ikke og alene antallet af disketter til styresystemet og til officepakken og til alle driverne…, og så alle spillene.

Efter kort tid begyndte man ganske simpelt at hade disketter. Som oveni ikke kunne regnes for ufejlbarlige lagermedier !

Bevares, langt bedre end de gamle 5.25″ floppydisk’s.

3.5″ disketterne var tålbare og håndterbare…, og dét var dét.

Min 486′er holdt ganske længe og endte sine dage, som en totalt overclocket maskine, med et heftigt grafikkort. Den kørte lige op med Pentium’erne i lang tid.

Tiden efter har blot været opgradering af enkeltdele i spring, som var størst, når cpu og bundkort blev skiftet.

Der var så en periode med Windows 95, som blot tydeligt var en venteperiode…

Ventetiden sluttede så, da Windows 98 kom frem og især da version 2 af 98 kom på.

På et eller andet tidspunkt ville jeg prøve en RedHat Linux 4.0, men den gav mig på det nærmeste et hysterisk anfald, grundet sin umulighed og min manglende evne til at gennemskue, hvad den ville hvordan.

Så den røg lang, langt ud !!!

Men prisniveauet for det dér Microsoft software bekymrede mig.

At betale så meget, for et produkt, hvor der blev lovet så meget og holdt så lidt.

Jeg kunne jo se direkte, hvor meget tid jeg måtte bruge på at holde skidtet kørende hos mig selv og hvor tit jeg blev heve i ærmerne af venner og bekendte, fordi et eller andet var gået i ged.

På et tidspunkt skifter jeg over til AMD Athlon (socket A).

Det er i samme periode at Microsoft begynder sin største svinestreg overfor sine kunder, ved at lancere Windows 98SE og den absolut værste, nemlig Windows Me.

Windows Me rangerer i mine øjne, som den værste virus i mands minde.

Magen til lort skal man lede meget længe efter.

I Me’s korte levetid er det nok dét styresystem som gav mig mest at lave !

Og folk var pisse negative !

Alligevel hopper de gladeligt på vognen, da Xp’eren så udkommer.

Oven på Me’eren virkede alt som en forløsende frelse, så måske lavede Microsoft stuntet med Me med vilje ? ;-)

Og selv om XP’en var en kollosal fremgang i forhold til Me, så var den altså væsentligt mindre stabil end 98.2 !

Men da alle drivere, nye spil og lignende ret hurtigt kun var til XP, så var man nødt til at skifte, uanset at man så (igen) skulle til at leve med fastlåst pc, blå skærm eller utidige genstart.

Redhat 6′eren bliver det næste Linux forsøg.

Denne gang var der langt mere fornuft i foretagendet og jeg har det på maskinen i lang tid (måske hele 4 uger… :-)), inden jeg må sande, at selvom nogle ting virker smart, så kræver det en hel del ekspertviden, blot at være dødelig bruger af et Linux-system.

Der er altså noget helt galt, når man er nødt til at vide 1000 ting om sit styresystem, når man egentlig blot vil kunne 10 ting i sin tekstbehandling !

Men jeg kunne godt lide holdningen til software og softwareudvikling i det dér Linux-miljø. Der var noget humant ved det hele, som tiltalte mig.

Omend der dengang, som i dag, var nogle enkelte nørder, som var uhyggeligt arrogante og nedladende overfor alle, som ikke ser lyset i flade sort-hvide konsoller og lysår lange tastekommandoer.

Så jeg fulgte Linux’en sådan lidt ude på sidelinjen.

Linux modnes.

Indtil OpenSuSE 9.0 indfandt sig…, omkring 2004(?).

Den endte lynhurtigt i en dualboot med min XP’er.

Stadig ikke helt så glat og smidig som XP’eren, men det var et kvantespring fremad i forhold til RedHat’en.

Og jeg holdt fast i SuSE’en frem til og med version 10.2.

Samtidig var racet med hele tiden at skulle skaffe ny, stærkere hardware stilnet af.

Jeg var nu kommet op på en AMD Sempron 3400+ cpu og et bundkort med 2 GB RAM og egentlig var det blot at opgradere grafikkort, så høvlede selv de nyeste spil derudaf. Behovet for konstant kraftigere og kraftigere maskiner var stilnet af, samtidig med, at jeg syntes det var det glade vanvid at man nærmest var tvunget til at udskifte ellers perfekt fungerende hardware, blot fordi styresystemet slugte alle rescourcerne.

Parrallelt med havde jeg så også kigget på Debian Linux’en og var også ret hooked på dén.

Om det var blevet SuSE’en eller Debian’en, var nok egentlig mest et tilfælde, men nu var jeg jo ligesom startet med SuSE’en…, så…

På nær spil, så var alt andet nu lagt over til at køre under Linux, fremfor Windows.

Aaah, så er der lige Photoshop Elements…

Først i dag (Maj 2008) kan jeg sige, at jeg ikke længere nødvendigvis har et Photoshop Elements behov, men at programmerne i min Linux kan klare opgaverne med mine foto’s. Også (og endda bedre) m. RAW-filerne !

Dog mangler jeg altså stadig en lige så letbetjent Quick-fix, men mere om det en anden gang !

Ubuntu.

Ind på scenen kom pludselig den der Ubuntu-Linux.

Versionen var Edgy Eft, altså v. 6.10. Den virkede meget lovende, omend jeg ikke lige var så vild med Gnome brugerfladen og slet ikke med den der mudderbrune farve, som prægede det hele.

Men med Ubuntu 7.04 (Feisty Fawn) var der sket så meget positivt, at jeg tog skiftet fra SuSE’en.

Og lige siden har den stået på Ubuntu.

Og lige siden SuSE 10.2′eren kan jeg kun sige, at jeg aldrig har haft så lidt bøvl med mine pc’er.

Linux virker og virker godt, og som tiden går og Linux udvikler sig positivt, samtidig med at Windows blot bli’r større og tungere, så bliver springet fra den Windows, som vi alle er blevet tvangsopflasket med og til Linux, mindre og mindre.

Jeg har stadig min snart ret aldrende XP SP2 i dualboot, men det er kun, kun, kun p.g.a. spillene…

Skal der arbejdes seriøst, uden at jeg gider bruge min tid på at fedte med hardware og mystiske tiltag i pc’ens operativsystem, så foregår det hele i Linux.

Med Linux’en er jeg sikret, at jeg ikke skal spekulere på mit styresystem og hive og slide i det, for at få lidt flere kræfter frem i lyset.

Det giver mindre spildtid !

Ideelt skal en bruger jo ikke skænke det flere tanker, hvilket operativsystem han benytter, end han spilder tanker på hvilken CPU han har i sin maskine, eller om han har rent vand i sin vandhane. Det skal bare være der og virke, når det kræves.

Det er en frihed jeg har vundet ved Linux’en !

Hvorfor skifte til Linux ?

Åh, hvorfor jeg mere præcist ønskede at skifte til et IKKE MICROSOFT styresystem ?

1: Økonomi. Jeg syntes helt ærligt at jeg blev plyndret med prisen for en XP. Windows-versioner mangler stadig at blive billigere og billigere for hver udgave !

2: Min retfærdighedssans er blevet krænket. Microsoft bliver entydigt tydeligt kun drevet af grådighed og betragter alt omkring sig som noget der skal nedkæmpes eller opsluges. Og så ryger mit blodtryk i vejret, når det er åbentlyst, at Microsofts egne programmer ikke er programmeret synderligt gennemtænkt og heller ikke synderligt effektivt.

Den er selvfølgelig svær at forsvare, da Microsoft holder sine kort tæt til kroppen, men blandt programmører er det ikke den helt store hemmelighed, at Microsofts programmer er “De Fede Drenge i Klassen”.

Ved effektiv markedsføring og benhårde forretningsprincipper, så lykkes det indtil videre Microsoft at sørge for, at udgifterne bliver flyttet ud til kunderne, som skal investere i ny, kraftigere hardware, for at køre Microsofts programmer.

Hvad det på verdensplan har betydet i udgifter og miljøsvineri til unødigt muskelsvulmende pc’er, kan jeg kun gisne om. Men mange ton drivhusgasser, uden tvivl !

I den forbindelse vil jeg i en senere artikel komme ind på det sidste nye hype, nemlig ULPC, som f.eks eeePC !

Lidt af problematikken har jeg dog berørt i : Microsoft vil ødelægge eeePC.

Kan man være lykkelig med sit styresystem ?

Det er måske så emotionelt sagt, men man kan i hverttilfælde
sikre, at styresystemet ikke er årsag til, at du går rundt og er mere ulykkelig end du allerede er ved, at skifte over til Linux.

Men det kræver, at du har et komplet overblik over, hvad du egentlig vil med din pc.

Hvad benytter du den egentlig til i virkeligheden ?

Er det til opbevaring og visning/afspilning af film, billeder og lyd ?

Det kan Linux sagtens!

Vil du lave avanceret billedbehandling ?

Intet problem i Linux.

Er det til skriveopgaver, regneark, databasearbejde ?

Det kan også klares i Linux.

Vil du kunne surfe rundt på nettet ?

Absolut intet problem i Linux.

Vil du benytte softwaretelefon, som Skype, og Messenger programmer ?

Heller intet problem i Linux.

Skal du klare email ?

Pærelet i Linux.

Har du brug for at kunne indgå i et Windows netværk ?

Det klarer Linux også.

Har du brug for netbank ?

Muligt, men nogle banker er bedre end andre ! Som gevinst er sikkerheden større.

Og alt det ovenstående uden, at du skal være Linux-nørd.

Det klares ved lidt standard-klik med musen og via letforståelige dialogbokse.

Altså langt fra det skræmme-scenarie Windowsbrugere får fortalt, er Linuxbrugeres hverdag.

Dog, dog, dog !!!

Ét sted stødte jeg på en uoverstigelig forhindring.

Hos DebitelSolo (tidligere SmartTalk), hvis man benytter optankning af mobilen via nettet og vil betale via sin netbank, så virker det ihverttilfælde IKKE, hvis man er kunde hos Danske Bank.

Indgangen til Danske Bank dén vej er kun farbar, såfremt du benytter Internet Explorer. (Sidst efterprøvet i 2007!)

Heldigvis virker kortbetalingsløsningerne, så !

Ovennævnte er strengt taget ikke et Linuxproblem, men skyldes en besynderlig platform politik hos Danske Bank og understøttes formentlig af, at de (formentlig) har en større portion Microsoft aktier…

Hvad vil et skifte til Linux så betyde ?

For den enkelte bruger, efter nogle ugers indkøring…, intet !

Og det er jo det gode, at styresystemet ikke behøver at være i fokus på din pc.

Læg dertil det problem det udgør for samfundet, at piratkopieret software stortrives i de private Danske hjem. Ihverttilfælde ifølge mange firmaer og forskellige institutioner.

På Linuxplatformen vil dét problem blive, om ikke elimineret, så blive gjort til en brøkdel af nu !

At kunne medvirke til at afkriminalisere store dele af den Danske befolkning, burde da få massiv politisk støtte ???

Mit råd er: Skift til Linux !

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.