Det er langt om længe lykkedes, at få noget træning til, at hænge sammen, omend det kun er med hiv og sving. Især den lange transporttid fra arbejde og hjem er en dræber. Går det godt, så 1½-time, normalt nærmere 2 timer, indtil flere gange 2½ timer eller mere… Når der så oveni er arbejdsmæssigt tryk på for konen og jeg, og vi . . . → Læs Mere: DHL-løbene og efterrationalisering]]> I tirsdags løb jeg DHL-stafetten.
Første konkurrenceløb i lidt over 1½-år !

Det er langt om længe lykkedes, at få noget træning til, at hænge sammen, omend det kun er med hiv og sving.
Især den lange transporttid fra arbejde og hjem er en dræber.
Går det godt, så 1½-time, normalt nærmere 2 timer, indtil flere gange 2½ timer eller mere…
Når der så oveni er arbejdsmæssigt tryk på for konen og jeg, og vi samtidig har en lille dreng, der skal indkøres i børnehave, så forsvinder tid og energi til alt andet end løb !

Og så har jeg døjet indædt med iskiassmerter.

Dét var så brokkeriet !!!

Jo jeg er startet med, at træne igen og det har været vigtigt, at ha’ en konkurrence at se frem til.
Og nok en fordel med en konkurrence som DHL-stafetten, hvor det ikke er ægte, alvorligt konkurrenceagtigt alligevel
DHL er et hyggeløb.
Løbet, hvor alle mulige bevægelsesformer , kæmper sig igennem 5 kilometer, eller mere, i et inferno af menneskekroppe og stilarter…
Rigtigt mange mennesker…
Der havde været forfald på vores løbehold, så jeg skulle løbe 1’ og 5’ tur !
Jeg imponeres hver gang af den enorme mængde af mennesker, som møder op til dette arrangement. I år tilmed i det mest perfekte løbevejr.
Med et startnummer på 2865, så var der proppet af langsommere løbere på ruten, da jeg startede.
Det satte en naturlig grænse for, hvor hurtigt jeg kunne komme frem.
Zig-zag, zig-zag, men frem kom jeg da og forbi…
Koncentrerede mig om, at holde et passende højt, lidt presset tempo. På baggrund af den forventede efterbevilling, at jeg ville kunne psyke mig selv tilstrækkeligt, under næste løbetur.
Og tempoet føltes korrekt. Sørgede for, at holde et så jævnt højt tempo, som muligt. For ikke at komme til, at lave intervaltræning.
Med alle de deltagere, som skal passeres er der rigeligt med intervalløb allerede…
Enkelte dele af ruten indhyldet i tætte skyer af grill-røg.
Ikke optimalt !
Med første runde i 21:30, så er jeg tilfreds nok.
Det var den tid jeg satte ud efter.

Mine øvrige løbekammerater hold en gennemsnitstid på små 24 minutter, så jeg havde udemærket tid til afslapning, udspænding og væskepåfyldning.
Desværre blev jeg temmelig kold, da jeg stod og ventede på 4’-løberen.
Og jeg skulle også lige huske, at montere chip i skoen, så vores tid kunne blive registreret.
Placerede mig midt i bunken af løbere i skifteburet (Der hvor depechen skifter til næste løber) i et forsøg på, at holde varmen og samtidig hoppe, gynge og småstrække.
Jeg får stukket depechen i hånden.
Ud på 5 turen !
Fedter med, at få startet uret og finde den korrekte gule port, at løbe ud af.
At jeg var blevet kold viste sig pludseligt.
Det gav nogle slemme smerter i hoften, gennem det meste af turen, men jeg knoklede på for, at løbe det væk.
Stadig proppet med langsommere løbere.
Løbestien er ganske simpelt for smal over meget store stræk. Især inde på de tæppebelagte områder.
Bredden kunne sagtens fordobles.
Ellers ingen problemer.
Ikke alt for smadret, men føler jeg ydede tilfredsstillende.
Anden turen løbet på 21:36
Og så vandt mit hold jo den interne firma-konkurrence, med en margen på næsten 6 minutter til næste hold
Dét kan jeg li’.

Den lektie jeg kan uddrage af det er, at for at kunne holde en vis træningsdisciplin, samt rykke formmæssigt, så er det nødvendigt at jeg deltager i konkurrenceløbene.
I år er også en af de få gange jeg ikke har fået løbet Esrum sø rundt, som ellers er mit yndlingsløb.
Vil dog holde mig til 5 – 10 kilometer løbene, her i begyndelsen.

Iskiassen har, ganske bemærkelsesværdigt bedret sig en smule, efter et par dage…

En lille tilføjelse er mine pulstal.
Min makspuls under første gennemløb var 172. Under andet gennemløb nåede jeg op på 176 !
Jeg gav den ganske rigtigt kul på de sidste 400 m, men det ligner, at min korrekte makspuls er ca. 178.

Op  klokken 6:30 og gøre klar til at løbe Nike Marathon Test 1. Igen i år arrangerer Sparta en række Marathon Test løb med start inde fra Østerbro stadion.

Vejret er koldt og blæsende. Tog S-toget og var på Nordhavnen Station 08:33. Så god tid til at få hentet chip og få klædt om.

En del mennesker allerede og desværre ingen frie skabe. Mens jeg klædte om, kom der flere . . . → Læs Mere: Løb: Nike Marathon Test 1. …lidt presset…]]> Rapport fra Nike Marathontest 1.

Op  klokken 6:30 og gøre klar til at løbe Nike Marathon Test 1.
Igen i år arrangerer Sparta en række Marathon Test løb med start inde fra Østerbro stadion.

Vejret er koldt og blæsende.
Tog S-toget og var på Nordhavnen Station 08:33.
Så god tid til at få hentet chip og få klædt om.

En del mennesker allerede og desværre ingen frie skabe.
Mens jeg klædte om, kom der flere og flere.

Selv er igen i år ret så spændt på min sluttid.
De sidste par løbeture har jo været noget gøj, med mørketræning og for lidt tid. Desuden har jeg ligget hele ugen med influenza, som vel 90% af Danmark og de tilstedeværende løbere.
Fysisk er den eneste gene lidt ømhed ved højre knæ.

Vinden er kold…
Og det begynder at sne, da starten skal gå…

Finder mig en plads i startfeltet, mellem 4:00 og 4:30 fartholderne.

Jeg er klar…
Starten går.
Kun koncentreret om mit eget løb og ikke at ramme en eller anden forhindring undervejs.

Er det bare mig, eller er der rent faktisk færre løbere end sidste år ?

Istedet for at stresse afsted, så finder jeg mig et tempo, som virker udholdeligt.
Vil gå efter, at gennemføre de sidste 5 km. hurtigere, end de første.
Med en 5 km tid på ca. 22:30 så var det muligt.

Med en uofficiel sluttid på 44:20, så er det jo tydeligt at jeg ikke befinder mig i mit hurtigste hjørne.
Muligvis den langsommeste 10 km. jeg nogensinde har løbet…(?)

Er jeg tilfreds ?
Absolut nej !
Men smider jeg de 6 kg, som er vokset til på de sidste 5 måneder, så ser det pludseligt anderledes ud. Så tror jeg på, at der sker en voldsom positiv effekt på mit løb.

Og igen i år, masser af ros til de gode og frysende hjælpere. Godt at I er der !!!

Lidt før Helvede i Nord fik jeg en lille fibersprængning og ved selve Helvede i Nord fik jeg en kraftig forstuvning og ved den sidste Nike Marathontest fik jeg en krampe med tilhørende fiberskade i låret på højre ben.

Tre skader i samme ben !

Det jeg vil . . . → Læs Mere: Løb: BT – Halvmarathon 2008]]> Der er jo blevet lovet det skønneste forårsvejr for hele søndagen, så hele famillien tager med til Lyngby for, at se mig starte på BT – Halvmarathon’en.

Lidt før Helvede i Nord fik jeg en lille fibersprængning og ved selve Helvede i Nord fik jeg en kraftig forstuvning og ved den sidste Nike Marathontest fik jeg en krampe med tilhørende fiberskade i låret på højre ben.

Tre skader i samme ben !

Det jeg vil understrege er, at min planlagte forberedelser til dette løb og til Glitnir Copenhagen Marathon ikke ligefrem er forløbet optimalt.

Fra den sidste tids lange ture (LSD-løb) ved jeg, at den værste fare ligger i fiberskaden i baglåret, men at en kraftig komprimering af musklen hjælper.
Muligvis hjælper det, fordi komprimeringen forhindrer musklen i at arbejde med fuld styrke (maksimal fortykkelse) og også forhindrer maksimalt udslag.
Så hele arbejde for min del skulle være, at gennemføre på grænsen, så jeg ikke forværrer skaden og samtidig får en fornemmelse for træningstilstanden.
Et bredt stykke elastisk tape op langs bagsiden af låret, for at forstærke det sensoriske input. Kompressionsbind omkring det kritiske muskelområde og så et tæt-strammende elastikbind udover.

Afsted til Lyngby Storcenter, Michaela og jeg og Silas i barnevognen.
Vi var der med lidt over en time til løbets start. Og det vrimlede allerede med mennesker.

Noget i retning af 7000 løbere tilmeldt, så absolut en stor begivenhed.

Kø i massevis ved nummerudleveringen, men jeg føler nu egentligt, at det gik rimeligt godt for alle.

Med så mange deltagere, så er det naturligt, at det må tage sin tid.
jeg var i køen i små 20 minutter, men da vi var i god tid, så generede det mig ikke.
De som stod for nummerudleveringen knoklede rundt, som små flittige myrer og de virkede glade og venlige i den hektiske atmosfære.

Luften herinde emmede tungt af 7000 forventningsfulde løbere…

Efter nummerudlevering gik vi ud til Kanalvej for at komme væk fra den tunge varme og ud i mere kølig og frisk luft.
Shuttlebusserne, som kører fra Kanalvej og ud til Springforbi Stadion begyndte at ankomme og Michaela og Silas tog plads i én.
Silas snorkede igennem det hele, nede i barnevognen.
Startfeltet var blevet stort og fyldte næsten hele kanalvejs længde.

(Pletterne skyldes bussens bagrude)

Klokken 11 gik starten.
Jeg havde været forsigtig pessimist og placeret mig helt nede ved 2 timers løberne, så jeg kunne starte blødt…
Og så gik det ellers derud af.
Benet var ømt og det kunne dårligt andet.
Den kraftige indbinding gav mig en lidt skæv løbestil, med kortere skridtlængde på højrebenet og en mere markant klaskende fuldfodslanding. Klask, klask.
Holdt et rimeligt stabilt tempo hele vejen, pånær 19 – 20 kilometeren, hvor min kilometertid faldt noget.
De sidste par kilometer af ruten skifter løbet lidt karakter, ved at underlaget skifter mellem grus – skovstier og asfalt og bliver mere kuperet.
Nedad løb var en pinsel, og det plejer ellers at være en af mine store forcer…

Kom så i mål i tiden 1:36:14, hvilket godtnok er ringere end at gennemføre på en tid under 1:30, som havde været målet med raske ben, men med et defekt ben, som burde flås af ved hoften og smides langt væk…, så er jeg godt tilfreds.

Også fordi jeg ikke på noget tidspunkt følte mig konditionsmæssigt presset.
Jeg havde masser af ilt !

(Uanset hvordan jeg ser ud på billedet )
Sidst i løbet var den største gene faktisk mine ømme fødder, af alt klaskeriet.
Nok forstærket af, at jeg forleden løb 44 kilometer…
Sikkert meget godt at få hærdet fødderne lidt, inden matrathonen !

Michaela og Silas var kommet godt frem til Springforbi Stadion, hvor der var opstillet målområde og selvfølgelig var masser af veloplagte tilskuere.

Helt så meget solskin var der ikke, men det var heldigvis ikke koldt. Et par truende dryp fra himlen, blev ved truslen.
Løbemæssigt, så synes jeg temperaturen var to – tre grader for høj, men det er jo altså når jeg løber…
Ellers perfekt !
Og så havde hun skaffet to ualmindeligt lækre stykker chokoladekage, som vi sad på græsset og nød.

Silas var vågen og meget optaget af alle de mennesker og løberiet.

Men helt gode venner med den høje speakerlyd var han altså ikke, så der blev holdt godt fast i far…

For en sikkerheds skyld !

Tiden gik og de sidste løbere var efterhånden på vej ind.
Stadig mange tilskuere.

Vi besluttede at gå op til stadion indgangen for at finde en bus, mens målområdet blev pillet ned.

Men oppe ved busserne var der en mega-kø.

Måske skulle der ha’ været to busser til, jeg ved det ikke…
Det er jo altid lettere at være lidt bagklog…
Alligevel forløb det hele stille og roligt og busserne shuttlede frem og tilbage, det bedste de kunne.

En dejlig dag for alle !
En god træthed hos os alle, her bagefter.
Og Silas fik lov at opleve, at røre ved sit første stadion-græs !

Jeg vil slutte med en stor tak til alle de travle og dygtige hjælpere og arrangører fra SNIK.
Et meget godt organiseret løb, som stiller lidt større arrangørkrav end de fleste.
Men når hjælperne er dygtige, flittige og i godt humør, så giver det sig selv at det bliver vellykket.
Og der skal også være plads til en tak til de buschauffører, som har måttet leve med den ene busfuld stinkende løbere, efter den anden.
Brugt-bus prisen må være faldet voldsomt !

Vi ses igen !!!

When Hell freezes over…

Og det må siges at være sket op til mandagens konkurrence. Sne og frost og et tænderskærende hårdt terræn. Et kæmpeopbud af mennesker alligevel, hvilket jeg synes er flot. Temmeligt tætpakket i klubhuset, hvor der var nummerudlevering. Men trods alt et stort behov for en varmestue Som sædvanlig god stemning og service over hele linjen.

Trofaste læsere vil vide, . . . → Læs Mere: Løb: Helvede i Nord. YEAAAH !!!]]> Et af de sejeste, om ikke dét sejeste løb i DK !

When Hell freezes over…

Og det må siges at være sket op til mandagens konkurrence. Sne og frost og et tænderskærende hårdt terræn.
Et kæmpeopbud af mennesker alligevel, hvilket jeg synes er flot.
Temmeligt tætpakket i klubhuset, hvor der var nummerudlevering.
Men trods alt et stort behov for en varmestue
Som sædvanlig god stemning og service over hele linjen.

Trofaste læsere vil vide, at jeg har sloges med en fiberskade i adductor brevis, så jeg vidste godt at jeg skulle sørge for at tage det roligt mht. hastighed.
Og glat og fedtet føre er absolut ikke promoverende for sådan en fiberskade…

Sørgede for at bruge 20 minuter på at få varmet op og blive så klar som muligt.

Og så gik starten, med advarsler om de glatte strækninger.
Lagde mig i et tempo, så jeg ikke pressede mig selv og ikke behøvede tonse afsted med masser af overhalinger.
Lange, lange stræk af ruten er overhalinger umulige medmindre den foranliggende selv sørger for at undvige.
Ægte terrænløb !

Jo for fanden glat og efter ca. 4 km. vred jeg voldsomt om på højre ankel og tog en stor-styrter ned af en af de stejle skrænter.
Grim knasende lyd og smerte…
Kom op at stå igen og fyldte sne ind i løbesokken på det skadede område.
Og ventede så på et lille hul mellem løberne, så jeg kunne fortsætte.

Jo jeg fortsatte og fuldførte løbet.
Brugte vanddepoterne til at hælde koldt vand på anklen.

Faktisk er væskedepoterne det eneste ØV, jeg vil komme med.
Der var KUN VAND. Iskoldt vand.
Der var mange. mig selv inklusive, som virkeligt savnede noget saft / energidrik.
Et par gange ekstra vred jeg om på samme fod igen og mange steder var jeg simpelthen tvunget til at gå, da det ujævne underlag fik smertene til at jage hidsigt i anklen.
Hele strandstrækningen kunne jeg overhovedet ikke løbe uden at vride om, så jeg var tvunget til at gå.
Og når jeg så endelig kunne komme i løb, løb jeg ret langsomt af åbentlyse årsager.
Men det værste problem var faktisk kulden !
Påklædt til at skulle løbe og derved afgive varme, så var jeg ikke påklædt til at skulle holde varmen ordentligt ved gang.
Jeg blev gennemkold og blandt andet derfor savnede jeg noget energidrik.
Depoternes isvand var meget tæt på at give maveproblemer.

Terrænet er jo smukt og varieret, men jeg følte mig ikke helt i humør til at nyde det.
Jeg valgte at løbe videre, tja… fordi sådan er jeg nu engang bare…
Lidt frisk luft og motion ku’ det vel altid gi’…

Endelig i mål, efter mere end 2 timer (!), smertede anklen hele tiden og dobbelt tykkelse af normalt.
Gudskelov har jeg altid noget kompressionsforbinding med, så is på og stram forbinding.

Fik mig en kop kaffe, men desværre var al den lækre hjemmebagte kage udsolgt. ØV
Noget tørt tøj på og så ellers slappe af og blive frisk til at tage hjem. Hjem og humpe rundt.

Bitter på Helvede i Nord?
Nej, slet ikke.
Det er et sejt løb og jeg blev blot udsat for noget af det, som netop gør dette løb så specielt.
Det ér langt hårdere end ordet ½-marathon lader antyde og hårdere end noget bjergløb (i DK) jeg har prøvet og risikoen for en skade er som en konsekvens af dette, selvfølgelig højere.
Så jeg skal selvfølgelig også med i de fremtidige løb !!!

Helt klart !!!

Tak til Nordtrim for et godt arrangement, trods vejret og også en tak til alle de frivillige hjælpere !

Tilslyneladende er jeg inde i en skadeperiode, men dét må jeg så komme igennem.

Ja hvad skal jeg sige… ?

Det gik heeelt galt, allerede fra startskudet. Det vrimlede jo med mennesker, så jeg kom aldrig på plads i startfeltet. Med det resultat, at jeg måtte knokle for at komme forbi en tæt skov af langsommere løbere. Noget som tærer på kræfterne med zig-zag ud og ind og forskellige hastighedsryk…, uden at være godt for kilometertiden… Vejret drillede mig lidt, da jeg havde mest . . . → Læs Mere: Løb: Nike Marathon Test 2. 15 km krise]]> Rapport fra Nike Marathontest 2.

Ja hvad skal jeg sige… ?

Det gik heeelt galt, allerede fra startskudet.
Det vrimlede jo med mennesker, så jeg kom aldrig på plads i startfeltet. Med det resultat, at jeg måtte knokle for at komme forbi en tæt skov af langsommere løbere. Noget som tærer på kræfterne med zig-zag ud og ind og forskellige hastighedsryk…, uden at være godt for kilometertiden…
Vejret drillede mig lidt, da jeg havde mest lyst til, og oprindeligt gjort klar til, at løbe i en tynd langærmet trøje med en t-shirt over. Lige inden starten begyndte det at regne ret meget og med tanke på vinden, så valgte jeg alligevel overtræksjakken.
Nu knoklede jeg så afsted og kunne se mine 4:00 minutter pr. km. fartholderballoner i det fjerne.
3:54 på første kilometer og 3:59 på hver af de to næste og så gik det op for mig, at jeg var i problemer. For en lille langstrakt, tynd muskelkrampe begyndte at vise sit ansigt på bagsiden af mit højre lår…
Jeg kunne holde den stangen, men den var meget reaktiv på hvordan jeg holdt mit tempo.
Ved 6 km. følte jeg mig tung og kluntet og ville blot prøve at opnå den bedst mulige tid under de givne forhold.
Men mine kilometertider blev langsomt dårligere og dårligere.

De tusinde skarpe svings rute kunne den omdøbes til. Og det kan selvfølgeligt dårligt være anderledes med sådan en byrute…
Sparta havde som sædvanligt gjort et stort og godt arbejde.
Igen og igen bliver jeg imponeret over mængden af frivillige, som dygtigt og med godt humør stiller op for at få arrangeret og gennemført disse (og andre) løb.
Selv når det er koldt og vådt…
Husker vi løbere at sige tak ofte nok og vise taknemmelighed?
Også selvom kakaoen nok var lidt tyndt i dag

Ikke på noget tidspunkt var jeg i stand til at nyde løbet. Det var udelukkende en tung kamp hele vejen hjem.
Sådan kan det også gå engang imellem.

Nu venter jeg blot på den officielle resultatliste.
Mine selvmålte tider blev:
1K: 3:54
2K: 3:59
3K: 3:59
4K: 4:04
5K: 4:06
6K: 4:07
7K: 4:07
8K: 4:16
9K: 4:22
10K: 4:22
11K: 4:20
12K: 4:24
13K: 4:28
14K: 4:26
15K: 4:23

Samlet sluttid blev: 1:03:17.
Så jeg har løbet 03:18 for langsomt…!!!
Jeg er ikke imponeret.

Den 24′ skal jeg løbe Helvede i Nord.
Jeg føler mig en smule presset…

Den sidste tids løberesultater har ikke været de bedste og jeg er nok nødt til at kigge på nogle justeringer af træningen, nu hvor der er begyndt at dukke små irriterende skader op.
De skal for alt i verden holdes fra livet !

Når Sparta har resultaterne klar, kommer jeg med en opdatering.

Opdatering
Min officielle sluttid blev 01:03:19 !
Og altså nr. 180 ud af de 1476 mænd som gennemførte.
Samlet placering som nr. 188 alt inklusive, dvs. 2152 gennemførende.
En kilometertid på 04:13.

Slet ikke tilfredsstillende !!!

Hurtigst var Jakob D. Jensen, Blovstrød Løverne, i tiden 49.32 og Annette B. Jørgensen, GEO, i tiden 55,36.
Tillykke med sejrene.

–
Nike Marathon test 1
Nike Marathon test 3

Det blev en kort gang søvn i nat.

Faldt først i søvn ved 01-tiden og blev så vækket igen 06:00. Op og gøre klar til at løbe Nike Marathon Test 1. En 10-kilometer, arangeret af Sparta – en garanti for, at det gøres godt – og med start inde fra Østerbro stadion. Mange år siden jeg sled kunststoffet tyndt derinde

Vejret er ganske simpelt tæt på perfekt. Cyklede til . . . → Læs Mere: Løb: Nike Marathon Test 1. Veloverstået.]]> Rapport fra Nike Marathontest 1.

Det blev en kort gang søvn i nat.

Faldt først i søvn ved 01-tiden og blev så vækket igen 06:00.
Op og gøre klar til at løbe Nike Marathon Test 1.
En 10-kilometer, arangeret af Sparta – en garanti for, at det gøres godt – og med start inde fra Østerbro stadion.
Mange år siden jeg sled kunststoffet tyndt derinde

Vejret er ganske simpelt tæt på perfekt.
Cyklede til stationen og tog S-toget og var på Nordhavnen Station 08:33.
Så god tid til at få hentet startnummer, chip og få klædt om.

En del mennesker allerede.
Havde heldigvis en hængelås i rygsækken, så jeg kunne få mig et skab i forhallen.
Mens jeg klædte om, kom der flere og flere.
Jeg er lidt overrasket over hvor mange der er villige til at stille op, sådan en tidlig, småkold, men smuk, søndag januar morgen.
Godt humør alle steder.

Selv er jeg ret så spændt på min sluttid.
De sidste par løbeture har jo været noget skravlet noget og jeg er nervøs for, om der sidder ét eller andet i kroppen.
Heldigvis ingen problemer med akillesenen, efter en håndfuld udspændinger i går.

Et par omgange på kunststofbanen for at varme lidt op. Vinden er kold…
Og det er glat…
Enkelte steder er banen faktisk meget glat !

Nogle minutter før start maser jeg mig ind i klumpen af mennesker ved startlinjen.

Jeg er klar…
Starten går og og jeg spæner afsted.
Kun koncentreret om mit eget løb og ikke at ramme en eller anden forhindring undervejs.
Særligt i starten var der lidt trangt, men ret hurtigt tyndede det ud og de lidt langsommere faldt tilbage.
Tiderne fordelte sig således:

1K: 3:48
2K: 3:55
3K: 3:55
4K: 3:59
5K: 3:59
6K: 4:00
7K: 4:05
8K: 4:05
9K: 3:59
10K: 4:02

Samlet sluttid blev: 39:50 !
Så det jeg kan udlede er: Min træning (min form) passer til 5 kilometer løb !
Fra 6 kilometer gik det langsomt den forkerte vej og det pynter kun lidt, at jeg ved 9K får presset mig ned på 3:59.
Den sidste kilometer er et udtryk for, at der simpelthen ikke var mere benzin i tanken…
Det er meget, meget sjældent at jeg ikke formår at give den lidt ekstra kul på de sidste par hundrede meter, ofte den sidste kilometer faktisk…, men der var intet tilbage.
Kæmpede desperat med at finde noget ekstra ilt på de sidste 1000 m.
Med sølle 300 m igen, kunne jeg mærke at der ganske simpelt ikke var mere tilbage, hvor gerne jeg end ville.

Så alt i alt er jeg tilfreds.
Jeg fik min tid under de 40 minutter, som jeg ville og jeg har fået noget formiddabelt effektiv træning ud af det.

Dagen i morgen er det så kun en let lille tur, for at promovere restitutionen.

Glæder mig allerede til Nike Marathon Test 2, som er på 15 kilometer og hvor jeg satser på at holde samme km. snittid som på 10′eren i dag.

Og forresten så gik mit Polar RS200 selvfølgelig i stykker.
For en gangs skyld ikke noget med at den gik i sort og slettede alle data…, næh den tabte såmænd en trykknap… (???)

—
Nike Marathon test 2
Nike Marathon test 3.

Placeringsmæssigt blev jeg nummer 20, ud af 130 mænd på distancen.

Så jeg er ret . . . → Læs Mere: Løb: Opfølgning på Julestjerneløbet.]]> Jeg er stadig ret begejstret for Julestjerneløbet.
Og nu er resultaterne kommet !
Jeg kom ind i tiden 1:09:52 !!!Og dermed kom jeg under de 1:10:00 jeg oprindeligt havde sat mig for…

En hurtig sammentælling viser, at der har været cirka 700 løbere igang, ihverttilfælde 699, som gennemførte.
Det synes jeg er ganske flot.
175 deltagere på 16 kilometeren.

Placeringsmæssigt blev jeg nummer 20, ud af 130 mænd på distancen.

Så jeg er ret godt tilfreds med sæsonens afsluttende konkurrenceløb.

Har restitueret siden da, da jeg er forkølet, har lidt feber og generelt er lidt skvattet…
Det er dog i bedring i dag, så jeg håber at kunne tage en lille små-jogger i morgen.

Selvfølgelig kan jeg bare skrive, som jeg også har gjort hidtil, men hvis jeg ønsker noget formaliseret statistisk information, så du’er det ikke rigtig. Så jeg har tygget lidt på det.

De Inddata jeg ønsker er opdelt i Basisdata og Eventdata. Basisdata er:

Eventdata: