Silas’s fødsel – Del 2.

Jeg måtte jo altså overnatte hjemme.

Svigermor havde snuppet dobbeltsengen og stor-snorkede, da jeg kom hjem.

Hun skulle se efter tingene herhjemme, mens Michaela, Silas og jeg skulle ha’ overnattet på hospitalet på forældrestue.
Det var ihverttilfælde den oprindelige plan…

Så jeg hev sofahynderne på gulvet, svøbte min army-poncho omkring og lagde mig til at sove.
Og sov rigtig godt !

Næste formiddag tilbage til børneafdelingen sammen med svigermor.

Michaela havde heldigvis fået lov at blive ved siden af Silas hele natten. De havde kun fået 2 timers søvn da undersøgelsesrummet hvor de lå var åbent tilgængeligt og flankeret af to intensiv rum fyldt med kuvøsebørn. Så det var ikke meget ro de fik i løbet af natten. Al startamning er lidt bøvlet, men mor og barn gjorde som de skulle. Amningen blev fulgt op 2 gange af sygeplejerskerne i løbet af natten. Klokken 9 om morgenen kom en sygeplejerske og spurgte om der var nogen som havde sørget for morgenmad til hende, men dét var der ingen som havde tænkt på. Hun havde været overladt rimelig meget til sig selv uden vejledning i hvor hun kunne pusle Silas og hvor der var rent tøj til dem begge. Så hun var glad for at se sin mor og mig da vi ankom kort før stuegang.

For Michaela var det en kedelig oplevelse at skulle opholde sig på børneafdelingen, nu da der ikke reelt var behov for det.
Hun ville helst videre med Silas, men før en læge havde givet sit klar-tegn, kunne det ikke lade sig gøre.

Så det skete først omkring 12-tiden…

Og så tilbage til barselsafdelingen… Her var personalet slet ikke klar til os. Vi fik end ikke nogen vugge til Silas.
Vi kukkelurede for os selv i nogle timer. Vi fik ingen rundtur på stedet eller anvisning på hvad der er hvor…
Tomandsstue, med et par som skulle hjem med deres lille nye.

Vi snakkede tingene lidt igennem med hinanden og følte egentligt, at vi lige så godt kunne tage hjem, istedet for at tilbringe en nat hér.
Jeg ville heller ikke kunne få overnatning denne gang, så…

De forskellige bedsteforældre kiggede forbi. De er naturligvis glade og stolte !!!
Silas tog det i stiv arm. Sovende for det meste.
Han er lidt gul i huden, hvilket jo er meget normalt og da han spiser godt og rigeligt allerede, er det ikke noget problem.
Det kommer også ud af den anden ende…

Da vi gjorde opmærksom på, at vi ville hjem istedet for at blive, blev der et større postyr.
Det var personalet meget imod !
De frarådede det på det stærkeste, men de havde ikke nogle reelle argumenter, andet end en bekymring for om vi kunne håndtere opgaven som nybagte forældre.
Deres udgangsholdning til nybagte forældre er åbenbart, at det kan de ikke.
Særpræget synspunkt !

Vi er begge voksne erfarne mennesker, med egne baby-erfaringer, hvilket vi understregede. Situationshåndtering er ikke fremmed for nogen af os…

Som jeg understregede, så er det altså vores eget valg, og kun vores eget valg, om vi vil udnytte tilbudet om en ekstra overnatning (kunne dårligt blive ekstra, da vi ikke havde fået den første…).
Og vi er bedre kvalificerede til at bedømme om vi har behov for at blive, end personalet.
Så sandt, så sandt !
Efter flere samtaler og mod nærmest at love at komme til et Forældrevejlednings-møde på afdelingen, dagen efter, fik vi nådigst lov at tage afsted. Der var klokken 19:30 og vi var henrykte over at være hjemme i vores fælles hjem med ro og alt hvad vi havde brug for lige ved hånden. Hurtigt faldt der ro over både Silas og Michaela. Der var en del søvn som skulle indhentes og Silas holdt tiderne for spisning fint og regelmæssigt.

Og barnet lever skam stadig !
Godt, sundt og glad tilmed !!!

Skriv et svar