North Coast Ultra 50K 2021.

Et besynderligt løb !
Det sidste års-tid, har vi alle været underlagt diverse Corona-restriktioner.

Derfor har mange løb været aflyst eller udskudt.

Således også North Coast Ultra i 2020.
Og jeg regnede faktisk med at det ville blive aflyst igen i 2021, eller flyttet til efter sommeren.

Ok, det blev så ikke aflyst, men ændret til at blive gennemført på en radiklat anderledes måde, fordelt over en hel uge og med hver løber startende individuelt og selv ansvarlig for tidtagning og forplejning undervejs.

Og vejfinding, men det kommer jeg nærmere ind på senere…

Trods det store skift i udførelse af løbet, vil jeg gerne sig en stor tak til de folk som trods alt har formået at få løbet afviklet under de svære betingelser.

Det er ikke let !

At jeg skulle lyn-optræne at kunne håndtere en 50K trail-tur på 20 dage var så mere mit helt eget problem 😀

Jeg valgte at starte fredag d. 26 marts, tidligt om morgenen.

På en normal arbejdsdag, på den tid af dagen, forventede jeg ikke at møde andre løbere.

Det holdt stik.
P-pladsen ved start var helt øde, da jeg parkerede klokken 07.

Vejret var totalt fantastisk og perfekt.

Jeg skulle løbe efter en gpx-fil på mit Garmin 945 løbeur.

Efter de første par hundrede meter havde uret allerede en manglende præcision på +- 20 meter !

Det fortsatte hele løbet igennem.

Der var hele tiden fejlvisning på op til 30 meter og lyd-alarmerne kom som vinden blæste.
Nogle gange var der ingen varsling af ruteændringer og med den springende visning af hvor uret valgte at placere mig, måtte jeg flere gange stoppe og give uret tid til at finde ud af hvad det ville, eller løbe et stykke forkert og så opdage at den viste rute pludselig sprang et andet sted hen.

Skide irriterende, men desværre ikke det første Garmin jeg oplever det på.
Generelt er Garmin noget dyrt prissat middelmådighed og et firma ledet af arrogante idioter, som er totalt ligeglade med deres eksisterende kundebase, men kun tænker i mere, mere, mere nysalg og golf.

Jeg glæder mig til at forlade Garmins verden og finde noget andet og bedre.

Men trods min irritation over Garmins lort, var løbet skønt.

Jeg lagde ud i et roligt tempo, nød naturen og det hjortepar som krydsede min vej.
Desværre fik jeg ikke taget et billede af dem.

Vejret var fantastisk !
Efter nogle kilometer tog jeg windbreakeren af og efter et stykke tid på stranden, tog jeg den ene af de tynde Craft-trøjer af.

Faktisk blev det så lunt, at jeg sagtens kunne have løbet i de korte løbetights.

Jeg smøgede de lange op og fortsatte gennem sandet i min vaklende sandløbestil 😀

Ved den store P-plads ved Tisvildeleje gik turen så op i plantageområdet.

Jeg mødte virkeligt ikke ret mange mennesker.

Ved 26 km holdt jeg en lille pause, som jeg nok godt kunne have kortet ned til blot 5 minutter.

Jeg må endelig ikke glemme trapperne !

Dem var der mange af.

Et par stykker kunne jeg genkende fra andre løb heroppe i området bl.a. Asserboløbet og Soul Trail Cup.

Jeg mødte også det birketræ jeg engang bankede panden ind i, i fuldt løb, så jeg så stjerner 😀
Det hælder ind over det smalle løbespor og hvis man kigger ned i jorden, er stammen lige i pandehøjde 😀

Der er egentlig ikke så meget andet at sige.

Jeg nød turen, når jeg ikke lige blev drevet til vanvid af Garmin-uret.Enten var det upræcist i kortvisning, eller lyd-alarmen gik amok, så det var som at have en arrig kanariefugl spændt til håndledet, eller det valgte konsekvent at skifte til en anden visning end det jeg selv havde valgt.

Garmins produkter bliver ikke lavet af udøvere og de mangler helt klart at lytte til konstruktiv kritik af det amatør-lort de sælger til skyhøje priser.
Svagt glas, plastik hus, billige trykknapper og middelmådigt udført software, som blot bryster sig af mange funktioner.

Til næste løb vil jeg teste det op mod et billigt Kineserprodukt, med samme kort-funktionalitet og batteri-levetid.

Den tid, den sorg.

Jeg hilste på et par banelæggere, som var ude og sætte flag til 15 og 30 km ruterne.

Først da jeg ramte 40 km begyndte det at blive svært.
Jeg snublede nogle gange, grundet min venstre fod (akillesenen) og energien forsvandt.
Efter 45 havde jeg virkeligt ømme fødder og var tom for energi.

Fortsatte med skift at jog og gang og slugte det sidste gel.

Det var jo trods alt mere et spørgsmål om at gennemføre, end løbe på en god tid.

Min 20 dages træning havde vist sig perfekt op til de 40 km, så jeg klagede ikke, men var glad for, at jeg ikke havde det mindste krampe-problem i lægge og lår.

Da jeg nåede slutpunktet viste mine data:
Distance: 51.25 km. Tid: 6:46:49. Gennemsnitstempo: 7:56 min/km.

Ikke supertider, men kun 16:49 fra det jeg betragtede som perfekt og stadig under 7 timer, som jeg ville være blevet trist over at passere.
Analyserer jeg mine data kan jeg se, at det begynder at knibe lidt fra 35 km og så virkeligt at knibe fra 45.
De sidste 5 er det egentlig ikke så meget løbehastigheden, men mere smerten i tæerne som begrænser hastigheden.

Jeg skal simpelthen have de New Balance i en bredere udgave, for ellers er jeg virkeligt tilfreds med dem i denne type terræn.

Energimæssigt ramte jeg næsten perfekt.
En ekstra af de små gel og to ekstra Hydro-gels og en back-up energibar ville have været perfekt.
Væskemæssigt manglede jeg en små 300 ml – 500 ml ekstra, hvilket skyldtes at vejret blev så fantastisk godt og varmt.

Jeg medbragte fire af de små gels og fire hydrogels og en proteinbar og tre drikkedunke.

Med en ekstra drikkedunk med saft og tablet i, havde jeg muligvis end ikke behøvet flere gels…

Nu er løbet klaret og jeg er tilfreds med det.

En virkelig god træning forud for Helvede i Nord og de kommende Ultra’s

PS:
Dagen efter tog Silas og jeg afsted for at hente den løbspakke, som er en dal af arrangementet.
Nu var det blevet koldt, blæsende og regnfuldt !
Vi mødte et par løbere, som nu skulle ud på turen og jeg var virkelig glad for, at jeg havde været så utroligt heldig med vejret.

0 til 50K på 21 dage...
Hevede i Nord 2021.