Derfor har jeg valgt, at vente en . . . → Læs Mere: Ubuntu 10.10]]> Nu har Ubuntu 10.10 været ude i en måned, uden jeg har kommenteret det nærmere.
Det er der flere årsager til.
Primært, at jeg udelukkende betragter Ubuntu’s november udgivelser (.10 versionerne) som værende særdeles problemfyldte.
I årenes løb har mønstreret været, at april udgivelserne er relativt problemfri, men november udgivelserne så til gengæld er fyld med problemer.
Ubuntu 8.10 og 9.10 var en rædselsoplevelse af de helt store.

Derfor har jeg valgt, at vente en månedstid, så andre testere kunne få luset ud i bunken af problemer.
Egoistisk ja, men da jeg ikke har tiden til, at kunne give Canonical (firmaet bag Ubuntu) en ordentlig tilbagemelding på eventuelle problemer, så ville det kun være en gang ukonstruktiv, sur brok, hvis jeg installerede Ubuntu 10.10 og så brokkede mig over diverse knaster.

Det skal lige indskydes, at jeg stadig benytter 10.04 LTS, den langtidsunderstøtte udgave af Ubuntu fra april 2010, på min arbejds pc. Og det er en absolut fornøjelse.
Til dato det glattest fungerende, mest problemfri operativsystem, nogensinde !
Sammenlignet med Mac OSX, som jeg også benytter jævnligt, så er Ubuntu ualmindeligt tæt på, at have samme betjeningsvenlighed/-nemhed.
Den grafiske konsistens og (sterile) lækkerhed er selvfølgelig ikke det samme, men Canonical har fået rykket Linux frem i klassen, så også “ikke kommandolinje nørder” kan benytte systemet.
Vil man hakke i sit system, som var det en Redhat fra de tidlige halvfemsere, så kan jeg anbefale et skift til BSD
Personligt har jeg det med Mac OS’er, at det føles som at lave en lækker middag af pulver og kogende vand.
Det er let og det smager som designeren vil det.
Det er en selvfølgelig min egen helt subjektive vurdering.

Den anden konkurrent, Windows 7 har jeg det lidt anderledes med. Jeg keder mig, når jeg sidder i et 7’er miljø !
Jeg føler det, subjektivt mere betjeningstungt, men det skyldes nok primært, at jeg benytter det ret sjældent. Faktisk kun til mine spil !
Ellers har jeg kun ros til Windows 7, der er et godt evolutionært skridt frem fra Windows XP (SP2+) (Jeg forbigår Vista i tavshed…).

Jeg benytter alle tre styresystemer dagligt, men føler mig mest hjemme i Ubuntu-linux’en og nyder at følge dens konstante udvikling.

Og den positive udvikling er absolut fortsat med denne udgave 10.10 af Ubuntu.
Udgivet den 10.10 i året 2010 !
Så endelig, endelig, endelig har Canonical frigivet en brugbar 10’er udgave !

Min gennemgang af Ubuntu 10.10 bliver ikke særlig dybtgående og relaterer udelukkende til mit eget hardware.
Og så har jeg testet såvel 32 bit desktopversionen og netbook udgaven i Virtualbox, kørende på Ubuntu 10.04 !
Desuden, så installerer jeg på Dansk.

Installationen først:
Her er der virkelig sket en masse.
Den grafiske overflade er ændret og vil for en førstegangsbruger virke enkel, hjælpsom og overskuelig.

Men hvor der virkelig er rykket igennem er på den samlede installationstid.
Hvor jeg på 10.04 bruger ca. 25 minutter for at installere, inclusive opdateringer og restricted extra’s (nødvendige i DK), så bliver det overstået på 15 minutter i 10.10 og såvel opgraderinger og restricted extra’s lægges på automatisk, hvis der sættes to små flueben i installationsvinduet.

Elegant og dejligt.
En væsentlig årsag til den hurtigere installation er, at der hentes filer allerede mens jeg klikker næste og udfylder data i installationsvinduerne.
Det er også muligt at fravælge login, så man kommer direkte ind på skrivebordet, når pc’en tændes. Ikke noget jeg umiddelbart vil anbefale.
Og så har jeg mulighed for at vælge, at få krypteret min hjemmemappe, hvilket jeg altid gør på den bærbare.
Ikke fordi jeg ligger inde med raket-, eller atom-hemmeligheder, men mere af principielle årsager.

OS’et:
Der er finpudset en del på forskellige applicationer og lavet lidt ændringer på, hvilke applicationer, der installeres som standard.
Reelt er det småting, som er ændret og ikke noget der show-stopper overhovedet.
Er du utilfreds med standardpakken, så er det jo blot, at installere noget andet.
Det gøres via Ubuntu Softwarecenter, som jeg stadig synes er et lille skridt tilbage i forhold til Tilføj/Fjern i de tidligere Ubuntu’er…
Men lidt en smagssag.
I al fald er Ubuntu Softwarecenter blevet lidt bedre integreret i 10.10, end i 10.04…

Angående standard, så er der endelig kommet nogle flotte wallpapers med, som standard.
Endelig er Ubuntu langt foran Windows og Apple, på dét område.
Til gengæld har jeg aldrig været fan af Ubuntu’s standardvalg for ikoner, Humanity men benytter Ultimate Gnome, som jeg synes er luftigere og mere elegante.
Der er jo heldigvis friheden til, at vælge
3G forbindelsen virker “Out of the Box” og jeg havde ingen problemer med, at forbinde til diverse åbne, eller sikrede trådløse netværk.

Jeg har jo valgt, at kryptere min hjemmemappe, så det første som møder mig, efter login er et skærmbillede, hvor jeg klikker på “Kør denne handling” og indtaster mit kodeord.

Skriv det lange kodeord ned et ualmindeligt sikkert sted og så du kan finde det igen.
Bemærk, at kodeordet for login og kodeordet for kryptering er det samme i dette tilfælde.
Vil du benytte et andet kodeord til krypteringen, så er det lettest, at vente med at vælge kryptering af hjemmemappen, til efter installationen af Ubuntu er udført.

Jeg gider ikke gå i dybden med diverse hastigheder i OS’et, andet end hvor jeg virkelig synes det batter, nemlig under opstart af pc’en.
I praksis føler jeg ikke den store forskel, hvad enten jeg kører Ubuntu 8.04, 10.04 eller 10.10, men den samlede betjeningsvenllighed og funktionalitet er løbende blevet bedre.
I tidligere linux versioner var det mere reglen, end undtagelsen, at der var problemer med enten lydkort, grafikkort eller netkort, eller diverse kombinationer af disse.
Men, det er godt nok lang tid siden jeg er stødt ind i den slags problemer.
Faktisk vil jeg vove den påstand, at for netværksdelen er Ubuntu simplere end nogen andre OS’er overhovedet. Og med simplere mener jeg lettere at betjene og bedre til at forbinde problemfrit til diverse netværk.

Korte af det lange er, at der ikke er den synderlige forskel på 10.04 LTS og så 10.10.

Det spændende ligger mere i, hvad 10.10 peger mod i fremtiden.?

I Ubuntu 10.10 har jeg fundet to ting, som peger mod komplet nytænkning

Først og fremmest er der kommet en tilføjelse i Ubuntu Softwarecenter, nemlig under punktet “Hent software”, hvor der optræder et helt nyt underpunkt: Til salg”.
Udviklere kan nu pludseligt få deres software lagt tilgængelig, direkte i Ubuntu !
Er dette et brud med det hæderkronede Free Software princip ?

Nej, det er det ikke, men det kan give Linux Softwareudviklere den lille ekstra vitaminindsprøjtning de måske behøver.
Og ganske givet, vil udviklere være mere åbne overfor, at Udvikle til Ubuntu-platformen (og dermed det kommende Unity…).
Forhåbentligt bliver det noget henad Android-market og absolut forhåbentligt ikke et fascistoidt Apple-lignende system !!!

Den anden ting er Ubuntu’s nye brugergrænseflade, Unity.

Ubuntu har som udgangspunkt benyttet Gnome som brugergrænseflade.

(Der er også en KDE variant, som også er virkelig lækker, og som jeg kun kan anbefale.)

Men nu vil Ubuntu til, at benytte sin egen Unity brugergrænseflade.

Foreløbigt er den i brug i netbookudgaven, så jeg vil dedikere et særskilt indlæg til en test af Unity.

(Fortsættes…)

Final Relaese – Den Endelige Udgave – er ikke blevet dårligere. Ingen af de kvaler jeg i sin tid omtalte vedrørende Ubuntu 9.10, har været tilstede. Ubuntu’ens idé med, at ligne OSX mere end Windows er måske nok en tilvænningssag, men ikke nogen showstopper. Medmindre man selvfølgelig er forandringsforskrækket og ikke kan håndtere “noget nyt”.

Jeg vil senere opdatere . . . → Læs Mere: Ubuntu 10.04 er en vidunderlig OS – oplevelse]]> Jeg har benyttet Ubuntu 10.04 Beta’en i et stykke tid…
Og allerede Beta’en var særdeles lovende.

Final Relaese – Den Endelige Udgave – er ikke blevet dårligere.
Ingen af de kvaler jeg i sin tid omtalte vedrørende Ubuntu 9.10, har været tilstede.
Ubuntu’ens idé med, at ligne OSX mere end Windows er måske nok en tilvænningssag, men ikke nogen showstopper.
Medmindre man selvfølgelig er forandringsforskrækket og ikke kan håndtere “noget nyt”.

Jeg vil senere opdatere med mine første opgraderings- og installationserfaringer, men klokken er nu 04:25 og jeg er en anelse klatøjet.
Men den korte historie er: Jeg kan varmt anbefale Ubuntu 10.04 !

1 Maj:
Der har været nogle smårygter omkring, at en opgradering til 10.04 gør, at du ikke længere kan tilgå et andet OS, hvis pc’en er med dualboot.
Det er en fed løgn !
Skyldes nok, at enkelte brugere ukritisk beder opgraderingen erstatte deres konfigurationsfil med ny version, fremfor at beholde den eksisterende tilpassede.

PC World, som retteligt burde hedde Windows World (plus nogengange lidt om andet…) har en artikel angående baggrundsbilleder i Windows. Ikke at Windowsbaggrundsbilleder er noget særligt. Det er billeder, som baggrundsbilleder i de andre OS’er er billeder.

Så da artiklens hovedfokus er billeder, der kan benyttes som baggrundsbilleder, uanset operativsystem, så…

Men PC/Windows World ved jo ikke bedre.

Artiklens afslutning er så dedikeret en af svaghederne i Windows, at . . . → Læs Mere: De vildeste baggrundsbilleder]]> Dette er heldigvis IKKE Windows !

PC World, som retteligt burde hedde Windows World (plus nogengange lidt om andet…) har en artikel angående baggrundsbilleder i Windows.
Ikke at Windowsbaggrundsbilleder er noget særligt. Det er billeder, som baggrundsbilleder i de andre OS’er er billeder.

Så da artiklens hovedfokus er billeder, der kan benyttes som baggrundsbilleder, uanset operativsystem, så…

Men PC/Windows World ved jo ikke bedre.

Artiklens afslutning er så dedikeret en af svaghederne i Windows, at Windows kun kan arbejde med statiske baggrundsbilleder.
Kun ved at tilføje ét eller andet obskurt program, kan hele éns baggrundsbilledmappeindhold benyttes i et baggrundsbillede slideshow.

Den slags svagheder har min (K)Ubuntu heldigvis ikke, for dér er det som standard muligt, at vælge Diasshow som en visningsmulighed for baggrundsbilleder. Tilmed kan der vælges forskellige mapper.
Højreklik på skrivebordet og vælge Appearence settings.
Ved Baggrundsbillede, Type vælges så Diasshow. Resten er lige ud af landevejen, som det meste andet i Linux.

Linkene der angives i PC World er der til gengæld intet i vejen med, så dem anviser jeg også gerne:

1. Interfacelift.com
Forskellige baggrundsbilleder, især landskabsfotos.

2. Digitalblasphemy.com Animerede billeder. Dette link er til galleriet med gratis billeder.

3. Socwall.com
Billeder af kunst, bygninger, sport.

4. HDRwalls.com
Utroligt smukke fotos baseret på HDR-teknikken.

5. Carwall.com
Billeder af biler.

6. GNOME-LOOK.org
Baggrunde dedikeret Gnome.

7. KDE-Look.org
Baggrunde dedikeret KDE.

Microsoft har et Linux og Open Source team !

Indrømmer, jeg blev temmeligt overrasket !!!

Tilsyneladende har Micrsoft haft et Open Source Software Lab i et stykke tid, så det er meget muligt, at det er min egen “blindhed”, som har holdt mig i uvidenhed.

Jeg har godt været klar over, at Microsoft i et stykke tid . . . → Læs Mere: Microsoft Linux og Microsoft Open Source]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 11 juni 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Microsoft har et Linux og Open Source team !

Indrømmer, jeg blev temmeligt overrasket !!!

Tilsyneladende har Micrsoft haft et Open Source Software Lab i et stykke tid, så det er meget muligt, at det er min egen “blindhed”, som har holdt mig i uvidenhed.

Jeg har godt været klar over, at Microsoft i et stykke tid har flirtet med Open source ideen, og at de selvfølgelig fik kvajet sig.

Microsoft har tilmed deres egen dedikerede hjemmeside, for kommunikation med Open Source miljøet, www.port25.technet.com.

Hvorfor dog kommunikere de etablerede steder, når man kan danne sit eget ???

I Redmond har de omkring 300 servere stående, som kører mere end 15 Unix versioner, og mere end 50 forskellige Linux distro’er.

Dertil kommer så en hoben mennesker.

Alt dette er dedikeret til Open Source research !

Waouh !!!

Ultimativt, så håber jeg det får en afsmittende effekt på især de kommende versioner af Windows.

Til glæde for den tvangsindlagte mængdehob af Windowsbrugere.

At det medvirker til, at modvirke Microsofts snævre proprietære holdning.

Men trods den massive tildeling af rescourcer og Microsofts selvreklamerende råben op om, at de besidder nogle af de mest vidende og velkvalificerede personer fra Open Source miljøet, så har det ikke forhindret dem i, at kvaje sig ganske eftertrykkeligt!

Hvilket kun får deres selvforherligende selvpromoverende selvgladhed for egen dygtighed og evner til, at klinge ret hult…

Microsoft har et projekt, de kalder Sandcastle.

Dets primære funktion er som dokumentationsværktøj indenfor .NET, hvilket jeg ikke vil gå så meget ind i, men interesserede kan finde mere på: http://www.sandcastledocs.com/Wiki%20Pages/Home.aspx .

Sandcastle lå på et hosting site, et Microsoft open-source hosting site, kaldet CodePlex.

About CodePlex

CodePlex is Microsoft’s open source project hosting web site. Start a new project, join an existing one, or download software created by the community.

CodePlex er udelukkende beregnet på softwareprojekter.

For, at et projekt skal kunne udgives på CodePlex, skal det opfylde en stribe betingelser:

1. Der skal vælges en licens til projektet.

2. Det skal være et aktivt projekt.

3. Der skal være tilgængelig kildekode.

Microsoft Sandcastle var en kvajer!

Punkterne 1 og 3 blev ikke opfyldt !

Selvom det var hvad Microsoft sagde de ville…, og hvad CodePlex er til for…

For os, som altid er en lille smule anti-Microsoft-farvede, var det egentlig ikke den store overraskelse, men alligevel opsigtsvækkende, at Microsoft i dén grad ikke ønskede at opfylde egne forpligtelser.

Men så tog sagen en lidt uventet drejning.

Lederen af Microsofts open-source og Linux team, Sam Ramji handlede og fjernede projektet fra CodePLex og forfattede så tilmed en undskyldning til OSI (Open Source Initiative) på sin blog.

Her er et uddrag:

A number of people have alerted me in the last 24 hours that a Microsoft project called Sandcastle, located on Codeplex, used the Ms-PL and called itself ‘open source’ yet never posted the source code.

This is unacceptable and represents a violation of Microsoft’s Open Source policy. I take it extremely seriously….

I apologize to the OSI on behalf of Microsoft for this mistake.

Se dét synes jeg er flot og stort gjort af Sam Ramji.

Og et bevis for, at der hos Microsoft sidder personer, som besidder et større perspektiv, som ikke nødvendigvis harmonerer med “M$-jakkesættenes”.

Håber så blot, at Microsoft fremover har læst på lektierne, angående FOSS (Free Open Source Software), samt deres eget regelsæt på CodePlex.

Hvordan kan verdens største softwareudvikler, reklamere med, at de vil iværksætte open source projekter og så helt åbentlyst ikke ha’ den ringeste anelse om, hva det i realiteten indebærer ?

Har de nogle projektstyrings-problemer hos Microsoft ?

Har de ikke egenudviklet software til netop dét ?

Og egentlig er det vel også typisk Microsoft, at stille op med CodePlex, fremfor at benytte SourceForge, som alle andre.

Men det skyldes måske Microsoft’s berøringsangst overfor anden software, end deres egen ?

Kilder:

ZDNet: http://blogs.zdnet.com/microsoft/?p=1433

Port25: http://port25.technet.com/archive/2008/06/06/sandcastle-removed-from-codeplex.aspx

Cnet:http://news.cnet.com/8301-13505_3-9961303-16.html

CodePlex: http://codeplex.com

Open Source: http://www.opensource.org/docs/definition.php

Open Source Licens: http://en.wikipedia.org/wiki/Open_source_licenses

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, . . . → Læs Mere: Mine Linux programmer]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 maj 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, for at være mere specifik !

Mine argumenter for at anvende Linux, kan blandt andet læses i følgende indlæg:

Linux på desktoppen til alle.

Når politikere, konsulenter og ignoranter ikke kan deres Linux!

og især:

Min vej til Linux.

For mange mennesker er ordet Windows et synonym for selve ordet pc.

For dem er Windows, som operativsystem, lige så fast en del af deres pc, som grøntsagsskuffen er en del af deres køleskab.

Når de køber en pc er Windows allerede lagt ind. Når de efterfølgende kigger efter software er kodeordet igen Windows.

Og det er u-u-u-utroligt svært, at forklare folk, at Windows er en unødvendighed. Ja måske ligefrem en dårligere og mindre sikker løsning, end et fuldstændig gratis alternativ.

Der kan være flere grunde til, at folk ikke ser lyset i Linux i forhold til Windows.

Det kan gøre ondt, at indse, at man har smidt tusinder af kroner ud af vinduet.

Det kan være svært at ryste Microsofts enorme reklame- og mediemaskine af sig.

Det er svært at frigøre sig fra Microsofts enorme markedsdominans. “Hvad alle andre har, vil jeg også ha’…”.

Eller Windows opfylder det behov de har !

Folk er frygtsomme og tør ikke selvstændigt kaste sig ud i ukendte software-farvande.

De har såmænd bøvl nok med deres Windows.

Og da Microsoft og tilhørende støtter, samt de som ikke ved bedre…, konstant fortæller, hvor meget vanskeligere og mindre brugervenligt dét dér Linux er, så…, så er det nok bedre, at lade være med at tænke i kætterske Linux-baner, og blot blive hvor man er.

I Microsofts favn !

Når folk så indser, at Windows ikke nødvendigvis er synonym med ordet pc, eller ordet computer, og endelig får forsøgt sig med Linux og opdager, at pc’en ikke går i stykker, eller nedsmelter i en nørd-udgave af Tjenobyl og at de selv hverken får bylder eller eksem af det, så melder spørgsmålet sig:

Hvilken software i Linux, bruger jeg til hvad ?

Sidst jeg kiggede i min Tilføj/fjern… i Ubuntu 8.04, havde jeg mere end 300 programmer at vælge mellem.

Da det tilmed er indelt i kategorier og oftest også har en fornuftig beskrivelse (primært på engelsk), er det let at finde noget brugbart.

Men hvad skal man vælge ?

Dét er der selvklart ingen endegyldig løsning på, da det afhænger af dine behov og dine præferencer.

Men jeg kan fortælle lidt om hvad jeg selv benytter og hvorfor…

Det er ikke en komplet liste over hvad jeg har installeret (dét orker jeg ikke…), men skal kunne give en Windowsbruger en fornemmelse af hvilke programmer i Linux, som kan håndtere de mest basale ting.

Min grafiske brugerflade er Gnome, altså standarden for Ubuntu, men tilsvarende programmer er også tilgængelige for de som vælger at benytte KDE grænsefladen (f.eks. Kubuntu), og de andre grænseflader…

Ubuntu er alsidig !!!

Dette er HurtigListen:

Browser: Firefox og Opera.

Billed og Foto: GIMP, UFRaw, Phatch Photo Batch, FSpot fotohåndtering, GThumb billedfremviser.

Lyd og Video: Amarok, MPlayer, VLC, Rytmbox, Kino (DV Camcorders), Pitivi (Video redigering), Miro, Zatoo.

Email: Evolution.

Office: OpenOffice, inklusive OpenOffice Databaseprogram.

IM+Telefon: Pidgin, Ekiga.

CD/DVD brænding og ripping: Brasero, Sound Juicer og Thoggen DVD-udtrækker.

Programmering og FTP: Bluefish og Lazarus og poEdit, samt gFTP.

Systemværktøjer: Disk Management.

Tilbehør: Charmap, Diskforbrugsanalyse, Ordbog (Engelsk), Tekstredigering, Terminal (trods alt…).

Wine !

3D Desktop: Compiz (suveræn!)

For at uspecificere listen lidt mere:

Billede og Foto.

Hovedprogrammet til grafisk arbejde i Linux er uden tvivl GIMP.

For en tidligere Windowsbruger vil GIMP være det program, som skal overtage Adobe Photoshop arbejdet.

Selv om GIMP har mange lighedspunkter med Photoshop (og tak for det), så er det helt sin egen.

Jeg vil ikke negligere det faktum, at det kan være en endog meget vanskelig omstillingsproces, at skifte fra Photoshop til GIMP.

Personligt har det været det sværeste for mig, at skulle prøve at klare mig uden min Elements.

Og tit føltes det som at savne en nær og tryg ven, at skulle benytte GIMP’en istedet.

Visse GIMP fanatikere har en anden holdning, men de er ikke retvisende for hvordan hovedparten af ny-GIMP-brugere vil føle det, når de skifter fra Photoshop til GIMP.

Photoshop er i en betjeningsklasse for sig selv.

Men GIMP er langtfra dårligt. GIMP er slet ikke dårligt. GIMP er blot anderledes og ikke lagt an på samme brugergruppe, som f.eks. Photoshop Elements.

I praksis kan GIMP al det grafiske, du måtte ha’ behov for !

Betjeningen er ikke så meget lagt an på, at du kan klikke på et par quick-fix knapper og justere på nogle skydere og så, voilá, er dit foto blevet bearbejdet og forbedret, som du kan i Photoshop Elements.

Forhåbentlig kommer det…

Men har du først brugt lidt tid på, at arbejde med Kurver, Tærskel, Farvebalance, mætning og unsharp mask, så vil du opdage, at det egentlig ikke er så vanskeligt, men giver en høj grad af præcision.

Selvom betjeningen måske nok har nogle andre betegnelser, end Photoshop (GIMP er på Dansk !), så er den på den anden side også så meget lig Photoshop, at du hurtigt kan lære dig, at arbejde med markeringsværktøjer, lag, klonings- og helingsværktøjer, filtre og alle de andre værktøjer i GIMP.

Men ja, det er en omskoling !

Jeg har selv været fanatisk Photoshopbruger og investeret i flere udgaver af Photoshop Elements. Helt til og med 5′eren, som jeg ydermere fik til at køre på Linux’en.

Men jeg endte med at indse, at jeg faktisk ikke behøvede den.

Småbehandlingen af billeder flest, som f.eks. at rette på hvidbalance og lignende, tager samme tid i GIMP, som i Photoshop.

Avanceret billedbehandling i GIMP udføres i store træk, som den gøres i Photoshop, så også her er forskellen i virkeligheden minimal.

Dog er filtermulighederne en smule mindre i GIMP (for os almindelige brugere…).

Og så er jeg ikke altid imponeret af GIMP’s forhåndsvisning ved f.eks nogle af filtrene. Effekten vises i et lille billedudsnit, hvilket jeg hverken synes er præcist eller optimalt.

Men det er da anvendeligt og brugbart !

Og så er det jo altså et ganske gratis program !

Skal jeg klargøre en hel stribe billeder til brug på nettet f.eks, så har jeg behov for at skalere og komprimere dem alle i én simpel arbejdsgang.

Dertil benytter jeg programmet Patch PHoto bATCH Processor & Renamer.

Det er absolut værd, at lære at kende.

Så er der RAW-filerne.

Dem klarer jeg i det glimrende program UFRaw, der også kan virke som en GIMP-plugin.

Mængden af understøttede kameraer er alenlang og udvides.

For dem som er vant til at arbejde med RAW, er programmet rigtig, rigtig godt !

Indscanning af foto’s klares ved hjælp af XSane og/eller at installere drivere via Wine.

Hvis din scanner understøttes !!!

Jeg ejer den glimrende scanner CanoScan 8400F, som fortjener sit helt eget indlæg, hvad angår at blive benyttet under Linux.

For det kan ikke lade sig gøre.

Canon er nogen svum-pukler, kort sagt !

Har du scanner, eller står til at anskaffe én, så undersøg
hvordan du er stillet på SANE – Scanner Access Now Easy

Som udgangspunkt er mit råd, at sky alle Canon produkter, som pesten.

Et markedsdominant firma som Canon, med deres “fuck-finger” holdning til Linux, bør ikke støttes under nogen omstændigheder !!!

Køb aldrig Canon !!!

Et program til at holde styr på alle billederne er der også, nemlig F-Spot.

Lige ud af landevejen program til, at holde styr på din samling af billeder.

Indeholder også lidt billedbehandlingsfunktioner…

Så der er ikke mangel på noget, for min del.

Men der er jo altså også mange andre programmer til rådighed for den kreative fotograf, så vær ikke nervøs for, at prøve dig lidt frem.

Og listen med programmer er støt voksende, samtidig med, at programmernes kvalitet bliver bedre og bedre.

Og selvfølgelig kan du benytte Picasa !

Lyd og Video.

Hvad angår lyd og video funktioner, så kommer det til at halte lidt, da jeg ingen erfaringer har med den så umådeligt populære Apple mp3-afspiller dims.

Min Palm kunne afspille mp3-filer fra SD-kortet, længe inden Apple kom på gaden med deres apparat. Den kan også afspille film ! Og mange andre ting…

Jeg trækker bare mp3-filerne over på et SD-kort, så er dén klaret !

Pærelet og klares uden noget særskilt program.

For at afspille musik fra mine CD’er og computeren, eller online, organisere musikken, oprette playlists og den slags ting, så har jeg prøvet Banshee, Exaile og Rythmbox, men fra min tid med KDE som brugerflade, synes jeg at Amarok er uovertruffen.

Så jeg benytter Amarok !

Om det egentlig er nødvendigt, eller ej ved jeg ikke, men i Synaptik søgte jeg på KDE og installerede så de nødvendige KDE og KDE 4 komponenter, hvorefter jeg i Tilføj/Fjern installerede Amarok.

Jeg har absolut ingen problemer så, med at køre Amarok på Gnome !

Amarok indeholder en bunke af lækkerier !!!

Også mere end jeg selv behøver…

Selvfølgelig også med Podcast’s !

Og radio.fm !

Samtlige mine musik cd’er er pakket væk, hvilket frigiver adskillige meter hyldeplads, og i stedet rippet med Sound Juicer og lagt på pc’en.

Har man en iPod, så er der altså også programmer beregnet på netop dette. Gode programmer !!!

(Amarok snakker selvfølgelig fint sammen med din iPod)

Igen, kig under Tilføj/fjern og prøv dig frem til det du vil ha’.

Billeder på din iPod klares ved hjælp af GPixPod !

Diverse medieafspillere vrimler det med.

VLC er et godt bud, men MPlayer og standard afspilleren er ikke dårlige.

Du kan få programmer til lydoptagelse, programmer for optagelse fra CD, video editorer, som Pitivi og meget andet.

Jeg har installeret Zatoo Player, da den giver hurtig ukompliceret adgang til, at se f.eks DR1, DR2 og TV2 m.fl.

Og Miro Internet TV, som indeholder nogle ganske interessante videocast’s.

Har du din filmsamling liggende på din pc, så er der også programmer til at håndtere dette.

Et kommende projekt er, at rippe samtlige de film-DVD jeg har, som fylder 3 hylder af 3 meter, altså 9 hyldemeter.

Sikken dejlig masse plads som frigøres, når samtlige DVD’er kan pakkes i kasser og stilles langt væk

Programmet jeg benytter til det er Thoggen DVD udtrækker.

Email.

Mit email-program er Evolution, som jeg er meget glad for.

Og det spiller sammen med min Palm !

Det indeholder elementerne: E-post, Adressebog, Huskesedler, Kalendere og Opgaver.

Opsætnings- og betjeningsmæssigt er det, som e-mail programmer nu engang er.

Bør ikke give nogen grå hår.

Importfunktionen sikrer, at jeg kan være synkroniseret med min Google-kalender…

Officeprogrammer.

Tekstbehandling, Regneark og Præsentationsprogram er OpenOffice.

OpenOffice Database tilføjes særskilt via Tilføj/Fjern…

Betjeningsmæssigt er forskellen mellem OpenOffice og Microsoft Office, mindre end forskellen mellem to versioner af Microsoft Office selv.

Altså overkommeligt og langt lettere end de fleste egentlig er klar over.

Internet Messaging og Telefoni.

Skype kører også glimrende under Linux, ligesom alternativet Ekiga.

Pidgin benytter jeg til Internet Messaging. Den understøtter stort set alt, bl.a.MSN og Yahoo.

Programmering og FTP.

At programmere i PHP kræver ikke det helt store editor-værktøj, så oftest benytter jeg blot Tekstredigering programmet.

Vil jeg ha’ lidt mere, så vælger jeg BlueFish editoren.

Og så hænger der også lidt Pascal ved.

Nemlig Lazarus, som er Delphi-lignende, konstrueret til Linux brug.

Mest for nysgerrighed, mere end praktisk brug, da jeg absolut ikke er synderlig stærk i Pascalprogrammering.

Men Lazarus er et spændende projekt !

Redigere sprog til f.eks WordPress, gør jeg ved hjælp af poEdit.

Mine FTP-krav er rimeligt beskedne og opfyldes rigeligt af gFTP.

Øvrige programmer.

Google Earth er også tilgængelige på Linux.

Wine, hvis du vil afvikle Windowsprogrammer på din Linux.

Spil vil jeg gå let henover, da jeg endnu ikke har set Linux som en spilplatform for mig…, desværre !

—

Listen er ikke absolut komplet og den er absolut ikke statisk !

I næste uge kan det ske, at jeg egentlig synes bedre om et andet program, eller der er kommet noget nyt…

Den centrale programhåndtering i Linux, her Ubuntu, gør det enkelt og langt mindre risikofyldt, at afprøve nye programmer.

Så kast dig blot ud i det og oplev friheden !!!

Hvad ligger der egentlig bag, at jeg i dag er gået over til Linux og gerne er ambassadør for det ?

For at kunne give et fingerpeg, så tror jeg, at jeg er nødt til, at grave tilbage i tiden, til mine første erfaringer med computere.

Og så tage den derfra !

De første computere.

Min første . . . → Læs Mere: Min vej til Linux]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 23 maj 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Hvad ligger der egentlig bag, at jeg i dag er gået over til Linux og gerne er ambassadør for det ?

For at kunne give et fingerpeg, så tror jeg, at jeg er nødt til, at grave tilbage i tiden, til mine første erfaringer med computere.

Og så tage den derfra !

De første computere.

Min første computer var noget hjemmesammenflikket noget med en z80 processor inden i, nemlig en Nascom.

Blandt mine klassekammerater i min gymnasieklasse, var der således hele to af disse maskiner.

Blev aldrig helt godt, men havde dog åbnet en helt ny verden for mig.

På gymnasiet havde vi Regnecentralens maskiner (piccolo), med et programmeringssprog (Comal80, som trods lovprisninger – selv den dag i dag – ikke var stort andet end et forsøg på, at få noget Basiclignende til at være mere “Ingeniør-rigtigt”. (Hvorfor ikke benytte Basic, som de fleste ville ha’ en chanse for at lave noget med hjemme og så supplere med Pascal, som var mere “ægte”? Men dén slags praktisk tænkning har aldrig rigtig virket i EDB/IT verdenen herhjemme)) som ikke var til nogen brug andre steder, men det var nu ikke gymnasiets fejl, så bortset fra, at det var spændende og facinerende, så gjorde det mig også voldsomt irritabel.

Jeg kunne jo godt se, at hvis EDB skulle være sådan noget, så ville jeg da aldrig få en computer hjem på mit eget værelse.

Og dét var hvad jeg inderst inde ønskede skulle være muligt.

Senere fik jeg så fat i en Sharp-maskine, med integreret skærm og kassettebånd-station.

Med den startede min lyst til programmering for alvor.

Men hvad jeg egentlig kunne udrette på maskinen var temmeligt begrænset, så da jeg faldt over Spectravideo 328 var jeg begejstret.

Den bankede alt hvad der ellers fandtes på den tid.

Især de dér Commodore-maskiner var jo helt til grin.

Specravideoen kunne udvides til noget seriøst og kassettebåndstationen var uligt mere stabil, end Commodores.

Plus at jeg kunne lægge programmer på nogle dongler (eprom-æsker), som blot sattes i et stik på computeren for at være klar.

De var stinkende dyre, men helt geniale.

I betjeningsvenlighed er jeg stadig ikke stødt på noget så godt !!!

Og så havde den fuldt tastatur med nummerisk, som vi alle har i dag, og ordentlige taster.

Dén gang var det en sjældenhed.

Og tilmed skærmbillede i farver !!!

Maskinen opnåede en vis popularitet i Tyskland og Norge, men i Danmark blev alt snart domineret af den noget ringere Commodore.

Danskerne som folk, har nu aldrig været gode til at gribe forkanten af teknologien, uanset hvad de selv går rundt og tror !

Reklame og Branding får dem ukritisk til at æde alt !

Men det var uhyggeligt besværligt at skulle via Norge, eller Tyskland for at anskaffe tilbehør, programmer, hjælp med mere…

Og alle de forskellige maskiner der fandtes i de dage, de passede jo overhovedet ikke sammen på nogen måder. Alle var lukkede omkring deres egen lille verden og ville ikke snakke med de andre.

Faktisk var Spectravideo’en en af de få maskiner, som via udvidelsesstik, kunne bringes til at snakke med andre computere i et netværk, med Spectravideo’en som centralenhed (en udvidelseskasse, som kunne rumme det hele !) og samlingspunkt.

Så vidt jeg husker, var det via RS232… (?)

Og så var det min første erfaring med Microsoft !

Via den indbyggede Microsoft Basic (tilmed Extended…) !!!

Den hyggede jeg mig med i lang tid, men Basic’en var altså noget sløv at arbejde med, så da jeg via Tyskland fik fat i en dongle med Pascal ændrede billedet sig.

Den var på nogle områder lidt sværere tilgængelig, blandt andet med de evige erklæringer af variabler…, men afvikledes mindst fire gange hurtigere og kunne en masse ting.

At Pascal metoden tvang én til at gennemtænke sin programmering, inden man satte sig til tasterne, i modsætning til Basic’en, hvor man tit blot kastede sig anarkistisk over tastaturet, var jo i virkeligheden en stor fordel.

Tænk før du taster, gælder altid !

På det punkt har Basic ikke været en god opdrager af de kommende programmører.

Ikke at det er Microsoft’s fejl, men Microsoft har valgt, til og med dén dag i dag, at lade sig være Basic-inficeret !

Kan det være én af årsagerne til, at deres kodning er så tung og ikke synderligt effektiv ?

Tænk om Microsoft havde omfavnet Pascal istedet og i særdeleshed Borland og Borlands compilere ???

Men sådan kan man jo kaste alle mulige tænkte scenarier op i luften…

Ind på scenen kom så pc’en !!!

I en lang periode var jeg splittet mellem at prøve at få fat i Spectravideo-udgaven.

(Spectravideo er i dag bedst kendt, som VIA)

eller investere i en bambus-pc…

Meeen skal også indrømme, at jeg var totalt fortabt i Amstrad og Atari maskinerne !!!

Med pc-konceptet kunne jeg straks se muligheder og et lavere prisniveau, så det blev en bambus.

Umiddelbart virkede pc- designet mere primitivt end mange af de andre computere fra den tid, men det var skalerbart og der var rasende hurtigt en skov af producenter, som producerede alverdens dimser og udvidelser til dem.

Genialt !!!

Pc’en var en harddiskløs sag med to styk 5.25″ floppydiske og ikke mindst et Hercules grafikkort !

Udseendet på den var meget henad Amstrads dengang meget populære pc-linje.

Hercules’en var et grafikkort som rykkede, omend det var monokromt !

Så i starten var det en smule begrænset hvor meget jeg havde vundet i forhold til Spectravideoen, men det med udvidelsesmulighederne trak.

Og især, at det var til at skaffe i Danmark og samtidig (relativt) betalbart.

Så havde den også en Turbo-knap, så den kom helt op på 8MHz (eller var det 12 MHz?) !!!

Efterfølgende anskaffede jeg en harddisk, som kostede det hvide ud af øjnene.

Det første farvegrafikkort kostede hen ad det samme og uden at ville hænges op på det, så mener jeg det var 256 farvers.

Og så var Spectravideo’en udspillet.

Dyrt at være på forkant

Styresystemerne

Styresystemet på pc’en var DOS ver. 1.1.

At komme fra Z80 maskinerne med deres Instant-On og andre finesser var noget af en omvæltning.

Men DOS var let at lære at mestre og i løbet af kort tid kom der mange forskellige programmer og så var der selvfølgelig Basic!

Jeg følte selv, at jeg havde større muligheder for, at “Nørde” med DOS-maskinen, så den endte med at være yndlingen.

Microsofts DOS blev senere skiftet til en Eagle-DOS, som var bedre på en del punkter, omend det fortaber sig lidt i glemslens tåger, hvilke punkter det var…

Meget sansynligt har den også været billigere end Microsofts DOS…

Af mange årsager var der derefter en stilstand i nyanskaffelserne.

Indtil jeg kastede mig over en 486DX2′er (33/66 MHz).

Det var omkring starten/midten af 1991(?)… Og hjemmebygget af indkøbte løsdele.

Det var heeelt vildt !

Muskeldyret over alle muskeldyr dengang

Så skulle der programmeres !

Og der var for alvor begyndt at komme spil !

Og Windows !

Version 3.0, men den blev hurtigt skiftet til en 3.1., så snart det lod sig gøre, engang i 92…

Windows 3.0 var mild sagt en prøvelse…, og det samme var 3.1.

Dengang
krævede det tålmodighed og utallige disketteskift, som man helt har glemt i dag.

Styresystemet var virkelig noget lort !

Sammenlignet med Spectravideoen, var det egentlig mest sådan, at grafiske finesser og lækkerier var byttet, for stabilitet og hastighed.

Så selvfølgelig begynder man at kigge sig omkring efter alternativer.

Uden at kunne finde noget brugbart.

Windows 3.11 var en gave sendt fra himlen.

Endelig en stabilitet man kunne regne med.

Faktisk det mest stabile styresystem frem til Windows 98.2 (Den første udgave af 98′eren var lige så grusomt ustabil og bøvlet som Windows 3.1 havde været… Ligner det et mønster,når vi nu efterfølgende kigger på XP og på Vista (som så stadig mangler sin SP2) ? )

Men smertefrit var selv 3.11 ikke og alene antallet af disketter til styresystemet og til officepakken og til alle driverne…, og så alle spillene.

Efter kort tid begyndte man ganske simpelt at hade disketter. Som oveni ikke kunne regnes for ufejlbarlige lagermedier !

Bevares, langt bedre end de gamle 5.25″ floppydisk’s.

3.5″ disketterne var tålbare og håndterbare…, og dét var dét.

Min 486′er holdt ganske længe og endte sine dage, som en totalt overclocket maskine, med et heftigt grafikkort. Den kørte lige op med Pentium’erne i lang tid.

Tiden efter har blot været opgradering af enkeltdele i spring, som var størst, når cpu og bundkort blev skiftet.

Der var så en periode med Windows 95, som blot tydeligt var en venteperiode…

Ventetiden sluttede så, da Windows 98 kom frem og især da version 2 af 98 kom på.

På et eller andet tidspunkt ville jeg prøve en RedHat Linux 4.0, men den gav mig på det nærmeste et hysterisk anfald, grundet sin umulighed og min manglende evne til at gennemskue, hvad den ville hvordan.

Så den røg lang, langt ud !!!

Men prisniveauet for det dér Microsoft software bekymrede mig.

At betale så meget, for et produkt, hvor der blev lovet så meget og holdt så lidt.

Jeg kunne jo se direkte, hvor meget tid jeg måtte bruge på at holde skidtet kørende hos mig selv og hvor tit jeg blev heve i ærmerne af venner og bekendte, fordi et eller andet var gået i ged.

På et tidspunkt skifter jeg over til AMD Athlon (socket A).

Det er i samme periode at Microsoft begynder sin største svinestreg overfor sine kunder, ved at lancere Windows 98SE og den absolut værste, nemlig Windows Me.

Windows Me rangerer i mine øjne, som den værste virus i mands minde.

Magen til lort skal man lede meget længe efter.

I Me’s korte levetid er det nok dét styresystem som gav mig mest at lave !

Og folk var pisse negative !

Alligevel hopper de gladeligt på vognen, da Xp’eren så udkommer.

Oven på Me’eren virkede alt som en forløsende frelse, så måske lavede Microsoft stuntet med Me med vilje ?

Og selv om XP’en var en kollosal fremgang i forhold til Me, så var den altså væsentligt mindre stabil end 98.2 !

Men da alle drivere, nye spil og lignende ret hurtigt kun var til XP, så var man nødt til at skifte, uanset at man så (igen) skulle til at leve med fastlåst pc, blå skærm eller utidige genstart.

Redhat 6′eren bliver det næste Linux forsøg.

Denne gang var der langt mere fornuft i foretagendet og jeg har det på maskinen i lang tid (måske hele 4 uger… ), inden jeg må sande, at selvom nogle ting virker smart, så kræver det en hel del ekspertviden, blot at være dødelig bruger af et Linux-system.

Der er altså noget helt galt, når man er nødt til at vide 1000 ting om sit styresystem, når man egentlig blot vil kunne 10 ting i sin tekstbehandling !

Men jeg kunne godt lide holdningen til software og softwareudvikling i det dér Linux-miljø. Der var noget humant ved det hele, som tiltalte mig.

Omend der dengang, som i dag, var nogle enkelte nørder, som var uhyggeligt arrogante og nedladende overfor alle, som ikke ser lyset i flade sort-hvide konsoller og lysår lange tastekommandoer.

Så jeg fulgte Linux’en sådan lidt ude på sidelinjen.

Linux modnes.

Indtil OpenSuSE 9.0 indfandt sig…, omkring 2004(?).

Den endte lynhurtigt i en dualboot med min XP’er.

Stadig ikke helt så glat og smidig som XP’eren, men det var et kvantespring fremad i forhold til RedHat’en.

Og jeg holdt fast i SuSE’en frem til og med version 10.2.

Samtidig var racet med hele tiden at skulle skaffe ny, stærkere hardware stilnet af.

Jeg var nu kommet op på en AMD Sempron 3400+ cpu og et bundkort med 2 GB RAM og egentlig var det blot at opgradere grafikkort, så høvlede selv de nyeste spil derudaf. Behovet for konstant kraftigere og kraftigere maskiner var stilnet af, samtidig med, at jeg syntes det var det glade vanvid at man nærmest var tvunget til at udskifte ellers perfekt fungerende hardware, blot fordi styresystemet slugte alle rescourcerne.

Parrallelt med havde jeg så også kigget på Debian Linux’en og var også ret hooked på dén.

Om det var blevet SuSE’en eller Debian’en, var nok egentlig mest et tilfælde, men nu var jeg jo ligesom startet med SuSE’en…, så…

På nær spil, så var alt andet nu lagt over til at køre under Linux, fremfor Windows.

Aaah, så er der lige Photoshop Elements…

Først i dag (Maj 2008) kan jeg sige, at jeg ikke længere nødvendigvis har et Photoshop Elements behov, men at programmerne i min Linux kan klare opgaverne med mine foto’s. Også (og endda bedre) m. RAW-filerne !

Dog mangler jeg altså stadig en lige så letbetjent Quick-fix, men mere om det en anden gang !

Ubuntu.

Ind på scenen kom pludselig den der Ubuntu-Linux.

Versionen var Edgy Eft, altså v. 6.10. Den virkede meget lovende, omend jeg ikke lige var så vild med Gnome brugerfladen og slet ikke med den der mudderbrune farve, som prægede det hele.

Men med Ubuntu 7.04 (Feisty Fawn) var der sket så meget positivt, at jeg tog skiftet fra SuSE’en.

Og lige siden har den stået på Ubuntu.

Og lige siden SuSE 10.2′eren kan jeg kun sige, at jeg aldrig har haft så lidt bøvl med mine pc’er.

Linux virker og virker godt, og som tiden går og Linux udvikler sig positivt, samtidig med at Windows blot bli’r større og tungere, så bliver springet fra den Windows, som vi alle er blevet tvangsopflasket med og til Linux, mindre og mindre.

Jeg har stadig min snart ret aldrende XP SP2 i dualboot, men det er kun, kun, kun p.g.a. spillene…

Skal der arbejdes seriøst, uden at jeg gider bruge min tid på at fedte med hardware og mystiske tiltag i pc’ens operativsystem, så foregår det hele i Linux.

Med Linux’en er jeg sikret, at jeg ikke skal spekulere på mit styresystem og hive og slide i det, for at få lidt flere kræfter frem i lyset.

Det giver mindre spildtid !

Ideelt skal en bruger jo ikke skænke det flere tanker, hvilket operativsystem han benytter, end han spilder tanker på hvilken CPU han har i sin maskine, eller om han har rent vand i sin vandhane. Det skal bare være der og virke, når det kræves.

Det er en frihed jeg har vundet ved Linux’en !

Hvorfor skifte til Linux ?

Åh, hvorfor jeg mere præcist ønskede at skifte til et IKKE MICROSOFT styresystem ?

1: Økonomi. Jeg syntes helt ærligt at jeg blev plyndret med prisen for en XP. Windows-versioner mangler stadig at blive billigere og billigere for hver udgave !

2: Min retfærdighedssans er blevet krænket. Microsoft bliver entydigt tydeligt kun drevet af grådighed og betragter alt omkring sig som noget der skal nedkæmpes eller opsluges. Og så ryger mit blodtryk i vejret, når det er åbentlyst, at Microsofts egne programmer ikke er programmeret synderligt gennemtænkt og heller ikke synderligt effektivt.

Den er selvfølgelig svær at forsvare, da Microsoft holder sine kort tæt til kroppen, men blandt programmører er det ikke den helt store hemmelighed, at Microsofts programmer er “De Fede Drenge i Klassen”.

Ved effektiv markedsføring og benhårde forretningsprincipper, så lykkes det indtil videre Microsoft at sørge for, at udgifterne bliver flyttet ud til kunderne, som skal investere i ny, kraftigere hardware, for at køre Microsofts programmer.

Hvad det på verdensplan har betydet i udgifter og miljøsvineri til unødigt muskelsvulmende pc’er, kan jeg kun gisne om. Men mange ton drivhusgasser, uden tvivl !

I den forbindelse vil jeg i en senere artikel komme ind på det sidste nye hype, nemlig ULPC, som f.eks eeePC !

Lidt af problematikken har jeg dog berørt i : Microsoft vil ødelægge eeePC.

Kan man være lykkelig med sit styresystem ?

Det er måske så emotionelt sagt, men man kan i hverttilfælde
sikre, at styresystemet ikke er årsag til, at du går rundt og er mere ulykkelig end du allerede er ved, at skifte over til Linux.

Men det kræver, at du har et komplet overblik over, hvad du egentlig vil med din pc.

Hvad benytter du den egentlig til i virkeligheden ?

Er det til opbevaring og visning/afspilning af film, billeder og lyd ?

Det kan Linux sagtens!

Vil du lave avanceret billedbehandling ?

Intet problem i Linux.

Er det til skriveopgaver, regneark, databasearbejde ?

Det kan også klares i Linux.

Vil du kunne surfe rundt på nettet ?

Absolut intet problem i Linux.

Vil du benytte softwaretelefon, som Skype, og Messenger programmer ?

Heller intet problem i Linux.

Skal du klare email ?

Pærelet i Linux.

Har du brug for at kunne indgå i et Windows netværk ?

Det klarer Linux også.

Har du brug for netbank ?

Muligt, men nogle banker er bedre end andre ! Som gevinst er sikkerheden større.

Og alt det ovenstående uden, at du skal være Linux-nørd.

Det klares ved lidt standard-klik med musen og via letforståelige dialogbokse.

Altså langt fra det skræmme-scenarie Windowsbrugere får fortalt, er Linuxbrugeres hverdag.

Dog, dog, dog !!!

Ét sted stødte jeg på en uoverstigelig forhindring.

Hos DebitelSolo (tidligere SmartTalk), hvis man benytter optankning af mobilen via nettet og vil betale via sin netbank, så virker det ihverttilfælde IKKE, hvis man er kunde hos Danske Bank.

Indgangen til Danske Bank dén vej er kun farbar, såfremt du benytter Internet Explorer. (Sidst efterprøvet i 2007!)

Heldigvis virker kortbetalingsløsningerne, så !

Ovennævnte er strengt taget ikke et Linuxproblem, men skyldes en besynderlig platform politik hos Danske Bank og understøttes formentlig af, at de (formentlig) har en større portion Microsoft aktier…

Hvad vil et skifte til Linux så betyde ?

For den enkelte bruger, efter nogle ugers indkøring…, intet !

Og det er jo det gode, at styresystemet ikke behøver at være i fokus på din pc.

Læg dertil det problem det udgør for samfundet, at piratkopieret software stortrives i de private Danske hjem. Ihverttilfælde ifølge mange firmaer og forskellige institutioner.

På Linuxplatformen vil dét problem blive, om ikke elimineret, så blive gjort til en brøkdel af nu !

At kunne medvirke til at afkriminalisere store dele af den Danske befolkning, burde da få massiv politisk støtte ???

Mit råd er: Skift til Linux !

I hallens fjerne ende foregik så selve nummerudleveringen.

Jeg afleverede det startkort jeg havde fået tilsendt med posten og fik så en plastpose, . . . → Læs Mere: Løb: Nummer afhentning og forberelser til Marathon]]> I går eftermiddags var jeg så inde på Østerbro Stadion, sørgeligt lille, slidt og utidssvarende…, for at hente mit nummer til Glitnir Copenhagen Marathon 2008.
I Sparta’s træningshal er der stillet en stor sportsudstilling op, med masser af stande med produkter fra forskellige producenter.
Selvfølgelig med fokus på løb.

I hallens fjerne ende foregik så selve nummerudleveringen.

Jeg afleverede det startkort jeg havde fået tilsendt med posten og fik så en plastpose, fyldt med reklamemateriale, blade og en t-shirt.
Jeg valgte, som jeg normalt gør…, en t-shirt i størrelse medium !
Men den er sgu’ alt for stor…
Nærmere noget jeg selv ville kalde large og der står da også 178 cm i størrelsen inden i den.
Men den er en Medium…
Medium er tilsyneladende vokset ?

Kvaliteten er ellers lækker nok, så jeg håber da virkelig at jeg kan få den byttet, for ellers har jeg spildt mine penge (den del, som går til t-shirten, altså ).
At forære den væk til én eller anden, som ikke har løbet løbet, synes jeg er lidt…, det har jeg ikke rigtig lyst til.

Og så fik jeg hilst på Polar !
Der sad en meget flink mand ved Polars stand, men han blev vist lidt forskrækket over min metode med, at stikke uret helt op i hovedet på ham og snerre: “Hvad er det for noget lort ?”
Vi fik os så en lille rolig snak, for han var nu altså flink nok
Han kiggede lidt på den manglende knap, det ridsede glas (og jeg fandt desværre ud af, at RS-400 og RS-800 har samme latterlige kinaplastic overflade) og det, at urkassen ikke passer helt perfekt i remmen.
Foreslog mig, at jeg en dag kommer forbi deres hovedkvarter på Skovlytoften 9A i Holte, så vil de kigge på det.
Så det vil jeg gøre en dag !
Mener stadig, at Polar ville gøre bedst i at ansætte mig som tester og kvalitetsbedømmer, hvis de virkelig mener noget seriøst med deres ure, til seriøse sportsfolk…, og ikke pludselig vil se sig overhalet af andre mærker som f.eks. Suunto eller eventuelt et eller andet Kinesisk mærke…
Jeg har en temmelig lang liste med irriterende småting, nemme at tilrette, som vil bringe Polar frem til at være The Only Choise, når snakken går på Træningsure.
De ved hvor jeg er, så…

Efter at ha’ fået mit løbenummer (2706) og den tilhørende chip, gik jeg lidt rundt og kiggede på varerne og tog et par billeder.

Udenfor skinnede solen og der var fyldt op ved alle udendørs-cafeerne.

Jeg er meget spændt på, hvordan vejret bliver på søndag.
Det bliver formentlig solskin, men hvad siger temperaturen og nok så vigtigt, hvor meget vind får vi ?

Nu er det så bare at få styr på de stumper som jeg skal løbe i og ellers ha’ med.
Min superdrik med honning, (tyyynd) the, ren frugtsaft, kaffe og cola og lidt salt.
Lyder det klamt?
Måske, men det smager faktisk godt og er den rene energibombe.
Inden løbet regner jeg med at suge omkring 250 ml. i mig af det, men især efter løbet er det helt genialt til at restituere og puste ny energi i kroppen, så jeg medbringer ialt ca. 2 liter !
Lørdag er fødderne søbbet ind i kopattesalve, negle kontrolleret og klippet (klip IKKE for tæt!) og resten af kroppen gået efter for rifter og skrammer, som gives et lag zinksalve.
Selv små rifter kan gå hen og blive et uoverstigeligt problem, når de begynder at blive dækket af tykke svedaflejrede saltskorper.
De kritiske steder er brystvorterne, under armene, skridtet og lårenes inderside og ikke mindst mellem ballerne.
Et lag vaseline på de steder på løbsdagen er måske lidt grænseoverskridende for nogle, men det kan være din helt store redning.
Og lidt plaster over brystvorterne ka’ redde dig fra intense blodige smerter dér !
Salte sveddråber i øjnene er også ektremt ubehagelige og kan gøre det umuligt at se hvor du løber, så en lille svamp eller det fra startfirserne så populære svedarmbånd kan være en god hjælp.
Jeg er ikke selv helt til dét dér frotte-svedarmbåndsværk, så jeg er glad for at se, at man heldigvis får udleveret en lille svamp, sammen med startnummeret.
Så sidder den bare klar til brug i bukselinningen.

Nu er løbeskoene klar, nummeret er klar, chippen er klar, det tøj og de bløde brede sko til hjemturen, jeg skal ha’ på bagefter er klar, plastikpose (tætsluttende) til det svedigste løbetøj efter løbet er klar, lille frotté håndklæde, energidrik og energisplat, ekstra bananer, klippekort, mobiltelefon, rutekort, og selvfølgelig pulsuret og lidt førstehjælpsgrej (lille 1′-hjælpssæt + elastikbind og ispose), samt kameraet.

Og så ellers slappe af, med at læse lidt i avisen, kigge lidt på ruten, lytte til musik, kysse Michaela og Silas og masser af andre rare ting
Og væske !!!

I aften tager jeg et par mentale gennemløb af ruten og kryber lidt tidligere i seng.

De 13 kilometer i dag er mest blot for at holde lidt kilometer i benene og lige lade hoved og krop mærke, at jeg er så klar som jeg kan forvente at være, på nuværende tidspunkt.

Så det meste af turen var i meget stille og roligt tempo, dog med tre styk 1′ kilometer ryk undervejs, for ligesom at lade . . . → Læs Mere: Løb: 13 kilometer før marathon’en]]> Så er det sidste løbedag før søndag d. 18 maj: Glitnir Copenhagen Marathon 2008 !

De 13 kilometer i dag er mest blot for at holde lidt kilometer i benene og lige lade hoved og krop mærke, at jeg er så klar som jeg kan forvente at være, på nuværende tidspunkt.

Så det meste af turen var i meget stille og roligt tempo, dog med tre styk 1′ kilometer ryk undervejs, for ligesom at lade kredsløbet vide, at det ikke sku’ være en ren sovetur.

Og som sagt kan jeg ikke forvente, at blive ret meget mere forberedt, end jeg jeg er lige nu.
Skadessekvenserne i mit højreben har bremset en hel del for hvilket niveau jeg kan forvente at løbe på og jeg tør da heller ikke gennemføre marathon’en uden ekstra støttebind på benet.
Heldigvis ikke antydningen af smerter fra nogen steder.
På dét punkt har LSD-løbene levet fuldt op til mine forventninger og tidligere erfaringer.
Men min forventede sluttid er selvfølgelig ændret drastisk.

Uanset jeg synes det er en smule pinligt, sådan at skulle til at løbe langsomt (og erkende det offenligt), så tror jeg mest realistisk på en sluttid omkring 3timer og 20minutter…
Det må jeg så leve med !