<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Soderblom.dk &#187; IT</title>
	<atom:link href="http://soderblom.dk/tag/it/feed" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://soderblom.dk</link>
	<description>Bloggen er Sjælens spejl</description>
	<lastBuildDate>Tue, 08 May 2012 21:38:19 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.2</generator>
		<item>
		<title>Lad eReaderne komme til !</title>
		<link>http://soderblom.dk/lad-ereaderne-komme-til-magten.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/lad-ereaderne-komme-til-magten.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 28 Sep 2009 17:00:24 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[Asus]]></category>
		<category><![CDATA[eeeReader]]></category>
		<category><![CDATA[eReader]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/indl%c3%a6g/lad-ereaderne-komme-til-magten.html</guid>
		<description><![CDATA[<p>Hvorfor er jeg nu så begejstret for en eReader ? Asus&#8217;s kommende eeeReader i særdeleshed (omend den stadig blot er rygter&#8230;) Som jeg selv gør opmærksom på, så er eReaderne blot en lidt skrabet Netbook. Men netop dÃ©t, at den er skrabet gør hele forskellen. Den bliver tyndere og lettere, og formatet/udformningen gør at den er mere læsevenlig. Særligt asus&#8217;s genistreg med det dobbelte display gør den behagelig at sidde med. Skåret ind til benet <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/lad-ereaderne-komme-til-magten.html">Lad eReaderne komme til !</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hvorfor er jeg nu så begejstret for en eReader ?<br />
Asus&#8217;s kommende eeeReader i særdeleshed (omend den stadig blot er rygter&#8230;)<br />
Som jeg selv gør opmærksom på, så er eReaderne blot en lidt skrabet Netbook. Men netop dÃ©t, at den er skrabet gør hele forskellen. Den bliver tyndere og lettere, og formatet/udformningen gør at den er mere læsevenlig.<br />
Særligt asus&#8217;s genistreg med det dobbelte display gør den behagelig at sidde med.<br />
Skåret ind til benet bør en eReader blot kunne vise tekst/billeder !<br />
Men der skal jo også være Ã©n eller anden form for forbindelse til omverdenen, så en netforbindelse er en selvfølge.<br />
Kablet, men selvfølgelig også trådløst (incl. 802.11n). I visse virksomheder og inden for visse grene af forskning er trådløse forbindelser ikke en mulighed, så dÃ©r skal den kunne forbindes via kabel.<br />
Ligeledes er det ikke alle hjem, der har trådløst netværk og det skal være muligt at tilslutte ens eget private bibliotek på hjemmeserveren.<br />
I samme omgang er det naturligt at tænke 3G.<br />
3G er en selvfølge for de der vil have en fast indbygget internetadgang. For andre vil det være mere interessant med en 3G-USB, da de deler forbindelsen mellem deres Netbook, almindelige bærbare, eller andet udstyr.<br />
Så der skal altså også være USB !<br />
Farveskærm er ligeledes en selvfølge, da der er læsestof, bla. tegneserier, men også diagrammer og konstruktionstegninger, som kun giver mening hvis der er farver tilstede. Med dagens produktionstal er der reelt ikke nogen nævneværdig produktionsprisforskel på et sort/hvid eller farvepanel.<br />
eInk-skærme er muligvis dyrere, men uanset, at de er uovertrufne til sort/hvid-tekst, så er der intet der taler for dem.<br />
eReaderen jo en oplagt selvfølgelighed til billedvisning via USB&#8217;en, eller benytte USB-stikket for at forbinde til en ekstern harddisk, der måske indeholder hele ens bibliotek&#8230;<br />
Problemet med netværk og farveskærm og USB er, at det er mere strømslugende, men Samsung, f.eks. har vist, at det er muligt at fremstille superflade Netbooks, med op til 9+ timers batteritid.<br />
For eReaders vil brugerkravet til batterilevetid nok nærmere være ca. 10 timer, hvilket svarer til en arbejdsdag plus lidt, eller den ugentlige transporttid til/fra arbejde for mange.</p>
<p>Lige siden gratisaviserne hold deres indtog og lå og flød alle mulige steder og er årsag til et gigantisk rescourceforbrug og unødigt miljøsvineri, og en tyndbenet journalistik, har det undret mig, at der ikke har været et pres for, at få gjort den slags elektronisk.<br />
Via udvalgte HotSpot&#8217;s. f.eks. togstationerne, hvor der nu dagligt dumpes tonsvis af kemisk behandlet papirsmasse, vil det være oplagt, at jeg vil kunne hente gratisaviserne på deres elektroniske form.<br />
Gratisaviserne vil kunne spare millioner på helt at droppe den papirbaserede version og samfundet som helhed sparer mængder af rescourcer på fremstilling og transport af de kæmpe papirruller, den kemiske belastning og forurening fra tryksværter, hele trykkeprocessen og transporten af alle de mange tons papir ud til de enkelte uddelingssteder. Og der spares indsamling og oprydning, så vores omgivelser og transportmidler bliver mindre tilrodede i slatne våde og krøllede aviser, som smides alle vegne.</p>
<p>Et oplagt sted mere vil være, vores undervisningsinstitutioner, i forbindelse med den forfatning, som bogbeholdningen på vores undervisningsinstitutionerne har og har haft i årtier.<br />
Befinder bøgerne sig på elektronisk form, vil der ikke være noget problem med lasede og ulæselige sider og manglende antal bøger i klassesættene, samt at de ikke er opdaterede.<br />
Bestod klassesættene af eReaders, tilstrækkeligt alsidige og ikke for små, så vil vi opnå en højere kvalitet af bøgerne i skolerne, og indholdet kan i højere grad være opdateret.<br />
Samtidig bliver der sparet oceaner af kvadratmeter opbevaringsplads !<br />
Trådløst vil en lærer-pc kunne distribure et klassesæt, endda tilpasset den individuelle elev og med lærerudgaven på selve pc&#8217;en.<br />
Teknikken eksisterer. Nogen skal blot få fingeren ud og gøre det anvendeligt i praksis.<br />
Privat vil jeg kunne spare adskillige hyldemeter på, at alle de indkøbte paperbacks, som er indkøbt fordi indholdet i en bog er vigtigere end det fysiske omslag&#8230;, med fordel kunne lægges ned på min eReader, eller min NAS.<br />
Overvej lige, hvor mange regnskove (reelt Svenske grantræer) vi kunne redde og hvor mange rescourcer der kunne spares. Papirindustrien er en relativt stor miljøbelastning, alene i kraft af transport af træer og færdige papirprodukter.<br />
Så jeg ser absolut frem til eeeReadernes fremkomst. eReaderne har været et længe savnet produkt og i disse miljøtider er der endnu mere grund til, at få dem frem i lyset.<br />
Hvorfor er de f.eks. ikke et krav i Folketinget ?<br />
Kom nu politikere, vær venligst lidt fremme i skoene og fat hvad der skal til !<br />
Lad os spare miljøet for den værste papir-miljøbelastning og lad skolerne blive tidssvarende, samt lad os spare skatteyderne for millioner !</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/lad-ereaderne-komme-til-magten.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Linux: Ubuntu linkâ€™s på nettet (2)</title>
		<link>http://soderblom.dk/linux-ubuntu-link%e2%80%99s-pa-nettet-2.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/linux-ubuntu-link%e2%80%99s-pa-nettet-2.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 21 Jul 2008 07:06:42 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Computer og Internet]]></category>
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[Links]]></category>
		<category><![CDATA[Open Source]]></category>
		<category><![CDATA[Ubuntu]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=384</guid>
		<description><![CDATA[<p>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 01 juli 2008. Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld</p> <p>Og så anden del af mine Ubuntu-links. Første del finder du hÃ©r: Linux: Ubuntu linkâ€™s på nettet (1)</p> <p>Full Circle Magazine: Et spændende on-line Ubuntu magasin. Spændende og interessante artikler og instruktioner.</p> <p>About Full Circle Full Circle is an e-magazine run by the Ubuntu community that covers the world of Ubuntu, open source, and technology. Full Circle <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/linux-ubuntu-link%e2%80%99s-pa-nettet-2.html">Linux: Ubuntu linkâ€™s på nettet (2)</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><small><strong>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 01 juli 2008.<br />
Forklaring: <a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/min-udbyder-web10-har-haft-et-uheld.html">Min udbyder, Web10, har haft et uheld</a></strong></small></p>
<p>Og så anden del af mine Ubuntu-links.<br />
Første del finder du hÃ©r: <a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/linux-ubuntu-link%E2%80%99s-pa-nettet-1.html"><strong>Linux: Ubuntu linkâ€™s på nettet (1)</strong></a></p>
<p><a href="[http://www.fullcirclemagazine.org"><strong>Full Circle Magazine</strong></a>: Et spændende on-line Ubuntu magasin.<br />
Spændende og interessante artikler og instruktioner.</p>
<blockquote><p>About Full Circle<br />
Full Circle is an e-magazine run by the Ubuntu community that covers the world of Ubuntu, open source, and technology. Full Circle is community written and community run, so please consider contributing an article to the magazine.
</p></blockquote>
<p><a href="http://multimusen.blogspot.com/search/label/Ubuntu"><strong>Pers Computer Cyprianus</strong></a>: Har også andet end Ubuntu, men Tags-listen er perfekt til hurtigt at lokalisere noget af interesse.</p>
<blockquote><p>Per blogger om linux og multimedier. Han har brugt linux siden 1999. Fra 2005 har han udelukkende brugt linux og frie åbne programmer på hjemmeserveren.
</p></blockquote>
<p><a href="http://www.ubuntustudio.org/home"><strong>Ubunto Studio</strong></a>: Den lækre multimedie udgave af Ubuntu.<br />
Når der engang er penge i kassen, skal der laves et multimediesystem vha. af dette.</p>
<blockquote><p>Let Your Creativity Fly&#8230;</p>
<p>Ubuntu Studio. A multimedia creation flavor of Ubuntu.</p>
<p>Ubuntu Studio is aimed at the GNU/Linux audio, video and graphic enthusiast as well as professional.</p>
<p>We provide a suite of the best open-source applications available for multimedia creation. Completely free to use, modify and redistribute. Your only limitation is your imagination.
</p></blockquote>
<p><a href="https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/"><strong>Danish Team &#8211; Ubuntu Wiki</strong></a>: Ubuntus Danske Local Community Team.<br />
Den Danske del af Ubuntu, hvor der er meget dygtig hjælp at hente.</p>
<blockquote><p>DanishTeam er et af Ubuntus LoCoTeams. Det danske LoCoTeam beskæftiger sig bl.a. med oversættelser af programmer til dansk, udarbejdelse af dansksproget dokumentation, ligesom vi også prøver at bringe budskabet om Ubuntu ud til befolkningen. Gruppen fungerer også som et samlingssted for danske aktive i Ubuntu-miljøet. DanishTeam og ubuntu-dk er to navne for den sammen gruppe af mennesker.
</p></blockquote>
<p><a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Ubuntu_Linux"><strong>Ubuntu</strong></a>: Wikipedia om Ubuntu. Hvis du ønsker at vide lidt mere om hele det her &#8220;Ubuntu-noget&#8221;, så er der god interessant læsning.</p>
<blockquote><p>Ubuntu (IPA: [uËËˆbuËntuË] in English,[1] [Ã¹bÃºntÃº] in Zulu) is a computer operating system. It has consistently been rated among the most popular of the many Linux distributions.
</p></blockquote>
<p><a href="http://planet.ubuntu.com/"><strong>Planet Ubuntu</strong></a>: Her kommer du også lidt ind bag det hele.<br />
Vrimler med råd og historier fra en stor samling af Blog&#8217;s.<br />
Og en særlig kvindeafdeling !!!</p>
<blockquote><p>Planet Ubuntu is a window into the world, work and lives of Ubuntu developers and contributors.
</p></blockquote>
<p>&#8212;<br />
Jeg vil gerne endnu engang understrege, at dette absolut ikke skal ses som nogen komplet oversigt.<br />
Der er oceaner af Ubuntu-link&#8217;s jeg ikke har nævnt, uaset de måtte ha&#8217; fortjent det.<br />
Men det kan give dig steder at kigge, modtage hjælp og få mere viden generelt.<br />
Rigtig god fornøjelse !</p>
<p>Jeg har med garanti overset det allerbedste Ubuntu-link.</p>
<p>Derfor er du velkommen til at bidrage med gode Ubuntu-link&#8217;s, hvis blot de er up to date og bliver vedligeholdt jævnligt.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/linux-ubuntu-link%e2%80%99s-pa-nettet-2.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Linux: Ubuntu linkâ€™s på nettet (1)</title>
		<link>http://soderblom.dk/linux-ubuntu-link%e2%80%99s-pa-nettet-1.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/linux-ubuntu-link%e2%80%99s-pa-nettet-1.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 19 Jul 2008 21:22:16 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Computer og Internet]]></category>
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[Links]]></category>
		<category><![CDATA[Open Source]]></category>
		<category><![CDATA[Ubuntu]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=381</guid>
		<description><![CDATA[<p>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 juni 2008. Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld</p> <p>Jeg har et væld af Linux-links.</p> <p>Så i en lille serie vil jeg udgive dem hÃ©r, til oplysning for alle.</p> <p>I første omgang bliver det Ubuntu, som får lidt særbehandling.</p> <p>Og tro nu ikke det er en komplet liste, for det er det ikke, men det er de steder jeg selv har været inde og firnde noget <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/linux-ubuntu-link%e2%80%99s-pa-nettet-1.html">Linux: Ubuntu linkâ€™s på nettet (1)</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><small><strong>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 juni 2008.<br />
Forklaring: <a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/min-udbyder-web10-har-haft-et-uheld.html">Min udbyder, Web10, har haft et uheld</a></strong></small></p>
<p>Jeg har et væld af Linux-links.</p>
<p>Så i en lille serie vil jeg udgive dem hÃ©r, til oplysning for alle.</p>
<p>I første omgang bliver det Ubuntu, som får lidt særbehandling.</p>
<p>Og tro nu ikke det er en komplet liste, for det er det ikke, men det er de steder jeg selv har været inde og firnde noget brugbart.</p>
<p>Der er masser af andre gode rescourcer på nettet.</p>
<p>Da jeg starter med Ubuntu, så er det logisk, at tre links lægges, som de første.</p>
<p><a href="http://www.ubuntu.com" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.ubuntu.com');"><strong>Ubuntu.com</strong></a> : Ubuntu&#8217;s eget sted på nettet.</p>
<p><a href="http://www.ubuntudanmark.dk" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.ubuntudanmark.dk');"><strong>Ubuntu Danmark</strong></a> : De flittige og dygtige drenge hÃ©rhjemme, som giver os det hele på Dansk.</p>
<p><a href="http://www.canonical.com" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.canonical.com');"><strong>Canonical</strong></a> : Tovholderen for hele Ubuntu samfundet.</p>
<p><a href="http://www.markshuttleworth.com/" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.markshuttleworth.com');"><strong>Mark Shuttleworth</strong></a> : Grundlæggeren af Canonical.</p>
<p>Og så de øvrige!</p>
<p><a href="http://www.ubuntugeek.com/" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.ubuntugeek.com');"><strong>UbuntuGeek</strong></a>: Velegnet for de, som skifter fra Windows til Linux/Ubuntu.</p>
<p>Kan muligvis være lidt vanskelig, at finde noget på, men via Sitemap og Search er der adgang til læssevis af nyttig viden.</p>
<blockquote><p>Ubuntu is in my humble opinion the easiest and best way to switch from Windows to a free and open-source operating system. In order to make your transition easier, and to help those that have started using ubuntu. I am started using ubuntu nearly 5 years and i want to share my experiences and some useful information to ubuntu lovers.This weblog contains Ubuntu Tips,Tricks,Howtoâ€™s and articles.I hope you will find useful to setup your ubuntu system.</p>
</blockquote>
<p><a href="http://www.ubuntu-unleashed.com/" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.ubuntu-unleashed.com');"><strong>Ubuntu Unleashed</strong></a>: En god samling lækkerier til Ubuntu.</p>
<p>Et godt sted, at kigge, hvis du vil gøre din Ubuntu lækker, slick, hip, moderne&#8230;, m.m.</p>
<blockquote><p>Unleashing Ubuntu knowledge for the open source community.</p>
</blockquote>
<p><a href="http://www.ubuntuhq.com/" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.ubuntuhq.com');"><strong>UbuntuHQ</strong></a>: En god samling af Ubuntu relaterede nyheder og indlæg.</p>
<p>Sitet opdateres hyppigt og giver forbindelse til en masse andre blog&#8217;s omkring Ubuntu og Linux.</p>
<blockquote><p>Welcome to UbuntuHQ. Our goal is to collect all Ubuntu related articles in one place. Here you can find recent news issues, application reviews, howto&#8217;s and other stories. Every article has a &#8216;Full Story&#8217; link to the original website. There&#8217;s also an easy browseable archive of howto&#8217;s. You can vote articles up or down and add comments.</p>
</blockquote>
<p><a href="http://ubuntu.philipcasey.com/" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/ubuntu.philipcasey.com');"><strong>Ubuntu Learner</strong></a>: Der er mulighed for, at finde masser af info i Categories.</p>
<p>Mange gode råd, blandet med personlige erfaringer.</p>
<blockquote><p>Ubuntu Learner tracks my adventure as a new user, newbie, noobie, in Ubuntu.</p>
</blockquote>
<p><a href="http://www.workswithu.com/" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.workswithu.com');"><strong>Works with U</strong></a> : Kompetente artikler, omkring Linux, Ubuntu i særdeleshed.</p>
<p>Her finder du også meget omkring hvad der rører sig i Ubuntu community&#8217;et.</p>
<blockquote><p>Works With U, produced by Nine Lives Media Inc., is the independent guide to Ubuntu â€” the fastest-growing Linux distribution in the world.</p>
<p>Millions of people are seeking a more reliable way to work, study, collaborate and communicate. They want consistency and reliability across mobile devices, desktops and far-off servers they may never even see.</p>
<p>Thatâ€™s where Ubuntu enters the picture. We believe Ubuntu holds the promise to deliver real change. In schools. In businesses. In homes. And on the road.</p>
<p>Our Ultimate Mission</p>
<p>But weâ€™re not here to blindly praise Ubuntu. No are we associated with Canonical. Weâ€™re a media company that will track Ubuntuâ€™s strengths, weaknesses and ultimate evolution. And weâ€™re here to connect Ubuntu experts with novices who are ready to give Ubuntu a try.</p>
</blockquote>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/linux-ubuntu-link%e2%80%99s-pa-nettet-1.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Microsoft Linux og Microsoft Open Source</title>
		<link>http://soderblom.dk/microsoft-linux-og-microsoft-open-source.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/microsoft-linux-og-microsoft-open-source.html#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 17 Jul 2008 08:48:16 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[Microsoft]]></category>
		<category><![CDATA[Open Source]]></category>
		<category><![CDATA[OpenSource]]></category>
		<category><![CDATA[Operativsystem]]></category>
		<category><![CDATA[Programmer]]></category>
		<category><![CDATA[Programmering]]></category>
		<category><![CDATA[Software]]></category>
		<category><![CDATA[Styresystem]]></category>
		<category><![CDATA[Windows]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=378</guid>
		<description><![CDATA[<p>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 11 juni 2008. Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld</p> <p>Microsoft har et Linux og Open Source team !</p> <p>Indrømmer, jeg blev temmeligt overrasket !!!</p> <p>Tilsyneladende har Micrsoft haft et Open Source Software Lab i et stykke tid, så det er meget muligt, at det er min egen &#8220;blindhed&#8221;, som har holdt mig i uvidenhed.</p> <p>Jeg har godt været klar over, at Microsoft i et stykke tid <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/microsoft-linux-og-microsoft-open-source.html">Microsoft Linux og Microsoft Open Source</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><small><strong>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 11 juni 2008.<br />
Forklaring: <a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/min-udbyder-web10-har-haft-et-uheld.html">Min udbyder, Web10, har haft et uheld</a></strong></small></p>
<p>Microsoft har et Linux og Open Source team !</p>
<p>Indrømmer, jeg blev temmeligt overrasket !!!</p>
<p>Tilsyneladende har Micrsoft haft et Open Source Software Lab i et stykke tid, så det er meget muligt, at det er min egen &#8220;blindhed&#8221;, som har holdt mig i uvidenhed.</p>
<p>Jeg har godt været klar over, at Microsoft i et stykke tid har flirtet med Open source ideen, og at de selvfølgelig fik kvajet sig.</p>
<p>Microsoft har tilmed deres egen dedikerede hjemmeside, for kommunikation med Open Source miljøet, www.port25.technet.com.</p>
<p>Hvorfor dog kommunikere de etablerede steder, når man kan danne sit eget ???</p>
<p>I Redmond har de omkring 300 servere stående, som kører mere end 15 Unix versioner, og mere end 50 forskellige Linux distro&#8217;er.</p>
<p>Dertil kommer så en hoben mennesker.</p>
<p>Alt dette er dedikeret til Open Source research !</p>
<p>Waouh !!!</p>
<p>Ultimativt, så håber jeg det får en afsmittende effekt på især de kommende versioner af Windows.</p>
<p>Til glæde for den tvangsindlagte mængdehob af Windowsbrugere.</p>
<p>At det medvirker til, at modvirke Microsofts snævre proprietære holdning.</p>
<p>Men trods den massive tildeling af rescourcer og Microsofts selvreklamerende råben op om, at de besidder nogle af de mest vidende og velkvalificerede personer fra Open Source miljøet, så har det ikke forhindret dem i, at kvaje sig ganske eftertrykkeligt!</p>
<p>Hvilket kun får deres selvforherligende selvpromoverende selvgladhed for egen dygtighed og evner til, at klinge ret hult&#8230;</p>
<p>Microsoft har et projekt, de kalder Sandcastle.</p>
<p>Dets primære funktion er som dokumentationsværktøj indenfor .NET, hvilket jeg ikke vil gå så meget ind i, men interesserede kan finde mere på: <a href="http://www.sandcastledocs.com/Wiki%20Pages/Home.aspx" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.sandcastledocs.com');">http://www.sandcastledocs.com/Wiki%20Pages/Home.aspx</a> .</p>
<p>Sandcastle lå på et hosting site, et Microsoft open-source hosting site, kaldet CodePlex.</p>
<blockquote><p>About CodePlex</p>
<p>CodePlex is Microsoft&#8217;s open source project hosting web site. Start a new project, join an existing one, or download software created by the community.</p>
</blockquote>
<p>CodePlex er udelukkende beregnet på softwareprojekter.</p>
<blockquote><p>For, at et projekt skal kunne udgives på CodePlex, skal det opfylde en stribe betingelser:</p>
<p>1. Der skal vælges en licens til projektet.</p>
<p>2. Det skal være et aktivt projekt.</p>
<p>3. Der skal være tilgængelig kildekode.</p>
</blockquote>
<p>Microsoft Sandcastle var en kvajer!</p>
<p>Punkterne 1 og 3 blev ikke opfyldt !</p>
<p>Selvom det var hvad Microsoft sagde de ville&#8230;, og hvad CodePlex er til for&#8230;</p>
<p>For os, som altid er en lille smule anti-Microsoft-farvede, var det egentlig ikke den store overraskelse, men alligevel opsigtsvækkende, at Microsoft i dÃ©n grad ikke ønskede at opfylde egne forpligtelser.</p>
<p>Men så tog sagen en lidt uventet drejning.</p>
<p>Lederen af Microsofts open-source og Linux team, Sam Ramji handlede og fjernede projektet fra CodePLex og forfattede så tilmed en undskyldning til OSI (Open Source Initiative) på sin blog.</p>
<p>Her er et uddrag:</p>
<blockquote><p><em>A number of people have alerted me in the last 24 hours that a Microsoft project called Sandcastle, located on Codeplex, used the Ms-PL and called itself â€˜open sourceâ€™ yet never posted the source code.</p>
<p>This is unacceptable and represents a violation of Microsoftâ€™s Open Source policy. I take it extremely seriouslyâ€¦.</p>
<p>I apologize to the OSI on behalf of Microsoft for this mistake.</em></p>
</blockquote>
<p>Se dÃ©t synes jeg er flot og stort gjort af Sam Ramji.</p>
<p>Og et bevis for, at der hos Microsoft sidder personer, som besidder et større perspektiv, som ikke nødvendigvis harmonerer med &#8220;M$-jakkesættenes&#8221;.</p>
<p>Håber så blot, at Microsoft fremover har læst på lektierne, angående FOSS (Free Open Source Software), samt deres eget regelsæt på CodePlex.</p>
<p>Hvordan kan verdens største softwareudvikler, reklamere med, at de vil iværksætte open source projekter og så helt åbentlyst ikke ha&#8217; den ringeste anelse om, hva det i realiteten indebærer ?</p>
<p>Har de nogle projektstyrings-problemer hos Microsoft ?</p>
<p>Har de ikke egenudviklet software til netop dÃ©t ?</p>
<p>Og egentlig er det vel også typisk Microsoft, at stille op med CodePlex, fremfor at benytte SourceForge, som alle andre.</p>
<p>Men det skyldes måske Microsoft&#8217;s berøringsangst overfor anden software, end deres egen ?</p>
<p>Kilder:</p>
<p>ZDNet: http://blogs.zdnet.com/microsoft/?p=1433</p>
<p>Port25: http://port25.technet.com/archive/2008/06/06/sandcastle-removed-from-codeplex.aspx</p>
<p>Cnet:http://news.cnet.com/8301-13505_3-9961303-16.html</p>
<p>CodePlex: http://codeplex.com</p>
<p>Open Source: http://www.opensource.org/docs/definition.php</p>
<p>Open Source Licens: http://en.wikipedia.org/wiki/Open_source_licenses</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/microsoft-linux-og-microsoft-open-source.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Mine Linux programmer</title>
		<link>http://soderblom.dk/mine-linux-programmer.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/mine-linux-programmer.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 09 Jul 2008 13:59:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[Amarok]]></category>
		<category><![CDATA[Apple]]></category>
		<category><![CDATA[Billeder]]></category>
		<category><![CDATA[Bluefish]]></category>
		<category><![CDATA[Brasero]]></category>
		<category><![CDATA[Browser]]></category>
		<category><![CDATA[Canon]]></category>
		<category><![CDATA[Compiz]]></category>
		<category><![CDATA[Desktop]]></category>
		<category><![CDATA[Ekiga]]></category>
		<category><![CDATA[Evolution]]></category>
		<category><![CDATA[F-Spot]]></category>
		<category><![CDATA[Firefox]]></category>
		<category><![CDATA[Foto]]></category>
		<category><![CDATA[GIMP]]></category>
		<category><![CDATA[Gnome]]></category>
		<category><![CDATA[Google]]></category>
		<category><![CDATA[Internet]]></category>
		<category><![CDATA[iPod]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[KDE]]></category>
		<category><![CDATA[Lazarus]]></category>
		<category><![CDATA[Microsoft]]></category>
		<category><![CDATA[Miro]]></category>
		<category><![CDATA[Open Office]]></category>
		<category><![CDATA[Opera]]></category>
		<category><![CDATA[Operativsystem]]></category>
		<category><![CDATA[Palm]]></category>
		<category><![CDATA[Pascal]]></category>
		<category><![CDATA[PC]]></category>
		<category><![CDATA[PDA]]></category>
		<category><![CDATA[Phatch]]></category>
		<category><![CDATA[Photoshop]]></category>
		<category><![CDATA[PHP]]></category>
		<category><![CDATA[Pidging]]></category>
		<category><![CDATA[Pitivi]]></category>
		<category><![CDATA[Podcast]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[Programmer]]></category>
		<category><![CDATA[RAW]]></category>
		<category><![CDATA[SANE]]></category>
		<category><![CDATA[Software]]></category>
		<category><![CDATA[Sound Juicer]]></category>
		<category><![CDATA[Styresystem]]></category>
		<category><![CDATA[Synaptik]]></category>
		<category><![CDATA[Thoggen]]></category>
		<category><![CDATA[Ubuntu]]></category>
		<category><![CDATA[UFRaw]]></category>
		<category><![CDATA[VLC]]></category>
		<category><![CDATA[Windows]]></category>
		<category><![CDATA[Wine]]></category>
		<category><![CDATA[WordPress]]></category>
		<category><![CDATA[Zatoo]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=376</guid>
		<description><![CDATA[<p>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 maj 2008.Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld</p> <p>Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?</p> <p>Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?</p> <p>Danskerne er et frygtsomt folkefærd !</p> <p>&#8220;Asterix og Vikingerne&#8221; er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan&#8230;</p> <p>Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om&#8230;, IT.</p> <p>Styresystemer og programmer, <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/mine-linux-programmer.html">Mine Linux programmer</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><small><b>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 maj 2008.<br />Forklaring: <a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/min-udbyder-web10-har-haft-et-uheld.html">Min udbyder, Web10, har haft et uheld</a></b></small></p>
<p>Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?</p>
<p>Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?</p>
<p>Danskerne er et frygtsomt folkefærd !</p>
<p><small><b>&#8220;Asterix og Vikingerne&#8221; er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan&#8230;</b></small></p>
<p>Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om&#8230;, IT.</p>
<p>Styresystemer og programmer, for at være mere specifik !</p>
<blockquote><p>Mine argumenter for at anvende Linux, kan blandt andet læses i følgende indlæg:</p>
<p><a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/linux-pa-desktoppen-til-alle.html" >Linux på desktoppen til alle</a>.</p>
<p><a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/nar-politikere-konsulenter-og-ignoranter-ikke-kan-deres-linux.html" >Når politikere, konsulenter og ignoranter ikke kan deres Linux</a>!</p>
<p>og især:</p>
<p><a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/min-vej-til-linux.html" >Min vej til Linux</a>.</p>
</blockquote>
<p>For mange mennesker er ordet Windows et synonym for selve ordet pc.</p>
<p>For dem er Windows, som operativsystem, lige så fast en del af deres pc, som grøntsagsskuffen er en del af deres køleskab.</p>
<p>Når de køber en pc er Windows allerede lagt ind. Når de efterfølgende kigger efter software er kodeordet igen Windows.</p>
<p>Og det er u-u-u-utroligt svært, at forklare folk, at Windows er en unødvendighed. Ja måske ligefrem en dårligere og mindre sikker løsning, end et fuldstændig gratis alternativ.</p>
<p>Der kan være flere grunde til, at folk ikke ser lyset i Linux i forhold til Windows.</p>
<p>Det kan gøre ondt, at indse, at man har smidt tusinder af kroner ud af vinduet.</p>
<p>Det kan være svært at ryste Microsofts enorme reklame- og mediemaskine af sig.</p>
<p>Det er svært at frigøre sig fra Microsofts enorme markedsdominans. &#8220;Hvad alle andre har, vil jeg også ha&#8217;&#8230;&#8221;.</p>
<p>Eller Windows opfylder det behov de har !</p>
<p>Folk er frygtsomme og tør ikke selvstændigt kaste sig ud i ukendte software-farvande.</p>
<p>De har såmænd bøvl nok med deres Windows.</p>
<p>Og da Microsoft og tilhørende støtter, samt de som ikke ved bedre&#8230;, konstant fortæller, hvor meget vanskeligere og mindre brugervenligt dÃ©t dÃ©r Linux er, så&#8230;, så er det nok bedre, at lade være med at tænke i kætterske Linux-baner, og blot blive hvor man er.</p>
<p>I Microsofts favn !</p>
<p>Når folk så indser, at Windows ikke nødvendigvis er synonym med ordet pc, eller ordet computer, og endelig får forsøgt sig med Linux og opdager, at pc&#8217;en ikke går i stykker, eller nedsmelter i en nørd-udgave af Tjenobyl og at de selv hverken får bylder eller eksem af det, så melder spørgsmålet sig:</p>
<p>Hvilken software i Linux, bruger jeg til hvad ?</p>
<p>Sidst jeg kiggede i min Tilføj/fjern&#8230; i Ubuntu 8.04, havde jeg mere end 300 programmer at vælge mellem.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineLinuxProgrammer/tilfoj-fjern.jpg" alt="Tilføj-Fjern programmer" /></p>
<p>Da det tilmed er indelt i kategorier og oftest også har en fornuftig beskrivelse (primært på engelsk), er det let at finde noget brugbart.</p>
<p>Men hvad skal man vælge ?</p>
<p>DÃ©t er der selvklart ingen endegyldig løsning på, da det afhænger af dine behov og dine præferencer.</p>
<p>Men jeg kan fortælle lidt om hvad jeg selv benytter og hvorfor&#8230;</p>
<p>Det er ikke en komplet liste over hvad jeg har installeret (dÃ©t orker jeg ikke&#8230;), men skal kunne give en Windowsbruger en fornemmelse af hvilke programmer i Linux, som kan håndtere de mest basale ting.</p>
<p>Min grafiske brugerflade er Gnome, altså standarden for Ubuntu, men tilsvarende programmer er også tilgængelige for de som vælger at benytte KDE grænsefladen (f.eks. Kubuntu), og de andre grænseflader&#8230;</p>
<p>Ubuntu er alsidig !!!</p>
<p><strong>Dette er HurtigListen:</strong></p>
<blockquote><p>Browser: Firefox og Opera.</p>
<p>Billed og Foto: GIMP, UFRaw, Phatch Photo Batch, FSpot fotohåndtering, GThumb billedfremviser.</p>
<p>Lyd og Video: Amarok, MPlayer, VLC, Rytmbox, Kino (DV Camcorders), Pitivi (Video redigering), Miro, Zatoo.</p>
<p>Email: Evolution.</p>
<p>Office: OpenOffice, inklusive OpenOffice Databaseprogram.</p>
<p>IM+Telefon: Pidgin, Ekiga.</p>
<p>CD/DVD brænding og ripping: Brasero, Sound Juicer og Thoggen DVD-udtrækker.</p>
<p>Programmering og FTP: Bluefish og Lazarus og poEdit, samt gFTP.</p>
<p>Systemværktøjer: Disk Management.</p>
<p>Tilbehør: Charmap, Diskforbrugsanalyse, Ordbog (Engelsk), Tekstredigering, Terminal (trods alt&#8230;).</p>
<p>Wine !</p>
<p>3D Desktop: Compiz (suveræn!)</p>
</blockquote>
<p>For at uspecificere listen lidt mere:</p>
<p><strong><em>Billede og Foto.</em></strong></p>
<p>Hovedprogrammet til grafisk arbejde i Linux er uden tvivl GIMP.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineLinuxProgrammer/gimp.jpg" alt="GIMP" /></p>
<p>For en tidligere Windowsbruger vil GIMP være det program, som skal overtage Adobe Photoshop arbejdet.</p>
<p>Selv om GIMP har mange lighedspunkter med Photoshop (og tak for det), så er det helt sin egen.</p>
<p>Jeg vil ikke negligere det faktum, at det kan være en endog meget vanskelig omstillingsproces, at skifte fra Photoshop til GIMP.</p>
<p>Personligt har det været det sværeste for mig, at skulle prøve at klare mig uden min Elements.</p>
<p>Og tit føltes det som at savne en nær og tryg ven, at skulle benytte GIMP&#8217;en istedet.</p>
<p>Visse GIMP fanatikere har en anden holdning, men de er ikke retvisende for hvordan hovedparten af ny-GIMP-brugere vil føle det, når de skifter fra Photoshop til GIMP.</p>
<p>Photoshop er i en betjeningsklasse for sig selv.</p>
<p>Men GIMP er langtfra dårligt. GIMP er slet ikke dårligt. GIMP er blot anderledes og ikke lagt an på samme brugergruppe, som f.eks. Photoshop Elements.</p>
<p>I praksis kan GIMP al det grafiske, du måtte ha&#8217; behov for !</p>
<p>Betjeningen er ikke så meget lagt an på, at du kan klikke på et par quick-fix knapper og justere på nogle skydere og så, voilÃ¡, er dit foto blevet bearbejdet og forbedret, som du kan i Photoshop Elements.</p>
<p>Forhåbentlig kommer det&#8230;</p>
<p>Men har du først brugt lidt tid på, at arbejde med Kurver, Tærskel, Farvebalance, mætning og unsharp mask, så vil du opdage, at det egentlig ikke er så vanskeligt, men giver en høj grad af præcision.</p>
<p>Selvom betjeningen måske nok har nogle andre betegnelser, end Photoshop (GIMP er på Dansk !), så er den på den anden side også så meget lig Photoshop, at du hurtigt kan lære dig, at arbejde med markeringsværktøjer, lag, klonings- og helingsværktøjer, filtre og alle de andre værktøjer i GIMP.</p>
<p>Men ja, det er en omskoling !</p>
<p>Jeg har selv været fanatisk Photoshopbruger og investeret i flere udgaver af Photoshop Elements. Helt til og med 5&#8242;eren, som jeg ydermere fik til at køre på Linux&#8217;en.</p>
<p>Men jeg endte med at indse, at jeg faktisk ikke behøvede den.</p>
<p>Småbehandlingen af billeder flest, som f.eks. at rette på hvidbalance og lignende, tager samme tid i GIMP, som i Photoshop.</p>
<p>Avanceret billedbehandling i GIMP udføres i store træk, som den gøres i Photoshop, så også her er forskellen i virkeligheden minimal.</p>
<p>Dog er filtermulighederne en smule mindre i GIMP (for os almindelige brugere&#8230;).</p>
<p>Og så er jeg ikke altid imponeret af GIMP&#8217;s forhåndsvisning ved f.eks nogle af filtrene. Effekten vises i et lille billedudsnit, hvilket jeg hverken synes er præcist eller optimalt.</p>
<p>Men det er da anvendeligt og brugbart !</p>
<p>Og så er det jo altså et ganske gratis program !</p>
<p>Skal jeg klargøre en hel stribe billeder til brug på nettet f.eks, så har jeg behov for at skalere og komprimere dem alle i Ã©n simpel arbejdsgang.</p>
<p>Dertil benytter jeg programmet Patch PHoto bATCH Processor &amp; Renamer.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineLinuxProgrammer/phatch.jpg" alt="Phatch" /></p>
<p>Det er absolut værd, at lære at kende.</p>
<p>Så er der RAW-filerne.</p>
<p>Dem klarer jeg i det glimrende program UFRaw, der også kan virke som en GIMP-plugin.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineLinuxProgrammer/ufraw.jpg" alt="UFRaw" /></p>
<p>Mængden af understøttede kameraer er alenlang og udvides.</p>
<p>For dem som er vant til at arbejde med RAW, er programmet rigtig, rigtig godt !</p>
<p>Indscanning af foto&#8217;s klares ved hjælp af XSane og/eller at installere drivere via Wine.</p>
<p>Hvis din scanner understøttes !!!</p>
<p>Jeg ejer den glimrende scanner CanoScan 8400F, som fortjener sit helt eget indlæg, hvad angår at blive benyttet under Linux.</p>
<p>For det kan ikke lade sig gøre.</p>
<p>Canon er nogen svum-pukler, kort sagt !</p>
<p>Har du scanner, eller står til at anskaffe Ã©n, så undersøg<br />
 hvordan du er stillet på <a href="http://www.sane-project.org/" onclick="javascript:urchinTracker ('/outbound/article/www.sane-project.org');">SANE &#8211; Scanner Access Now Easy</a></p>
<p>Som udgangspunkt er mit råd, at sky alle Canon produkter, som pesten.</p>
<p>Et markedsdominant firma som Canon, med deres &#8220;fuck-finger&#8221; holdning til Linux, bør ikke støttes under nogen omstændigheder !!!</p>
<p><strong>Køb aldrig Canon !!!</strong></p>
<p>Et program til at holde styr på alle billederne er der også, nemlig F-Spot.</p>
<p>Lige ud af landevejen program til, at holde styr på din samling af billeder.</p>
<p>Indeholder også lidt billedbehandlingsfunktioner&#8230;</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineLinuxProgrammer/fspot.jpg" alt="F-Spot" /></p>
<p>Så der er ikke mangel på noget, for min del.</p>
<p>Men der er jo altså også mange andre programmer til rådighed for den kreative fotograf, så vær ikke nervøs for, at prøve dig lidt frem.</p>
<p>Og listen med programmer er støt voksende, samtidig med, at programmernes kvalitet bliver bedre og bedre.</p>
<p>Og selvfølgelig kan du benytte Picasa !</p>
<p><strong><em>Lyd og Video.</em></strong></p>
<p>Hvad angår lyd og video funktioner, så kommer det til at halte lidt, da jeg ingen erfaringer har med den så umådeligt populære Apple mp3-afspiller dims.</p>
<p>Min Palm kunne afspille mp3-filer fra SD-kortet, længe inden Apple kom på gaden med deres apparat. Den kan også afspille film ! Og mange andre ting&#8230;</p>
<p>Jeg trækker bare mp3-filerne over på et SD-kort, så er dÃ©n klaret !</p>
<p>Pærelet og klares uden noget særskilt program.</p>
<p>For at afspille musik fra mine CD&#8217;er og computeren, eller online, organisere musikken, oprette playlists og den slags ting, så har jeg prøvet Banshee, Exaile og Rythmbox, men fra min tid med KDE som brugerflade, synes jeg at Amarok er uovertruffen.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineLinuxProgrammer/amarok.jpg" alt="Amarok" /></p>
<p>Så jeg benytter Amarok !</p>
<p>Om det egentlig er nødvendigt, eller ej ved jeg ikke, men i Synaptik søgte jeg på KDE og installerede så de nødvendige KDE og KDE 4 komponenter, hvorefter jeg i Tilføj/Fjern installerede Amarok.</p>
<p>Jeg har absolut ingen problemer så, med at køre Amarok på Gnome !</p>
<p>Amarok indeholder en bunke af lækkerier !!!</p>
<p>Også mere end jeg selv behøver&#8230;</p>
<p>Selvfølgelig også med Podcast&#8217;s !</p>
<p>Og radio.fm !</p>
<p>Samtlige mine musik cd&#8217;er  er pakket væk, hvilket frigiver adskillige meter hyldeplads, og i stedet rippet med Sound Juicer og lagt på pc&#8217;en.</p>
<p>Har man en iPod, så er der altså også programmer beregnet på netop dette. Gode programmer !!!</p>
<p>(Amarok snakker selvfølgelig fint sammen med din iPod)</p>
<p>Igen, kig under Tilføj/fjern og prøv dig frem til det du vil ha&#8217;.</p>
<p>Billeder på din iPod klares ved hjælp af GPixPod !</p>
<p>Diverse medieafspillere vrimler det med.</p>
<p>VLC er et godt bud, men MPlayer og standard afspilleren er ikke dårlige.</p>
<p>Du kan få programmer til lydoptagelse, programmer for optagelse fra CD, video editorer, som Pitivi og meget andet.</p>
<p>Jeg har installeret Zatoo Player, da den giver hurtig ukompliceret adgang til, at se f.eks DR1, DR2 og TV2 m.fl.</p>
<p>Og Miro Internet TV, som indeholder nogle ganske interessante videocast&#8217;s.</p>
<p>Har du din filmsamling liggende på din pc, så er der også programmer til at håndtere dette.</p>
<p>Et kommende projekt er, at rippe samtlige de film-DVD jeg har, som fylder 3 hylder af 3 meter, altså 9 hyldemeter.</p>
<p>Sikken dejlig masse plads som frigøres, når samtlige DVD&#8217;er kan pakkes i kasser og stilles langt væk <img src='http://www.soderblom.dk/wp/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /></p>
<p>Programmet jeg benytter til det er Thoggen DVD udtrækker.</p>
<p><strong><em>Email.</em></strong></p>
<p>Mit email-program er Evolution, som jeg er meget glad for.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineLinuxProgrammer/evolution.jpg" alt="Evolution" /></p>
<p>Og det spiller sammen med min Palm !</p>
<p>Det indeholder elementerne: E-post, Adressebog, Huskesedler, Kalendere og Opgaver.</p>
<p>Opsætnings- og betjeningsmæssigt er det, som e-mail programmer nu engang er.</p>
<p>Bør ikke give nogen grå hår.</p>
<p>Importfunktionen sikrer, at jeg kan være synkroniseret med min Google-kalender&#8230;</p>
<p><strong><em>Officeprogrammer.</em></strong></p>
<p>Tekstbehandling, Regneark og Præsentationsprogram er OpenOffice.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineLinuxProgrammer/openoffice.jpg" alt="OpenOffice" /></p>
<p>OpenOffice Database tilføjes særskilt via Tilføj/Fjern&#8230;</p>
<p>Betjeningsmæssigt er forskellen mellem OpenOffice og Microsoft Office, mindre end forskellen mellem to versioner af Microsoft Office selv.</p>
<p>Altså overkommeligt og langt lettere end de fleste egentlig er klar over.</p>
<p><strong><em>Internet Messaging og Telefoni.</em></strong></p>
<p>Skype kører også glimrende under Linux, ligesom alternativet Ekiga.</p>
<p>Pidgin benytter jeg til Internet Messaging. Den understøtter stort set alt, bl.a.MSN og Yahoo.</p>
<p><strong><em>Programmering og FTP.</em></strong></p>
<p>At programmere i PHP kræver ikke det helt store editor-værktøj, så oftest benytter jeg blot Tekstredigering programmet.</p>
<p>Vil jeg ha&#8217; lidt mere, så vælger jeg BlueFish editoren.</p>
<p>Og så hænger der også lidt Pascal ved.</p>
<p>Nemlig Lazarus, som er Delphi-lignende, konstrueret til Linux brug.</p>
<p>Mest for nysgerrighed, mere end praktisk brug, da jeg absolut ikke er synderlig stærk i Pascalprogrammering.</p>
<p>Men Lazarus er et spændende projekt !</p>
<p>Redigere sprog til f.eks WordPress, gør jeg ved hjælp af poEdit.</p>
<p>Mine FTP-krav er rimeligt beskedne og opfyldes rigeligt af gFTP.</p>
<p><strong><em>Ã˜vrige programmer.</em></strong></p>
<p>Google Earth er også tilgængelige på Linux.</p>
<p>Wine, hvis du vil afvikle Windowsprogrammer på din Linux.</p>
<p>Spil vil jeg gå let henover, da jeg endnu ikke har set Linux som en spilplatform for mig&#8230;, desværre !</p>
<p><strong>&#8212;</strong></p>
<p>Listen er ikke absolut komplet og den er absolut ikke statisk !</p>
<p>I næste uge kan det ske, at jeg egentlig synes bedre om et andet program, eller der er kommet noget nyt&#8230;</p>
<p>Den centrale programhåndtering i Linux, her Ubuntu, gør det enkelt og langt mindre risikofyldt, at afprøve nye programmer.</p>
<p>Så kast dig blot ud i det og oplev friheden !!!</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/mine-linux-programmer.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Min vej til Linux</title>
		<link>http://soderblom.dk/min-vej-til-linux.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/min-vej-til-linux.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 08 Jul 2008 19:29:57 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Computer og Internet]]></category>
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[Commodore]]></category>
		<category><![CDATA[DOS]]></category>
		<category><![CDATA[eeePC]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[Microsoft]]></category>
		<category><![CDATA[Nascom]]></category>
		<category><![CDATA[OpenSource]]></category>
		<category><![CDATA[Operativsystem]]></category>
		<category><![CDATA[Pascal]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[Redhat]]></category>
		<category><![CDATA[Sharp]]></category>
		<category><![CDATA[Software]]></category>
		<category><![CDATA[Spectravideo]]></category>
		<category><![CDATA[SuSE]]></category>
		<category><![CDATA[Ubuntu]]></category>
		<category><![CDATA[VIA]]></category>
		<category><![CDATA[Windows]]></category>
		<category><![CDATA[Z80]]></category>
		<category><![CDATA[z80 processor]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=375</guid>
		<description><![CDATA[<p>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 23 maj 2008.Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld</p> <p>Hvad ligger der egentlig bag, at jeg i dag er gået over til Linux og gerne er ambassadør for det ?</p> <p>For at kunne give et fingerpeg, så tror jeg, at jeg er nødt til, at grave tilbage i tiden, til mine første erfaringer med computere.</p> <p>Og så tage den derfra !</p> <p></p> <p>De første computere.</p> <p>Min første <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/min-vej-til-linux.html">Min vej til Linux</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><small><b>Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 23 maj 2008.<br />Forklaring: <a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/min-udbyder-web10-har-haft-et-uheld.html">Min udbyder, Web10, har haft et uheld</a></b></small></p>
<p>Hvad ligger der egentlig bag, at jeg i dag er gået over til Linux og gerne er ambassadør for det ?</p>
<p>For at kunne give et fingerpeg, så tror jeg, at jeg er nødt til, at grave tilbage i tiden, til mine første erfaringer med computere.</p>
<p>Og så tage den derfra !</p>
<p><strong></p>
<p>De første computere.</strong></p>
<p>Min første computer var noget hjemmesammenflikket noget med en z80 processor inden i, nemlig en Nascom.</p>
<p>Blandt mine klassekammerater i min gymnasieklasse, var der således hele to af disse maskiner.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineComputere/nascom2.jpg" alt="NasCom" /></p>
<p>Blev aldrig helt godt, men havde dog åbnet en helt ny verden for mig.</p>
<p>På gymnasiet havde vi Regnecentralens maskiner (piccolo), med et programmeringssprog (Comal80, som trods lovprisninger &#8211; selv den dag i dag &#8211; ikke var stort andet end et forsøg på, at få noget Basiclignende til at være mere &#8220;Ingeniør-rigtigt&#8221;. (Hvorfor ikke benytte Basic, som de fleste ville ha&#8217; en chanse for at lave noget med hjemme og så supplere med Pascal, som var mere &#8220;ægte&#8221;? Men dÃ©n slags praktisk tænkning har aldrig rigtig virket i EDB/IT verdenen herhjemme)) som ikke var til nogen brug andre steder, men det var nu ikke gymnasiets fejl, så bortset fra, at det var spændende og facinerende, så gjorde det mig også voldsomt irritabel.</p>
<p>Jeg kunne jo godt se, at hvis EDB skulle være sådan noget, så ville jeg da aldrig få en computer hjem på mit eget værelse.</p>
<p>Og dÃ©t var hvad jeg inderst inde ønskede skulle være muligt.</p>
<p>Senere fik jeg så fat i en Sharp-maskine, med integreret skærm og kassettebånd-station.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineComputere/SharpMZ80K.jpg" alt="Sharp MZ80K" /></p>
<p>Med den startede min lyst til programmering for alvor.</p>
<p>Men hvad jeg egentlig kunne udrette på maskinen var temmeligt begrænset, så da jeg faldt over Spectravideo 328 var jeg begejstret.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineComputere/Spectravideo-SVI-328MKII.jpg" alt="Spectravideo SVI 328" /></p>
<p>Den bankede alt hvad der ellers fandtes på den tid.</p>
<p>Især de dÃ©r Commodore-maskiner var jo helt til grin.</p>
<p>Specravideoen kunne udvides til noget seriøst og kassettebåndstationen var uligt mere stabil, end Commodores.</p>
<p>Plus at jeg kunne lægge programmer på nogle dongler (eprom-æsker), som blot sattes i et stik på computeren for at være klar.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineComputere/Spectravideo-Cartridge.jpg" alt="Spectravideo Cartridge" /></p>
<p>De var stinkende dyre, men helt geniale.</p>
<p>I betjeningsvenlighed er jeg stadig ikke stødt på noget så godt !!!</p>
<p>Og så havde den fuldt tastatur med nummerisk, som vi alle har i dag, og ordentlige taster.</p>
<p>DÃ©n gang var det en sjældenhed.</p>
<p>Og tilmed skærmbillede i farver !!!</p>
<p>Maskinen opnåede en vis popularitet i Tyskland og Norge, men i Danmark blev alt snart domineret af den noget ringere Commodore.</p>
<p>Danskerne som folk, har nu aldrig været gode til at gribe forkanten af teknologien, uanset hvad de selv går rundt og tror !</p>
<p>Reklame og Branding får dem ukritisk til at æde alt !</p>
<p>Men det var uhyggeligt besværligt at skulle via Norge, eller Tyskland for at anskaffe tilbehør, programmer, hjælp med mere&#8230;</p>
<p>Og alle de forskellige maskiner der fandtes i de dage, de passede jo overhovedet ikke sammen på nogen måder. Alle var lukkede omkring deres egen lille verden og ville ikke snakke med de andre.</p>
<p>Faktisk var Spectravideo&#8217;en en af de få maskiner, som via udvidelsesstik, kunne bringes til at snakke med andre computere i et netværk, med Spectravideo&#8217;en som centralenhed (en udvidelseskasse, som kunne rumme det hele !) og samlingspunkt.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineComputere/Spectravideo-SVI-328-605B.jpg" alt="Spectravideo Centralenhed" /></p>
<p>Så vidt jeg husker, var det via RS232&#8230; (?)</p>
<p>Og så var det min første erfaring med Microsoft !</p>
<p>Via den indbyggede Microsoft Basic (tilmed Extended&#8230;) !!!</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineComputere/spectravideo-sv328-box.jpg" alt=" Spectravideo Basic" /></p>
<p>Den hyggede jeg mig med i lang tid, men Basic&#8217;en var altså noget sløv at arbejde med, så da jeg via Tyskland fik fat i en dongle med Pascal ændrede billedet sig.</p>
<p>Den var på nogle områder lidt sværere tilgængelig, blandt andet med de evige erklæringer af variabler&#8230;, men afvikledes mindst fire gange hurtigere og kunne en masse ting.</p>
<p>At Pascal metoden tvang Ã©n til at gennemtænke sin programmering, inden man satte sig til tasterne, i modsætning til Basic&#8217;en, hvor man tit blot kastede sig anarkistisk over tastaturet, var jo i virkeligheden en stor fordel.</p>
<p>Tænk før du taster, gælder altid !</p>
<p>På det punkt har Basic ikke været en god opdrager af de kommende programmører.</p>
<p>Ikke at det er Microsoft&#8217;s fejl, men Microsoft har valgt, til og med dÃ©n dag i dag, at lade sig være Basic-inficeret !</p>
<p>Kan det være Ã©n af årsagerne til, at deres kodning er så tung og ikke synderligt effektiv ?</p>
<p>Tænk om Microsoft havde omfavnet Pascal istedet og i særdeleshed Borland og Borlands compilere ???</p>
<p>Men sådan kan man jo kaste alle mulige tænkte scenarier op i luften&#8230;</p>
<p>Ind på scenen kom så pc&#8217;en !!!</p>
<p>I en lang periode var jeg splittet mellem at prøve at få fat i Spectravideo-udgaven.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineComputere/Spectravideo-SVI-838" alt="Spectravideo SVI 838" /></p>
<p>(Spectravideo er i dag bedst kendt, som VIA)</p>
<p>eller investere i en bambus-pc&#8230;</p>
<p>Meeen skal også indrømme, at jeg var totalt fortabt i Amstrad og Atari maskinerne !!!</p>
<p>Med pc-konceptet kunne jeg straks se muligheder og et lavere prisniveau, så det blev en bambus.</p>
<p>Umiddelbart virkede pc- designet mere primitivt end mange af de andre computere fra den tid, men det var skalerbart og der var rasende hurtigt en skov af producenter, som producerede alverdens dimser og udvidelser til dem.</p>
<p>Genialt !!!</p>
<p>Pc&#8217;en var en harddiskløs sag med to styk 5.25&#8243; floppydiske og ikke mindst et Hercules grafikkort !</p>
<p>Udseendet på den var meget henad Amstrads dengang meget populære pc-linje.</p>
<p align="center"><img src="/wp/wp-content/gallery/blogbilleder/MineComputere/amstrad-pc1512.jpg" alt="Amstrad PC1512" /></p>
<p>Hercules&#8217;en var et grafikkort som rykkede, omend det var monokromt !</p>
<p>Så i starten var det en smule begrænset hvor meget jeg havde vundet i forhold til Spectravideoen, men det med udvidelsesmulighederne trak.</p>
<p>Og især, at det var til at skaffe i Danmark og samtidig (relativt) betalbart.</p>
<p>Så havde den også en Turbo-knap, så den kom helt op på 8MHz (eller var det 12 MHz?) !!!</p>
<p>Efterfølgende anskaffede jeg en harddisk, som kostede det hvide ud af øjnene.</p>
<p>Det første farvegrafikkort kostede hen ad det samme og uden at ville hænges op på det, så mener jeg det var 256 farvers.</p>
<p>Og så var Spectravideo&#8217;en udspillet.</p>
<p>Dyrt at være på forkant <img src='http://www.soderblom.dk/wp/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> </p>
<p><strong>Styresystemerne</strong></p>
<p>Styresystemet på pc&#8217;en var DOS ver. 1.1.</p>
<p>At komme fra Z80 maskinerne med deres Instant-On og andre finesser var noget af en omvæltning.</p>
<p>Men DOS var let at lære at mestre og i løbet af kort tid kom der mange forskellige programmer og så var der selvfølgelig Basic!</p>
<p>Jeg følte selv, at jeg havde større muligheder for, at &#8220;Nørde&#8221; med DOS-maskinen, så den endte med at være yndlingen.</p>
<p>Microsofts DOS blev senere skiftet til en Eagle-DOS, som var bedre på en del punkter, omend det fortaber sig lidt i glemslens tåger, hvilke punkter det var&#8230;</p>
<p>Meget sansynligt har den også været billigere end Microsofts DOS&#8230;</p>
<p>Af mange årsager var der derefter en stilstand i nyanskaffelserne.</p>
<p>Indtil jeg kastede mig over en 486DX2&#8242;er (33/66 MHz).</p>
<p>Det var omkring starten/midten af 1991(?)&#8230; Og hjemmebygget af indkøbte løsdele.</p>
<p>Det var heeelt vildt !</p>
<p>Muskeldyret over alle muskeldyr dengang <img src='http://www.soderblom.dk/wp/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /></p>
<p>Så skulle der programmeres !</p>
<p>Og der var for alvor begyndt at komme spil !</p>
<p>Og Windows !</p>
<p>Version 3.0, men den blev hurtigt skiftet til en 3.1., så snart det lod sig gøre, engang i 92&#8230;</p>
<p>Windows 3.0 var mild sagt en prøvelse&#8230;, og det samme var 3.1.</p>
<p>Dengang<br />
 krævede det tålmodighed og utallige disketteskift, som man helt har glemt i dag.</p>
<p>Styresystemet var virkelig noget lort !</p>
<p>Sammenlignet med Spectravideoen, var det egentlig mest sådan, at grafiske finesser og lækkerier var byttet, for stabilitet og hastighed.</p>
<p>Så selvfølgelig begynder man at kigge sig omkring efter alternativer.</p>
<p>Uden at kunne finde noget brugbart.</p>
<p>Windows 3.11 var en gave sendt fra himlen.</p>
<p>Endelig en stabilitet man kunne regne med.</p>
<p>Faktisk det mest stabile styresystem frem til Windows 98.2 (Den første udgave af 98&#8242;eren var lige så grusomt ustabil og bøvlet som Windows 3.1 havde været&#8230; Ligner det et mønster,når vi nu efterfølgende kigger på XP og på Vista (som så stadig mangler sin SP2) ? )</p>
<p>Men smertefrit var selv 3.11 ikke og alene antallet af disketter til styresystemet og til officepakken og til alle driverne&#8230;, og så alle spillene.</p>
<p>Efter kort tid begyndte man ganske simpelt at hade disketter. Som oveni ikke kunne regnes for ufejlbarlige lagermedier !</p>
<p>Bevares, langt bedre end de gamle 5.25&#8243; floppydisk&#8217;s.</p>
<p>3.5&#8243; disketterne var tålbare og håndterbare&#8230;, og dÃ©t var dÃ©t.</p>
<p>Min 486&#8242;er holdt ganske længe og endte sine dage, som en totalt overclocket maskine, med et heftigt grafikkort. Den kørte lige op med Pentium&#8217;erne i lang tid.</p>
<p>Tiden efter har blot været opgradering af enkeltdele i spring, som var størst, når cpu og bundkort blev skiftet.</p>
<p>Der var så en periode med Windows 95, som blot tydeligt var en venteperiode&#8230;</p>
<p>Ventetiden sluttede så, da Windows 98 kom frem og især da version 2 af 98 kom på.</p>
<p>På et eller andet tidspunkt ville jeg prøve en RedHat Linux 4.0, men den gav mig på det nærmeste et hysterisk anfald, grundet sin umulighed og min manglende evne til at gennemskue, hvad den ville hvordan.</p>
<p>Så den røg lang, langt ud !!!</p>
<p>Men prisniveauet for det dÃ©r Microsoft software bekymrede mig.</p>
<p>At betale så meget, for et produkt, hvor der blev lovet så meget og holdt så lidt.</p>
<p>Jeg kunne jo se direkte, hvor meget tid jeg måtte bruge på at holde skidtet kørende hos mig selv og hvor tit jeg blev heve i ærmerne af venner og bekendte, fordi et eller andet var gået i ged.</p>
<p>På et tidspunkt skifter jeg over til AMD Athlon (socket A).</p>
<p>Det er i samme periode at Microsoft begynder sin største svinestreg overfor sine kunder, ved at lancere Windows 98SE og den absolut værste, nemlig Windows Me.</p>
<p>Windows Me rangerer i mine øjne, som den værste virus i mands minde.</p>
<p>Magen til lort skal man lede meget længe efter.</p>
<p>I Me&#8217;s korte levetid er det nok dÃ©t styresystem som gav mig mest at lave !</p>
<p>Og folk var pisse negative !</p>
<p>Alligevel hopper de gladeligt på vognen, da Xp&#8217;eren så udkommer.</p>
<p>Oven på Me&#8217;eren virkede alt som en forløsende frelse, så måske lavede Microsoft stuntet med Me med vilje ? <img src='http://www.soderblom.dk/wp/wp-includes/images/smilies/icon_wink.gif' alt=';-)' class='wp-smiley' /></p>
<p>Og selv om XP&#8217;en var en kollosal fremgang i forhold til Me, så var den altså væsentligt mindre stabil end 98.2 !</p>
<p>Men da alle drivere, nye spil og lignende ret hurtigt kun var til XP, så var man nødt til at skifte, uanset at man så (igen) skulle til at leve med fastlåst pc, blå skærm eller utidige genstart.</p>
<p>Redhat 6&#8242;eren bliver det næste Linux forsøg.</p>
<p>Denne gang var der langt mere fornuft i foretagendet og jeg har det på maskinen i lang tid (måske hele 4 uger&#8230; <img src='http://soderblom.dk/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> ), inden jeg må sande, at selvom nogle ting virker smart, så kræver det en hel del ekspertviden, blot at være dødelig bruger af et Linux-system.</p>
<p>Der er altså noget helt galt, når man er nødt til at vide 1000 ting om sit styresystem, når man egentlig blot vil kunne 10 ting i sin tekstbehandling !</p>
<p>Men jeg kunne godt lide holdningen til software og softwareudvikling i det dÃ©r Linux-miljø. Der var noget humant ved det hele, som tiltalte mig.</p>
<p>Omend der dengang, som i dag, var nogle enkelte nørder, som var uhyggeligt arrogante og nedladende overfor alle, som ikke ser lyset i flade sort-hvide konsoller og lysår lange tastekommandoer.</p>
<p>Så jeg fulgte Linux&#8217;en sådan lidt ude på sidelinjen.</p>
<p><strong>Linux modnes.</strong></p>
<p>Indtil OpenSuSE 9.0 indfandt sig&#8230;, omkring 2004(?).</p>
<p>Den endte lynhurtigt i en dualboot med min XP&#8217;er.</p>
<p>Stadig ikke helt så glat og smidig som XP&#8217;eren, men det var et kvantespring fremad i forhold til RedHat&#8217;en.</p>
<p>Og jeg holdt fast i SuSE&#8217;en frem til og med version 10.2.</p>
<p>Samtidig var racet med hele tiden at skulle skaffe ny, stærkere hardware stilnet af.</p>
<p>Jeg var nu kommet op på en AMD Sempron 3400+ cpu og et bundkort med 2 GB RAM og egentlig var det blot at opgradere grafikkort, så høvlede selv de nyeste spil derudaf. Behovet for konstant kraftigere og kraftigere maskiner var stilnet af, samtidig med, at jeg syntes det var det glade vanvid at man nærmest var tvunget til at udskifte ellers perfekt fungerende hardware, blot fordi styresystemet slugte alle rescourcerne.</p>
<p>Parrallelt med havde jeg så også kigget på Debian Linux&#8217;en og var også ret hooked på dÃ©n.</p>
<p>Om det var blevet SuSE&#8217;en eller Debian&#8217;en, var nok egentlig mest et tilfælde, men nu var jeg jo ligesom startet med SuSE&#8217;en&#8230;, så&#8230;</p>
<p>På nær spil, så var alt andet nu lagt over til at køre under Linux, fremfor Windows.</p>
<p>Aaah, så er der lige Photoshop Elements&#8230;</p>
<p>Først i dag (Maj 2008) kan jeg sige, at jeg ikke længere nødvendigvis har et Photoshop Elements behov, men at programmerne i min Linux kan klare opgaverne med mine foto&#8217;s. Også (og endda bedre) m. RAW-filerne !</p>
<p>Dog mangler jeg altså stadig en lige så letbetjent Quick-fix, men mere om det en anden gang !</p>
<p><strong>Ubuntu</strong>.</p>
<p>Ind på scenen kom pludselig den der Ubuntu-Linux.</p>
<p>Versionen var Edgy Eft, altså v. 6.10. Den virkede meget lovende, omend jeg ikke lige var så vild med Gnome brugerfladen og slet ikke med den der mudderbrune farve, som prægede det hele.</p>
<p>Men med Ubuntu 7.04 (Feisty Fawn) var der sket så meget positivt, at jeg tog skiftet fra SuSE&#8217;en.</p>
<p>Og lige siden har den stået på Ubuntu.</p>
<p>Og lige siden SuSE 10.2&#8242;eren kan jeg kun sige, at jeg aldrig har haft så lidt bøvl med mine pc&#8217;er.</p>
<p>Linux virker og virker godt, og som tiden går og Linux udvikler sig positivt, samtidig med at Windows blot bli&#8217;r større og tungere, så bliver springet fra den Windows, som vi alle er blevet tvangsopflasket med og til Linux, mindre og mindre.</p>
<p>Jeg har stadig min snart ret aldrende XP SP2 i dualboot, men det er kun, kun, kun p.g.a. spillene&#8230;</p>
<p>Skal der arbejdes seriøst, uden at jeg gider bruge min tid på at fedte med hardware og mystiske tiltag i pc&#8217;ens operativsystem, så foregår det hele i Linux.</p>
<p>Med Linux&#8217;en er jeg sikret, at jeg ikke skal spekulere på mit styresystem og hive og slide i det, for at få lidt flere kræfter frem i lyset.</p>
<p>Det giver mindre spildtid !</p>
<p>Ideelt skal en bruger jo ikke skænke det flere tanker, hvilket operativsystem han benytter, end han spilder tanker på hvilken CPU han har i sin maskine, eller om han har rent vand i sin vandhane. Det skal bare være der og virke, når det kræves.</p>
<p>Det er en frihed jeg har vundet ved Linux&#8217;en !</p>
<p><strong>Hvorfor skifte til Linux ?</strong></p>
<p>Åh, hvorfor jeg mere præcist ønskede at skifte til et IKKE MICROSOFT styresystem ?</p>
<p>1: Ã˜konomi. Jeg syntes helt ærligt at jeg blev plyndret med prisen for en XP. Windows-versioner mangler stadig at blive billigere og billigere for hver udgave !</p>
<p>2: Min retfærdighedssans er blevet krænket. Microsoft bliver entydigt tydeligt kun drevet af grådighed og betragter alt omkring sig som noget der skal nedkæmpes eller opsluges. Og så ryger mit blodtryk i vejret, når det er åbentlyst, at Microsofts egne programmer ikke er programmeret synderligt gennemtænkt og heller ikke synderligt effektivt.</p>
<p>Den er selvfølgelig svær at forsvare, da Microsoft holder sine kort tæt til kroppen, men blandt programmører er det ikke den helt store hemmelighed, at Microsofts programmer er &#8220;De Fede Drenge i Klassen&#8221;.</p>
<p>Ved effektiv markedsføring og benhårde forretningsprincipper, så lykkes det indtil videre Microsoft at sørge for, at udgifterne bliver flyttet ud til kunderne, som skal investere i ny, kraftigere hardware, for at køre Microsofts programmer.</p>
<p>Hvad det på verdensplan har betydet i udgifter og miljøsvineri til unødigt muskelsvulmende pc&#8217;er, kan jeg kun gisne om. Men mange ton drivhusgasser, uden tvivl !</p>
<p>I den forbindelse vil jeg i en senere artikel komme ind på det sidste nye hype, nemlig ULPC, som f.eks eeePC !</p>
<p>Lidt af problematikken har jeg dog berørt i : <a href="http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/microsoft-vil-%C3%B8del%C3%A6gge-eeepc.html" >Microsoft vil ødelægge eeePC</a>.</p>
<p><strong>Kan man være lykkelig med sit styresystem ?</strong></p>
<p>Det er måske så emotionelt sagt, men man kan i hverttilfælde<br />
 sikre, at styresystemet ikke er årsag til, at du går rundt og er mere ulykkelig end du allerede er ved, at skifte over til Linux.</p>
<p>Men det kræver, at du har et komplet overblik over, hvad du egentlig vil med din pc.</p>
<p>Hvad benytter du den egentlig til i virkeligheden ?</p>
<blockquote><p>Er det til opbevaring og visning/afspilning af film, billeder og lyd ?</p>
<p><em>Det kan Linux sagtens!</em></p>
<p>Vil du lave avanceret billedbehandling ?</p>
<p><em>Intet problem i Linux.</em></p>
<p>Er det til skriveopgaver, regneark, databasearbejde ?</p>
<p><em>Det kan også klares i Linux.</em></p>
<p>Vil du kunne surfe rundt på nettet ?</p>
<p><em>Absolut intet problem i Linux.</em></p>
<p>Vil du benytte softwaretelefon, som Skype, og Messenger programmer ?</p>
<p><em>Heller intet problem i Linux.</em></p>
<p>Skal du klare email ?</p>
<p><em>Pærelet i Linux.</em></p>
<p>Har du brug for at kunne indgå i et Windows netværk ?</p>
<p><em>Det klarer Linux også.</em></p>
<p>Har du brug for netbank ?</p>
<p><em>Muligt, men nogle banker er bedre end andre ! Som gevinst er sikkerheden større.</em></p>
</blockquote>
<p>Og alt det ovenstående uden, at du skal være Linux-nørd.</p>
<p>Det klares ved lidt standard-klik med musen og via letforståelige dialogbokse.</p>
<p>Altså langt fra det skræmme-scenarie Windowsbrugere får fortalt, er Linuxbrugeres hverdag.</p>
<p>Dog, dog, dog !!!</p>
<p>Ã‰t sted stødte jeg på en uoverstigelig forhindring.</p>
<p>Hos DebitelSolo (tidligere SmartTalk), hvis man benytter optankning af mobilen via nettet og vil betale via sin netbank, så virker det ihverttilfælde IKKE, hvis man er kunde hos Danske Bank.</p>
<p>Indgangen til Danske Bank dÃ©n vej er kun farbar, såfremt du benytter Internet Explorer. (Sidst efterprøvet i 2007!)</p>
<p>Heldigvis virker kortbetalingsløsningerne, så !</p>
<p>Ovennævnte er strengt taget ikke et Linuxproblem, men skyldes en besynderlig platform politik hos Danske Bank og understøttes formentlig af, at de (formentlig) har en større portion Microsoft aktier&#8230;</p>
<p>Hvad vil et skifte til Linux så betyde ?</p>
<p>For den enkelte bruger, efter nogle ugers indkøring&#8230;, intet !</p>
<p>Og det er jo det gode, at styresystemet ikke behøver at være i fokus på din pc.</p>
<p>Læg dertil det problem det udgør for samfundet, at piratkopieret software stortrives i de private Danske hjem. Ihverttilfælde ifølge mange firmaer og forskellige institutioner.</p>
<p>På Linuxplatformen vil dÃ©t problem blive, om ikke elimineret, så blive gjort til en brøkdel af nu !</p>
<p>At kunne medvirke til at afkriminalisere store dele af den Danske befolkning, burde da få massiv politisk støtte ???</p>
<p><strong></p>
<p>Mit råd er: Skift til Linux !</strong></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/min-vej-til-linux.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Microsoft vil ødelægge eeePc</title>
		<link>http://soderblom.dk/microsoft-vil-%c3%b8del%c3%a6gge-eeepc.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/microsoft-vil-%c3%b8del%c3%a6gge-eeepc.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 12 May 2008 20:30:30 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[Computerworld]]></category>
		<category><![CDATA[eeePC]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[Microsoft]]></category>
		<category><![CDATA[Miljø]]></category>
		<category><![CDATA[OpenSource]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[Software]]></category>
		<category><![CDATA[Styresystem]]></category>
		<category><![CDATA[Vista]]></category>
		<category><![CDATA[Windows]]></category>
		<category><![CDATA[XP]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=350</guid>
		<description><![CDATA[<p>Og alle de andre ultrabillige pc&#8217;er.</p> <p>Nyheden er fra IDG News Service og det kan undre mig, at en så vital nyhed ikke har fået Ã©n linje i Danske medier ? Er det endnu et udslag af, at Microsoft sidder tungt og kvælende på Danmark ?</p> <p>Sagen er, at Microsoft vil tilbyde Windows XP Home Edition på særdeles favorable vilkår, for at få de forskellige fabrikanter til at afstå fra, at installere Linux på de <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/microsoft-vil-%c3%b8del%c3%a6gge-eeepc.html">Microsoft vil ødelægge eeePc</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Og alle de andre ultrabillige pc&#8217;er.</p>
<p>Nyheden er fra IDG News Service og det kan undre mig, at en så vital nyhed ikke har fået Ã©n linje i Danske medier ?<br />
Er det endnu et udslag af, at Microsoft sidder tungt og kvælende på Danmark ?</p>
<p>Sagen er, at Microsoft vil tilbyde Windows XP Home Edition på særdeles favorable vilkår, for at få de forskellige fabrikanter til at afstå fra, at installere Linux på de små ultrabillige pc&#8217;er.<br />
Men Microsoft stiller så nogle særdeles begrænsende krav til hardwaren i de små maskiner.<br />
Skærmstørrelsen skal begrænses til maksimalt 10.2 tommer, harddiske må maksimalt være 80 GB og der må ikke være mulighed for touch-screen.<br />
Og 1GB RAM hukkommelse, samt en maksimal processorhastighed på 1GHz. (VIA og Intel har dog nogle processor modeller, som godt må være lidt hurtigere. Særbehandling til &#8220;vennerne&#8221;.)</p>
<p>Det virkeligt problematiske kan ligge i, at Microsoft kan gå hen og få succes med denne lille operation, hvis det lykkes dem at tvinge fabrikanterne til disse begrænsninger til at aftage XP&#8217;en til en pris så lav som 16$.</p>
<p>Og taberne er forbrugerne !</p>
<p>Som tilstandene er lige nu, for de billige små pc&#8217;er f.eks. eeePC&#8217;en, så kan jeg selv indoperere en 120GB 2.5&#8243; harddisk og også en trykfølsom skærm og masser af andre små udvidelser.<br />
Den slags vejledninger er der masser af på nettet !<br />
Og har du erfaring med plastbyggesæt og kan følge en LEGO byggevejledning, måske ligefrem en IKEA byggevejledning, så er det relativt ukompliceret.<br />
Og det hele virker, takket være Linux !</p>
<p>Så hvad får Microsoft til at ville ødelægge det hele for os allesammen ?<br />
Deres ønske om at levere det ypperste styresystem til os ?<br />
Stoltheden over at have udviklet det mest alsidige og forbrugervenlige operativsystem ?</p>
<p>Næh, det er åbentlyst enddnu et udslag af en politik, som udelukkende drejer sig om <strong>markedsdominans</strong>.<br />
At få drejet halsen om på Linux&#8217;en !<br />
Og at presse Vista ned i halsen på alle.</p>
<p>Bag det ligger, at Microsoft har udviklet Vista til et elendigt mastodont-styresystem, som er håbløst ikke-skalÃ©rbart, utidigt krævende på hardwaresiden (og derved medvirker til øget miljøsvineri), og prissat udfra Grådighed.</p>
<p>Hvis Microsoft har held til at begrænse ydeevnen og funktionaliteten hos de billige pc&#8217;er, så kan de sikre at de billige pc&#8217;er ikke æder sig ind på Vista-markedet.<br />
Problematikken, at Windows XP bliver lukket ned og ikke videreudviklet eller supporteret fra Microsofts side om ganske kort tid, har jeg ikke kunnet finde nogen Microsoft kommentar til, andet end at &#8220;Der vil være undtagelser&#8221;.</p>
<p>At Microsoft måtte ønske, at konkurrere på lige vilkår med Linux på de ultrabillige pc&#8217;er er da helt fint, men at de fører sig frem med, at ville bestemme hardware-sammensætning og -udvikling er fascistoidt.<br />
Forhåbentlig bliver forbrugerne ikke så overblændet af Microsofts marketingreklamer og lysshow, at de ikke gennemskuer hvem skurken er i denne sammenhæng.</p>
<p>Tanken, at Microsoft efterfølgende vil lægge yderligere pres på fabrikanterne således, at denne XP-baserede amputering/kvælning af markedet for de billige pc&#8217;er, bliver skrevet ind i de generelle bestemmelser, som Microsoft har med fabrikanterne omkring anden Microsoft software (primært Windows Vista) er absolut ikke utænkelig.<br />
Og pludseligt forsvinder Linux så ud i mørket igen !<br />
Fordi fabrikanterne ikke kan lægge Linux på, uden at bryde Ã©n eller anden obskur kontraktlig forpligtelse overfor Microsoft.<br />
Som det mindste, at Microsoft skal ha&#8217; betaling for en licens pr. solgt ultrabillig pc&#8230;, uanset hvilket styresystem den reelt sælges med.</p>
<p>Vent og se !</p>
<p>Kun stærke forbrugerkrav, gerne politisk støttet (Danske politikere&#8230;? Ha Ha Ha&#8230;), kan tvinge fabrikanterne til at se bort fra Microsofts tyrani.<br />
Kilder:<br />
<a title="IDG net" href="IDG.net" target="_blank">IDG.net</a><br />
<a title="Computerworld.com" href="http://www.computerworld.com/action/article.do?command=viewArticleBasic&amp;articleId=009084838&amp;intsrc=hm_list" target="_blank">Computerworld.com</a><br />
<a href="http://blogs.computerworld.com/microsoft_tries_to_squash_linux_on_ultra_portables">Preston Gralla</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/microsoft-vil-%c3%b8del%c3%a6gge-eeepc.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Version2 vildleder igen om Linux.</title>
		<link>http://soderblom.dk/version2-vildleder-igen-om-linux.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/version2-vildleder-igen-om-linux.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 22 Apr 2008 14:21:25 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[Desktop]]></category>
		<category><![CDATA[Fedora]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[Microsoft]]></category>
		<category><![CDATA[OpenSuSE]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[Redhat]]></category>
		<category><![CDATA[SuSE]]></category>
		<category><![CDATA[Ubuntu]]></category>
		<category><![CDATA[Version2]]></category>
		<category><![CDATA[Windows]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=325</guid>
		<description><![CDATA[<p>Forleden gav jeg min (let bitre) mening til kende omkring Version2&#8242;s artikel omkring Linux på desktoppen. Tilsyneladende så fortsætter Version2, med at ville skod-informere omkring Linux ?</p> <p>Dagens overskrift drejer sig om, at Redhat og Novell siger nej til Linux på desktoppen.</p> <p>Men et stykke nede i teksten komer det frem, at de altså kun indstiller udviklingen af deres Linux-versioner, beregnet på firma-markedet. Altså Linux, som sælges til brug i virksomheder, for de som vil <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/version2-vildleder-igen-om-linux.html">Version2 vildleder igen om Linux.</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Forleden gav jeg min (let bitre) mening til kende omkring <a href="http://www.version2.dk/artikel/6994" target="_blank">Version2&#8242;s artikel</a> omkring <a href="http://www.soderblom.dk/indl%c3%a6g/linux-pa-desktoppen-til-alle.html" target="_blank">Linux på desktoppen</a>.<br />
Tilsyneladende så fortsætter Version2, med at ville skod-informere omkring Linux ?</p>
<p>Dagens overskrift drejer sig om, at <a href="http://www.redhat.dk" target="_blank">Redhat</a> og <a href="http://www.novell.dk" target="_blank">Novell</a> siger nej til Linux på desktoppen.</p>
<p>Men et stykke nede i teksten komer det frem, at de altså kun indstiller udviklingen af deres Linux-versioner, beregnet på firma-markedet. Altså Linux, som sælges til brug i virksomheder, for de som vil dÃ©t, fremfor at have Windows på medarbejdernes desktop.<br />
Hvis Linux på desktoppen udgør en ganske lille %-del af det samlede desktop-marked, så udgør betalingsdelen af Linux-desktoppen en %-del af Linux desktoppene !</p>
<p>Tilsyneladende sidder der nogen hos Version2, som har Ã©n eller anden mystisk interesse i at anti-promovere alt hvad der drejer sig om Linux.<br />
Måske skal de skifte navn til Version-Microsoft?</p>
<p>Fred være med dem. De er jo heller ikke belastet af at udføre den dybeste kildegranskende journalistik, så hvorfor dog forvente andet, end hvad Ekstra Bladet præsterer mht. IT ?</p>
<p>Istedet vil jeg skrive lidt om mine egne <a href="http://www.redhat.dk" target="_blank">Redhat</a> og <a href="http://www.opensuse.dk" target="_blank">OpensuSE</a> prøvelser, og selvfølgelig <a href="http://www.ubuntu.com" target="_blank">Ubuntu&#8217;en</a>.<br />
Der var engang, for snart en hel del år siden, hvor jeg tænkte: NU vil jeg se hvad det der Linux er for noget&#8230;<br />
Alle snakkede om Redhat, så det måtte det blive.<br />
Og magen til&#8230;, craaap !!!<br />
Næh, det gik absolut ikke glat og ydermere føltes det som en grafisk fornærmelse af mine øjenæbler.<br />
Kæmpede videre i nogle uger, men kastede så håndklædet i ringen.<br />
Den Røde hat og jeg passede ikke sammen i temperament, uanset at det såmænd kunne en masse ting, men jeg fandt aldrig rigtig ud af hvordan.<br />
Og vigtigst så fik jeg aldrig besvaret spørgsmålet: Hvorfor Redhat ?</p>
<p>Derefter var jeg trygt tilbage i Microsoft folden.<br />
Men den nysgerrige er altid&#8230;, nysgerrig !</p>
<p>Så efter at ha&#8217; læst en masse lovprisninger af SuSE 10.2, og også at flere Old School Linux nørder (&#8220;Grafik er noget med grå&#8230;, og Terminalen er Guds bedste værktøj!&#8221; &#8211; typerne&#8230;) havde kaldt det for en gang Windows waanabee &#8211; farvelade, så var jeg tvunget til at prøve igen.</p>
<p>Denne gang var det pludseligt noget helt andet.<br />
Relativt simpelt at installere, relativt enkelt at danne sig en pæn og personlig desktop og et menusystem jeg kunne blive gode venner med.<br />
Stadig noget med det der, at tilføje og fjerne programmer, som var lidt&#8230;, underligt.<br />
Linux-eksperterne, herhjemme og i udlandet var allesammen meget hjælpsomme og de fleste også meget tålmodige med en nybegynder som jeg, men meget ofte blev deres anvisninger lige lovligt præget af, at Linux&#8217;sk og dÃ©t at hamre rundt i terminalen, for dem er en fuldt integreret del af deres hverdagssprog.<br />
Og så var et af mine sigter med at skifte til Linux pludseligt forsvundet, nemlig at det skulle gøre det hele lidt lettere.<br />
Gøre OS&#8217;et til noget uvigtigt.<br />
Det ARBEJDE jeg udfører er vigtigere, end i hvilket PROGRAM jeg udfører det i.<br />
Hvilket OPERATIVSYSTEM programmerne afvikles i er endnu mindre vigtigt.<br />
Og mindst vigtigt er hvilken HARDWARE det hele afvikles på.</p>
<p>Inden du hopper engang over dÃ©n påstand, så tænk lige efter:<br />
Den HARDWARE du har, din PC, hvorfor har du den ?<br />
Du har den, fordi der på dÃ©n kan afvikles et OPERATIVSYSTEM, hvorpå der kan afvikles et PROGRAM.<br />
Og afviklingen af PROGRAMMET opfylder et eller andet behov hos dig, hvad enten det er skrive et brev, en opgave, lægge budget, eller spille et spil.</p>
<p>Spiser du mad, for at kunne ha&#8217; et køleskab og et komfur ?<br />
Nej, vel !</p>
<p>Nå men altså, jeg blev ret gode venner med SuSE&#8217;en og den introducere mig til de besværligheder som det offentlige, kommuner og DR (i særdeleshed) f.eks., pålægger alle borgere, som ikke værsgo&#8217; benytter Windows.<br />
Skammeligt !<br />
Og er det stadig !<br />
Og selvfølgelig tændte det en retfærdighedsharme i mig, at vores offentlige institutioner påtvinger landets borgere, at de IKKE har frit valg (men de skal betale det samme&#8230;), men kun kan få fuldt udbytte, hvis de investerer i det dyreste styresystem på markedet, som ydermere også kræver den dyreste hardware&#8230; Og tilmed også det styresystem som sikerhedsmæssigt har den største belastning&#8230;<br />
Jamen det er da en glimrende måde, at forøge de sociale skel i samfundet og vidner ikke om ret meget social- eller økonomisk ansvarsfølelse.<br />
Tjener vores politikere virkeligt så meget for meget, at de ikke forstår problemet ?</p>
<p>Ok, tilbage til SuSE&#8217;en!<br />
Bekendtskabet med SuSE var lidt emotionelt svingende, for jeg ville den så gerne, men der var alligevel hele tiden Ã©t eller andet&#8230;<br />
Men den endte med at gøre tingene som jeg vile dem og også se ret godt ud.</p>
<p>Alligevel gik jeg og kiggede lidt efter andre Linux&#8217;er&#8230;<br />
Og en dag dukkede Ubuntu&#8217;en op.<br />
Havde aldrig hørt om det, men jeg kunne lide, at de var entutiastiske uden at være overgearede og frelste (Hvis der er noget jeg ser som det største TURN-OFF, så er det dÃ©t dÃ©r Amerikansk inspirerede prædikant &#8211; salgs &#8211; hysteri, som jeg har oplevet hos LR International og set i sin værste udlægning hos Steve Ballmer (Microsoft). Jeg går helt kold på manglen på fornuft og jordforbindelse i den slags forsamlinger &#8211; Og ser i mit indre skræmmebilleder af folkemasser med udstrakt højrearm !).</p>
<p>Og Ubuntu&#8217;en virkede bare med det samme og havde det hele.</p>
<p>Naaah&#8230;, der er jo lige den der med DR og Danske M$ Bank&#8230;<br />
Danske Bank er jo let klaret, ved blot at skifte til et andet bageri&#8230;<br />
De har åbenbart for mange penge bundet i Microsoft aktier til at ville give deres kunder anden løsning end Active Card. At Active Card så er en sikrere løsning, end deres standard Windows logon, er en anden ting <img src='http://soderblom.dk/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /><br />
Men det skyldes jo nok ikke, at de passer bedre på brugere af IKKE Microsoft Explorer, end de som rent faktisk benytter Microsft Explorer.<br />
Men altså, at få DR og lignende til at virke var endnu lettere end i SuSE&#8217;en.<br />
Stadig med de samme gode online hjælpere, men nu med flere som har forstået, at sudo-kommandoer ikke hører hjemme i den moderne betjening af et operativsystem.</p>
<p>Jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om at skiftet fra SuSE&#8217;en til Ubuntu&#8217;en var det helt rigtige for mig.<br />
Og det er en lækker følelse, at frivilligt vælge noget og det så bare føles helt rigtigt <img src='http://soderblom.dk/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> </p>
<p>Nu har SuSE så valgt at indstille deres desktop version af Linux&#8217;en.<br />
Synd, synes jeg faktisk. Måske lidt nostalgisk&#8230; ?<br />
Men efter sammenstød med Microsoft og den buket af bedre og bedre Linux distributioner, som er myldret frem, så er det måske blot en logisk økonomisk følge, mere end et spørgsmål om lunken ideologi, fra Novell&#8217;s side&#8230;<br />
I virkeligheden er udmeldingen dog uden den store betydning, da den Linux, som desktop brugerne alligevel mest ser som SuSE Linux, nemlig OpenSuSE, stadig fortsætter.<br />
Den desktop SuSE de afslutter er den, som koster penge. Primært til virksomheder, hvor OpenSuSE ikke er tilladt at benytte&#8230;<br />
Om det betyder, at virksomheder så kan vælge at benytte OpenSuSE, hvis de VIL holde fast i SuSE på desktoppen, det aner jeg ikke ?</p>
<p>Samme sag gør sig gældende for Redhat, men det kan næppe kaldes nogen nyhed.<br />
Og Redhats vilje til at ville udvikle sig til noget, som desktop-brugere sukker efter, har heller ikke ligefrem været synderligt stor.</p>
<p>>>Markedet for skrivebords-computere lider under at have Ã©n dominerende leverandør, og nogle mennesker har stadig den opfattelse at Linux-pc&#8217;er simpelthen ikke er et praktisk alternativ,Â« skriver Red Hat i sin begrundelse med hentydning til Microsoft.<<<br />
Det siger jo en hel del om den almindelige brugers konservatisme og (mærkværdige) mangel på nysgerrighed efter, at se hvad der ellers findes på markedet.<br />
Er mennesker generelt så sløve og fantasiløse, at de er tilfredse med det de får kastet i ansigtet, blot de kan få lov at være passive og dovne ?<br />
Hvor er brugerens lyst til at være nysgerrig, prøve nye ting, undersøge og lære ???</p>
<p>Meeen Redhat holder liv i <a href="http://fedoraproject.org/en/index" target="_blank">Fedora-Linux&#8217;en</a>, hvilket nok i virkeligheden er den bedste løsning for desktop-brugerne.<br />
Så også hÃ©r er det også en udmelding, som egentligt ikke betyder det helt store for den almindelige desktop-bruger.</p>
<p>Ingen tvivl om, at Redhat har været vigtige i, at holde suppegryden med Linux i kog i de tider hvor Linux lige så let kunne være afgået ved døden.<br />
Det skylder vi dem tak for, men i dag er virkeligheden, at de for desktop-brugeren er uinteressante.<br />
Et minuts stilhed i respekt for Redhat&#8217;s og SuSE&#8217;s arbejde for hele Linux samfundet er virkelig på sin plads !!!</p>
<p>Når nu disse udmeldinger i virkeligheden ikke betyder ret meget, om noget overhovedet, hvorfor er dagens presseudmeldinger, så skrevet, så de giver det indtryk, at det betyder rigtig, rigtig meget for hele Linux &#8211; samfundet, at Redhat og SuSE stopper med deres betalingskrævende desktop-operativsystemer ?</p>
<p>Kilder:<br />
<a href="http://arstechnica.com/news.ars/post/20080420-red-hat-novell-desktop-linux-ready-for-workplace-not-home.html">Red Hat, Novell: desktop Linux an enterprise thingâ€”for<br />
 now</a><br />
(Læs først, så du ved hvad der er reelt !)</p>
<p><a href="http://www.version2.dk/artikel/7020">Red Hat og Novell siger nej til Linux på desktoppen<br />
</a><br />
(Amatørversionen)</p>
<p>Link af interesse:<br />
<a href="http://www,redhat.dk">Redhat.</a><br />
<a href="http://fedoraproject.org/">Fedora.</a><br />
<a href="http://www.novell.dk">Novell.</a><br />
<a href="http://www.opensuse.org/">OpenSuSE.</a><br />
<a href="http://www.ubuntu.com">Ubuntu.</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/version2-vildleder-igen-om-linux.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Når politikere, konsulenter og ignoranter ikke kan deres Linux!</title>
		<link>http://soderblom.dk/nar-politikere-konsulenter-og-ignoranter-ikke-kan-deres-linux.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/nar-politikere-konsulenter-og-ignoranter-ikke-kan-deres-linux.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 21 Apr 2008 11:41:46 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[Computerworld]]></category>
		<category><![CDATA[Desktop]]></category>
		<category><![CDATA[Gartner]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[Microsoft]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[Ubuntu]]></category>
		<category><![CDATA[Windows]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=324</guid>
		<description><![CDATA[<p>Men det forhindrer dem desværre ikke i at udbrede sig, som påståede eksperter !</p> <p>Eks.:</p> <p>Peter Suhr, Director i Gartner Danmark, er ikke overrasket over, at Linux-distributionerne kun findes i ganske få danske hjem. Han forklarer situationen med, at langt størstedelen af de solgte computere bliver født med Microsofts styresystemer, og at Linux-brugervenligheden stadig halter.</p> <p>â€Det, der skal til, er, at det skal være ekstremt let at anvende Linux-pakkerne. I dag er Linux stadig sådan <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/nar-politikere-konsulenter-og-ignoranter-ikke-kan-deres-linux.html">Når politikere, konsulenter og ignoranter ikke kan deres Linux!</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Men det forhindrer dem desværre ikke i at udbrede sig, som påståede eksperter !</p>
<p>Eks.:</p>
<blockquote><p>Peter Suhr, Director i Gartner Danmark, er ikke overrasket over, at Linux-distributionerne kun findes i ganske få danske hjem. Han forklarer situationen med, at langt størstedelen af de solgte computere bliver født med Microsofts styresystemer, og at Linux-brugervenligheden stadig halter.</p>
<p>â€Det, der skal til, er, at det skal være ekstremt let at anvende Linux-pakkerne. I dag er Linux stadig sådan lidt en wizard-ting, og derfor overrasker det mig ikke, at tallet er på det niveau,â€ siger Peter Suhr.</p></blockquote>
<p>Ovenstående er sakset fra dagen udgave af Computerworld.dk (<a href="http://www.computerworld.dk/art/45407?a=newsletter&amp;i=1737">Linux er en by i Rusland for danskerne</a>).</p>
<p>Brugervenlighed ?<br />
Manglen på brugervenlighed hos Windows holder mig da livligt beskæftiget, når brugerne lystigt har klikket sig igennem den virkningsløse, men irriterende UAC og installeret Ã©t eller andet&#8230;<br />
De mere kvikke prøver så også at afinstallere og får rodet sig ud i regisreringsdatabasen og roder rundt&#8230;<br />
&#8220;Og det bliver så en gen-installering&#8230;&#8221; <img src='http://soderblom.dk/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> </p>
<p>Ok, jeg siger det igen, og læs gerne forrige indlæg, Ubuntu Linux&#8217;en, som afløste min SuSE, som erstattede XP Pro SP2, er det mindst komplicerede og hurtigst installerede operativsystem jeg nogensinde har arbejdet med.<br />
Dertil kommer, at det er nøjagtigt så betjeningslet, som Windows, måske endda lettere !<br />
Alene den måde programmer og funktioner organiseres i menuerne er fremmende for logisk intuitiv betjening.<br />
Her kan ingen versioner af Windows overhovedet være med.<br />
Windows er ufattelig tung og langsom at installere, er dybt leverandør-inficeret og ulogisk i sin menuopbygning (Siden hvornår er leverandøren blevet vigtigere for DIG, end hvad du rent faktisk har købt programmet til at udføre ???).<br />
Fra tom PC og Ã©n Ubuntu installations CD, til færdig installation = 35 minutter !<br />
Og det er vel at mærke med samtlige drivere, så trådløs, lydkort, skærm m.m. er fuldt fungerende.<br />
Ikke noget med at sidde og fedte med 6-7 forskellige (ofte forældede) driver CD&#8217;er til printere, antivirussen, lydkortet o.s.v.<br />
Og så er der søreme også installeret en fuld Open Office i samme hug !<br />
DÃ©t er sgu&#8217; da fedt !<br />
Og Windows er slået med adskillige Lææængder i den disciplin !</p>
<p>Et sted i artiklen citeres Microsoft for at ha&#8217; sagt: &#8220;Fem minutter og du er i gang&#8221;.<br />
Er vi idioter, eller hvad ???<br />
Allerede fra min første DOS v. 1.etellerandet (Blev erstattet af en Eagle DOS !) var tidsforbruget større end fem minutter.<br />
Meningen af Microsoft motto&#8217;et er vist i virkeligheden : &#8220;Fem minutter og du er STADIG i gang&#8221;.<br />
Peter Suhr fra Gartner brillerer i ikke at ane hvad han snakker om, tilsyneladende.<br />
Men det er jo altså heller ikke hans arbejde.<br />
Han arbejder for Gartner og det gør han sikkert ganske udemærket, men hvorfor han så ikke nøjes med objektivt at referere Gartner undersøgelsen og redegøre for validiteten af det statistiske materiale, men pludseligt udtaler sig som IT-ekspert, ved jeg ikke.<br />
Måske fejlciteres han&#8230;</p>
<p>Senere i artiklen står der:</p>
<blockquote><p>Peter Suhr fra Gartner &#8230; peger på, at Linux-produkterne står stærkt på andre områder end inden for styresystemer til private.</p>
<p>â€De traditionelle leverandører står enormt stærkt inden for desktops til private, men længere nede i fødekæden blandt de professionelle kommer Linux ind i billedet,â€ siger Peter Suhr.</p></blockquote>
<p>Kære hr. Suhr, har du prøvet på at kigge på Microsofts dominans, som resultat af det medleverede OEM Windows, når folk køber en PC ?<br />
For den almindelige forbruger er det nærmest kriminelt vanskeligt, muligvis endda forbundet med udgifter, at slippe for at få Windows kylet i nakken, sammen med PC&#8217;en.<br />
Og når nu der så er installeret et styresystem på, så kan jeg da godt forstå, at folk ikke kaster sig ud i at anskaffe et andet operativsystem, eller opgradere deres OEM Windows til en Retail-version (for at undgå at blive alt for kriminaliseret og begrænset af Microsoft).<br />
Så er det først når vi Nørder befrier brugerne fra deres bøvlede og fordyrende Windows-platform, at de oplever hvilken lettelse det er.</p>
<p>Senere i artiklen ses følgende:</p>
<blockquote><p>Hos Open Source Leverandørerne ærgrer Morten Kjærsgaard sig over, at open source-styresystemerne ikke er mere udbredt blandt private. Men tallet undrer ham ikke.</p>
<p>â€Problemet opstår jo ved, at vores børn ikke kan spille Sims på andet end en Microsoft-platform. Eller at kommunens digitale borgerservice kun kan køre i Internet Explorer,â€ forklarer Morten Kjærsgaard.</p>
<p>Han håber, at indførslen af åbne standarder i det offentlige vil kunne åbne nye døre for Linux-distributionerne på privatrmarkedet. Blandt kalder han det noget sjusk, at folkeskolernes afgangsprøver i dag skal afleveres i Microsoft-format.</p>
<p>â€Det sjusk skal vi have ryddet ud i, og det er min forhåbning, at vi har luget ud i den slags problemer allerede den 1/1 2009.â€</p>
<p>Morten Kjærsgaard erkender dog, at en del af problemet også skyldes, at det for helt almindelige danskere stadig er uoverskueligt kaste sig over et Linux-styresystem.</p></blockquote>
<p>Lad mig starte med de to sidste linjer&#8230;<br />
Fejlen ligger i den konkurrenceforvridende OEM Windows, som producenterne af Ã©n eller anden grund påtvinger deres betalende kunder.<br />
Og så ligger den i folks hoveder, deres psyke !<br />
Frygten for noget de tror er ukendt og svært og &#8220;farligt&#8221;.<br />
Jeg ærgrer mig over, at Morten udtaler sig således, men håber hans udtalelse blot er sat i forkert kontekst.</p>
<p>Derimod alt det andet han udtaler (spillene undtaget), det burde ende på et ministerbord til øjeblikkelig rettelse !<br />
Hva&#8217; fanden er det for noget ?<br />
Hvad er grunden til det offentliges forbryderiske binding til Microsoft?<br />
Der er godt nok langt imellem politikernes udtalelser om Danmark som førende IT-nation og så det offentliges reelle IT-evner.<br />
Skam få det offentlige !<br />
<strong>Og lad os ikke håbe</strong>, at det en dag kommer frem at der er lidt for kammeratlige forbindelser mellem politikere, embedsmænd og/eller andre offentlige myndighedspersoner og Microsoft, for så er vi blot reduceret til IT-mæssig banan-republik (Til de nysgerrige, så prøv at undersøge, hvor netop begrebet banan-republik kommer fra).</p>
<p>Et godt skridt på vejen til at tilbyde forbrugerne den befrielse det er med Linux fremfor Windows er, at forbyde det skrigende konkurrenceforvridende OEM Windows medleveringssystem.<br />
Hvis forbrugerne så oven i, simpelthen nægtede at købe PC&#8217;r, hvor der er præinstalleret noget som helst, så ville det hjælpe.<br />
Hvis mærkevare PC&#8217;erne pludseligt mister deres salg af præinstallerede maskiner, så kan det godt være at de ender med at ønske, at opsige deres aftale med M$.<br />
Ikke at jeg tror på at det sker, for dertil sælger Merlin og alle de andre kulørte butikker alt for mange PC&#8217;er over disken som om det var simple DVD afspillere eller køle/fryseskabe o.l.</p>
<p>SUK !</p>
<p>Men hvor ville det dog hjælpe hvis vi i Danmark fik vækket politikerne af deres IT uvidenhed og konservative holdning, så de kunne begynde at få nogle virkelige visioner og et ønske om, at dette land kunne blive et foregangsland og ikke blot en efterløbende Microsoft Vasal-stat (Politikere er jo trods alt politikere og politikere skal ha&#8217; visioner. Politikere er ikke bogholdere, selvom deres manglende drive og visionsløshed tyder på det. DÃ©t skal politikerne lade embedsmændene om og så ellers holde embedsmændene i ørerne og til ilden og under kontrol !)</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/nar-politikere-konsulenter-og-ignoranter-ikke-kan-deres-linux.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Linux på desktoppen til alle!</title>
		<link>http://soderblom.dk/linux-pa-desktoppen-til-alle.html</link>
		<comments>http://soderblom.dk/linux-pa-desktoppen-til-alle.html#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 17 Apr 2008 17:42:09 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Computer og Internet]]></category>
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>
		<category><![CDATA[LINUX]]></category>
		<category><![CDATA[IT]]></category>
		<category><![CDATA[Microsoft]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[Ubuntu]]></category>
		<category><![CDATA[Version2]]></category>
		<category><![CDATA[Windows]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.soderblom.dk/?p=321</guid>
		<description><![CDATA[<p>Linux på desktoppen til alle !</p> <p>Efter at ha&#8217; læst artiklen : Derfor fejler Linux på desktoppen i Version2, er jeg nødt til at give mit besyv med. Især fordi overskriften, i bedste EB-stil, postulerer noget jeg anser for den største løgn. Linux fejler ikke på desktoppen ! Linux mangler på desktoppen&#8230;, hvilket er noget andet !</p> <p>&#8220;&#8230;og flere af Linux-brugergrænsefladerne ligner noget fra Windows.&#8221; Det afhænger da vist af brillerne som ser, og hvis <span style="color:#777"> . . . &#8594; Læs Mere: <a href="http://soderblom.dk/linux-pa-desktoppen-til-alle.html">Linux på desktoppen til alle!</a></span>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Linux på desktoppen til alle !</p>
<p>Efter at ha&#8217; læst artiklen : <a href="http://www.version2.dk/artikel/6994?nyhedsbrev" target="_blank">Derfor fejler Linux på desktoppen</a> i <a href="http://www.version2.dk" target="_blank">Version2</a>, er jeg nødt til at give mit besyv med.<br />
Især fordi overskriften, i bedste EB-stil, postulerer noget jeg anser for den største løgn.<br />
Linux fejler ikke på desktoppen !<br />
Linux mangler på desktoppen&#8230;, hvilket er noget andet !</p>
<p>&#8220;&#8230;og flere af Linux-brugergrænsefladerne ligner noget fra Windows.&#8221;<br />
Det afhænger da vist af brillerne som ser, og hvis man også er blevet religiøst overbevist om, at dÃ©n type brugergrænseflade er opfundet af Microsoft.<br />
Wauw jeg kan også få en Apple-brugergrænseflade til min Linux&#8230;<br />
Og masser af andre brugergrænseflader&#8230;<br />
Langt flere end til nogen Windows overhovedet !</p>
<p>Kun Windows fanboys synes at det er et kvalitetsmærke i sig selv, at noget ligner Windows.<br />
Retteligt burde det fremhæves, at brugergrænsefladen er langt mere fleksibel end nogen Windows, overhovedet !!!</p>
<p>IDC&#8217;s Per Andersen kommer ind på, at for at skifte til Linux, så skal der være en afgørende fordel ved at gøre det.<br />
Og han har ret fordi, for hverdagsbrugeren er der intet incitament til at skifte den præinstallerede Windows ud med noget andet.<br />
De har problemer nok med at holde den Windows de har kørende (giver så et levebrød for os andre <img src='http://soderblom.dk/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' />  ) og har brugt timer på at lære den at kende, så at kaste sig ud i noget nyt er ikke tillokkende.<br />
Problemet er i virkeligheden, at næsten 100% af alle solgte PC&#8217;r leveres med Windows præinstalleret !</p>
<p>SSLUG&#8217;s formand Jesper Krogh gør dog korrekt opmærksom på, at der aldrig har kørt så mange Linux-desktop i Danmark, som netop nu.<br />
Jeg vil dog ikke give ham ret i, at der er en betydelig indlæringsproces i at få Linux til at køre ordentligt.<br />
Tværtimod, så er en Ubuntu installation, f.eks. hurtigere og lettere at håndtere out-of-the-Box for begynderen (det niveau det fleste PC-brugere befinder sig på i installationsøjemed), end nogen XP / Vista &#8211; version.<br />
Og glem det fis med &#8220;manglende drivere&#8221; !<br />
Ud af 12 (+-)Ubuntu installationer har jeg kun haft Ã©t problem med trådløs forbindelse (WEP problem !).<br />
Men den dødelige bruger, især i erhvervslivet er IKKE HAM DER FORETAGER INSTALLATION !<br />
Og også hÃ©r er det Windows markedsdominansen, at fabrikanterne af uransaglige årsager insisterer på at levere Windows som præinstalleret, der ligger bag.<br />
Så hvordan kan det hævdes at fordi det er &#8220;vanskeligt med at installere drivere&#8221;, så fravælger man Linux i erhvervslivet ?<br />
Da kun hvis deres IT-installatører er nogle kegler, som ikke benytter ordentlige installationsværktøjer !<br />
Jeg er ked af at se, at IT Quality desværre også hopper på den evindelige &#8220;for meget hardware-fnidder&#8221;-vogn.<br />
Muligt de så skulle vælge nogle andre bærbare, eller en anden Linux-distribution ?<br />
For JO, det er muligt at proppe en Linux CD i drevet og få det til at køre godt og smertefrit out-of-the-Box.<br />
I den anledning: <a href="http://www.kroah.com/log/linux/linux_driver_project_status-2008-04.html?seemore=y" target="_blank">Linux supports more different types of devices than any other operating system ever has in the history of computing</a>.</p>
<p>Med hensyn til uddannelses omkostninger ved at skifte fra Windows til Linux, så er jeg overbevist om, at omkostningerne er langt, langt lavere end anslået.<br />
Fordi forskellen i betjening ikke er større,muligvis mindre, end et skifte fra Ã©n MS-Office version til en nyere.<br />
Og jeg har oplevet min del af virksomheder, som ikke bruger penge på omskoling af de ansatte fra Ã©n version til en ny.<br />
I stedet bliver det lagt i IT-afdelingernes hænder, at &#8220;plet-undervise&#8221;, når behovet opstår ved de enkelte brugere.<br />
Om IT-afdelingens folk blev sendt på kursus ???<br />
Nej, men de får da Officepakken et par måneder før de øvrige&#8230;<br />
Den måde at drive tingene på eksisterer mange steder og mindre virksomheder melder klart ud, at deres kontorpersonale må klare sig efter bedste evne.<br />
Hvorfor opdateringer så mest handler om hvad Ã©ns kontakter og samarbejdspartnere benytter&#8230;<br />
Når først brugeren opdager hvor lille forskellen reelt er mellem en Windows og en Linux (som at skifte fra Ford til Mercedes&#8230; Begge biler, som grundlæggende betjenes ens&#8230;), så fordamper deres frygt for &#8220;Det nye&#8221; og så er programmet, f.eks. Open Office pludseligt blot et almindeligt arbejdsværktøj.<br />
Og det er jo bare hvad det er !<br />
Problemet for mange af brugerne, også m.h.t. desktoppen på deres private PC er, at de (også jeg selv) er vanedyr.<br />
Som fåreflokken, der hver dag begiver sig fra engen ned til vandhul W og drikker af det lidt småplumrede vand, fordi sådan plejer de nu at gøre og har gjort i årevis&#8230;, selvom der den modsatte vej ligger et andet vandløb, som godtnok har strømmende vand med hvirvler og alting, men tilgengæld krystalklart og rent&#8230;<br />
Kun Nørd-fårene tør prøve sådan noget nyt, ukendt og muligvis farligt !</p>
<p>&#8220;&#8230; mange Windows-applikationer, som ikke fås i en Linux-udgave.&#8221;<br />
Hurra for dÃ©t da, for hvorfor dog investere i f.eks. M$-Office, når du kan få OpenOffice?<br />
Hvem har fået vendt tingene, så det absolut SKAL være Windows applikationen, der er den eneste brugbare ?<br />
Der findes snævre applikationer, som er specialbygget til Windows, men hvad med at begynde at lægge et pres på udviklerne af disse, så de kigger over i retning af Linux ?<br />
Og alt andet lige, så er der større sansynlighed for, at du kan få dit Windowsprogram til at køre under Linux, end at dit Linuxprogram kan komme til at køre under Windows&#8230;</p>
<p>En detalje, som jeg selv sætter som noget af det bedste i Linux, er brugen af det centrale repository.<br />
Simpelthen genialt og den bedste sikring mod, at sidde med uddaterede gamle drivere på en eller anden tudsegammel CD&#8230;</p>
<p>Det Danske Problem er, at vi er endt med at være en Windows &#8211; inficeret vasal stat.<br />
Og da vores myndigheder, med de folkevalgte i spidsen, er IT-ignoranter uden den fjerneste forståelse for IT, og som resultat deraf lader sig trække rundt i manegen af Microsoft, så er vi muligvis det land hvor Linux har det hårdest.<br />
Hvis det offentlige herhjemme gad lette røven og være bare en smule innovative og på forkant og implementere Linux, så er der en mulighed for at vi endda kunne komme IT-mæssigt på så meget forkant, som politikerne officielt godt vil ha&#8217; os.</p>
<p>Start med at forære alle i folketinget en eeePC og kræv at den benyttes !<br />
Sløvhed, dovenskab, uvidenhed og konservatisme har alt for gode IT-vilkår i Danmark !</p>
<p>Hemmeligheden for at give Linux succes?<br />
Den dag Linux supporterer spil alÃ¡ Windows, så er successen givet !</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://soderblom.dk/linux-pa-desktoppen-til-alle.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>3</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

