Mine Kameraer

 

Der er fire (fem!) kameraer i mit liv.

Minolta SRT 101Minolta Z2Panasonic DMC-LZ7

 

  • Minolta SRT 101.Mit absolutte hjertebarn er mit aldrende, men 100% trofaste Minolta SRT 101.
    Med dét kamera er der ingen undskyldning for ikke at fotografere, så udløserfingeren udvikler blodige, væskende, betændte vabler.Minolta SRT 101Kan levere en billedkvalitet, så kun mine egne (mange) begrænsninger sætter grænsen for hvor perfekte billeder, der kommer i kassen.
    Og det er uopslideligt !
    Skal jeg på ekspedition i Himalaya, til Antarktis, eller noget andet lignende, så er DÉT kameraet, som kommer med…
    Det svage punkt er jo selvfølgelig dét dér med FILM…
    Engang i en ikke alt for fjern fremtid, vil det være umuligt at skaffe film til det.
    Muligt der opstår nogle pusher-kanaler for særlige stædige entusiaster, men så bliver det også ubetaleligt. Og jeg indrømmer at jeg ikke gider kæmpe med fremkaldervæsker og lignende gøj…
    At det er stort, kantet og vejer som en mindre middeltung kampvogn (dog kun det halve af det gamle russerkamera min far havde i mange år, indtil nogle psykopater stjal det i en p-kælder i Stockholm) er så noget jeg må leve med.
    Men det virker og bliver i sjældne tilfælde taget ud og luftet.

     

    Minolta SRT 101

    Hoveddata:

    • Spejlrefleks kamera, med CLC lysmåling, koblet til lukkerhastighed og film-følsomhed.
    • Understøtter standard 35 mm. (36 x 24 mm.) film med følsomhed fra ASA 6 til 6400.
    • Mekanisk lukkergardin (spaltetype) af gummieret stof. Lukketider fra 1 til 1/1000 sek. og B.
    • Med blitz er lukketiderne 1-1/60.
    • Mulighed for at låse spejlet i oppe-position.
    • Eksponeringsmåler og lukkerhastighed synlig i søgeren.
    • Blitz er med “Cold-shoe” og synkronisering (X og FP)
    • Mekanisk timer (4-10 sekunder).
    • Preview mulighed af dybdeskarphed.
    • Bredde: 145 mm. Dybde (Uden linse): 57 mm. Højde: 95 mm. Vægt (Uden linse): 710 g.

    Minolta DiMAGE Z2.

    Mit digitale kameraeventyr startede med endnu et Minolta, nemlig et DiMAGE Z2.
    Ikke mange onde ord om det kamera heller.

    Minolta Z2

    Ikke at det er perfekt, men af et digitalkamera at være, så indeholder det nogle ganske intuitive ideer.
    Det tager nogle glimrende billeder, og det er vel det primære.
    Der er alt ønskeligt i manuelle indstillinger og det nødvendige indenfor automatik.
    Og et herligt stort zoom.
    Og jeg mener stadig at systemet med at man ser samme lcd-skærm på bagsiden, som i okularet er det mest geniale system, som er konstrueret.
    Og det benytter AA-batterier.
    Uanset alt, så er det det eneste fornuftige, såfremt du skal benytte dit kamera i alle egne af verdenen, eller blot løber tør for strøm i Græsted og så kan skaffe batterier på den nærmeste tank.
    Da jeg betragtede og stadig betragter digitalkameraer, som værende i deres fødselsstadie, ville jeg ikke rende ud og investere i et digitalt spejlrefleks, men ville godt ha’ et at eksperimentere med, hvor den overordnede kvalitet er i orden.
    Kameraet fik mange gode anmeldelser, og så blev det dét.
    Mekanisk er det noget tyndt, billigt plastikpis. Og især når jeg netop har stået med 101′eren i hånden.
    Og det er elendigt i mørke/halvmørke. I betragtning af, at det har en fremragende indbygget blitz, så undrer det mig MEGET, at de har valgt at spare en fokuseringshjælp væk.
    MEGET TÅBELIGT!!!
    Og dækslet til objektivet gør mig vanvittig. Det kan ikke under nogen omstændigheder blive siddende.
    Og når det så ikke er muligt at påsætte et simpelt beskyttelsesglas, fordi der ikke er noget gevind i objektivet til det, så grænser det til bevidst chikane fra udviklerne.
    Åh jo, man kan indkøbe en såkaldt adaptor – Læs: Tyndt plastikrør med gevind i begge ender – til 50% af kameraets pris, hvorpå kan monteres diverse filtre m.m.
    Tåbeligt system!
    Men altså, det tager fremragende billeder.
    Ingen tvivl om det.
    Og det har vist sig stærkt som sportskamera.Et mekanisk uheld under en tur i Sverige, hvor det røg på gulvet under forsøget på at hjælpe en ældre mand, som var styrtet med sin rolator, knækkede låget til batterirummet.
    Gaffertape holder sammen på det, men ikke nogen særlig ideel løsning.
    I dag er det mest i brug som studiekamera.
    Havde Minolta blot haft økonomien til at videre udvikle det bagvedliggende koncept (Nej jeg gider ikke nævne de senere Z-modeller, da de blot er forklædte almindelige digitalkameraer) og opgraderet den mekaniske kvalitet…
    I stedet er det desværre endt i hænderne på Sony, som er berygtet for deres ego-lukkede koncepter (lagringsmedier og formater).
    En sørgelig kendsgerning, der gør, at jeg desværre aldrig kommer til at eje et alpha-kamera, trods at Minolta kompatibiliteten og verdens ubetinget bedste antiryste system, burde være årsag nok.

     

    Minolta DiMAGE Z2

    Hoveddata:

    • 4,2 (2272 x 1704 pixels) megapixel Ultrazoom (10X) digitalkamera.
    • Sensorformat: 4:3.
    • Brændvidde: 38 til 380 mm.
    • Blænde: F:2,8 til 3,7.
    • ISO: 50 til 400.
    • Eksponering: Fuldautomatik, Fuld Manuel, Lukkertidsprioritet, Blændeprioritet.
    • Hvidbalance: Automatisk, Forud valgt, Manuelt.
    • Elektronisk søger m. samme 1,5″ LCD på 113.000 pixels, som på kameraets bagside.
    • Lagermedie: SD, MMC.
    • Filformat: JPG (Mulighed for RAW, vha. hack i software…)
    • Batteri: AA (4 stk.).
    • Bredde: 109,5 mm. Dybde: 77,5 mm. Højde: 80 mm. Vægt (Uden batterier): 309 g.

    Panasonic Lumix DMC-LZ7.

    Panasonic Lumix DMC-LZ7 dukkede op, da jeg ledte efter et kamera med de samme grundlæggende kvaliteter som Z2, men med flere pixels.
    Og mere rygsæk-rejse egnet. Det vil sige mere mekanisk robust og mindre.
    Men stadig med en brugbar zoom.

    Panasonic DMC-LZ7

    Panasonic’en forener faktisk dette på ok vis.
    Jeg får ikke helt de samme manuelle muligheder, men de digitale kvaliteter er så til gengæld blevet lidt bedre med tiden. Og zoomet er lidt mindre, men mere end på andre kompakte kameraer.
    Den mekaniske styrke er også væsentligt bedre end Z2′eren.
    Og det benytter AA-batterier :-)

    Panasonic Lumix DMC-LZ7

    Hoveddata:

    • 7,4 (3072 x 2304 pixels) megapixel Zoom (6X) kompakt digitalkamera.
    • Sensorformat: 4:3.
    • Brændvidde: 37 – 222 mm.
    • Blænde: F:2,8 til 4,5.
    • ISO: 100 til 3200.
    • Eksponering: Fuldautomatisk.
    • Hvidbalance: Automatisk, Forud valgt, Manuelt.
    • Optisk billedstabilisering.
    • AF hjælpelys.
    • 2,5″ 115.000 pixels LCD skærm på kameraets bagside, der også er kameraets eneste søger.
    • Lagermedie: SD, MMC.
    • Filformat: JPG.
    • Batteri: AA (2 stk.).

    Bredde: 99 mm. Dybde: 45 mm. Højde: 62 mm. Vægt (Uden batterier): 184 g.

    Panasonic Lumix DMC-TC30.

    Kæresten bruger hele tiden LZ7′eren!
    Og at slæbe rundt på Canon Spejlreleksen er oftest lidt for meget.
    Et kamera som Canon’en egner sig bedst til forhåndsplanlagte, desiderede fotoopgaver. Hvor det er fremragende!
    Mine gode erfaringer med Panasonoc kameraer gjorde, at jeg endte med denne model. Min far har en mindre og lidt ældre model, men også med Leica-objektiv.
    Uanset, at det er licensfremstillet og ikke et ægte “ægte Leica”, så har det altså en virkelig godt kvalitet og synligt bedre, end Panasonic standard-objektiv (som absolut er gode i forvejen).
    Den største forskel i praktisk brug er formentlig, at der er bedre manuelle indstillingsmuligheder, der er ovre på spejlreleksens banehalvdel, samt en brugbar 20x zoom!
    Objektivet giver også lidt mere vidvinkel, da det er 24 mm.
    Desværre er det også mindre lysstærkt. 3.3 mod LZ7′eresn 2.8!
    Det er nok byttet mod den ekstra zoom…
    Ligeledes beklager jeg bortfaldet af AA-batterikompatibilitet og har i stedet købt ekstra batteri.
    Stupidt nok, skal batteriet oplades, mens det sidder i kameraet.

     

    Panasonic Lumix DMC-TZ30

    Hoveddata:

    • 14,1 (4320 x 3240 pixels) megapixel Zoom (20X) kompakt digitalkamera.
    • Brændvidde: 24 – 480 mm.
    • Blænde: F: 3.3 til 6.4.
    • ISO: 100 til 1600(6400).
    • Eksponering: Fuldautomatisk.
    • Hvidbalance: Automatisk, Forud valgt, Manuelt.
    • Optisk billedstabilisering.
    • AF hjælpelys.
    • 3.0″ 460.000 pixels LCD skærm på kameraets bagside, der også er kameraets eneste søger.
    • Lagermedie: SD.
    • Filformat: JPG/MPEG-4(video)/AVCHD(video).
    • Batteri: Panasonic proprietært. 3.6V, 895(900) mAh, 3.3Wh Li-ion : ca. 260 billeder pr. opladning.

    Bredde: 99 mm. Dybde: 45 mm. Højde: 62 mm. Vægt (Uden batterier): 184 g.

    Ingen tvivl om, at det gamle 101 er det kamera, som kan fremvise den absolut højeste kvalitet i billederne.
    Men jeg blev overrasket over hvor godt Z2′eren var i stand til at yde. Også selvom dens 4 Megapixels er for lidt, såfremt der også skal være plads til lidt efterfølgende billedbehandling.
    Panasonic’en leverer virkeligt gode billleder, og jeg er så småt ved at vænne mig til brugen af diverse programmer, nu hvor jeg ikke kan skrue så meget på de manuelle indstillinger.
    Som op-af-lommen-og-skyd kamera er det fremragende.

    Havde det en større opløsning på skærmen (eneste søgermulighed), 12 megapixel og 12 x Zoom, mulighed for UV-filter uden adapter, fjernbetjening og stadig AA-batterier, så ville jeg ende med mit “Kamera For Livet”.

    At jeg stadig venter på det 12+ megapixelkamera, som har Minoltas antirystesystem, Olympus Live-View, understøtter SD-Card (SDHC), har drejeskærm (360 gr.), også kan benytte AA-batterier, kan fjernbetjenes også på kamera indstillinger…, og er til at betale…, er en anden sag.