Nyheden omhandler Panasonics nye kamera G1, som egentligt bedst kan karakteriseres som et spejlreflekskamera, uden spejl. Men i virkeligheden er den blot den logiske videreudvikling af digitalkameraet. Mere sjovt er det, når jeg kigger tilbage på mit Minolta Z2, hvor jeg nedskrev en ønskeliste for hvad kameraet optimalt burde udvides med. Faktisk sendte jeg . . . → Læs Mere: Foto: Panasonics lille Guldæg G1]]> Fordømt !
Så skulle jeg alligevel ha’ skrevet om kameraet i går, for nu (i dag) er Computerworld kommet før mig…

Nyheden omhandler Panasonics nye kamera G1, som egentligt bedst kan karakteriseres som et spejlreflekskamera, uden spejl.
Men i virkeligheden er den blot den logiske videreudvikling af digitalkameraet.
Mere sjovt er det, når jeg kigger tilbage på mit Minolta Z2, hvor jeg nedskrev en ønskeliste for hvad kameraet optimalt burde udvides med.
Faktisk sendte jeg listen til Minolta, men så gik de jo hen og blev til Sony.
Ikke fordi jeg har noget mod Sony. Jeg synes faktisk de løfter arven efter Minolta særdeles kompetent, hvis de dog blot ville holde op med deres teenage-PSP-spiller Memory Stick format, som intet har at gøre i et kamera… Nu er det blot en spalte i kameraet, som samler støv…
Heldigvis er der jo så CF muligheden, men et SDHC havde været langt mere logisk og brugervenligt i stedet for MS.

Tilbage til Panasonic’en.

Panasonic Lumix G1

For med G1 kan jeg pludseligt se næsten hele min Z2 ønskeliste opfyldt.
Z2 er efter min mening det mest smarte af hele Z-serien fra Minolta.
I håndtering kunne man arbejde med det, meget tæt til at være som et spejlrefleks.
Meget behageligt, da jeg jo kom fra et filmbaseret spejlrefleks.
Plus fik point-and-shoot !
Så bortset fra elendige (virkeligt elendige) svagtlys egenskaber og et for lavt megapixel antal til intens billedbehandling, så var jeg godt tilfreds med Z2.
Især grundet det geniale mekaniske spejlsystem, som gjorde, at man gennem søgeren, ser samme skærm, som sidder bagpå.
Gav en overlegen opløsning !
For at spare penge, valgte man at sætte en elendig lille skærm i søgeren på de senere modeller.
Forskellen var markant og kunne ikke opvejes af de øgede megapixler på billedchippen !

Nu er Panasonic så kommet med G1.
Og jeg savler !
Og jeg kan dårligt vente til at få det prøvet.
Sensoren er en Live MOS sensor på 12,1megapixels. Foto tages i 4:3, 3:2 og 16:9 formater og der er mulighed for at skyde RAW og JPG simultant eller hver for sig. Lækkert !
Selvfølgelig er der Live View, hvilket er helt normalt for et IKKE-spejlrefleks.
Antirystesystemet er Panasonics effektive MEGA O.I.S, med tre instillinger: Off, Mode 1 (konstant antiryste, hvilket kan lette fokusering) og Mode 2 (antiryste, når udløseren trykkes ned, hvilket giver de skarpeste billeder).

Og hvis Panasonic (+ fordyrende mellemled) holder prisen på et fornuftigt lavt niveau, så kan jeg dårligt vente med, at købe det…
Hvis Panasonic vil vælte markedet, så sørger de for, at give kameraet en fornuftig lav prissætning.
Så vil det blive revet ned af hylderne, da det er uden konkurrence !
Forlydende ligger på ca. kr. 6500,-…
Hvilket reelt er i overkanten, da tøverne i stedet for så vil investere i en Rigtig Spejlrefleks.
Besynderligt, at Panasonic/Importør ikke kan fatte dét ???

Her er så lidt specifikationer:

Hvis tabellen virker lidt mystiskblandet Dansk/Engelsk, så skyldes det, at jeg har sakset den fra dpreview.com.
De har en fremragende forhåndstest på http://www.dpreview.com/previews/panasonicG1/, som er et MUST at læse.

Meeen der er ét punkt, hvor Panasonic G1 IKKE rammer i mål på min Z2 ønskeliste.
Nemlig hvad angår batterier.
Jeg har en forkærlighed for, at kameraerne kommer forberedt for brug med AAA-batterier.
Et ønske baseret på årevis med kameraer under ægte feltforhold, hvor der sagtens kan gå én eller flere uger, uden en stikkontakt i nærheden.
Så sætter man pris på, at kameraet kan køre på den håndfuld AAA man har i rygsækken, eller de batterier man fik indkøbt i en lille landsby, langt ude i bjergene…
Men så går det selvfølgelig lidt ud over størrelsen, men ikke nødvendigvis særlig meget…
Lavede de så bare et solcelle oplader kit…???

Jeg kan dårligt vente på, at Panasonic Lumix DMC-G1 dukker op…
Og Panasonic’s drejeskærmsystem er GENIALT !!!

Ikke fordi de som sådan er noget særligt, eller eksotisk (måske undtaget den gamle Minolta!), men mere fordi jeg synes det er et hygge-projekt.

Kameraerne er: Minolta SRT-101. Minolta DiMAGE Z2. Panasonic Lumix DMC-LZ7.

Nu er siden Mine Kameraer så endelig blevet skabt.

En kort præsentation af hver og lidt data.