Firefox på KDE ligner lort !!! Min GMail i Firefox ligner endnu mere lort !!!

Dog kan der gøres en hel . . . → Læs Mere: Gnome-programmer i KDE]]> Jeg er til Firefox !
Firefox og diverse tilhørende add-on’s er for tiden, den bedste browser for mig.
Jeg er også Kubuntu-bruger.
KDE er en uundværlig brugerflade på min netbook.
Derfor har jeg boret lidt i, hvad der kunne gøres ved netbook’ens KDE installation, så helhedsindtrykket bliver bedre og der spildes minimalt med skærmplads.

Firefox på KDE ligner lort !!!
Min GMail i Firefox ligner endnu mere lort !!!

Dog kan der gøres en hel del for, at få det visuelle til, at virke mere sammenhængende og indbydende.
Jeg kommer her med nogle forslag.
Først så vil jeg foreslå, at du installerer Synaptic Pakkemanager.
KDE’s Adept er ganske forfærdelig og begrænsende…, men du kan dog installere Synaptic fra den.
Så snart Synaptic er blevet installeret, så start Synaptic.
Begynd med, at søge efter gtk-qt-engine-kde4 og installer den.
søg derefter efter gtk2-engines-qtpixmap og installer den.
Derefter det samme for gtk2-engines-qtcurve (installerer en ektra pakke) og kde4-style-qtcurve.
Gtk2-engines-qtcurve gør, at knapper og checkbokse i Firefox får et ordentligt udseende.
Så går du i Systemopsætning -> Udseende -> GTK Styles and Fonts og under GTK Styles, klikker du i “Use another style” og vælger QtCurve. Klik på anvend og genstart din Firefox !
Især for GMailbrugere er forskellen markant !

Filer -> Åbn fil menuen i Firefox kan ændres ved, at skrive about:config i adresselinjen, love ikke at kvaje sig og så skrive ui. i Filterlinjen og dernæst dobbeltklikke i linjen ui.allow_platform_file_picker, så den ændrer værdi til false.
Nu er Åbn fil dialogboksen blevet mere omgængelig.

Derefter vil jeg foreslå, at hente Firefox temaerne (add-ons) Oxygen eller KDE4+Firefox3 og se, hvilken af de to, du synes bedst om.

Download Statusbar er også en Add-on jeg vil anbefale, da du så slipper for ektra åbning af et download vindue. Ingen grund til, at fylde mere på skærmen, end nødvendigt.

Disse små tiltag gør det lettere at leve med Gnome applikationer under KDE. Skrifttyper i f.eks. Firefox bliver langt lettere læselige.
Min netbook har jo ikke de helt store grafiske kræfter og den relativt lille skærm (i forhold til min stationære 22″) stiller nogle andre krav til at udnytte skærmarealet fornuftigt.
Diverse menulinjer, ikonlinjer, m.m. skal ikke optage en masse unødvendig plads.
Bedste fif i den forbindelse er, at sætte F11 til, at maksimere vinduerne.
Funktionen fungerer som default i Ubuntu, men skal sætte manuelt op i Kubuntu.
I Systemopsætning -> Tastatur og mus -> Globale tastaturgenveje, vælg KWin i dropdownmenuen, find handlingen: Gør vindue til fuld skærm, klik en gang i linjen, klik i punktet Indret selv, klik i input… og tast F11.
Nu er F11 sat til sin standardhandling.
Ved at benytte F11, er en 1024 x 600 skærm absolut anvendelig.

Det var alt for denne gang

Hvorfor skulle det vare så længe ? Fordi der ikke findes én eneste af dem, som rammer ”Spot on”. Der er hele tiden den ene eller den anden svaghed. Og priserne og Mico$oft dominansen har været en torn i øjet.

. . . → Læs Mere: En hård fødsel. Det blev en Samsung NC10 netbook]]> Siden fremkomsten af Asus 700, har jeg hængt og svævet over netbook’ene. Først var de ULMPC’ere eller UMPC’ere, nu har de den bedre fællesbetegnelse netbooks.

Hvorfor skulle det vare så længe ?
Fordi der ikke findes én eneste af dem, som rammer ”Spot on”.
Der er hele tiden den ene eller den anden svaghed.
Og priserne og Mico$oft dominansen har været en torn i øjet.

Tilfældigvis skete det så, at jeg fik tilbudt en Samsung NC10, med Dansk tastatur, men Amerikansk pris. At det så ikke er muligt, at slippe for, at få den med styresystem, kan jeg leve med.
Styresystemet, som medleveres, er Micro$oft Windows XP i en tilpasset version.
Men jeg håber da, at Microsoft er glade for mine penge, som jeg absolut ikke ønskede de skulle ha’.

Får jeg mon et takkekort ?

Tænk om hver gang du købte en VW, en Toyota, en Fiat, eller en anden bil, så skulle en del af beløbet, hver gang gå til Ford ?

Begrundelserne for valget af NC10 er, at den som standard har en vidunderlig lang batterilevetid, i lighed med Asusmodellerne.
De fleste andre netbooks har for små batterier til, at være synderligt egnede til meget andet end lejlighedsvis café og S-togsskriveri. Da jeg regner med, at den skal i rygsækken og hives med rundt i hele verden, så er batterilevetid et meget afgørende kriterie.
Af samme grund spiller den mekaniske robusthed, byggekvaliteten ind.
Jeg har hele tiden hældt mest til en Asus 901 med Linux, men den virker unægtelig en anelse plastikagtig og lidt svag i byggekvaliteten.
Asus’en er en 9” model, hvor Samsung NC10 er en 10”.

Størrelsen er ellers lidt af det jeg har imod NC10′eren. Den er en anelse for stor…
Igen er det min feltmæssige oppakning jeg har i tankerne…

Har dog sammenlignet den med en Acer Aspire One og de er i virkeligheden meget tæt på samme størrelse.

Men NC10′erens tastatur er meget større !

Hvor Asus’en faktisk kan gå i min lårlomme, så er dét ikke muligt med NC10′eren.

Til almindelig dagligdagsbrug og på standard rejseture er det nok sansynligt, at jeg vil være mest tilfreds med NC10′eren.

Dertil har NC10 bluetooth, B/G netværk, trådløst og kablet, en lækker skærm med gode farver og god skarphed. Ret vigtigt, så er skærmen brugbar udendørs i solskin.

Inde bag batteriet fandt jeg en lille port, som er afdækket med et stykke plastik. Jeg er ret overbevist om, at det er beregnet til de kommende 3G modeller. Desværre tegner det til, at de ikke bliver importeret til Danmark.

Danmark er jo desværre ikke noget foregangs land med hensyn til, at få det nyeste og smarteste udstyr.

Der er tre USB-stik og tilslutning for ekstern skærm via VGA og kortlæser for SD-kort.
Tastaturet er også i en god kvalitet og brugbart. Eneste irritation er de amatørklistermærker, der markerer de Nordiske bogstaver Æ og Ø (Ö/Ø – Ä/Æ). De Svenske bogstaver er markeret med tydelig hvid farve, som de øvrige taster. De Norske er markeret med en let læsbar grøn farve. De Danske bogstaver er i en særdeles svært læselig rød farve. For en tofingerstaver, som undertegnede er det et meget skidt valg og jeg fejltaster hyppigt, da mine øjne hellere vil lade sig lede af de Norske grønne farver… Og de har altså ÆØ omvendt, i forhold til os !

Touchpad’en er følsom, men til at betjene efter tilvænning. Jeg er absolut tilhænger af Lenovos Trackpoint system !
Som på alle pc’er med touchpad, så lægger jeg jævnligt en finger på pladen, mens jeg skriver, hvilket bevirker, at jeg nogen gange skriver i forkerte linjer…

Musetasten er én ubrudt aflang tast, under touchpad’en. Den har venstreklikket i venstre side og højreklikket i højre side (surprise ). Der er ingen problemer med den i daglig brug, men som på andre netbooks, så savner jeg min midtermusetast.
Jeg er dog rendt ind i to problemer med touchpad’en !
Den er helt glat i overflade med den øvrige forkant på pc’en. Så det kan være svært, at mærke, om jeg har fingeren på touchpad’en, eller udenfor. Det er irriterende hele tiden, at skulle kigge ned, om fingrene nu rammer korrekt.

Havde været rart, om den var forsænket blot en halv millimeter.
Touchpad’en har i sin højre side, et scrollfelt. En rigtig god ide. Men jeg kan ikke mærke hvornår fingrene kommer ud på den, i forhold til resten af touchpad’ens flade.
Jeg regner med, at et par tynde rids med en hobbykniv kan give en mærkbar adskillelse, men det står til, at blive afprøvet…

Maskinen er absolut cafépæn. Meget velegnet til udstilling.
Overfladen på låget er blank sort. I praktisk brug er det særdeles uhensigtsmæssigt, da den straks skæmmes af fedtfingre og øvrigt snask. En matsort overflade, som pc’en heldigvis har på sine indvendige flader og i bunden, havde været langt bedre.

Rundt langs kanten løber en kromblank plastikliste. Jeg er ikke tilhænger af kromlister og andet visuelt larmende bling bling, men heldigvis bemærkes den ikke så meget (Maler den nok olivengrøn en dag ).

Jeg startede selvfølgelig med, at teste maskinen med den medleverede Windows XP.
Det fungerer da sådan set godt nok. Ikke noget revolutionerende.
Ikke synderligt velegnet til den lille skærm… Ikke uden en del ændringer i indstillinger og personlige tilpasninger…
Det stærkeste er, at alle taster og tastekombinationer og netværksforbindelserne fungerer.

Desværre følger der også en del bloatware med.
Og så det pisseirriterende system med, at tvangsindele min harddisk i forskellige partitioner.

Så var det blevet tid til, at afprøve Windows 7 på maskinen.
Installerede uden problemer, men af én eller anden årsag, så havde jeg intet kablet netværk, men til gengæld et fungerende trådløst net.
Fandt hurtigt en fungerende driver på nettet (en Vista driver), installerede den og var så kørende.
NC10′eren trivedes fint med Windows 7 og det gjorde jeg egentlig også selv.
At der så efterfølgende skal installeres en god antivirus, f.eks. AVG Free og en Open Officepakke, før pc’en kan benyttes…
Dertil kommer, at kun de normale Fn-tastekombinationer fungerer.

Så måtte det blive tid til Linux.
Først en standard Ubuntu 8.10.
Intet problem i selve installeringen.
Efterfølgende er der intet trådløst netværk. Problemet løses ved, at sætte et flueben i Multiverse chekboxen i Software Kilder. Åben dernæst en terminal og indtast: sudo apt-get install linux-backports-modules-intrepid-generic

Genstart derefter pc’en. Nu har du adgang til trådløse enheder !

Problemet med Ubuntu på en netbook, er Gnome brugerfladen.
To paneler, én i top og en i bund af skærmen, er ikke godt, når der skal arbejdes med så små skærmformater som 1024 x 600.
Heldigvis kan panelerne flyttes ud i siderne, men da Gnome benytter skreven tekst i panelets menupunkter, så bliver det noget ged, svært læseligt og fylder meget.

Ubuntu har lidt af de samme problemer på en netbook, som Windows 7.

Så valgte jeg at afprøve Ubuntu Netbook Remix. UNR er stadig ret ny og udvikles i samarbejde med Intel.
Jeg gik ind på https://wiki.ubuntu.com/UNR
og fulgte vejledningen for Ubuntu 8.10 (Intrepid) UNR Package Installation.
Der er intet svært i det.
Grafisk har UNR fat i noget af det helt rigtige, på de små netbookskærme.
Opbygningen er særdeles overskuelig og let tilgængelig. At den så er vanskelig at lave ændringer i er en negativ ting for mig, men for de fleste netbookbrugere kan det absolut være en stor fordel.

Hvis Canonical er langt fremme i skoene og klatrer nok rundt på benene af de store producenter af netbooks (også Samsung, ja !), så har UNR mulighed for en god og velfortjent fremtid.

Endelig skal jeg så installere Kubuntu.
KDE brugerfladen egner sig, efter min mening bedre til netbooks, end Gnome. Ellers er der selvsagt ikke den store forskel.

Problemet med det trådløse netværk, løses på samme måde.
Jeg flytter KDE’s ene panel ud i højre side af skærmen og gør det en smule bredere, end standard.
Og sætter det til, at applikationer gerne må dække det.
Under systemopsætning vælger jeg det udseende og de ikoner jeg vil ha’ og derefter er jeg kørende.
Som udgangspunkt er det ikke alle Fn-tastekombinationer, som virker, men jeg vil kigge på problemet senere.
Tilslutning til en ekstern skærm viste en pudsighed fra KDE. I Systemopsætning – Skærm er en eventuel ekstern skærm slået fra.

Bliver den slået til, vrker den i samme opløsning, som NC10′erens indbyggede skærm…
Det lykkedes mig, at ændre det. Jeg valgte den skæve 832×624 opløsning til den eksterne skærm, hvorefter man logges ud, X serveren genstarter og jeg måtte logge ind igen.
Inde under Skærm i Systemopsætningen kunne jeg nu pludselig vælge andre opløsninger for den eksterne skærm.

Fint nok, men dagen efter, hvor pc’en jo har været slukket imellemtiden, var resultatet, at jeg igen kun kunne vælge 1024×600. Prøvede jeg nu igen med den skæve 832×624 opløsning, bliver X serveren ved med at genstarte, hver gang jeg logger ind (når den eksterne skærm er tilsluttet, altså).

Redningen er, at rette manuelt i /etc/X11/xorg.conf filen.

Ikke fordi det er så svært, men det er sku’ bøvlet !
Og dualscreen skal altså virke fuldstændigt problemfrit på en bærbar. Især en netbook.

Jeg kører nu med 1680×1050 på den eksterne skærm, hvor NC10′erens skærm så lægger sig som værende i øverste venstre hjørne af dette. NC10 skærmen er altså et udsnit af hele den eksterne skærms skærmbillede…

I går havde jeg 1920×1080 !

En hjælp til at indstille flere skærme, når nu styresystemet ikke selv kan, finder du her:

http://en.opensuse.org/Multiple_Displays_Using_XRandR#Restart_the_X_Server

Forklaringen er godt nok til OpenSuse, men er valid alligevel.

Lydmæssigt havde jeg også lidt problemer.
Umiddelbart efter installation af Kubuntu virkede al lyd perfekt. Efter diverse opdateringer, blev højtalerne stumme.
Efter yderligere opdatering med unsupported updates, så virkede det hele igen.

Nogen gange virker (K)Ubuntu som lidt for meget Beta…

Alt i alt er jeg nu på et sted, hvor jeg trods alt kan benytte systemet, rimeligt tilfredsstillende.

Det som mangler kan koges ned til de særlige Fn-tastekombinationer.
Følgende Fn-taster virker:
Fn + Esc : Dvalefunktion.

Fn + F6 : Mute (slår højtaler fra)

Fn + F10: Touchpad til/fra

Fn + F11: Numerisk tastatur til/fra

Fn + PgUp : Home

Fn + PgDn: End

Fn + pil venstre : Sænke volumen

Fn + pil højre : Øge volumen

Den mest savnede Fn kombination er Fn + Pil op / Pil ned: Lysstyrke op / ned.

]]> http://soderblom.dk/en-hard-f%c3%b8dsel-det-blev-en-samsung-nc10-netbook.html/feed 2 http://soderblom.dk/linux-fra-gnome-til-kde.html http://soderblom.dk/linux-fra-gnome-til-kde.html#comments Fri, 20 Feb 2009 22:19:41 +0000 admin http://www.soderblom.dk/?p=644 Sidst jeg benyttede KDE var under SuSE… Nu er det Kubuntu 8.10.

Forleden ville jeg så, af naturlig nysgerrighed…, se hvad KDE egentlig har at byde på. Og det ser sgu’ lækkert ud ! Som en krydsning af OSX og Windows 7 !

OK, jeg kører KDE 4.2 (4.1 er standard i Kubuntu 8.10). KDE er lækker for øjet. Jeg skulle bruge lidt tid på, at vænne mig til menusystemet, som jeg ikke (stadig ikke) . . . → Læs Mere: Linux: fra Gnome til KDE]]> Sidst jeg benyttede KDE var under SuSE…
Nu er det Kubuntu 8.10.

Forleden ville jeg så, af naturlig nysgerrighed…, se hvad KDE egentlig har at byde på.
Og det ser sgu’ lækkert ud !
Som en krydsning af OSX og Windows 7 !

OK, jeg kører KDE 4.2 (4.1 er standard i Kubuntu 8.10).
KDE er lækker for øjet.
Jeg skulle bruge lidt tid på, at vænne mig til menusystemet, som jeg ikke (stadig ikke) synes om. Primært fordi der mangler en automatisk menuudfoldning ved MouseOver til Kickoff menuopsætningen.
Selvfølgelig er det muligt at benytte klassisk menustil, som virker glimrende med MouseOver, men det passer ikke helt i det grafiske udtryk, så godt som Kickoff gør…
Muligt der er en løsning, men jeg ha ikke fundet den…

Hvorfor jeg blev nysgerrig efter KDE ?
Fordi jeg nu har kastet min kærlighed på en Samsung NC10 netbook.
Det lille skærmformat er ikke velegnet med Gnomes paneler i top og bund.
Der giver det bedre skærmplads, at smide KDE’s panel ud i højre side og så ha’ hele skærmhøjden til rådighed for applikationer.
I den forbindelse kunne det være rart, om det var muligt at flippe panelet, så applikation launcheren kom nederst og dato/klokkeslet kom øverst. Virker mest logisk for min hjerne, om orienteringen var dén vej…
Undrer mig, at det ikke er en del af panelopsætningen, at kunne flippe panelerne…

Og hvad er så bedst, Gnome eller KDE ?
Det er primært en smagssag. Jeg synes umiddelbart, at KDE virker lækrest og grafiskt længst fremme i skoene. Gnome er lidt kedelig, men enkel.

Enkelte ting er så pisse-irriterende i KDE. Tilføj/fjern programmer med Adept installeren er en PAIN !
Bøvlet og irriterende stykke værktøj !
Jeg har så snuppet Gnome’s tilføj/fjern programmer og Synaptic…, men alligevel…
Det mest irriterende er dog, at min uundværlige Firefox ligner lort i KDE.
KFirefox temaet hjælper dog på det: http://ramonantonio.net/kde-firefox/

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, . . . → Læs Mere: Mine Linux programmer]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 maj 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, for at være mere specifik !

Mine argumenter for at anvende Linux, kan blandt andet læses i følgende indlæg:

Linux på desktoppen til alle.

Når politikere, konsulenter og ignoranter ikke kan deres Linux!

og især:

Min vej til Linux.

For mange mennesker er ordet Windows et synonym for selve ordet pc.

For dem er Windows, som operativsystem, lige så fast en del af deres pc, som grøntsagsskuffen er en del af deres køleskab.

Når de køber en pc er Windows allerede lagt ind. Når de efterfølgende kigger efter software er kodeordet igen Windows.

Og det er u-u-u-utroligt svært, at forklare folk, at Windows er en unødvendighed. Ja måske ligefrem en dårligere og mindre sikker løsning, end et fuldstændig gratis alternativ.

Der kan være flere grunde til, at folk ikke ser lyset i Linux i forhold til Windows.

Det kan gøre ondt, at indse, at man har smidt tusinder af kroner ud af vinduet.

Det kan være svært at ryste Microsofts enorme reklame- og mediemaskine af sig.

Det er svært at frigøre sig fra Microsofts enorme markedsdominans. “Hvad alle andre har, vil jeg også ha’…”.

Eller Windows opfylder det behov de har !

Folk er frygtsomme og tør ikke selvstændigt kaste sig ud i ukendte software-farvande.

De har såmænd bøvl nok med deres Windows.

Og da Microsoft og tilhørende støtter, samt de som ikke ved bedre…, konstant fortæller, hvor meget vanskeligere og mindre brugervenligt dét dér Linux er, så…, så er det nok bedre, at lade være med at tænke i kætterske Linux-baner, og blot blive hvor man er.

I Microsofts favn !

Når folk så indser, at Windows ikke nødvendigvis er synonym med ordet pc, eller ordet computer, og endelig får forsøgt sig med Linux og opdager, at pc’en ikke går i stykker, eller nedsmelter i en nørd-udgave af Tjenobyl og at de selv hverken får bylder eller eksem af det, så melder spørgsmålet sig:

Hvilken software i Linux, bruger jeg til hvad ?

Sidst jeg kiggede i min Tilføj/fjern… i Ubuntu 8.04, havde jeg mere end 300 programmer at vælge mellem.

Da det tilmed er indelt i kategorier og oftest også har en fornuftig beskrivelse (primært på engelsk), er det let at finde noget brugbart.

Men hvad skal man vælge ?

Dét er der selvklart ingen endegyldig løsning på, da det afhænger af dine behov og dine præferencer.

Men jeg kan fortælle lidt om hvad jeg selv benytter og hvorfor…

Det er ikke en komplet liste over hvad jeg har installeret (dét orker jeg ikke…), men skal kunne give en Windowsbruger en fornemmelse af hvilke programmer i Linux, som kan håndtere de mest basale ting.

Min grafiske brugerflade er Gnome, altså standarden for Ubuntu, men tilsvarende programmer er også tilgængelige for de som vælger at benytte KDE grænsefladen (f.eks. Kubuntu), og de andre grænseflader…

Ubuntu er alsidig !!!

Dette er HurtigListen:

Browser: Firefox og Opera.

Billed og Foto: GIMP, UFRaw, Phatch Photo Batch, FSpot fotohåndtering, GThumb billedfremviser.

Lyd og Video: Amarok, MPlayer, VLC, Rytmbox, Kino (DV Camcorders), Pitivi (Video redigering), Miro, Zatoo.

Email: Evolution.

Office: OpenOffice, inklusive OpenOffice Databaseprogram.

IM+Telefon: Pidgin, Ekiga.

CD/DVD brænding og ripping: Brasero, Sound Juicer og Thoggen DVD-udtrækker.

Programmering og FTP: Bluefish og Lazarus og poEdit, samt gFTP.

Systemværktøjer: Disk Management.

Tilbehør: Charmap, Diskforbrugsanalyse, Ordbog (Engelsk), Tekstredigering, Terminal (trods alt…).

Wine !

3D Desktop: Compiz (suveræn!)

For at uspecificere listen lidt mere:

Billede og Foto.

Hovedprogrammet til grafisk arbejde i Linux er uden tvivl GIMP.

For en tidligere Windowsbruger vil GIMP være det program, som skal overtage Adobe Photoshop arbejdet.

Selv om GIMP har mange lighedspunkter med Photoshop (og tak for det), så er det helt sin egen.

Jeg vil ikke negligere det faktum, at det kan være en endog meget vanskelig omstillingsproces, at skifte fra Photoshop til GIMP.

Personligt har det været det sværeste for mig, at skulle prøve at klare mig uden min Elements.

Og tit føltes det som at savne en nær og tryg ven, at skulle benytte GIMP’en istedet.

Visse GIMP fanatikere har en anden holdning, men de er ikke retvisende for hvordan hovedparten af ny-GIMP-brugere vil føle det, når de skifter fra Photoshop til GIMP.

Photoshop er i en betjeningsklasse for sig selv.

Men GIMP er langtfra dårligt. GIMP er slet ikke dårligt. GIMP er blot anderledes og ikke lagt an på samme brugergruppe, som f.eks. Photoshop Elements.

I praksis kan GIMP al det grafiske, du måtte ha’ behov for !

Betjeningen er ikke så meget lagt an på, at du kan klikke på et par quick-fix knapper og justere på nogle skydere og så, voilá, er dit foto blevet bearbejdet og forbedret, som du kan i Photoshop Elements.

Forhåbentlig kommer det…

Men har du først brugt lidt tid på, at arbejde med Kurver, Tærskel, Farvebalance, mætning og unsharp mask, så vil du opdage, at det egentlig ikke er så vanskeligt, men giver en høj grad af præcision.

Selvom betjeningen måske nok har nogle andre betegnelser, end Photoshop (GIMP er på Dansk !), så er den på den anden side også så meget lig Photoshop, at du hurtigt kan lære dig, at arbejde med markeringsværktøjer, lag, klonings- og helingsværktøjer, filtre og alle de andre værktøjer i GIMP.

Men ja, det er en omskoling !

Jeg har selv været fanatisk Photoshopbruger og investeret i flere udgaver af Photoshop Elements. Helt til og med 5′eren, som jeg ydermere fik til at køre på Linux’en.

Men jeg endte med at indse, at jeg faktisk ikke behøvede den.

Småbehandlingen af billeder flest, som f.eks. at rette på hvidbalance og lignende, tager samme tid i GIMP, som i Photoshop.

Avanceret billedbehandling i GIMP udføres i store træk, som den gøres i Photoshop, så også her er forskellen i virkeligheden minimal.

Dog er filtermulighederne en smule mindre i GIMP (for os almindelige brugere…).

Og så er jeg ikke altid imponeret af GIMP’s forhåndsvisning ved f.eks nogle af filtrene. Effekten vises i et lille billedudsnit, hvilket jeg hverken synes er præcist eller optimalt.

Men det er da anvendeligt og brugbart !

Og så er det jo altså et ganske gratis program !

Skal jeg klargøre en hel stribe billeder til brug på nettet f.eks, så har jeg behov for at skalere og komprimere dem alle i én simpel arbejdsgang.

Dertil benytter jeg programmet Patch PHoto bATCH Processor & Renamer.

Det er absolut værd, at lære at kende.

Så er der RAW-filerne.

Dem klarer jeg i det glimrende program UFRaw, der også kan virke som en GIMP-plugin.

Mængden af understøttede kameraer er alenlang og udvides.

For dem som er vant til at arbejde med RAW, er programmet rigtig, rigtig godt !

Indscanning af foto’s klares ved hjælp af XSane og/eller at installere drivere via Wine.

Hvis din scanner understøttes !!!

Jeg ejer den glimrende scanner CanoScan 8400F, som fortjener sit helt eget indlæg, hvad angår at blive benyttet under Linux.

For det kan ikke lade sig gøre.

Canon er nogen svum-pukler, kort sagt !

Har du scanner, eller står til at anskaffe én, så undersøg
hvordan du er stillet på SANE – Scanner Access Now Easy

Som udgangspunkt er mit råd, at sky alle Canon produkter, som pesten.

Et markedsdominant firma som Canon, med deres “fuck-finger” holdning til Linux, bør ikke støttes under nogen omstændigheder !!!

Køb aldrig Canon !!!

Et program til at holde styr på alle billederne er der også, nemlig F-Spot.

Lige ud af landevejen program til, at holde styr på din samling af billeder.

Indeholder også lidt billedbehandlingsfunktioner…

Så der er ikke mangel på noget, for min del.

Men der er jo altså også mange andre programmer til rådighed for den kreative fotograf, så vær ikke nervøs for, at prøve dig lidt frem.

Og listen med programmer er støt voksende, samtidig med, at programmernes kvalitet bliver bedre og bedre.

Og selvfølgelig kan du benytte Picasa !

Lyd og Video.

Hvad angår lyd og video funktioner, så kommer det til at halte lidt, da jeg ingen erfaringer har med den så umådeligt populære Apple mp3-afspiller dims.

Min Palm kunne afspille mp3-filer fra SD-kortet, længe inden Apple kom på gaden med deres apparat. Den kan også afspille film ! Og mange andre ting…

Jeg trækker bare mp3-filerne over på et SD-kort, så er dén klaret !

Pærelet og klares uden noget særskilt program.

For at afspille musik fra mine CD’er og computeren, eller online, organisere musikken, oprette playlists og den slags ting, så har jeg prøvet Banshee, Exaile og Rythmbox, men fra min tid med KDE som brugerflade, synes jeg at Amarok er uovertruffen.

Så jeg benytter Amarok !

Om det egentlig er nødvendigt, eller ej ved jeg ikke, men i Synaptik søgte jeg på KDE og installerede så de nødvendige KDE og KDE 4 komponenter, hvorefter jeg i Tilføj/Fjern installerede Amarok.

Jeg har absolut ingen problemer så, med at køre Amarok på Gnome !

Amarok indeholder en bunke af lækkerier !!!

Også mere end jeg selv behøver…

Selvfølgelig også med Podcast’s !

Og radio.fm !

Samtlige mine musik cd’er er pakket væk, hvilket frigiver adskillige meter hyldeplads, og i stedet rippet med Sound Juicer og lagt på pc’en.

Har man en iPod, så er der altså også programmer beregnet på netop dette. Gode programmer !!!

(Amarok snakker selvfølgelig fint sammen med din iPod)

Igen, kig under Tilføj/fjern og prøv dig frem til det du vil ha’.

Billeder på din iPod klares ved hjælp af GPixPod !

Diverse medieafspillere vrimler det med.

VLC er et godt bud, men MPlayer og standard afspilleren er ikke dårlige.

Du kan få programmer til lydoptagelse, programmer for optagelse fra CD, video editorer, som Pitivi og meget andet.

Jeg har installeret Zatoo Player, da den giver hurtig ukompliceret adgang til, at se f.eks DR1, DR2 og TV2 m.fl.

Og Miro Internet TV, som indeholder nogle ganske interessante videocast’s.

Har du din filmsamling liggende på din pc, så er der også programmer til at håndtere dette.

Et kommende projekt er, at rippe samtlige de film-DVD jeg har, som fylder 3 hylder af 3 meter, altså 9 hyldemeter.

Sikken dejlig masse plads som frigøres, når samtlige DVD’er kan pakkes i kasser og stilles langt væk

Programmet jeg benytter til det er Thoggen DVD udtrækker.

Email.

Mit email-program er Evolution, som jeg er meget glad for.

Og det spiller sammen med min Palm !

Det indeholder elementerne: E-post, Adressebog, Huskesedler, Kalendere og Opgaver.

Opsætnings- og betjeningsmæssigt er det, som e-mail programmer nu engang er.

Bør ikke give nogen grå hår.

Importfunktionen sikrer, at jeg kan være synkroniseret med min Google-kalender…

Officeprogrammer.

Tekstbehandling, Regneark og Præsentationsprogram er OpenOffice.

OpenOffice Database tilføjes særskilt via Tilføj/Fjern…

Betjeningsmæssigt er forskellen mellem OpenOffice og Microsoft Office, mindre end forskellen mellem to versioner af Microsoft Office selv.

Altså overkommeligt og langt lettere end de fleste egentlig er klar over.

Internet Messaging og Telefoni.

Skype kører også glimrende under Linux, ligesom alternativet Ekiga.

Pidgin benytter jeg til Internet Messaging. Den understøtter stort set alt, bl.a.MSN og Yahoo.

Programmering og FTP.

At programmere i PHP kræver ikke det helt store editor-værktøj, så oftest benytter jeg blot Tekstredigering programmet.

Vil jeg ha’ lidt mere, så vælger jeg BlueFish editoren.

Og så hænger der også lidt Pascal ved.

Nemlig Lazarus, som er Delphi-lignende, konstrueret til Linux brug.

Mest for nysgerrighed, mere end praktisk brug, da jeg absolut ikke er synderlig stærk i Pascalprogrammering.

Men Lazarus er et spændende projekt !

Redigere sprog til f.eks WordPress, gør jeg ved hjælp af poEdit.

Mine FTP-krav er rimeligt beskedne og opfyldes rigeligt af gFTP.

Øvrige programmer.

Google Earth er også tilgængelige på Linux.

Wine, hvis du vil afvikle Windowsprogrammer på din Linux.

Spil vil jeg gå let henover, da jeg endnu ikke har set Linux som en spilplatform for mig…, desværre !

—

Listen er ikke absolut komplet og den er absolut ikke statisk !

I næste uge kan det ske, at jeg egentlig synes bedre om et andet program, eller der er kommet noget nyt…

Den centrale programhåndtering i Linux, her Ubuntu, gør det enkelt og langt mindre risikofyldt, at afprøve nye programmer.

Så kast dig blot ud i det og oplev friheden !!!