Menu

Opsamling på Træningsdagbog, træning, smerter og udvikling og en del om Garmin Connect

2017-06-22 - Indlæg
Opsamling på Træningsdagbog, træning, smerter og udvikling og en del om Garmin Connect

Jeg har i laaang tid ikke skrevet ret meget om, hvordan min træning forløber.

Jeg blev lidt træt af at benytte siden som en træningsdagbog og håbede dengang og stadig, at Garmin Connect får fingeren ud og laver muligheden for en ordentlig træningsdagbog, med plads til prosa oven i alle de stive træningsdata.

Det er irriterende at have alle data stående på Garmin Connect, og så ikke kunne hverken henvise til dem eller vise dem i sammenhæng med teksten på denne side.

Træningsplaner, beskrivelse af træningsforløb og træningsopsamling kræver i virkeligheden utroligt meget prosa-tekst, for at blive fyldestgørende og kunne bruges historiskt.
Eksempelvis privatlivet, med syge børn, eller utidig afhentning fra skole/institution, skilsmisser, arbejdsstress, trafikuheld, madforgiftning og alt muligt andet, smitter selvfølgelig af på træningen og effekten af træningen.
Uden en sådan prosahistorik kunne jeg ikke entydigt pege på, at i ugen op til Kulturnatten er jeg så stresset og usikker, at jeg har en horribelt større chanse for at køre galt i morgentrafikken og at al træning viser sig at have negativ effekt, fordi kroppen i forvejen er ved at nedbryde sig selv.

Ja, jeg kan på min Garmin Connect se på data’ene, at træningen går i skuddermudder, men jeg kan ikke beskrive hvad der er den bagvedliggende faktor, hvorved jeg ikke fremadrettet kan planlægge, at når jeg deltager i lignende begivendheder, skal jeg omlægge træningen.

Beskrivelse af skadesforløb/restitutionsperioder kan heller ikke beskrives fyldestgørende.

Og så mangler der, at man kan fortælle om oplevelser på træningen.
Det kan være at løbe sammen med ørneunger, som jeg har prøvet et par gange (afsindigt fascinerende !!!) eller opleve en særligt smuk himmel, eller bare noget andet.
At fortælle om oplevelser, negative og positive kan fremadrettet give en bedre planlægning, men nok vigtigst, så renser det sindet mentalt.
Ja ja, det er sådan noget jeg selv betegner som hippie-snak, men fakta er, at det virker.

Bl.a. er det ofte i prosaen omkring hvordan et løb føltes, fremfor hvordan det reelt udspillede sig, at jeg kan fange om der er influenza eller lignende på vej.

Sådan en dagbog findes desværre ikke på Garmin Connect, hvilket ellers ville gøre Garmin Connect til det i særklasse bedste produkt for træningsdata-opsamling og -præsentation. Som Garmin Connect er nu, er det blot et lignende produkt som alle de andre af samme slags.

Nu må det være på tide at samle op på stumperne.
Jeg har ikke skrevet på denne side om min træning, siden d. 24 april 2014, så der er trods alt gået tre år !
Tre år i en slags træningslimbo…

Fra løbeturene dengang, kan jeg se, at jeg heldigvis havde en periode uden de ellers kroniske akillesenesmerter.
Noget som kom lidt bag på mig er, at jeg kan læse mig til, at det er min højre læg, som har flest fiberskader.
Dét er modsat hvad jeg rent faktisk troede, nu hvor jeg er skadet i højrebenet igen !
Samt at iskiassmerterne også plagede mig dengang og faktisk var den enkeltkomponent, som betød mest.

Og jeg snakker helt tilbage i 2010, altså 7 år siden og før !

Nu har det så i flere år været akilesenerne, som har været det værste og indimellem kombineret med noget iskiassmerter.
Og fiberskade på fiberskade i lægmusklen.

Jeg har længe betragtet cykleriet som den store mirakelkur, men som sagerne står lige nu, er det et spørgsmål, om det virkelig er sandt ?
Min påstand er baseret på emperi fra et enkelt år, men det var så tydeligt at der skete en forbedring, at jeg ikke stillede spørgsmålstegn.

Akilleseneproblemerne forsvandt sidste år i forbindelse med cykeltræningen og en lang løbepause, samt rolig løbestart derefter.
Ser jeg på dataene bag, kan jeg se at jeg løbemæssigt virkelig tog det meget roligt hastighedsmæssigt hele tiden og egentlig kun byggede distance på.
Det kan sagtens være den metode, som er hele hemmeligheden.

Målet var jo DHL-stafetten 2016 og at eventuelt løbe alle fem omgange selv. Altså 25 kilometer.

Det lykkedes inden for rimelighedens grænse, da det heldigvis blev til, at jeg blot løb de sidste 20 kilometer af turen.
Største problem var absolut dehydrering, som var voldsom og så knoglesmerte i den ene fod.
Generelt havde jeg held med at øge løbsdistancen hen over sommeren, selv om der selvfølgelig skete en del “panik før lukketid” opbygning, de sidste 14 dage inden.
Som sædvanlig.
Lektien må være, at cykleriet holder seneproblemerne nede/reparerer dem og at jeg får problemer når jeg øger intensitet i træningen, frem for når jeg øger distancen.
Øger jeg distance, uden at øge intensitet, kan jeg slippe uden problemer, hvis jeg holder fast i at cykle også, og at iskias bekæmpes med gåture, lange gåture !

I år har jeg fået startet en lille måned tidligere på cykleriet.
Løbetræningen har kunnet startes rimeligt, med et par enkelte fiberskader i læggene og iskiasproblem i begyndelsen.

Største problem er egentlig de lange perioder, hvor jeg har haft Silas i over 14 dage af gangen, at det kommer til at bremse træningen.

Heldigvis er han nu så stor, at han accepterer at hans far løber en tur. Jeg skal bare benytte mig mere af det.
Kan jeg løbe den korte, men stærkt kuperede 3,5km rute, lige uden for vores dør og kombinere det med en enkelt 10km+ tur i weekenden, så skal jeg ikke klage.
Kun at det bremser cykleriet, som er vigtigt for kondi, restitution og styrkeopbygning af ben og ryg.

I forgårs brød akillesenen på højrebenet samme (igen) og jeg er nu i et humpe-stadie.
I sådant et tilfælde er det vitalt at jeg kan komme til at cykle.
Næste uge, samt ugen efter, hvor Silas er hos mig (fra d. 23.06.2017 til 07.07.2017), kan træning blive svært.
I den første uge, fordi jeg skal have ham med på arbejde og stadig vil være for skadet i akillesenen til at løbe…
I den anden uge, fordi vi begge har ferie og skal lave andet end at hænge hjemme.

Første uge kan jeg nogenlunde klare, fordi jeg alligevel har akilleskaden.
Det skal være noget med en tre-, fire- gange på kondicyklen i stuen, så akillesenen holdes i gang.
Mindst skal der holdes igen med at løbe, indtil akillesenen ikke smerter.
Ellers håber jeg at vores enkelte ferieuge her i uge 27, kan blive en uge hvor vi tester lidt ferie, med fiskeri, Kronborg, Bakken

Fra d. 8 juli til d. 21 juli, altså 13 komplette dage, kan jeg træne dagligt.
Den 8 juli til 14 juli er jeg på arbejde, hvilket vil passe fint med, at jeg løber en lille tur lørdag d. 8 (Nygård cykelstien) og fra mandag d. 10 til og med fredag d. 14 cykler jeg frem og tilbage til arbejde. Lørdag d. 15 kan jeg så holde helt fri for derefter at begynde med mere løb.
Planen som tænkt nu, kan blive:
Søndag d. 16: Lille let løbetur på 2,5 km.
Mandag d. 17: 5 km almindelig løbetur.
Tirsdag d. 18: 2,5 km let løbetur, 25 km cykeltur.
Onsdag d. 19: 5 km almindelig løbetur, 25 km cykeltur.
Torsdag d. 20: 10 km let løbetur, 10 km let cykeltur.
Fredag d. 21: 3,5 km let løbetur.
Løbeturene er så meget afhængige af, hvordan det ser ud med akillesene og fiberskader.

Fra den 22 juli holder jeg så ferie i tre uger, hvoraf jeg har Silas de to, som forhåbentlig kan blive noget med en lille løbetur hver anden dag.
Igen afhængigt af akillesenen. Er den ok, skal turene alligevel ikke være hverken lange eller hurtige, før i den sidste tredie uge, hvor jeg er alene og derfor kan bygge noget distance på.
Og ferien med Silas er selvfølgelig afhængig af, at vi altså også skal holde noget regulær ferie.
Meget gerne en tur i teltet.

Løbemål for 2017:
1: Esrum sø rundt, 27 km, søndag d. 27 august.
Jeg er så erfaren med løbet at jeg ved, at det er hårdere end de 27 km angiver.
De sidste tre kilometer trækker virkeligt tænder ud.
Jeg har Silas den dag, så han må være hos farmor imens.
Ideelt skal jeg have mindst et 30 km løb, fjorten dage inden, hvilket vil være lørdag d. 12 august (så kan jeg restituere lidt inden mandag).
Det er en lørdag jeg har Silas, men hvis jeg flytter løbeturen til Nygård og tager Teglstruphegn rundturen syv gange, med bilen på P-pladsen med vand og tøj, så kan jeg forsvare det. Tiden vil være noget i retning af 2,5 timer !!!
Ok, det giver mig dårlig samvittighed overfor Silas, men jeg tør ganske simpelt ikke lægge turen tidligere. At lægge den senere, vil være galimatias i forhold til selve løbet, da jeg jo også skal løbe DHL-stafetten.

2: DHL-stafetten 2017 i Fælledparken, onsdag d. 30 august.
Den bliver hård ( 😀 ), med kun tre dages restitution efter Esrum sø rundt…
Jeg har Silas, men må bede Michaela tage ham til en overnatning.

I restitutionsperioden mellem løbene, dvs. mandag og tirsdag er jeg tvunget til at tage kondicyklen i stuen, med let cykling i en halv times tid.

Nu har jeg så rent faktisk via denne mængde prosa, fået lagt skelettet til en træningsplan, med begrundelser og tanker til, hvorfor den er som den er.

Det er af den årsag, at en træningsdagbog af denne “prosatype” er så vigtig !

PS: Der er nu allerede nødt til at ændres på trænngsplanen, da jeg er til 18-års fødselsdag d. 12 august, hvor jeg ellers skulle afvikle den meget vigtige 30 km træning.
Det er nu nødt til at ligge allerede søndag d. 6 august.
Lørdag d. 12 bliver så et 3,5 km løb om formiddagen, hvorefter vi kører til Nygård lige over frokost og derefter til Espergærde.
Søndag bliver omlagt til 2 x 3,5 km om eftermiddagen.

Så kom det igen: Akillessene tendinopati
Trinvis udvikling på en forkert cykel