De 13 kilometer i dag er mest blot for at holde lidt kilometer i benene og lige lade hoved og krop mærke, at jeg er så klar som jeg kan forvente at være, på nuværende tidspunkt.

Så det meste af turen var i meget stille og roligt tempo, dog med tre styk 1′ kilometer ryk undervejs, for ligesom at lade . . . → Læs Mere: Løb: 13 kilometer før marathon’en]]> Så er det sidste løbedag før søndag d. 18 maj: Glitnir Copenhagen Marathon 2008 !

De 13 kilometer i dag er mest blot for at holde lidt kilometer i benene og lige lade hoved og krop mærke, at jeg er så klar som jeg kan forvente at være, på nuværende tidspunkt.

Så det meste af turen var i meget stille og roligt tempo, dog med tre styk 1′ kilometer ryk undervejs, for ligesom at lade kredsløbet vide, at det ikke sku’ være en ren sovetur.

Og som sagt kan jeg ikke forvente, at blive ret meget mere forberedt, end jeg jeg er lige nu.
Skadessekvenserne i mit højreben har bremset en hel del for hvilket niveau jeg kan forvente at løbe på og jeg tør da heller ikke gennemføre marathon’en uden ekstra støttebind på benet.
Heldigvis ikke antydningen af smerter fra nogen steder.
På dét punkt har LSD-løbene levet fuldt op til mine forventninger og tidligere erfaringer.
Men min forventede sluttid er selvfølgelig ændret drastisk.

Uanset jeg synes det er en smule pinligt, sådan at skulle til at løbe langsomt (og erkende det offenligt), så tror jeg mest realistisk på en sluttid omkring 3timer og 20minutter…
Det må jeg så leve med !

Ingen problemer !

Hævede tempoet lidt i dag, og havde ingen problemer

Bo’s kommentar til forrige Løb indlæg, har fået mig til seriøst at ville inddrage noget krydstræning. Formentlig svømning og cykling…

Tempoet er fortsat tvunget lavt p.g.a. niv og knirken fra skaderne…

Det vil sige en ren observationstur, for at teste tilstanden af højrebenet.

Lidt mindre smerter i aductor brevis, men til gengæld er tempoet også heeelt i bund

Egentlig føler jeg den største belastning rent mentalt, at jeg bliver træt (irriteret) af at skulle løbe så langsomt. Det udmatter på en eller anden måde… ?

Lidt før Helvede i Nord fik jeg en lille fibersprængning og ved selve Helvede i Nord fik jeg en kraftig forstuvning og ved den sidste Nike Marathontest fik jeg en krampe med tilhørende fiberskade i låret på højre ben.

Tre skader i samme ben !

Det jeg vil . . . → Læs Mere: Løb: BT – Halvmarathon 2008]]> Der er jo blevet lovet det skønneste forårsvejr for hele søndagen, så hele famillien tager med til Lyngby for, at se mig starte på BT – Halvmarathon’en.

Lidt før Helvede i Nord fik jeg en lille fibersprængning og ved selve Helvede i Nord fik jeg en kraftig forstuvning og ved den sidste Nike Marathontest fik jeg en krampe med tilhørende fiberskade i låret på højre ben.

Tre skader i samme ben !

Det jeg vil understrege er, at min planlagte forberedelser til dette løb og til Glitnir Copenhagen Marathon ikke ligefrem er forløbet optimalt.

Fra den sidste tids lange ture (LSD-løb) ved jeg, at den værste fare ligger i fiberskaden i baglåret, men at en kraftig komprimering af musklen hjælper.
Muligvis hjælper det, fordi komprimeringen forhindrer musklen i at arbejde med fuld styrke (maksimal fortykkelse) og også forhindrer maksimalt udslag.
Så hele arbejde for min del skulle være, at gennemføre på grænsen, så jeg ikke forværrer skaden og samtidig får en fornemmelse for træningstilstanden.
Et bredt stykke elastisk tape op langs bagsiden af låret, for at forstærke det sensoriske input. Kompressionsbind omkring det kritiske muskelområde og så et tæt-strammende elastikbind udover.

Afsted til Lyngby Storcenter, Michaela og jeg og Silas i barnevognen.
Vi var der med lidt over en time til løbets start. Og det vrimlede allerede med mennesker.

Noget i retning af 7000 løbere tilmeldt, så absolut en stor begivenhed.

Kø i massevis ved nummerudleveringen, men jeg føler nu egentligt, at det gik rimeligt godt for alle.

Med så mange deltagere, så er det naturligt, at det må tage sin tid.
jeg var i køen i små 20 minutter, men da vi var i god tid, så generede det mig ikke.
De som stod for nummerudleveringen knoklede rundt, som små flittige myrer og de virkede glade og venlige i den hektiske atmosfære.

Luften herinde emmede tungt af 7000 forventningsfulde løbere…

Efter nummerudlevering gik vi ud til Kanalvej for at komme væk fra den tunge varme og ud i mere kølig og frisk luft.
Shuttlebusserne, som kører fra Kanalvej og ud til Springforbi Stadion begyndte at ankomme og Michaela og Silas tog plads i én.
Silas snorkede igennem det hele, nede i barnevognen.
Startfeltet var blevet stort og fyldte næsten hele kanalvejs længde.

(Pletterne skyldes bussens bagrude)

Klokken 11 gik starten.
Jeg havde været forsigtig pessimist og placeret mig helt nede ved 2 timers løberne, så jeg kunne starte blødt…
Og så gik det ellers derud af.
Benet var ømt og det kunne dårligt andet.
Den kraftige indbinding gav mig en lidt skæv løbestil, med kortere skridtlængde på højrebenet og en mere markant klaskende fuldfodslanding. Klask, klask.
Holdt et rimeligt stabilt tempo hele vejen, pånær 19 – 20 kilometeren, hvor min kilometertid faldt noget.
De sidste par kilometer af ruten skifter løbet lidt karakter, ved at underlaget skifter mellem grus – skovstier og asfalt og bliver mere kuperet.
Nedad løb var en pinsel, og det plejer ellers at være en af mine store forcer…

Kom så i mål i tiden 1:36:14, hvilket godtnok er ringere end at gennemføre på en tid under 1:30, som havde været målet med raske ben, men med et defekt ben, som burde flås af ved hoften og smides langt væk…, så er jeg godt tilfreds.

Også fordi jeg ikke på noget tidspunkt følte mig konditionsmæssigt presset.
Jeg havde masser af ilt !

(Uanset hvordan jeg ser ud på billedet )
Sidst i løbet var den største gene faktisk mine ømme fødder, af alt klaskeriet.
Nok forstærket af, at jeg forleden løb 44 kilometer…
Sikkert meget godt at få hærdet fødderne lidt, inden matrathonen !

Michaela og Silas var kommet godt frem til Springforbi Stadion, hvor der var opstillet målområde og selvfølgelig var masser af veloplagte tilskuere.

Helt så meget solskin var der ikke, men det var heldigvis ikke koldt. Et par truende dryp fra himlen, blev ved truslen.
Løbemæssigt, så synes jeg temperaturen var to – tre grader for høj, men det er jo altså når jeg løber…
Ellers perfekt !
Og så havde hun skaffet to ualmindeligt lækre stykker chokoladekage, som vi sad på græsset og nød.

Silas var vågen og meget optaget af alle de mennesker og løberiet.

Men helt gode venner med den høje speakerlyd var han altså ikke, så der blev holdt godt fast i far…

For en sikkerheds skyld !

Tiden gik og de sidste løbere var efterhånden på vej ind.
Stadig mange tilskuere.

Vi besluttede at gå op til stadion indgangen for at finde en bus, mens målområdet blev pillet ned.

Men oppe ved busserne var der en mega-kø.

Måske skulle der ha’ været to busser til, jeg ved det ikke…
Det er jo altid lettere at være lidt bagklog…
Alligevel forløb det hele stille og roligt og busserne shuttlede frem og tilbage, det bedste de kunne.

En dejlig dag for alle !
En god træthed hos os alle, her bagefter.
Og Silas fik lov at opleve, at røre ved sit første stadion-græs !

Jeg vil slutte med en stor tak til alle de travle og dygtige hjælpere og arrangører fra SNIK.
Et meget godt organiseret løb, som stiller lidt større arrangørkrav end de fleste.
Men når hjælperne er dygtige, flittige og i godt humør, så giver det sig selv at det bliver vellykket.
Og der skal også være plads til en tak til de buschauffører, som har måttet leve med den ene busfuld stinkende løbere, efter den anden.
Brugt-bus prisen må være faldet voldsomt !

Vi ses igen !!!

Skærende smerte i indadføreren… Troede lige, at jeg havde fået lidt styr på min adductor brevis, men helt tåbeligt kom jeg til at give alt for meget gas inden jeg var varmet op… Tog så lidt specialtræning, med bla. masser af baglænsløb i stedet og fik så løbet i alt 8,5 kilometer… At løbe med smerte er også noget som skal trænes !

Tester stadig på Aktiv Trænings pulsur. Det evigt skiftende display . . . → Læs Mere: Løb: 8,5K og nu mere grimt skadet]]> Daaamn !!!

Skærende smerte i indadføreren…
Troede lige, at jeg havde fået lidt styr på min adductor brevis, men helt tåbeligt kom jeg til at give alt for meget gas inden jeg var varmet op…
Tog så lidt specialtræning, med bla. masser af baglænsløb i stedet og fik så løbet i alt 8,5 kilometer…
At løbe med smerte er også noget som skal trænes !

Tester stadig på Aktiv Trænings pulsur. Det evigt skiftende display irriterer mig !!!

Og nu må jeg bide i det sure æble og holde mig passiv indtil Helvede i Nord, hvor jeg reelt endnu ikke vil være helt restitueret…

RICE !!!

Lagde så forsigtigt ud med en lille 5 kilometer i roligt stabilt tempo på asfalt, så . . . → Læs Mere: Løb: Et lille test-løb af fiberskaden]]> Tja, jeg fik jo raget en lille fiberskade til mig…
I adductor brevis, efter bedste skøn. Heldigvis kun en mindre skade.
Har tvunget mig selv til at klappe hesten og holde løbeskoene i stalden, indtil jeg ikke længere kunne fornemme nogen direkte smerte ved trykpåvirkning, altså når jeg trykker med fingrene, på stedet.
Og så lige en dag ekstra…

Lagde så forsigtigt ud med en lille 5 kilometer i roligt stabilt tempo på asfalt, så der ikke skal tages højde for ujævnheder i underlaget.

Og det føltes rigtig godt.
Ingen symptomer overhovedet.

Ikke at jeg har noget mod Lars Bom, slet ikke ! Men jeg har et lille horn i siden på de træningsprincipper han læner sig op af.

Så kan de være nok så meget : Ny Videnskab Har Vist… Nej, der er intet . . . → Læs Mere: Løb: 13 km tærskelløb… Og lidt om DR2′s udsendelse om løb.]]> Der var en udsendelse på DR2 i går.
En genudsendelse, men jeg havde ikke set den tidligere…
Ganske pudsigt indeholdt den Lars Bom som løbeguru.
Et fænomen jeg tidligere har advaret mod.

Ikke at jeg har noget mod Lars Bom, slet ikke !
Men jeg har et lille horn i siden på de træningsprincipper han læner sig op af.

Så kan de være nok så meget : Ny Videnskab Har Vist…
Nej, der er intet nyt i de positive effekter af at træne hårdt på korte distancer.
Men der er opstået en blind tro på, at det er den eneste måde at træne på.

Dét kommer sgu’ da an på så meget !!!

Er du begynder og vil rage alle mulige skader til dig, og desuden næppe holde fast i det at løbe, så værsgo’ så følg blot disse ensidige : Løb Kort og Hårdt programmer.

Det vil mest sansynligt overbelaste dine knæled, f.eks. bruskfladen bag knæskallen. Ligeledes vil det kunne skade dine ledflader i hoften og nederste del af ryggen, for ikke at nævne, at din akillesene ikke vil synes særlig godt om det.
Disse områder, når vi snakker om optræning til løb, trænes bedst ved at beside rettidig omhu i træningen.
I denne forbindelse menes primært tålmodighed. Indsigt i og forståelse for, at vævstyper i kroppen har forskellige krav til optræning.
Endnu mere, såfremt vi snakker om overvægt.

Åh jo, hård træning giver stort vægttab. Det er sgu da ikke så mærkeligt, for den entydige faktor som giver vægttab er, at du skal sørge for at forbrænde mere, end du indtager.
Men når din krop så bryder sammen, fordi den er blevet overbelastet…, hvordan ser det så ud?

Så derfor:
Først når du har en grundform og grundstyrke som er tilstrækkelig,skal du gå igang med Hurtigere-Kortere.
Og så skal det kun være i perioder, hvor du bruger det som et redskab frem mod et løb, hvor du vil opnå et eller andet mål.
Benytter du det i perioder på over tre måneder og uden mindst 4 ugers steady-state imellem, så risikerer du altså at udsætte dig for nogle alvorlige skadevirkninger.

Nu er du advaret.

Og så til dagen løb!
Tog 13 km. i tiden 57:40 og syntes egentlig at det gik udemærket.
Har været småsyg siden søndag, så jeg klager ikke.
Mit mål på lørdag er stadig, at komme under 40 minutter på 10 km. og jeg ligger nogenlunde tæt til, at det kan lykkes.
Trods at tempoet ikke var det hurtigste, så havde jeg det egentlig godt nok med, at pulsen befandt sig oppe i 85% – 90% området på hele turen.