Asus har formentlig . . . → Læs Mere: Asus e-reader (eee-Reader): Det bedste i mange år]]> Asus er ved, at gøre det igen !
Skaffe os et produkt, som reelt har været savnet længe, men som der ikke har været vilje/forståelse for at skubbe frem.
Asus er på vej med en eBook Reader. En eeeReader…
Som bliver mere anvendlig end de eksisterende og til langt billigere penge !
Det fordyrende i konstruktionen af en eReader er faktisk udelukkende, at der bør stilles krav om en vis mekanisk robusthed.

Asus har formentlig to, eller tre modeller oppe i ærmet (På længere sigt reelt langt flere…).
Om designet er fælles for modellerne ved jeg ikke, men jeg håber det.
Den model jeg har set er den dyreste, som har et unikt design, for eReaders.
Den minder mest om, at du vender din Netbook på højkant, så du åbner den som en almindelig gammeldags papirbog (Analog Fladskærm).
Der er så ikke noget tastatur, men i stedet en skærm i begge sider. En berøringsfølsom skærm !
Dét er en smart og genial idé. Så jeg for eksempel kan læse min tekst på den venstre skærm og skrive notater på et lille skærmtastatur på den højre skærm. Dét er sgu’ en funktionalitet der vil kunne bruges af mange !
Hvor tit læser du ikke ét eller andet og vil så egentlig gerne liiige lave en notits omkring det ?
Det har dog været svært at vride de eksakte data for Asus’s eeeReader ud fra Internettets kroge.
Ved at samle lidt op, hist og pist, bl.a. The Sunday Times of London, hvor en Asus medarbejder fortæller om dual-screen, så apparatet bliver mere som at læse i en almindelig bog og giver muligheden for skærmtastatur i den ene side, indbygget webcam (kan jeg nu godt personligt undvære…) og mikrofon til IP-telefoni, farveskærm (hvad ellers??? Bøger består af meget andet end bogstaver !), og en pris i området US$165 (DKR: 833,25).
Da der desværre er den der grådighedstendens, når tingene skal på det Danske marked, så bliver den nok desværre meget, meget dyrere herhjemme.

Fint nok, den en skrabet Netbook. Bortset fra det faktum, at den har en trykfølsom skærm, hvor der ellers var et tastatur. Muligvis er begge skærme trykfølsomme ?

Det, at den reelt er mere en tilpasset Netbook har fået visse stivstikkere (eReader-fanboy’s) til at vræle op om, at “Den er ikke en rigtig eReader” !
De samme idioter mener også, at en rigtig ereader skal ha’ e-ink skærm !
Muligt, at det er mere læsevenligt, men det er ikke nær så alsidigt som en standard Notebook farveskærm.
Indmaden kan være den samme, som i Asus’s billigste netbook, der behøver ikke være stik til ekstern skærm, der behøves kun et enkelt USB-stik og en SD kortlæser og der behøves ikke nogen kæmpestørrelse harddisk.
Dertil bør der være hovedtelefonudtag, så det er muligt, at benytte lydbøger.
Netværksmæssigt vil det være godt med samme muligheder som i Netbooks. Kablet, trådløs og 3G !
Softwaremæssigt klarer den sig fint med en skrabet Linux, med diverse reader-software, en skrabet browser og noget IP-telefoni/messenger-software, og så en eller anden skrabet notes-funktionalitet.
I en skrabet udgave er der ikke nødvendighed for understøttesle af andet end PDF, EPUB og ren text.
At det kan være særdeles smart med understøttelse af ODF, OOXML og lignende er en anden sag. Blot det ikke virker fordyrende via latterlige licensregler, så er det fint med mig.
I Danmark bør internetforbindelsen i apparatet selvfølgelig begrænses til mindre end 256 Kbit/s for at undgå den der idiotiske medielicens. Men så falder den vel blot ind under PDA feltet og så skal der betales medielicens anyhow !
Og desværre er vores politikere åbenbart ikke i besiddelse af intelligens nok til at forstå, hvor samfundsskadeligt dét er… ?
Og hvor gavnligt det vil være med billige, mulitiplatformsanvendelige eReaders.
Men da de, vores folkevalgte politikere, aldrig har været i stand til at skue fremad og se teknologiske muligheder og være progressivt nytænkende i anvendelsen af teknologi ved f.eks. undervisningsinstitutioner (hvor dette apparat kan være revolutionerende), så holder de jo nok desværre fast i den forkrøblende medieafgift, da de tror at DR er fremtiden !
I starten vil de formater Asus vælger understøttelse til, være den næstvigtigste parameter for succes. Vigtigste er prisen !
Derefter vil de to faktorer bytte orden, omend de er tæt forbundne.
Havde prisen ikke været en væsentlig parameter, så havde de eksisterende eReaders allerede haft en bragende succes.
Til dato vil jeg holde på, at de da ikke har været en total fiasko, men da markedet for eReaders i virkeligheden er større end for Netbooks, så er der gigantiske fremtidsmuligheder.
Men altså, mængden af tilgængeligt læsestof og tilgængeligheden til læsestoffet, på tværs af platforme og operativsystemer,det er absolut altafgørende (Og d.et er hér, kære politikere…,I skal være jeres opgave voksen og være fremsynede på vegne af borgerne !!!)
Jeg kan anbefale følgende link : http://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_e-book_formats#IDPF.2FEPUB

Desuden: Et rigtigt godt tiltag for Danmark vil være, at fjerne Medielicensen, som blot er en fordyrende Internetafgift

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, . . . → Læs Mere: Mine Linux programmer]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 maj 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, for at være mere specifik !

Mine argumenter for at anvende Linux, kan blandt andet læses i følgende indlæg:

Linux på desktoppen til alle.

Når politikere, konsulenter og ignoranter ikke kan deres Linux!

og især:

Min vej til Linux.

For mange mennesker er ordet Windows et synonym for selve ordet pc.

For dem er Windows, som operativsystem, lige så fast en del af deres pc, som grøntsagsskuffen er en del af deres køleskab.

Når de køber en pc er Windows allerede lagt ind. Når de efterfølgende kigger efter software er kodeordet igen Windows.

Og det er u-u-u-utroligt svært, at forklare folk, at Windows er en unødvendighed. Ja måske ligefrem en dårligere og mindre sikker løsning, end et fuldstændig gratis alternativ.

Der kan være flere grunde til, at folk ikke ser lyset i Linux i forhold til Windows.

Det kan gøre ondt, at indse, at man har smidt tusinder af kroner ud af vinduet.

Det kan være svært at ryste Microsofts enorme reklame- og mediemaskine af sig.

Det er svært at frigøre sig fra Microsofts enorme markedsdominans. “Hvad alle andre har, vil jeg også ha’…”.

Eller Windows opfylder det behov de har !

Folk er frygtsomme og tør ikke selvstændigt kaste sig ud i ukendte software-farvande.

De har såmænd bøvl nok med deres Windows.

Og da Microsoft og tilhørende støtter, samt de som ikke ved bedre…, konstant fortæller, hvor meget vanskeligere og mindre brugervenligt dét dér Linux er, så…, så er det nok bedre, at lade være med at tænke i kætterske Linux-baner, og blot blive hvor man er.

I Microsofts favn !

Når folk så indser, at Windows ikke nødvendigvis er synonym med ordet pc, eller ordet computer, og endelig får forsøgt sig med Linux og opdager, at pc’en ikke går i stykker, eller nedsmelter i en nørd-udgave af Tjenobyl og at de selv hverken får bylder eller eksem af det, så melder spørgsmålet sig:

Hvilken software i Linux, bruger jeg til hvad ?

Sidst jeg kiggede i min Tilføj/fjern… i Ubuntu 8.04, havde jeg mere end 300 programmer at vælge mellem.

Da det tilmed er indelt i kategorier og oftest også har en fornuftig beskrivelse (primært på engelsk), er det let at finde noget brugbart.

Men hvad skal man vælge ?

Dét er der selvklart ingen endegyldig løsning på, da det afhænger af dine behov og dine præferencer.

Men jeg kan fortælle lidt om hvad jeg selv benytter og hvorfor…

Det er ikke en komplet liste over hvad jeg har installeret (dét orker jeg ikke…), men skal kunne give en Windowsbruger en fornemmelse af hvilke programmer i Linux, som kan håndtere de mest basale ting.

Min grafiske brugerflade er Gnome, altså standarden for Ubuntu, men tilsvarende programmer er også tilgængelige for de som vælger at benytte KDE grænsefladen (f.eks. Kubuntu), og de andre grænseflader…

Ubuntu er alsidig !!!

Dette er HurtigListen:

Browser: Firefox og Opera.

Billed og Foto: GIMP, UFRaw, Phatch Photo Batch, FSpot fotohåndtering, GThumb billedfremviser.

Lyd og Video: Amarok, MPlayer, VLC, Rytmbox, Kino (DV Camcorders), Pitivi (Video redigering), Miro, Zatoo.

Email: Evolution.

Office: OpenOffice, inklusive OpenOffice Databaseprogram.

IM+Telefon: Pidgin, Ekiga.

CD/DVD brænding og ripping: Brasero, Sound Juicer og Thoggen DVD-udtrækker.

Programmering og FTP: Bluefish og Lazarus og poEdit, samt gFTP.

Systemværktøjer: Disk Management.

Tilbehør: Charmap, Diskforbrugsanalyse, Ordbog (Engelsk), Tekstredigering, Terminal (trods alt…).

Wine !

3D Desktop: Compiz (suveræn!)

For at uspecificere listen lidt mere:

Billede og Foto.

Hovedprogrammet til grafisk arbejde i Linux er uden tvivl GIMP.

For en tidligere Windowsbruger vil GIMP være det program, som skal overtage Adobe Photoshop arbejdet.

Selv om GIMP har mange lighedspunkter med Photoshop (og tak for det), så er det helt sin egen.

Jeg vil ikke negligere det faktum, at det kan være en endog meget vanskelig omstillingsproces, at skifte fra Photoshop til GIMP.

Personligt har det været det sværeste for mig, at skulle prøve at klare mig uden min Elements.

Og tit føltes det som at savne en nær og tryg ven, at skulle benytte GIMP’en istedet.

Visse GIMP fanatikere har en anden holdning, men de er ikke retvisende for hvordan hovedparten af ny-GIMP-brugere vil føle det, når de skifter fra Photoshop til GIMP.

Photoshop er i en betjeningsklasse for sig selv.

Men GIMP er langtfra dårligt. GIMP er slet ikke dårligt. GIMP er blot anderledes og ikke lagt an på samme brugergruppe, som f.eks. Photoshop Elements.

I praksis kan GIMP al det grafiske, du måtte ha’ behov for !

Betjeningen er ikke så meget lagt an på, at du kan klikke på et par quick-fix knapper og justere på nogle skydere og så, voilá, er dit foto blevet bearbejdet og forbedret, som du kan i Photoshop Elements.

Forhåbentlig kommer det…

Men har du først brugt lidt tid på, at arbejde med Kurver, Tærskel, Farvebalance, mætning og unsharp mask, så vil du opdage, at det egentlig ikke er så vanskeligt, men giver en høj grad af præcision.

Selvom betjeningen måske nok har nogle andre betegnelser, end Photoshop (GIMP er på Dansk !), så er den på den anden side også så meget lig Photoshop, at du hurtigt kan lære dig, at arbejde med markeringsværktøjer, lag, klonings- og helingsværktøjer, filtre og alle de andre værktøjer i GIMP.

Men ja, det er en omskoling !

Jeg har selv været fanatisk Photoshopbruger og investeret i flere udgaver af Photoshop Elements. Helt til og med 5′eren, som jeg ydermere fik til at køre på Linux’en.

Men jeg endte med at indse, at jeg faktisk ikke behøvede den.

Småbehandlingen af billeder flest, som f.eks. at rette på hvidbalance og lignende, tager samme tid i GIMP, som i Photoshop.

Avanceret billedbehandling i GIMP udføres i store træk, som den gøres i Photoshop, så også her er forskellen i virkeligheden minimal.

Dog er filtermulighederne en smule mindre i GIMP (for os almindelige brugere…).

Og så er jeg ikke altid imponeret af GIMP’s forhåndsvisning ved f.eks nogle af filtrene. Effekten vises i et lille billedudsnit, hvilket jeg hverken synes er præcist eller optimalt.

Men det er da anvendeligt og brugbart !

Og så er det jo altså et ganske gratis program !

Skal jeg klargøre en hel stribe billeder til brug på nettet f.eks, så har jeg behov for at skalere og komprimere dem alle i én simpel arbejdsgang.

Dertil benytter jeg programmet Patch PHoto bATCH Processor & Renamer.

Det er absolut værd, at lære at kende.

Så er der RAW-filerne.

Dem klarer jeg i det glimrende program UFRaw, der også kan virke som en GIMP-plugin.

Mængden af understøttede kameraer er alenlang og udvides.

For dem som er vant til at arbejde med RAW, er programmet rigtig, rigtig godt !

Indscanning af foto’s klares ved hjælp af XSane og/eller at installere drivere via Wine.

Hvis din scanner understøttes !!!

Jeg ejer den glimrende scanner CanoScan 8400F, som fortjener sit helt eget indlæg, hvad angår at blive benyttet under Linux.

For det kan ikke lade sig gøre.

Canon er nogen svum-pukler, kort sagt !

Har du scanner, eller står til at anskaffe én, så undersøg
hvordan du er stillet på SANE – Scanner Access Now Easy

Som udgangspunkt er mit råd, at sky alle Canon produkter, som pesten.

Et markedsdominant firma som Canon, med deres “fuck-finger” holdning til Linux, bør ikke støttes under nogen omstændigheder !!!

Køb aldrig Canon !!!

Et program til at holde styr på alle billederne er der også, nemlig F-Spot.

Lige ud af landevejen program til, at holde styr på din samling af billeder.

Indeholder også lidt billedbehandlingsfunktioner…

Så der er ikke mangel på noget, for min del.

Men der er jo altså også mange andre programmer til rådighed for den kreative fotograf, så vær ikke nervøs for, at prøve dig lidt frem.

Og listen med programmer er støt voksende, samtidig med, at programmernes kvalitet bliver bedre og bedre.

Og selvfølgelig kan du benytte Picasa !

Lyd og Video.

Hvad angår lyd og video funktioner, så kommer det til at halte lidt, da jeg ingen erfaringer har med den så umådeligt populære Apple mp3-afspiller dims.

Min Palm kunne afspille mp3-filer fra SD-kortet, længe inden Apple kom på gaden med deres apparat. Den kan også afspille film ! Og mange andre ting…

Jeg trækker bare mp3-filerne over på et SD-kort, så er dén klaret !

Pærelet og klares uden noget særskilt program.

For at afspille musik fra mine CD’er og computeren, eller online, organisere musikken, oprette playlists og den slags ting, så har jeg prøvet Banshee, Exaile og Rythmbox, men fra min tid med KDE som brugerflade, synes jeg at Amarok er uovertruffen.

Så jeg benytter Amarok !

Om det egentlig er nødvendigt, eller ej ved jeg ikke, men i Synaptik søgte jeg på KDE og installerede så de nødvendige KDE og KDE 4 komponenter, hvorefter jeg i Tilføj/Fjern installerede Amarok.

Jeg har absolut ingen problemer så, med at køre Amarok på Gnome !

Amarok indeholder en bunke af lækkerier !!!

Også mere end jeg selv behøver…

Selvfølgelig også med Podcast’s !

Og radio.fm !

Samtlige mine musik cd’er er pakket væk, hvilket frigiver adskillige meter hyldeplads, og i stedet rippet med Sound Juicer og lagt på pc’en.

Har man en iPod, så er der altså også programmer beregnet på netop dette. Gode programmer !!!

(Amarok snakker selvfølgelig fint sammen med din iPod)

Igen, kig under Tilføj/fjern og prøv dig frem til det du vil ha’.

Billeder på din iPod klares ved hjælp af GPixPod !

Diverse medieafspillere vrimler det med.

VLC er et godt bud, men MPlayer og standard afspilleren er ikke dårlige.

Du kan få programmer til lydoptagelse, programmer for optagelse fra CD, video editorer, som Pitivi og meget andet.

Jeg har installeret Zatoo Player, da den giver hurtig ukompliceret adgang til, at se f.eks DR1, DR2 og TV2 m.fl.

Og Miro Internet TV, som indeholder nogle ganske interessante videocast’s.

Har du din filmsamling liggende på din pc, så er der også programmer til at håndtere dette.

Et kommende projekt er, at rippe samtlige de film-DVD jeg har, som fylder 3 hylder af 3 meter, altså 9 hyldemeter.

Sikken dejlig masse plads som frigøres, når samtlige DVD’er kan pakkes i kasser og stilles langt væk

Programmet jeg benytter til det er Thoggen DVD udtrækker.

Email.

Mit email-program er Evolution, som jeg er meget glad for.

Og det spiller sammen med min Palm !

Det indeholder elementerne: E-post, Adressebog, Huskesedler, Kalendere og Opgaver.

Opsætnings- og betjeningsmæssigt er det, som e-mail programmer nu engang er.

Bør ikke give nogen grå hår.

Importfunktionen sikrer, at jeg kan være synkroniseret med min Google-kalender…

Officeprogrammer.

Tekstbehandling, Regneark og Præsentationsprogram er OpenOffice.

OpenOffice Database tilføjes særskilt via Tilføj/Fjern…

Betjeningsmæssigt er forskellen mellem OpenOffice og Microsoft Office, mindre end forskellen mellem to versioner af Microsoft Office selv.

Altså overkommeligt og langt lettere end de fleste egentlig er klar over.

Internet Messaging og Telefoni.

Skype kører også glimrende under Linux, ligesom alternativet Ekiga.

Pidgin benytter jeg til Internet Messaging. Den understøtter stort set alt, bl.a.MSN og Yahoo.

Programmering og FTP.

At programmere i PHP kræver ikke det helt store editor-værktøj, så oftest benytter jeg blot Tekstredigering programmet.

Vil jeg ha’ lidt mere, så vælger jeg BlueFish editoren.

Og så hænger der også lidt Pascal ved.

Nemlig Lazarus, som er Delphi-lignende, konstrueret til Linux brug.

Mest for nysgerrighed, mere end praktisk brug, da jeg absolut ikke er synderlig stærk i Pascalprogrammering.

Men Lazarus er et spændende projekt !

Redigere sprog til f.eks WordPress, gør jeg ved hjælp af poEdit.

Mine FTP-krav er rimeligt beskedne og opfyldes rigeligt af gFTP.

Øvrige programmer.

Google Earth er også tilgængelige på Linux.

Wine, hvis du vil afvikle Windowsprogrammer på din Linux.

Spil vil jeg gå let henover, da jeg endnu ikke har set Linux som en spilplatform for mig…, desværre !

—

Listen er ikke absolut komplet og den er absolut ikke statisk !

I næste uge kan det ske, at jeg egentlig synes bedre om et andet program, eller der er kommet noget nyt…

Den centrale programhåndtering i Linux, her Ubuntu, gør det enkelt og langt mindre risikofyldt, at afprøve nye programmer.

Så kast dig blot ud i det og oplev friheden !!!

Det er mig en kilde til evig undren, at folk ikke benytter PDA’r mere end de gør, hvilket ikke er ret meget… Den eneste forklaring må være, at folk i virkeligheden ikke integrerer IT særlig meget, og ikke særlig praktisk i deres dagligdag.

Det påstås ofte, at mobiltelefonerne erstatter PDA’erne, men det svarer til at erstatte sin Skoda Octavia med en forstads 45-knallert. Begge . . . → Læs Mere: Hvorfor skal Microsoft ødelægge min hverdag ? Og hvorfor skal Aktiv Træning ?]]> Der hvor det har størst betydning er med hensyn til PDA.

Det er mig en kilde til evig undren, at folk ikke benytter PDA’r mere end de gør, hvilket ikke er ret meget…
Den eneste forklaring må være, at folk i virkeligheden ikke integrerer IT særlig meget, og ikke særlig praktisk i deres dagligdag.

Det påstås ofte, at mobiltelefonerne erstatter PDA’erne, men det svarer til at erstatte sin Skoda Octavia med en forstads 45-knallert.
Begge er transportmidler og kan bringe mig fra A til B, men måden og mulighederne er vidt forskellige.
45-knallerten fås da ganske vist i diverse Pang-Bling farver og med integreret blå doide porneobelysning og et eller andet megawatt stereoanlæg, hvor Skodaen blot har almindelig blank lak og integreret lydanlæg…

Jeg benytter det at kunne have mine dokumenter (incl. pdf-filer), kalenderdata, kontaktpersoner, billeder og video på PDA’en, rigtig meget.
I særdeleshed er dokument og kalender og kontaktpersoner fuldstændigt uundværligt.
Jo, jo der laves stadig PDA’r.
Især HP’s iPAQ 214 er savleværdigt lækker.
Men så opstår problemet, for det er nærmest uuumuuuligt at finde en PDA eller Smartphone uden Windows Mobile !
Og Windows Mobile har fanden skabt, når det skal være muligt at synkronisere sine data i et blandet styresystem-miljø.
Microsoft er selvfølgelig (bevidst) fuldstændigt kolde overfor, om jeg kan synkronisere problemfrit i et Linux-miljø, men det er tankevækkende dumt, at producenterne ikke selv er interesserede i at tilse, at deres kunder kan benytte det dyrt indkøbte PDA produkt problemfrit, uanset hvilket styresystem brugeren måtte være i besidelse af.
Nu er det ikke sådan, at det er fuldstændigt umuligt at lave synkronisering mellem Windows Mobile og Linux, men det er bøvlet og ikke en farbar løsning for standard IT-brugeren i denne verden, som det kan ses hos SyncCE.
Og det kan alligevel gå op i hat og briller…
Og løsninger, som ikke er pærelette for en standard IT-bruger at benytte er ikke løsninger !!!

Jeg ved godt, at Old School Linux boy’s ikke betragter Terminalen som noget problem, men de tilhører så også samme kategori, som ikke forstår hvorfor Microsoft og Windows står øverst på skamlen. Den dag de betragter indtastninger i Terminalen med samme blik, som hvis jeg bad dem lovprise alle fortræffelighederne i DOS…, vil Linux tage et gigantskridt fremad i anvendelighed for den almindelige IT.bruger.
De forstår det jo nok en dag…, forhåbentlig…!

Så hvad skal jeg med håndholdte enheder, som nok tilbyder en masse funktionalitet, men ingen brugbarhed?

Smartphones?
En PDA med telefon…
Umiddelbart har jeg også selv været fanget af det geniale i konceptet, men det har et par enkelte svagheder. Nemlig når du skal bladre rundt i filerne på PDA’en efter et eller andet, samtidig med (på grund af) du snakker telefon.
Et headset kan selvfølgelig afhjælpe problemet, men nok så vigtigt er, at det sluger batteri som Homer drikker øl, at ha’ PDA og telefon kombineret.
Og så er en PDA jo altså fuldstændigt til grin i forbindelse med SMS !

Og med en dedikeret PDA kan jeg nøjes med en simplere og billigere telefon !

Men den største fare er, at PDA’en forsvinder fuldstændigt fra markedet.
Og det sker så samtidigt med, at eeePC’en begynder sin sejrsgang som bittelille computer…

Fremtiden?
Fremtiden ligger forhåbentlig i, at producenterne indser at PDA’en er for godt et koncept til at dødsdømme, og i at forbrugerne begynder at stille lidt større anvendelighedskrav til deres “på farten IT”, end at det skal kunne afspille overkomprimeret MP3-filer, tage billeder uden dybeskarphed og udføre primitiv Outlook synkronisering.
Reelt kan jeg kun se ét lys i mørket, nemlig Googles Android.

Men problematikken med Windows Mobile er ikke det eneste sted, hvor en fattesvag producent (og i dette tilfælde via en medievirksomhed/redaktion) benytter Microsoft til at ødelægge hvad der kunne ha’ været et godt initiativ.
Bladet Aktiv Træning, en androgyn mandligficeret udgave af (kvinder)iForm, har kørt et introtilbud for abonnenter, hvor man (jeg) i tilgift kunne få et pulsur, der kan overføre træningsdata til min PC, via et USB-kabel.
Fint nok !
Nu har jeg så brugt penge på et blad, som er lige lidt for overfladisk og kulørt (Jeg savner Magasinet Løb, som muligvis starter til marts igen ) og egentlig kun interessant for de mennesker som intet ved om anatomi, fysiologi og træning i forvejen.
Ikke skyggen af dybtgående, analyserende og måske ligefremt kontroversielle artikler i dét blad !
Og så har jeg fået et pulsur hvor den mekaniske kvalitet i hverttilfælde ikke er synderligt ringere end mit Polar 200 !
Men den smarte dataoverførsel til PC’en kræver et særligt overførselsprogram…, som kun lader sig afvikle på en Windows platform.
Og dét synes jeg ikke lige er blevet nævnt nogen steder (Jo det er faktisk nævnt: Win2000, XP og Vista – SUK!!!).
OK de er ikke IT/elektronik eksperter og uret er hamrende billigt, så jeg tilgiver dem det, men irriterende dét er det.

Til trods for at pulsuret er lidt primitivt, så virker det såmænd ganske glimrende. Det indeholder muligheden for tre pulszoner, hvilket i mine øjne er i underkanten. Fem pulszoner anser jeg for et minimum…
Jeg vil i den næste tid benytte/teste dét og få et billede af dets anvendelighed.
Én ting er jo at vise pulsen og evt. ha’ alarmer for en øvre/nedre pulsgrænse på et standard 5 kilometers træningløb.
Noget andet er at være anvendelig i intervaltræning, hvor man skal være i forskellige tidsperioder med forskellige pulszoner. F.eks. 4 minutter i zonen 85% – 90% og 2 minutter i zonen 65% – 70%, og så samtidig gerne vil ha’ vist hvor mange gange man har udført intervallet…
Det ved jeg allerede at uret ikke kan, men på den anden side, så er det måske også at kræve for meget til prisen.
Som basis pulsur for den helt almindelige kondiløber, og dem er der trods alt flest af, er det til gengæld sikkert helt fint !

Men bladet Aktiv Trænig bliver afmeldt og så vil jeg afvente at Magasinet Løb kommer tilbage.

Simpelt, billigt og effektivt, men selvfølgelig uden billeder og formatering. Indrømmet, at jeg enkelte gange har savnet billeder af grafer og lignende, i de . . . → Læs Mere: PDA er fornuft som forsvandt]]> Hva’ fanden er der blevet af de gode brugbare PDA’er ?

Min nuværende PDA benytter jeg absolut mest til diverse notes-håndtering. Jeg hiver en masse forskellige interessante artikler ned i Notesblokken via Evolution (Kopier-Indsæt til Huskeseddel + synkronisering), som jeg så kan gennemlæse og lave noter til, når tiden passer mig.

Simpelt, billigt og effektivt, men selvfølgelig uden billeder og formatering.
Indrømmet, at jeg enkelte gange har savnet billeder af grafer og lignende, i de tilfælde hvor det er vigtigt for forståelsen af teksten.
-
Dernæst selvfølgelig kalender funktionen, med diverse aftale muligheder.
Min hovedkalender, tilgængelig allesteder fra i verden blot der netadgang…, er Google Kalender.
Den importerer jeg så i Evolution (venter desperat på ver. 2.26) og synkroniserer så med PDA’en.
Kan virke lidt bøvlet og er da heller ikke optimalt strømlinet, men simpelt, billigt, effektivt.
-
Og så benytter jeg ind i mellem Adobe Reader.
Meget sjældent, da det desværre kræver noget konverteringssoftware, som åndsamøberne kun har udviklet til Windows.
Tåbeligt !!!
-
Og selvfølgelig til at se billeder fra SD kortene.
Skærmen er i en ret god kvalitet og på 320 x 320 pixels. Bedre end de fleste skærme jeg ser på div. mobiltelefoner og lignende.
Dog mangler der tydeligvis processorkraft, når den skal vise billeder i høje opløsninger. Det kan tage en bondegård af tid, før den er klar… (f.eks direkte fra kameraet).
-
Dertil kommer at den berøringsfølsomme skærm er et virkeligt godt træk i den daglige brug, særligt kombineret med håndskriftsgenkendelsen.
Hvad angår genkendelse af håndskrift, så er jeg blot ærgerlig over, at jeg ikke kan finde ud af, at få den til at genkende æ og ø!!!
Løses selvfølgelig ved at kalde skærmtastaturet frem, men alligevel…
Med en Bluetoothforbindelse er det jo også muligt at koble et tastatur på…
-
Og nogle gange ser jeg lidt film på den…
Har underholdt mig selv med Asterix og Vikingerne i mpeg-format på SD-kortet
-
Så med tanke på, at min Palm altså har nogle år bag sig, så er jeg sgu’ ikke særligt imponeret over den manglende udvikling på området omkring Personlige Digitale Assistenter…

Hverdagsbrugeren, hverdagsforbrugeren, som åbenbart blot er en fantasiløs teenager…, stiller øjensynligt ikke de store krav !

Hvilken funktionalitet efterlyser jeg?
Helt basalt, skal alt jeg har i Google, især Google Notes og Kalender, men også Google Dokumenter kunne køres i PDA’en (læs, skriv, rediger).
Open document formater skal selvfølgelig kunne håndteres (læs, skriv, rediger).
Om det er muligt at kunne arbejde med Microsoft doc-formatet, uden at skulle bløde en masse dollars, eller få en hær af advokater på nakken kan jeg ikke gennemskue, men så kan folk jo lade være med at arbejde i Word !
Open Office odt-formatet lider muligvis af de samme begrænsninger ???

Der skal så helt afgjort også være en PDF læser på.
Ikke nødvendigvis Adobe’s, men i hverttilfælde én som er platform uafhængig hvad angår synkroniseringsmuligheden mellem PC – PDA.

Medie afspiller benytter jeg også. For hyggens skyld mest.
Men der er da intet til hinder for, at det kunne være praktisk med f.eks mundtlige instruktioner / oplæsning i videoformat.
Videopræsentation vil f.eks. være en kæmpe behagelighed.
Der er så lige det problem, at videoafvikling kræver noge flere kræfter af apparatet.

Dernæst er en PDA også en billedbank/billedfremviser !
En billedbank kræver, at der skal være mulighed for filhåndtering (flytte, slette, kopiere…)
Og derfor vil et USB-stik være rigtig rigtig rart, så der f.eks kan kopieres til/fra en USB harddisk.

Hvad angår lagerplad er det oplagt, at SDHC og microSD bør give sig selv og dermed at der er rigeligt med plads.

Trådløs netadgang og Bluetooth er en selvfølge, men hvad så hvis jeg skal på nettet et sted hvor der ikke er trådløs, men kun en kabelmulighed ?

Om der skal være indbygget mobiltelefon???
Med tanke på, at folk skifter mobil, oftere end de skifter underbukser, så er jeg lidt i tvivl…
Jo så skidt. Når det ikke er muligt at få netforbindelse af anden vej, så er telefonen en brugbar løsning.
Men så er det altså en hypervigtig parameter, at den skal være let og hurtig at benytte til SMS.
Ellers vil brugerne ikke ha’ den !

Meget af det ovenstående det kan min PDA som sagt allerede og selvom den kan det langt bedre end diverse nyere telefoner, så er det altså slet ikke smidigt og ukompliceret nok.
Jeg er til stadighed forundret over producenternes manglende forståelse af, at platformuafhængighed er en nøgleparameter. Ikke blot for at gøre den daglige brug lettere for kunderne, men også for at gøre udvikling og produktion mindre kompliceret for producenterne selv.
Mit håb er, at Google’s Android projekt kan ændre dette, så jeg ikke længere skal bekymre mig om hvorvidt jeg kobler mig på et Mac, Linux eller Windows system, eller om der er installeret specifikke synkronisering programmer til de forskellige Mail/Office/osv. produkter på lige dén pc jeg står ved…
Og så bliver det forhåbentlig lige så simpelt at tilføje/fjerne programmer, som i Ubuntu.

Palm var de første, som fik sat rigtig sving i hele PDA-bølgen, men siden er det gået helt galt.
Palm har igennem mange år været ledet af en flok fjolser, som ikke formår at se ret meget ud over USA’s teknologisk stivnede forbrugerhverdag, hvor de istedet burde ha’ haft deres fokus på de mere avancerede Japanske og Europæiske brugere.
Lifedrive afgik ved en alt for tidlig død, inden den var blevet optimeret til anvendelighed.
Og til trods for Palm OS’ernes mange fortræffeligheder, så er de noget bræk at udføre simpel filhåndtering på og ligeledes at fjerne installerede produkter. Funktionaliteter, som bør være et af de primære fokus i ethvert OS !

I dag er Fujitsu og HP nok de største arvtager, med Fujitsu’s maskiner som de bedste.
Sony var et kort øjeblik på vej, men stoppede for tidligt.
HTC er et godt bud på en fabrikant, som har lidt mod, forsøger noget forskelligt og vil mere…
Og selvfølgelig er der andre…
Men de er Windows – inficeret og derfor ikke brugbare i multiplatform sammenhænge og dertil for rescourcekrævende i hardware og for dyrt for fabrikanterne = forbrugerne = dig !

Næh, det er ikke let når forbrugerne (JA, det er DIG!!!) tilsyneladende lader sig førnøje med gyngende farvelader på skærmene, indbyggede kameraer (som folk åbenbart synes er gode ???), råkomprimeret MP3 musik ( i en kvalitet, så Paul Potts får samme dynamiske omfang som Sussi’s Leo…), blot den så kan SMS og MMS. Tilmed lader de (JA, det er stadig DIG!!!) sig nøje med at blive tvangstilsluttet til Microsoft’s operativsystem og programmer…

Sgu’ en sørgelig mangel på fornuft !

—
Når min Palm en dag dør, vil den få en statsmandsbegravelse og blive savnet meget.
Men inden da er dens opgaver blevet overtaget af eeePC (8G) eller Everex’en, eller noget lignende…, blot det er billigt !!!
Men ingen af dem passer i min inderlomme…

I Ubuntu er der allerede en funktionalitet beregnet på Palm Enheder (Palm OS Devices i System-Indstillinger). Af en eller anden grund er menupunktet ikke oversat til Dansk endnu, men det ændrer jo ikke ved funktionaliteten. Her er en visning af menupunktets placering:

Jeg benytter en cradle med USB tilslutning, så jeg vælger USB i Type og . . . → Læs Mere: Palm synkroniseret med Ubuntu 7.1.]]> Igen en helt igennem smertefri oplevelse, som ikke behøver utidig software fra 3′die part…

I Ubuntu er der allerede en funktionalitet beregnet på Palm Enheder (Palm OS Devices i System-Indstillinger).
Af en eller anden grund er menupunktet ikke oversat til Dansk endnu, men det ændrer jo ikke ved funktionaliteten.
Her er en visning af menupunktets placering:

Jeg benytter en cradle med USB tilslutning, så jeg vælger USB i Type og USB: i Device.
Hastigheden har jeg ikke eksperimenteret med, men ladet den forblive på den angivne værdi.

I næste skærmbillede bliver jeg spurgt om dette er en førstegangs synkronisering, eller om min enhed allerede er oprettet med ID og User.
Da jeg jo før har synkroniseret med den tidligere udgave af Ubuntu, så klikker jeg at systemet skal hente ID data fra Palm’en.
Klikker OK og dernæst på cradlen’s HotSync knap.
Efter lidt tid, har systemet identificeret min Palm.

Jeg er nu klar til første synkronisering.

Dén foretager jeg altid som en fuld backup af alt fra PDA til PC.
Det vælges når PalmOS Devices startes, under fanebladet Conduits.

Knappen Opsætning giver dig lidt forskellige muigheder. Blandt andet at altid kopiere fra PDA til PC, fra PC til PDA, Synkronisere, eller være slået helt fra.
Mere smart i dette tifælde, hvor jeg jo blot skal ha’ lagt data fra Palm over på PC’en, kan jeg også vælge en One time action, som så er det som udføres næste gang jeg trykker på HotSync knappen på min cradle.

Efter HotSync’en har jeg alle data på PC’en. Blandt andet alle email adresser og memo’s i Evolution !

Tilbage er blot at sige: Happy Sync’.