Skoddårligt, jeg ved det !!!

Det er mig en kilde til evig undren, at folk ikke benytter PDA’r mere end de gør, hvilket ikke er ret meget… Den eneste forklaring må være, at folk i virkeligheden ikke integrerer IT særlig meget, og ikke særlig praktisk i deres dagligdag.

Det påstås ofte, at mobiltelefonerne erstatter PDA’erne, men det svarer til at erstatte sin Skoda Octavia med en forstads 45-knallert. Begge . . . → Læs Mere: Hvorfor skal Microsoft ødelægge min hverdag ? Og hvorfor skal Aktiv Træning ?]]> Der hvor det har størst betydning er med hensyn til PDA.

Det er mig en kilde til evig undren, at folk ikke benytter PDA’r mere end de gør, hvilket ikke er ret meget…
Den eneste forklaring må være, at folk i virkeligheden ikke integrerer IT særlig meget, og ikke særlig praktisk i deres dagligdag.

Det påstås ofte, at mobiltelefonerne erstatter PDA’erne, men det svarer til at erstatte sin Skoda Octavia med en forstads 45-knallert.
Begge er transportmidler og kan bringe mig fra A til B, men måden og mulighederne er vidt forskellige.
45-knallerten fås da ganske vist i diverse Pang-Bling farver og med integreret blå doide porneobelysning og et eller andet megawatt stereoanlæg, hvor Skodaen blot har almindelig blank lak og integreret lydanlæg…

Jeg benytter det at kunne have mine dokumenter (incl. pdf-filer), kalenderdata, kontaktpersoner, billeder og video på PDA’en, rigtig meget.
I særdeleshed er dokument og kalender og kontaktpersoner fuldstændigt uundværligt.
Jo, jo der laves stadig PDA’r.
Især HP’s iPAQ 214 er savleværdigt lækker.
Men så opstår problemet, for det er nærmest uuumuuuligt at finde en PDA eller Smartphone uden Windows Mobile !
Og Windows Mobile har fanden skabt, når det skal være muligt at synkronisere sine data i et blandet styresystem-miljø.
Microsoft er selvfølgelig (bevidst) fuldstændigt kolde overfor, om jeg kan synkronisere problemfrit i et Linux-miljø, men det er tankevækkende dumt, at producenterne ikke selv er interesserede i at tilse, at deres kunder kan benytte det dyrt indkøbte PDA produkt problemfrit, uanset hvilket styresystem brugeren måtte være i besidelse af.
Nu er det ikke sådan, at det er fuldstændigt umuligt at lave synkronisering mellem Windows Mobile og Linux, men det er bøvlet og ikke en farbar løsning for standard IT-brugeren i denne verden, som det kan ses hos SyncCE.
Og det kan alligevel gå op i hat og briller…
Og løsninger, som ikke er pærelette for en standard IT-bruger at benytte er ikke løsninger !!!

Jeg ved godt, at Old School Linux boy’s ikke betragter Terminalen som noget problem, men de tilhører så også samme kategori, som ikke forstår hvorfor Microsoft og Windows står øverst på skamlen. Den dag de betragter indtastninger i Terminalen med samme blik, som hvis jeg bad dem lovprise alle fortræffelighederne i DOS…, vil Linux tage et gigantskridt fremad i anvendelighed for den almindelige IT.bruger.
De forstår det jo nok en dag…, forhåbentlig…!

Så hvad skal jeg med håndholdte enheder, som nok tilbyder en masse funktionalitet, men ingen brugbarhed?

Smartphones?
En PDA med telefon…
Umiddelbart har jeg også selv været fanget af det geniale i konceptet, men det har et par enkelte svagheder. Nemlig når du skal bladre rundt i filerne på PDA’en efter et eller andet, samtidig med (på grund af) du snakker telefon.
Et headset kan selvfølgelig afhjælpe problemet, men nok så vigtigt er, at det sluger batteri som Homer drikker øl, at ha’ PDA og telefon kombineret.
Og så er en PDA jo altså fuldstændigt til grin i forbindelse med SMS !

Og med en dedikeret PDA kan jeg nøjes med en simplere og billigere telefon !

Men den største fare er, at PDA’en forsvinder fuldstændigt fra markedet.
Og det sker så samtidigt med, at eeePC’en begynder sin sejrsgang som bittelille computer…

Fremtiden?
Fremtiden ligger forhåbentlig i, at producenterne indser at PDA’en er for godt et koncept til at dødsdømme, og i at forbrugerne begynder at stille lidt større anvendelighedskrav til deres “på farten IT”, end at det skal kunne afspille overkomprimeret MP3-filer, tage billeder uden dybeskarphed og udføre primitiv Outlook synkronisering.
Reelt kan jeg kun se ét lys i mørket, nemlig Googles Android.

Men problematikken med Windows Mobile er ikke det eneste sted, hvor en fattesvag producent (og i dette tilfælde via en medievirksomhed/redaktion) benytter Microsoft til at ødelægge hvad der kunne ha’ været et godt initiativ.
Bladet Aktiv Træning, en androgyn mandligficeret udgave af (kvinder)iForm, har kørt et introtilbud for abonnenter, hvor man (jeg) i tilgift kunne få et pulsur, der kan overføre træningsdata til min PC, via et USB-kabel.
Fint nok !
Nu har jeg så brugt penge på et blad, som er lige lidt for overfladisk og kulørt (Jeg savner Magasinet Løb, som muligvis starter til marts igen ) og egentlig kun interessant for de mennesker som intet ved om anatomi, fysiologi og træning i forvejen.
Ikke skyggen af dybtgående, analyserende og måske ligefremt kontroversielle artikler i dét blad !
Og så har jeg fået et pulsur hvor den mekaniske kvalitet i hverttilfælde ikke er synderligt ringere end mit Polar 200 !
Men den smarte dataoverførsel til PC’en kræver et særligt overførselsprogram…, som kun lader sig afvikle på en Windows platform.
Og dét synes jeg ikke lige er blevet nævnt nogen steder (Jo det er faktisk nævnt: Win2000, XP og Vista – SUK!!!).
OK de er ikke IT/elektronik eksperter og uret er hamrende billigt, så jeg tilgiver dem det, men irriterende dét er det.

Til trods for at pulsuret er lidt primitivt, så virker det såmænd ganske glimrende. Det indeholder muligheden for tre pulszoner, hvilket i mine øjne er i underkanten. Fem pulszoner anser jeg for et minimum…
Jeg vil i den næste tid benytte/teste dét og få et billede af dets anvendelighed.
Én ting er jo at vise pulsen og evt. ha’ alarmer for en øvre/nedre pulsgrænse på et standard 5 kilometers træningløb.
Noget andet er at være anvendelig i intervaltræning, hvor man skal være i forskellige tidsperioder med forskellige pulszoner. F.eks. 4 minutter i zonen 85% – 90% og 2 minutter i zonen 65% – 70%, og så samtidig gerne vil ha’ vist hvor mange gange man har udført intervallet…
Det ved jeg allerede at uret ikke kan, men på den anden side, så er det måske også at kræve for meget til prisen.
Som basis pulsur for den helt almindelige kondiløber, og dem er der trods alt flest af, er det til gengæld sikkert helt fint !

Men bladet Aktiv Trænig bliver afmeldt og så vil jeg afvente at Magasinet Løb kommer tilbage.

For de fleste vil ugevis af hård vedvarende træning, være noget de aldrig kunne finde på og noget som de fleste eksperter stærkt vil fraråde. For der skal være tid til restitution, hvilket er . . . → Læs Mere: Løb: Nogle tanker om at træne hårdt]]> Jeg husker stadig Tropslærerkurset, og også Kompagnilærerkurset på Forsvarets Gymnastik Skole (FGS), når flere dages træning, øvelser og utallige opvarmninger, fik nogle af mine medkursister til at vælge at gå baglæns ned af vindeltrappen.
Simpelthen fordi alle muskler var helt udmattede…

For de fleste vil ugevis af hård vedvarende træning, være noget de aldrig kunne finde på og noget som de fleste eksperter stærkt vil fraråde.
For der skal være tid til restitution, hvilket er fuldstændigt korrekt.
Uden restitution, ender man med at have nedbrudt kroppen og opnået det modsatte resultat af det ønskede.

Men vi kan holde til langt, langt, langt mere, end vi går rundt og tror…

Det som er vigtigt er at være på det rette fysiske stade, inden man fortsætter sin belastningsspiral.

Løbetræne alle syv dage i ugen, det kan alle holde til, såfremt det gøres korrekt. Og så er gevinsten faktisk at den positive effekt af træningen mangedobles.
Er du udkørt, træt, smadret efter et hårdt løb, så skub komforten til side og få løbeskoene på igen.
Fremfor at flade ud og restituere i sofaen, så skal du langt hellere jogge dig en lille tur. Stræk ud og løb så små 20 minutter og stræk ud.
Kan du ikke jogge i 20 minutter, så nøjes med 10.

Prøv at se på dit løbetræningsskema, som det er nu.
Hvor mange gange om ugen træner du?

Prøv i fjorten dage, dvs. to træningsuger, at udfylde de træningsløse dage med en lille joggetur.
Lav de sidestep, baglænsløb, gadedrengehop, som du ikke gør de andre dage.
Ned på navlen og tage nogle armstrækninger, nogle rygøvelser og lidt til forsiden også.
Det som vil åbenbares sig for dig er, at dit behov for restitution formindskes. Tiden du før afsatte til passiv – hvilende – restitution, er pludseligt mere end halveret.
Og tilmed får du så træning ud af det.

Det der er ved det er, at det fuldt ud er muligt at træne dagligt på 80% – 90% belastninger, såfremt der også krydres med noget på 60%.
Den mængde af samlet fysisk belastning vi i virkeligheden kan tåle, pr. dag, er ganske stor.
Kan du se dig selv kæmpende dig igennem et løb på 250 km. i Sahara, med dagsetaper på 25, 34, 38, 82, 42, 22 km?
For de fleste er det faktisk opnåeligt at gennemføre, omend det kræver en del træning.
Men det er muligt!!!

Hvordan hænger dette sammen med, at jeg raser over alle disse selvbestaltede træningseksperter, som insisterer på at træning skal være hård og kort.
Læg mærke til det jeg skrev længere oppe, med at være på det rette fysiske stade. Og dét er meget vigtigt, for overhovedet at kunne tåle den intensive træning.
Og for at træne effektivt, skal du skifte mellem intensitet (intervaltræning), volumen (distanceløb) og frekvens (hvor tit du træner).
Varierer du disse tre faktorer i din træning, er der intet til hinder for, at du træner syv dage i ugen.

Jeg brugte fartleg . . . → Læs Mere: Løb: Fartleg er en fantastisk træningsmetode.]]> Der skal flere kilometer i benene.
Jeg er endnu ikke sikker på, hvad jeg vil benytte som lang- hhv. kortsigtede løbemål, så jeg fortsætter, som om jeg skal gennemføre en marathon d. 24 december, i en tid bedre end 3:00:00.
Da jeg let falder i dén der grøft: Jeg trææænger mit pulsur, så løb jeg også turen i dag uden.
Eneste måling er den samlede løbetid, som blev på cirka 48 minutter.

Jeg brugte fartleg i dag.
En træningsmetode, hvor der skal veksles hastighed med ujævne tidsintervaller og løbedistancer.

 
Et virkeligt krydderi på fartleg er, at løbe dele af turen tværs igennem terrænet, udenfor stisystemerne.
Fartleg kan gøres nøjagtigt så hårdt som intervaltræning, men vil aldrig være så statisk og ender så med ikke at være helt så belastende, selvom det er meget effektivt.

Fartleg har alle mine anbefalinger.
Prøv dét

Grunden til at jeg benytter dette lidt specielle system, skyldes at det har vist sig at være fantastisk effektivt i forbindelse med restitution efter lange løb. Samtidig med at give en effektiv anaerob træning. Til dagen har jeg valgt at benytte en 2,5 km. rundstrækning.

Første distance gennemføres med pulsen i området 65% (Karvonen). Anden distance . . . → Læs Mere: Løb: Dagens lille triple-løb.]]> Et triple-løb er en træningsmetode, hvor løbeaktiviteten foregår i tre dele.
Tre ens distancer, gennemført ved hver sin intensitet.

Grunden til at jeg benytter dette lidt specielle system, skyldes at det har vist sig at være fantastisk effektivt i forbindelse med restitution efter lange løb. Samtidig med at give en effektiv anaerob træning.
Til dagen har jeg valgt at benytte en 2,5 km. rundstrækning.

Første distance gennemføres med pulsen i området 65% (Karvonen).
Anden distance gennemføres med pulsen i området 85% – 90%.
Tredie distance gennemføres med pulsen i området 70%.

Første distance er den jeg har sværest ved, for jeg hader at løbe så langsomt, især hvis der er andre i nærheden…
Men det er et vigtigt element, at holde pulsen nede, så jeg tøffer afsted med puls 130 – 135…
På anden omgang får den gas. Selvom jeg kun skal løbe afsted med puls 160 – 165, så føles det nærmest som at arbejde med en belastning nærmere 95%-100%. Hvilket selvfølgelig skyldes Esrum Sø Rundt…
Ud på tredie omgang starter jeg med at jogge afsted helt roligt, for at få pulsen ned i det korrekte område ved cirka 145.
Og så ellers jogge afsted til omgangen er løbet færdig.

Udstrækning er meget vigtigt i dette tilfælde, for at restitutionen skal blive effektiv.

Samlet træningstid er 33:12.
Max. puls kom lige op og sniffe til 167 slag (91%)

Men det jeg snublede over var, at Lasse oplevede forskellig holdning til hvordan man skal træne. Lasse har fået lavet et træningsprogram af Claus Venlov, som starter ham op i mere . . . → Læs Mere: Løb: Når træning bliver Religion, fremfor Sund Fornuft.]]> Var tilfældigvis inde på Radio 100FM’s hjemmeside og faldt dér over at Lasse Rimmer skal løbe en ½-marathon for Røde Kors.
Hvad projektet er endt ud i aner jeg ikke. Det er ikke til at finde noget hos Lasse, Røde Kors eller Radio 100FM.

Men det jeg snublede over var, at Lasse oplevede forskellig holdning til hvordan man skal træne.
Lasse har fået lavet et træningsprogram af Claus Venlov, som starter ham op i mere behersket tempo, hvorimod Lars Bom mener at han skal starte med højere intensitet…
Jeg ved ikke hvilken uddannelsesmæssig baggrund Lars Bom har for at udtale sig, bortset fra “Jeg har prøvet det på min egen krop”.

Det er vi mange som har og som tilmed har en solid træneruddannelse med i rygsækken.

Men jeg ser det så tit, at der går mere religion og “sidste nye teknologi” i træningen, fremfor sund fornuft og helhedssyn.

Uden at kende Lasse personligt, så tror jeg ikke han mentalt er af samme type som Lars Bom, der lader sig gribe af “Jeg er Løber” mentaliteten og indretter sin livsstil derefter.
Det kan da godt være at pulsuret viser, at Lasse løber på 80% af sin maxpuls, men når han mentalt føler at han så løber på 120% af sin maxpuls, så knækker filmen.
Før en person af Lasses støbning kan startes op på mere intensiv træning, så skal han mentalt forberedes.
Det sker ved at tilvænne kroppen til løb og gøre det til en fast rutine at komme ud og træne. Gøre det “Behageligt”, om man vil.

Derfor skal intensiteten i den første lange tid, være tilpas lav.
Det sikrer at personen IKKE ENDER med at give Fingeren til træning, fordi det er ubehageligt og smertefuldt.
Det sikrer at eventuelle fysiske svagheder bliver opdaget og korrigeret i tide.
For ikke trænede personer kan løb være et ubehageligt bekendtskab, især hvis der er overvægt med.
Der kan være gamle eller medfødte defekter, som pludseligt spiller ind. Bruskfladerne i fødder, knæ, hofter, ryg kan være svækkede eller skadede. Dét kan skyldes ulykker, mange års forkert belastning, forkert kost, rygning o.a.
Og hvordan med ledbånd, ledkapsler og sener???
Og selvfølgelig muskler og lunger…

Det moderne menneske er i overvejende grad en bevægelseshæmmet tumling!

Spoler vi tiden mange, mange tusinde år tilbage, til den tidlige stenalder…, hvor vi trods alt har befundet os det meste af vores tid på kloden…, så fik vi vores fysiske styrke gennem mangfoldige daglige belastninger, helt fra barnsben.
Hårdt, barskt og nedslidende.
Men fysisk udviklende og det vi er optimeret til!!!
Levetiden var en del kortere end i dag, men ikke kritisk kort set i forholdet til forplantning og yngelpleje og viderebringelse af viden og kultur.
Mange forhold i os kan føres tilbage til vores stenalder fortid. Vi har præference for sød/fed føde, da den er mest energieffektiv.
Som katten kan vi godt li’ at slape af, for hvorfor brænde mere energi af end højst nødvendig…, hvis nu føden pludseligt bliver knap?
Og mange flere…

Jeg har gennem tiden haft utallige værnepligtige, for hvem det at bevæge sig i løb, rent faktisk er en mere eller mindre ukendt bevægelsesform.
Hvis ikke de blev startet forsigtigt og vedholdende op, så ville de med garanti være blevet hjemsendt, grundet fysiske forhold.
Jeg har tilmed haft knægte, som hverken kunne slå kolbøtter på gulvet eller holde balancen på en bom!!!
For dem er fysisk aktivitet fyldt med ubehag, nederlag og lavt selvværd.
Men de fik det lært…, og mere til…, og endte med at synes at FUT er godt!

Hvad angår Fysisk Træning og Uddannelse er Forsvaret en Guldønskebrønd af teoretisk og praktisk viden og erfaringer på alle planer, hvad enten du blot er motionist eller arbejder helt oppe på højeste eliteplan.
At der så i praksis ofte skal skæres alvorlige hjørner, grundet latterligt korte uddannelsesperioder er den bitre virkelighed, som enhedernes Kompagnilærere og IDOF’er må leve med og arbejde ud fra…

Men uden at lægge en god træningsbund, et godt fundament så er al anden træning spildt.
Og der skal startes på et lavere niveau, end folk selv tror. Udelukkende for at JEG som ANSVARLIG TRÆNER kan observere, hvordan reaktionen på træningen er!
Er du lidt anspændt og nervøs over at skulle ud og træne, eller er du positivt tændt og klar?
Hvordan ligger din puls før start?
Hvordan reagerer pulsen på jogge afsted?
hvordan reagerer pulsen på at skulle skifte mellem at løbe og holde pause?
hvordan opleves det mentalt at træne?

De første træningssessioner har udelukkende til formål at danne dette helhedsbillede af dig, når du skal trænes!

Derefter kan der udarbejdes en tentativ træningsplan!!!

Tentativ, fordi planen aldrig må gå forud for de reelle fysiske/mentale forhold i træningsøjeblikket.
Træningsplaner må aldrig opfattes som et statisk skema, som med vold og magt skal holdes, men som en anvisning af hvad der bør gøres, for at træningen er optimal.
Udviklingen i fysisk form og kondition, den mentale holdning til træningen, vejrlig og fysiske rammer er altsammen ikke-statiske elementer, som jeg som træner skal ha’ med i mine overvejelser, og som gør at træningsplaner konstant skal tilrettes dynamisk til den enkelte.

Først når du er i stand til gå ud og gennemføre 25 minutters løb på en stabil puls, uden at det ligefrem er ubehageligt hårdt…, det må ikke føles som en max-test…, er du klar til at starte træning på et mere intensivt niveau.
Så kan du begynde med intervaltræning i de højere pulsområder, uden skader og uden at opbygge ubehag til det at træne!

Men på dét stade, så kan man opnå emminente resultater ved at løbe (relativt) kort og hårdere.

Det er ikke for sjov, jeg for eksempel tager nogle 1½ – 2 timers træningsture. Det nedbryder effekten af den berømte “mur” og det giver en fysisk og især mental hærdelse, som du ikke kommer i nærheden af ved kortere ture op til 1 times varighed.

En mental hærdelse som mange idrætsudøvere desværre mangler, og som måske er en del af forklaringen på at de vælger at skyde doping-genvejen, fremfor “at æde sig selv”.
Jeg vil ikke pege fingre, men der er visse professionelle sportsgrene, hvor udøvernes daglige træningsmængde og -intensitet er pinligt lav. Især set i forhold til lønningsposen… og mediefokus.
Ikke blot i DK!!!
Der kunne læres meget af mange, ved at tage et smut forbi den kvindelige håndboldliga herhjemme, og se på hvor højt niveauet kan være!!!
- Men dét er en helt anden diskussion…
Hvor ville det være rart, om diverse Idræts Guru’er klappede hesten, brugte deres sunde fornuft og anlagde et helhedssyn på det menneske de står overfor, og lader mennesket være i fokus, fremfor træningsprincipper og -metoder.

Så det gode: Jeg tog mig en 5 km i pulsområdet 160 – 166, hvilket cirka svarer til 88% – 93% belastning.

Lagde mig op i pulsområdet med det . . . → Læs Mere: Løb: Dagens positive 5 km. Og tæsk til Polar.]]> Først det lidt dårlige:
Min “Marathon tå”, næstyderste tå på venstre fod, er totalt blå og fucking øm!
Der er en stor ophobning af blod under neglen og det trykker selvfølgelig en del. Håber den bliver hængende og giver den lidt sikringstape de næste par dage…

Så det gode:
Jeg tog mig en 5 km i pulsområdet 160 – 166, hvilket cirka svarer til 88% – 93% belastning.

Lagde mig op i pulsområdet med det samme og rundede de første 2,5 km i tiden 9:12.
Anden omgang blev færdiggjort på 9:26, så jeg tabte lidt intensitet.
Men sluttiden på 18:38 er jeg utroligt tilfreds med.
Og et kvalitativt megaspring på blot én uge!

Men fuldt forventet, når jeg tilrettelægger min træning som jeg gør.

Og lidt mere brok:
Og så gik mit pulsur sgu’ kold igen.
Pludseligt, efter jeg havde udlæst resultaterne frøs det totalt. Ingen knapper reagerede og displayet viste blot en fast tid.

Det sker sgu’ for tit!
Noget der ligner 4 – 6 gange årligt går mit Polar RS200 kold. Holder op med at virke og kræver at alle fire sidekontakter aktiveres på én gang, for at genstarte.
Det er fandme irriterende når det sker under et løb eller træning.

Og det er ikke en enlig svale, da jeg har to ure af slagsen. De lider begge af det samme!!!

Har påpeget problemet overfor Polar, men de glimrer ved at være tavse. Hvilket vil sige: De er ligeglade!

Fint nok, at de ikke vil høre på deres brugere, deres målgruppe…, men så skal de heller ikke jamre, når de bliver overhalet af kvalitetsmæssigt bedre konkurrenter.

Forbedring af Polar RS200?
Meget let, for det er ikke udviklet eller testet af seriøse sportsfolk.
- Overfladen skal være ridsefast. Det er den absolut ikke nu, hvorfor det er ubrugeligt i mange sportsgrene.
- Urets bagside skal IKKE være metal. Bliver iskold om vinteren og suger varmen ud af håndledet. Der mangler den silikone-dims, som jeg havde til mit gode gamle Casio.
- Remmen skal kunne skiftes. Hænger man fast i noget og får ødelagt remmen, så er man ude og skide, som det er lavet i dag.
- Muligheden for at indtaste Næste Løb og så få vist antallet af dage tilbage…, skal indeholde mulighed for at indtaste dobbelt så mange tegn som nu.
- En specialiseret højtaler/mikrofon-stander, som uret trykkes ned i, når der skal udføres det der mærkelige lyd data-overførsel (Og den skal sgu’ være standard tilbehør!!!) med USB tilslutning.
- Stand-alone Pc program (Browserbaseret) som pulsdataene føres over i, så man ikke er afhængig af netforbindelsen til Polar. Jeg ønsker tit at kunne analysere og arbejde med mine pulsdata på min bærbare, men sidder så et sted hvor jeg ikke har netforbindelse… Bus, tog, bil, fly, sommerhus!

Jeg kan kun undres over, hvorledes Polar produktudvikler og færdigtester deres produkter, men det virker som om det er gjort af en flok indendørs-teoretikere!

Brystbæltet skal dog ha’ ros. Det mest komfortable jeg endnu har løbet med!!!

Næste pulsur bliver dog med garanti IKKE et Polar. Dertil er der for mange problemer og uheldige detaljer med det.