Menu

Når en Punto bare er en gammel lortebil !

2016/02/18 - Indlæg
Når en Punto bare er en gammel lortebil !

Jeg byttede jo Citroën Xantia’en over til en Fiat Punto.
Citroën’en var fra 1994. Fiat’en er fra 2000.

Citroën’en havde nogle småskavanker.
Rudehejset i venstre fordør var dødt, helt dødt.
Dørhåndtaget i venstre fordør var knækket indvendigt, hvilket havde smadret rudehejset.
Låsecylinderen i venstre fordør var knækket på en frostfyldt morgen og måttet udskiftes med en anden, hvilket knækkede håndtaget, hvilket smadrede rudehejset…
Og nødvendiggjorde to nøgler til bilen…

Højre sidespejl havde aldrig siddet ordentligt fast, da plasthuset var knækket.
1′-gearet var lige lidt for højt gearet til, at den var egnet til bymæssig kø-kørsel.

Økonomisk en dyr bil, da miljøafgiften var skyhøj og brændstofforbruget lå på 10 – 11 km/l.
Tandremmen på 2.0 L motoren, stod til akut udskiftning.
En ret støjende og vibrerende motor.
Bortset fra de skønne lænestolssæder og tæppebelagte dørsider og gode bredde i kabinen, så en førerplads, som fortjener prædikatet, at være det kedeligste og mest søvndyssende, puttet i nogen bil overhovedet.
Og end ikke særligt ergonomisk !

Stærke sider var dens komfort og forudsigelige køremåde og virkeligt, virkeligt gode plads.
Dertil et karosseri, som viste sig meget rust-modstandsdygtig, hvorimod lakken på plastbagklappen var en dårlig vittighed.

Fiat’en har nogle skavanker.

puntowreck01

Mest irriterende var den elendige latterlige stelforbindelse i baglygterne, som det tog en hel del tid at få fikset ordentligt.
En desideret konstruktionsfejl, som en ansvarlig fabrik havde fyret den pågældende ingeniør for at have udtænkt og testteamet for, ikke at have påpeget og økonomiafdelingen for bare blindt at købe de billigste lortestik på markedet.
Og hvorfor er lygterne ikke monteret, så man IKKE ( = ALDRIG) skal benytte et specialværktøj ?
Jeg vil forfærdelig gerne se en skjorteklædt fimset lille tyndarmet Italiensk ingeniør (gerne ham med ansvar for stiktyper/-kvalitet) stå og skifte pærer i en mørk Nordisk nat, i en hylende snestorm.

Forlygterne er konstrueret, så de formentlig kun kan være relativt tætte, det første år af bilens levetid og tydeligvis ikke designet med henblik på deres endelig placering, forrest i motorrummet.
Påfyldningsåbningen til motorolie er nedsænket i motortoppen, så en tragt er en absolut nødvendighed og dertil kan der kun påfyldes ganske langsomt, da olien ikke kan trænge hurtigt nok videre i motoren.
Hvorfor er kraven til påfyldningshullet ikke hævet blot 10cm højere op og med en udluftningsåbning/-slids ?
Så er en tragt ikke nødvendig og der vil ikke være oliespild.
Så kan man rent faktisk fylde olie på, mens man står i vejsiden, midt om natten i en hylende snestorm.
Samme problematik gør sig gældende, blot værre, for påfyldningen til sprinklervæske. Det kender jeg jo også fra Alfa’en, hvor beholderen blot sidder i motorrummets højre side (venstre, når jeg står og kigger på motoren forfra..), så væskespild ryger ned i tandremmen.
Dertil er Fiat’ens sprinklervæskebeholder latterligt for lille til det Nordiske vintermiljø !

Hvem er den spade af en ingeniør/designer, der synes det har været skidesmart, at skære solskærmene skråt af ?
Det ser da ganske vist mere nydeligt ud, når de er klappet op i loftet, men det gør dem reelt til en ubrugelig vittighed, når vi snakker om lavtstående Nordisk morgensol.
Hvordan kan I (ja, jer hos FIAT !) være så gentagent uintelligente ?
Ejer I virkelig absolut ingen professionel stolthed ?

Hvem Fanden har tænkt, at to afarter af skidengrå var oversmart til instrumentpanelet, parret med sort plast i midterkonsollen ?
Det er grimt (!!!) og ser ufatteligt billigt ud.
Det skal siges, at kontrolgreb til ventilation, elbagrude, lygter, m.m., sidder dejligt håndret, overskueligt og er letbetjente !!!

Hvem Fanden har stået for valg af tekstiler i interiøret ?
Det eneste positive jeg kan sige er, at den blå farve er virkelig pæn og på afstand ser stoffet smart ud i vævningen.
Men dets løshed gør, at det på rekordtid suger støv og pletter til sig og er i særklasse det mindst børne-egnede stof, jeg nogensinde er stødt på i en bil.
Problemet med grim skidengrå plast og elendige valg af tesktiler er et problem jeg også har set på samtlige Panda’er
På ingen tid, ser alt stof bare nusset og slidt og skjoldet ud !

Der er to kopholdere forrest i bilen.
Det er absolut en opgradering fra Alfa’ernes anale fiksering på IKKE at ville ha’ kopholdere, overhovedet.
Men jeg har endnu ikke fundet hverken kopper eller flasker, der er små nok til, at passe ned i holderne… (?)

Elstikket (cigartænderen) sidder i midterkonsollen, så forsædepassageren på ingen måde kan undgå at skubbe til et isat stik og derved afbryde strømmen. Havde I bare flyttet det 2 cm længere mod midten, havde der ingen problemer været !
At bilen så ikke er særlig godt til at levere strøm, kan sagtens skyldes, at generatoren er slidt og gammel.

Og det er et problem bilen slås med generelt, at den er slidt !
Den runder immervæk 300000km lige om lidt og dertil er den åbentlyst aldrig blevet holdt særlig godt.
Det mærkes ved, at samtlige fjedre og dæmpere er totalt slidt op og nær virkningsløse.
Undervognens bøsninger er også smuldret væk, hvilket jo kan undre lidt, når jeg tænker på Xantia’ens, som immervæk var 6 år ældre, men hvis undervogn var i perfekt stand og blot fik smidt nogle nye gaskugler på (Hvilket tog en lille time for hele undervognen).
Det allerværste er dog rust !
Vognbunden er tenderende til, at være rådnet væk og det bagerste løftepunkt i bilens venstre side, er reelt et stort rusthul op i bagerste fodrum.
Xantia’en havde ikke antydning af rustproblem !

Sædepolstringen i førersædet er på tykkelse med et ark papir.
Her er den billige materialekvalitet meget tydelig og sædet er siddet helt fladt allerede.

Men, men, men motoren er en lille perle i gangkultur, forbrugstal og støj.
Lydniveauet og typen af motorlyd er dejligt afdæmpet og behagelig.
At motoren har cirka samme styrke som en gammel hanmyg på stesolid, må jeg simpelthen lære at leve med.
Bilen er så langt fra at være en raket, som tænkes kan og hen over den sydsjællandske højderyg, kan den kun, absolut kun, holde maksimalt 110 i timen på 130 motorvejen.
Hvad angår den indvendige plads, er bilen et lille rumvidunder, hvor der faktisk godt kan proppes 5 voksne ind i den og også være plads til baggage.
Langt bedre plads end i de nye microbiler.
Dertil en anvendelig trækkrog !
Med hensyn til motoren, så lider Punto’en af samme luftfilterkasseidioti som Alfa’erne, at Italienerne har en forkælighed for utallige skruer i en eller anden ekstremrustende kvalitet.

Styringen er endnu mere umeddelsom end Xantia’ens og har særdeles ringe præcision, men til gengæld har den absolut ingen retningsstabilitet og forudsigelighed, som Xantia’en så havde i rigelige mængder.
Fiat’en har elektrisk servohjælp og det er egentlig godt tænkt, men virker som om det ikke var helt færdigudviklet.

Trækkrog, lydniveau i bilen og hverdagsøkonomisk er bilen en forbedring i forhold til Xantia’en.
Ergonomisk en opgradering med hensyn til betjeningsgreb, hvor Xantia’en mest mindede om en sen-70’er bil.

Kørekomfortmæssigt og kvalitetsmæssigt en gevaldig nedgradering i forhold til Xantia’en.
Sædekvaliteten i Punto’en er elendig !

Mest udtalt er nok, at Xantia’en, tiltrods for at den begyndte at vise irriterende svagheder, var en bil som jeg følte glæde ved og nød at køre i, hvor Fiat’en bare gør mig trist/følelsesløs/ligeglad/irriteret.
Fordi der bare er så mange idiotiske designløsninger og så meget bærer præg af at være den billigste fællesnævner og udstråler, at Fiat selv ikke gider gøre sig ordentlig umage og udvise bare en smule stolthed over et bilkoncept, som kunne have været så meget bedre, med så små midler.
Jeg kan godt forstå bilens succes som ny, men jeg kan også godt forstå, hvis ejerne efterfølgende er løbet langt væk og over i Tyskerlejren.

Havde jeg været i testerteamet hos Fiat for Punto’en, var jeg nok blevet smidt ud fordi jeg rent faktisk ville insistere på at gøre mit arbejde.
Men jeg havde også straks påpeget nogle åbentlyse fejl.

Først med hensyn til muligheden af at påfylde væsker i motorrummet, uden ekstraudstyr i form af diverse tragte og et righoldigt udvalg af klude til optørring.
Og hullet til oliepinden skal være tragtformet, så det er muligt at ramme oliehullet i mørke.

Lygterne…
Først ville jeg sende et tæskehold til den ingeniør som har det overordnede lygteansvar !
Så ville jeg kræve at baglygterne konstrueres, så de er servicerbare for en fingersvag kvinde, uden brug af specialværktøj !
Det samme gør sig gældende for forlygterne !
Og så skal der ske en væsentlig kvalitetsforbedring af de forkølede fnadderstik der anvendes i lygterne, så stelforbindelse ALDRIG bliver et problem.

Efter at ha’ spist chips i bilen og drukket kaffe og ladet ungerne spise vaffelis på bagsædet, hvor vi alle krummer og spilder og drypper betragteligt, ville jeg sende et tæskehold til den person som havde ansvaret for tekstilvalget i bilen og derefter kræve en tættere og mere formstabil stoftype.

Og første dag jeg skal bruge solskærmen, vil jeg blive hysterisk og utilpasset og få den ansvarlige pisket på en offentlig plads i Rom !
Og så forklare Italienerne en lille smule om lav Nordisk vintersol og at mellemrummet over bakspejlet OGSÅ godt kan dækkes.

Og så skal påfylningen til benzintanken lige ha’ 0,5cm ekstra i diameteren, så man ikke skal vinkle påfyldningspistolen skævt for at undgå at påfyldningen hele tiden slår fra.
Har de aldrig selv fyldt benzin på bilen, eller er Italienske benzinpistoler tyndere og giver mindre, end i resten af verden ???

Sidespejlene er en smule til den lille side, dog bedre end dem på Alfa 146’eren, men har især i venstresiden en stor blind vinkel.

Men det ville så også være dét !
Med de småting rettet, ville jeg med stolthed lægge navn til bilen og blot bede køberne huske en grundig komplet rustbeskyttelse ved køb.

Så ville bilen i daglig drift kun have ét problem, nemlig den meget store blinde vinkel pga. de brede C-stolper.

Har I overhovedet testet bilen i drift, eller kørte i bare ned på den lokale bodega og drak hjernen ud i rødvin ???

Men den er billig i drift !

NB.
Jeg er dybt irrationel !
Jeg kunne godt tænke mig en årgang 2002 Punto (samme karosseri variant) med et langt, langt lavere kilometertal, ensfarvet instrumentpanel, bedre sæder (polstring og indtræk) og en smule mere styrke i motoren.
Så skal jeg selv lave nye ordentlige stik i baglygterne, sætte en stænkskærm bag på forlygterne og bore et udluftningshul i de klare dækglas, skrue en krave på oliepåfyldningen og et rør på hullet til oliepinden, og så en uoriginal sprinklervæskebeholder med en ordentlig påfyldningsåbning og så vil jeg omkonstruere hele luftfilterkassen, så den kan åbnes og lukkes og monteres med fjederklemmer og ikke de latterlige rustskruer.
Motorrummet vil jeg isolere bedre, så der forhåbentlig kan komme lidt mere og lidt hurtigere kabinevarme…

Hvis kørekomforten og interiøret får bare en smule opad i kvaliteten, er det slet ikke en helt dum bil.

Det bliver aldrig med samme kærlighed som jeg havde til Alfa 146’eren, som bare var så smuk og kørte så godt (men var næsten på Xantia-niveau i røvkedeligt interiør og var lidt en ømskindet ballerina).

Allerhelst en guld-farvet lak…, eller en blå…
puntogold01 puntoblue01
Men helst guld.

Der må godt være lidt smagløst og lavklasseblær over sådan en spand 😀

Aaaarh, tror jeg alligevel snupper en blå 😀